Skrivelse vedrørende en erhvervsvejleders adgang til at udtale sig til pressen.

Skrivelse vedrørende en erhvervsvejleders adgang til at udtale sig til pressen.

Til arbejdsformidlingskontorerne

og AF's personaleorganisationer

Hermed fremsendes til orientering en afskrift af en skrivelse som arbejdsdirektoratet den 21. november 1983 har sendt som svar i en sag om en erhvervsvejleders adgang til at udtale sig til pressen.

Da orienteringen først og fremmest sker på grund af sagens principielle interesse, har man ikke fundet grund til i afskriften at oplyse navnene på de implicerede parter.

P.D.V.

Else Marie Kjerkegaard

kontorchef

Ved skrivelse af 2. august 1983 har De bedt om arbejdsdirektoratets vurdering af om erhvervsvejleder Y's udtalelser til X Amtsblad, som de er gengivet i bladet den 1. august 1983, er i overensstemmelse med arbejdsformidlingskontorernes rådgivende funktion.

De bemærker samtidig at Y, efter Deres vurdering, driver undervisningspolitik i en grad der er uforenelig med hans stillings neutrale karakter, og ønsker direktoratets udtalelse om hvorvidt de i artiklen refererede synspunkter er i overensstemmelse med erhvervsvejledernes og arbejdsformidlingskontorernes beføjelser og kompetence.

Ifølge artiklen, som De har vedlagt Deres skrivelse, har Y bl.a. udtalt at X amt bør satse på at få flere unge i gymnasiet, hvis amtets unge skal have samme muligheder for at få del i de videregående uddannelser. Han peger samtidig på at man bør ændre de traditionelle uddannelsesmønstre hvis ikke de unge i højere grad end i andre amter skal uddanne sig til arbejdsløshed, fx ved at gå på efg på handelsskole, med efterfølgende meget dårlige beskæftigelsesmuligheder, at fremtidens teknologiske samfund kræver almen uddannelse, og at ikke mindst de unge piger skal tænke sig grundigt om inden de pr. tradition vælger at gå på handelsskolen.

Overfor disse udtalelser peger De i Deres skrivelse på at 40% af en efg-årgang på X Handelsskole fortsætter på kursus til Højere Handelseksamen, som udover den erhvervsmæssige kompetence giver den samme studiekompetence som studentereksamen, og at efg-basisåret på handelsskolen, udover den erhvervskompetence det giver, i stadig højere grad bliver brugt som adgang til mange uddannelser, og De konstaterer at disse forhold ikke nævnes i artiklen.

Til Y's udtalelser om pigernes særlige forhold bemærker De at der »langes ud efter pigerne, der åbenbart ikke tænker sig om«.

Direktoratet har bedt arbejdsformidlingen i X udtale sig om Deres henvendelse. I en skrivelse af 24. august 1983 bemærker arbejdsformidlingskontoret bl.a. at erhvervsvejlederne i deres virksomhed bør være fremtidsorienterede og gøre rede for udsigterne for uddannelse og beskæftigelse. Man oplyser at kontoret tidligere, efter aftale med handelsskolen, har fået nedsat en arbejdsgruppe med henblik på koordination af indsatsen for de lære- og praktiksøgende, og at man vil tage sagen op til drøftelse der.

Således foranlediget skal man meddele at arbejdsdirektoratet anser det for en af arbejdsformidlingens væsentligste opgaver at orientere om uddannelsesforhold i relation til fremtidige beskæftigelsesmuligheder, uanset den usikkerhed og de forbehold der i større eller mindre grad må være forbundet med en sådan orientering.

Direktoratet finder det endvidere både naturligt og ønskeligt at arbejdsformidlingens medarbejdere gennem deltagelse i den offentlige debat er med til at gøre opmærksom på og kaste lys over problemer på uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne. Medarbejderne kan her ikke være udelukkede fra at komme med personlige vurderinger.

I den foreliggende sag må det anses for velbegrundet at Y peger på forskelle i uddannelsesmønstret mellem X amt og en række andre amter i landet, og gør opmærksom på mulige beskæftigelsesmæssige konsekvenser, herunder særligt for unge kvinders vedkommende.

De uddannelsespolitiske konsekvenser Y peger på som ønskelige, må direktoratet opfatte som et personligt debatoplæg på et område hvor arbejdsformidlingen ikke kan have officielle synspunkter.

Direktoratet finder ikke at Y med sin personlige vurdering er gået ud over hvad der kan anses for foreneligt med hans stilling, men det ville have været hensigtsmæssigt om det i artiklen var blevet markeret at der ikke var tale om et officielt standpunkt.

Direktoratet har imidlertid ved vurderingen af sagen taget i betragtning at artiklen ikke er skrevet af Y, men af en journalist på grundlag af et interview med ham.

Det kan derfor ikke forventes at artiklen er så udtømmende og afbalanceret som man måske ideelt kunne ønske. Som dagbladenes arbejdsform formentlig må være, kunne det forekomme naturligt om man fx fra handelsskolens side havde afhjulpet mangler i artiklen ved at komme med et supplerende indlæg i bladet.

I øvrigt finder direktoratet det hensigtsmæssigt at man, som oplyst i arbejdsformidlingskontorets skrivelse, tager sagen op til drøftelse i arbejdsgruppen om de lære- og praktikpladssøgende, og her får fjernet eventuelle uklarheder og misforståelser.

P.D.V.

Else Marie Kjerkegaard

kontorchef

/Erik Herluf

fuldmægtig

Ingen