Vejledning om Rum for varmekedler og varmevekslere (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om Rum for varmekedler og varmevekslere (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Baggrund
- Arbejdstilsynets publikation nr. 42/1973: Forskrifter for fyrede varmvandsanlæg.
- Arbejdstilsynets publikation nr. 58/1975: Forskrifter for ufyrede varmvandsanlæg med varmevekslere.
Denne At-meddelelse oplyser om de krav, der efter arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstilsynets praksis stilles til kedelrum og varmevekslerrum og anlæggets opstilling heri. Kravene gælder for fyrede og ufyrede varmtvandsanlæg (fjernvarme) med en vandtemperatur på højst 120% C.
Der stilles også krav fra bygningsmyndigheden.
Kedelrum
Kedler, hvis sikkerhedsventiler har et løftetryk på over 1 bar, og hvor produktet af løftetrykket og kedlens vandrum i kubikmeter er større end 1, må ikke opstilles i beboelsesbygninger.
Der skal være plads omkring kedlen til betjening, rensning og besigtigelse.
Belysningen skal indrettes, så pasning og vedligeholdelse kan foregå betryggende.
For kedelanlæg med samlet, samtidig ydelse, der er større end 2000 kW (1700Mcal/h) gælder iøvrigt
- De må ikke opstilles lavere end 1 m under terræn.
- Kedelrummet betragtes som arbejdsrum. Om de almindelige krav hertil, se AT-meddelelse nr. 1.01.1 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.
- Der skal være mindst 2 udgange (døre) i passende afstand fra hinanden. Den ene skal være placeret bag kedlen. Mindst een af dørene skal føre direkte til det fri, åbne udad og have tærskel i gulvhøjde.
Varmevekslerrum
Varmeveksleren skal være opstillet, så der er plads til pasning, vedligeholdelse og reparation.
Belysning skal indrettes, så pasning og vedligeholdelse kan foregå betryggende.
Der skal være gulvafløb, og rummet skal være passende ventileret.
Udgangsforholdene skal være forsvarlige med mindst 1 dør med tærskel i gulvhøjde.
Der skal være mindst 2 udgange fra rummet, hvis anlægget har en samlet ydelse større end 2000 kW (1700 Mcal/h). Primærsidens afspærringsventil skal på sådanne anlæg også kunne lukkes udefra.
Varmevekslerrummet skal være aflåst og må ikke anvendes til uvedkommende formål, hvis anlæggets varmevekslere har en samlet ydelse på mere end 60 kW (50 Mcal/h) eller et produkttal større end 1. Dette gælder dog ikke for kraftværker og større industrianlæg.
Produkttallet beregnes som varmevekslernes samlede rumfang i kubikmeter (primær- og sekundærsiden) gange sekundærsidens afblæsningstryk i bar.
Erik Andersen