Legislator Case Law & Legislation
C19840019409 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om udstedelse af pas (Det ny danske EF-pas)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1984 194 Historic

§ 1

I justitsministeriets cirkulære nr. 102 af 21. maj 1963 om udstedelse af pas som ændret senest ved cirkulære nr. 88 af 21. maj 1982 foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således

1. Et vellignende fotografi af den passøgende (brystbillede og uden hovedbeklædning). Fotografiet, der skal være sort/ hvidt, holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotografipapir, må ikke være forsynet med ældre stempler og skal være 35 mm bredt og 45 mm højt.'

2. § 10, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den pasudstedende myndighed skal på passets side 2 (rubrik 1 og/ eller rubrik 2) overstrege hele den rubrik, hvori der sker ændring, og pasindehaverens underskrift (rubrik 10). Begge steder anføres »Se side 5«. På side 5 anføres indholdet af den rubrik, hvori der sker ændring, med det nu benyttede navn, og pasindehaveren skriver derunder sin underskrift med det nu benyttede navn. Ved dateret påtegning, der forsynes med embedets stempel, angives på samme side grundlaget for rettelsen, for eksempel »Navnet ændret ved ægteskab«.'

3. § 18, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Forinden optagelse i passet forevises barnets dåbs-, navne- eller fødselsattest eller et tidligere udstedt pas, hvori barnet er optaget, samt personnummerbevis eller andet legitimationspapir, der er udstedt af en offentlig myndighed, og hvoraf barnets personnummer tydeligt fremgår.«

4. § 20, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Pasindehaverens fulde navn skal anføres på passets side 2 (rubrik 1 og 2) med kaldenavnet understreget.«

5. § 24 affattes således

»§ 24. Den passøgendes nationalitet skal angives i passet på side 2 (rubrik 3). Nationaliteten angives på dansk, engelsk og fransk, for eksempel »Dansk, danish, danois«.

Stk. 2. Den passøgendes øjenfarve skal angives i passet på side 3 (rubrik 13). Farven angives på dansk, engelsk og fransk. Følgende farver eller kombinationer af 2 af følgende farver kan anvendes

1. Dansk: blå, grå, brune, grønne,

2. Engelsk: blue, grey, brown, green,

3. Fransk: bleus, gris, marron, verts.'

6. § 25, stk. 1, affattes således

»§ 25. Fotografiet klæbes ind i passet i klæbefeltet på side 2. Der anbringes en ring gennem fotografiets øverste højre hjørne. Fotografiet stemples med embedets prægestempel, således at dette aftrykkes delvis på fotografiet, delvis uden for dette i rubrik 9.«

7. § 26 affattes således

»§ 26. Pas må kun underskrives af politimesteren (politidirektøren) eller en ved embedet ansat, som politimesteren bemyndiger hertil (rubrik 9).«

8. § 27 affattes således

»§ 27. Forinden passet udleveres, skal det i politiets nærværelse underskrives af den passøgende på side 2 (rubrik 10).«

9. § 29 affattes således

»§ 29. Gebyret for pas, som udstedes til personer, der er fyldt 18 år, men ikke 67 år, er 300 kr. Sådanne pas udstedes på blanketter med pasnummer »A«.

Stk. 2. Gebyret for pas, som udstedes til personer under 18 år eller over 67 år, er 100 kr. Sådanne pas udstedes på blanketter med pasnummer »B«.'

Ændr.cirkulære (2 sp) 1984 194 Historic

§ 2

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1985.

Stk. 2. Cirkulæret gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 19. december 1984

Erik Ninn-Hansen

/Chr. Trønning

Ændr.cirkulære (2 sp) 1984 194 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om udstedelse af pas

(Det ny danske EF-pas)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →