Vejledning om Rådighedstjeneste (* 1) (* 2)

Vejledning om Rådighedstjeneste (* 1) (* 2)

Baggrund

Bekendtgørelse nr. 372 af 15. august om hviletid og fridøgn.

Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn i forbindelse med rådighedstjeneste.

Om reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn i øvrigt, se At-meddelelse nr. 5.01.1 om daglig hvileperiode og nr. 5.01.2 om ugentligt fridøgn.

Rådighedstjeneste

Ved rådighedstjeneste forstås, at den ansatte er forpligtet til at være til rådighed på eller uden for arbejdssstedet og i sidstnævnte tilfælde kan tilkaldes. At kunne kontaktes hjemme uden forpligtelse til at stå til rådighed, er ikke rådighedstjeneste.

Rådighedstjeneste og daglig hvileperiode

Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hviletid.

Dette gælder, selv om der under rådighedstjenesten ikke er blevet brug for den pågældende.

Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hviletid, men hviletiden afbrydes, hvis den ansatte kaldes til arbejde. Dette gælder både, når den ansatte kaldes ud, og når den ansatte pålægges at udføre et arbejde i hjemmet. Afbrydelsen indtræder, når tilkaldelsen sker, og slutter ved hjemkomsten, henholdsvis arbejdets ophør i hjemmet.

Når den ansatte under rådighedstjeneste kaldes til arbejde, kan hvileperioden i det pågældende døgn enten nedsættes til 8 timer eller udskydes således, at der gives den ansatte 11 timers hvil efter afslutningen af det sidste arbejde.

En nedsættelse af hvileperioden kan kun ske, hvis de 8 timer kan ligge inden for det normale arbejdsdøgn.

Hvis hvileperioden i stedet udskydes, og de 11 timers hvil herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal den ansatte inden for dette døgn tillige have den sædvanlige hvileperiode.

Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i en kalendermåned og 45 døgn i et kalenderår.

Rådighedstjeneste og det ugentlige fridøgn

Den tid, den ansatte er til rådighed, hvad enten det er på arbejdsstedet eller andetsteds, kan ikke indgå i det ugentlige fridøgn.

Fridøgnet kan omlægges i forbindelse med rådighedstjenesten. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Det omlagte fridøgn bør så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Drøftelse

Før arbejdsgiveren træffer beslutning om nedsættelse og udskydelse af hvileperioden eller omlægning af fridøgnet, skal tilrettelæggelsen af arbejdet, omfanget af nedsættelsen eller omlægningen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte.

Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videstmuligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.

Aftaler

Bestemmelsen om daglig hvileperiode ved rådighedstjeneste kan i et vist omfang fraviges ved aftale, se At-meddelelse nr. 5.01.3 om aftaler om hviletid og fridøgn.

Erik Andersen