Vejledning om Daglig hvileperiode (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om Daglig hvileperiode (* 1) (* 2)
Baggrund
- Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø.
- Bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn.
Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om daglig hvileperiode.
Reglerne om daglig hvileperiode gælder for alle ansatte med de undtagelser, der er nævnt side 3 og 4.
11 timers hvileperiode
Hovedreglen er, at den ansatte inden for hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, skal have en samlet hviletid på mindst 11 timer.
Ved normal arbejdstids begyndelse forstås det tidspunkt, der er aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller fastsat ved kollektiv overenskomst. Hvis der for den enkelte arbejdstager ikke gælder nogen normal arbejdstid, fordi arbejdet hver dag begynder på skiftende tidspunkter, regnes døgnet fra arbejdstidens faktiske begyndelse.
Nedsat hvileperiode
Hvileperioden kan nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer, ved
- Virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg. I disse tilfælde kan der ske nedsættelse indtil 14 gange i et kalenderår.
- Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.
- Mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende, der har forbindelse med arbejde, som de pågældende normalt udfører i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at arrangementet lægges i aftentimerne. Sådanne nedsættelser af hvileperioden må forekomme indtil 20 gange i et kalenderår. Som eksempler kan nævnes aftenmøder i skoler og børnehaver samt teaterbesøg og skolefester.
Nedsættelse af hvileperioden på dette grundlag kan ske såvel for ansatte, der direkte deltager i mødevirksomheden, som for ansatte, der udfører arbejde i tilslutning til mødet, fx vagtpersonale, pedeller og betjente.
- Afbrydelse af hvileperioden under rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet, se At-meddelelse nr. 5.01.4 om rådighedstjeneste.
Før arbejdsgiveren træffer beslutning om nedsættelse af hvileperioden, skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelsen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte.
Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.
Hvileperioden kan endvidere nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer, ved
- Holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift.
Dette gælder såvel ordinært som ekstraordinært holdskifte.
- Landbrugsarbejde. Nedsættelse kan ske indtil 30 dage i et kalenderår.
- Visse former for natarbejde i bagerier.
Hviletid ved rejser
Den tid, der går til den daglige transport til og fra arbejdsstedet, betragtes som hviletid. Dette gælder også ved rejse til og fra et andet arbejdssted end det faste, medmindre denne rejsetid overstiger den ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid ikke som hviletid.
Under tjenesterejser i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang.
Reglerne gælder derimod ikke for tjenesterejser til udlandet eller Færøerne og Grønland, men fastsætter, at den ansatte ved hjemkomst fra en sådan rejse skal have mindst 11 timers sammenhængende hvil, regnet fra hjemkomsten. Dette gælder dog ikke, hvis den ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde.
Hviletid ved rådighedstjeneste
Se At-meddelelse nr. 5.01.4 om rådighedstjeneste.
Fravigelser
Hviletidsreglerne kan fraviges i tilfælde af force majeure, dvs. når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelse kan ske i nødvendigt omfang, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i virksomhedens tilsynsbog.
Adgangen til at fravige 11-timersreglen ved force majeure gælder også for virksomheder, der skal udføre det nødvendige arbejde med reparation m.v. på den virksomhed, som er ramt af driftforstyrrelserne.
Arbejdstilsynet kan dispensere fra hviletidsreglen i tilfælde, hvor arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.
Som eksempel på sådanne tilfælde kan nævnes en uventet ophobning af letfordærvelige råvarer, som skal forarbejdes, eller en arbejdsoperation, der ikke kan afbrydes, når den er påbegyndt.
Arbejdstilsynet vil normalt sikre sig, at tillidsrepræsentanten og den pågældende organisation er indforstået, inden dispensation gives.
Kan dispensation ikke indhentes i rette tid, kan fravigelse for en enkelt hvileperiode ske uden forudgående tilladelse, men fravigelsen skal snarest muligt meddeles skriftligt til arbejdstilsynet.
Bestemmelsen om daglig hvileperiode kan i et vist omfang fraviges ved aftale, se At-meddelelse nr. 5.01.3 om aftaler om hviletid og fridøgn.
Undtagelser
Der gælder særlige hviletidsregler for
- ansatte under 18 år. For børn og unge under 18 år indeholder arbejdsmiljølovgivningen særlige regler om daglig arbejdstid og hvileperiode. Der henvises til AT-meddelelse nr. 4.01.1 om børns arbejde, nr. 4.01.2 om unges arbejde og nr. 4.01.3 om børns og unges natarbejde.
- transportarbejde, der er omfattet af EF's regler om landevejstransport eller den europæiske overenskomst om international vejtransport (AETR).
- havnearbejde. Reglen om 11 timers daglig hvileperiode gælder ikke for lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, fx lager- og pakhusarbejde. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, skal der normalt gives mindst 9 timers samlet hvil, før de pågældende igen må beskæftiges.
Begrebet overarbejde forstås i den betydning, hvori det anvendes i overenskomsterne.
Der gælder ingen hviletidsregler for
- repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted,
- ansatte, der udfører arbejde i eget hjem,
- ansatte i private husholdninger,
- arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand,
- personer i overordnede stillinger, hvis de
- udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller en forud fastlagt arbejdsturnus, eller
- på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.
Det følger heraf, at værkførere, formænd og andre, der direkte leder og har kontakt med de ansatte inden for en afdeling eller et arbejdsområde, er omfattet af reglerne.
Erik Andersen