Vejledning om Ugentlig fridøgn (* 1) (* 2)

Vejledning om Ugentlig fridøgn (* 1) (* 2)

Baggrund

-Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø.

-Bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn.

Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om ugentligt fridøgn.

Reglerne om ugentligt fridøgn gælder for alle ansatte med de undtagelser, der er nævnt side 3 og 4.

Fridøgn

Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn.

Bestemmelsen forstås således, at der ikke må være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn.

Fridøgnet skal ligge i umiiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Som følge heraf vil den ansatte normalt få en sammenhængende hvileperiode på mindst 25 timer hvert 7. døgn.

Om daglig hvileperiode, se At-meddelelse nr. 5.01.1 om daglig hvileperiode.

Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage og såvidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Dette gælder dog ikke for landbrug og gartneri.

Fridøgn ved tjenesterejser

Reglerne om ugentlig fridøgn gælder ikke for tjenesterejser til udlandet eller Færøerne og Grønland, men fastsætter, at den ansatte efter hjemkomsten fra en sådan tjenesterejse skal have et erstatningsfridøgn. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten.

Omlægning af fridøgnet

Det ugentlige fridøgn kan omlægges ved

-Arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter.

-Arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.

-Rådighedstjeneste.

-Landbrugsarbejde.

Ved omlægning af fridøgnet i forbindelse med rådighedstjeneste og landbrugsarbejde må perioden mellem 2 fridøgn dog ikke overstige 12 døgn. Det omlagte fridøgn bør så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Om rådighedstjeneste i øvrigt henvises til At-meddelelse nr. 5.01.4.

Før arbejdsgiveren træffer beslutning om omlægning af fridøgnet, skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af omlægningen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte.

Resultatet af dræftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.

Fravigelser

Regler om ugentligt fridøgn kan fraviges i tilfælde af force majeure, dvs. når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret denregelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i virksomhedens tilsynsbog.

Arbejdstilsynet kan dispensere fra fridøgnsreglen i tilfælde, hvor et arbejdes udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsforhold gør en fravigelse nødvendig.

Som eksempel på sådanne tilfælde kan nævnes en uventet ophobning af letfordærvelige råvarer, som skal forarbejdes, eller en arbejdsoperation, der ikke kan afbrydes, når den er påbegyndt.

Arbejdstilsynet vil normalt sikre sig, at tillidsrepræsentanten og den pågældende organisation er indforstået, inden dispensation gives.

Kan dispensation ikke indhentes i rette tid, kan fravigelse for et enkelt fridøgn ske uden forudgående tilladelse, men fravigelsen skal snarest muligt meddeles skriftligt til arbejdstilsynet.

Bestemmelsen om ugentligt fridøgn kan i et vist omfang fraviges ved aftale, se At-meddelelse nr. 5.01.3 om aftaler om hviletid og fridøgn.

Undtagelser

Der gælder særlige regler om fridøgn for transportarbejde, der er omfattet af EF-reglerne om landevejstransport eller den europæiske overenskomst om international vejtransport (AETR).

Der gælder ingen regler om ugentligt fridøgn for

-repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted,

-ansatte der udfører arbejde i eget hjem,

-ansatte i private husholdninger,

-arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand,

-personer i overordnede stillinger, hvis de -udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller en forud fastlagt arbejdsturnus, eller -på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.

Det følger heraf, at værkførere, formænd og andre, der direkte leder og har kontakt med de ansatte inden for en afdeling eller et arbejdsområde, er omfattet af reglerne.

Erik Andersen