Legislator Case Law & Legislation
C19840017209 DK

Cirkulære om ligningsrådets og statsskattedirektoratets ligningsplan for indkomståret 1984 (*1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 172 Historic

Cirkulære om ligningsrådets og statsskattedirektoratets ligningsplan for indkomståret 1984 (*1)

Indledning

Efter skattestyrelsesloven skal statsskattedirektoratet påse, at ligningen foregår ensartet over hele landet. Som led heri forsyner statsskattedirektoratet ligningsmyndighederne med anvisninger, udarbejder en ligningsvejledning, indkalder til instruktionsmøder og udarbejder en plan for ligningen m.v.

I amtsskattekredsene varetages tilsynet af amtsskatteinspektoraterne, der endvidere lokalt varetager de opgaver, som pålægges dem af statsskattedirektoratet. Som led heri udarbejder amtsskatteinspektoraterne hvert år en tilsyns- og revisionsplan.

Ligningsarbejdet foregår efter den af ligningskommissionen godkendte, kommunale ligningsplan.

Ved udfærdigelsen af den foreliggende ligningsplan, som ligningsrådet har vedtaget for indkomståret 1984, har man lagt vægt på

at opnå effektiv ligning og kontrol

at forenkle skatteydernes mellemværende med skattemyndighederne

at skabe kendskab til og forståelse for skattereglerne og deres funktion

at sikre en god publikumsbetjening i øvrigt.

1. Statsskattedirektoratets opgaver.

- Statsskattedirektoratet forestår driften af de centrale, landsdækkende edb-registre, hvis oplysninger under hensyn til gældende registerforskrifter stilles til rådighed for amtsskatteinspektoraterne og de lokale ligningsmyndigheder. I tilknytning til registrene er etableret landsdækkende lignings- og kontrolsystemer.

Ud over nogle obligatoriske kriterier indeholder systemerne et antal valgfri kriterier, som de enkelte kommunale ligningsmyndigheder selv kan fastsætte.

Der sker i øjeblikket en væsentlig udbygning af statens ligningssystem for erhvervsdrivende (SLS-E-systemet). Der er udarbejdet en vejledning herom. Målet er, at der skal registreres regnskabsoplysninger for alle erhvervsdrivende.

Endvidere vil der i lighed med tidligere år blive udsendt statistiske oplysninger om forløbet af ligningen og klagebehandlingen.

- Statsskattedirektoratet udsender anvisninger om ligningen for 1984 i januar 1985. Anvisningerne, der er godkendt af ligningsrådet, er bindende for de lignende myndigheder, herunder skatterådene.

- Den årlige ligningsvejledning udsendes i marts 1985 og finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 1984. Den giver udtryk for statsskattedirektoratets opfattelse af gældende praksis og skal i almindeighed følges af hensyn til kravet i skattestyrelseslovens § 14 om, at ligningen skal være ensartet over hele landet.

- Statsskattedirektoratet fortsætter udsendelsen af periodiske revisionsmeddelelser til amtsskatteinspektoraterne, skatterådene og de kommunale ligningsmyndigheder. Revisionsmeddelelserne, der kun har vejledende karakter, har til formål at videregive den ved ligningen og tilsynet opnåede viden om virksomheder, brancheforhold etc.

- Instruktionsvirksomheden i 1984 fortsætter i udbygget form i 1985.

- I forbindelse med bestræbelserne på bedre publikumsbetjening vil forenklingen af selvangivelsen fortsætte. Selvangivelsen for 1984 gør det muligt for den skattepligtige at overlade endnu et antal poster til direkte overførsel fra indberettede data. Alle, der kan anvende den almindelige selvangivelse (S 13), kan nøjes med at skrive under og eventuelt afgive supplerende oplysninger.

2. Amtsskatteinspektoratets opgaver.

- Amtsskatteinspektoratet er ansvarlig for, at den samlede ligningsog revisionsindsats i amtsskattekredsen er ensartet og behørig. Større revisionssager koordineres og gennemføres eventuelt af inspektoratet. I øvrigt vejleder inspektorate ligningsmyndighederne med udgangspunkt bl.a. i de indsendte kommunale ligningsplaner og ligningskommissionernes vurderinger af disse. Inspektoratet kan bestemme, at enkelte skatteyderes eller grupper af skatteyderes selvangivelser skal underkastes en nøjere undersøgelse, ligesom det foranlediger mangelfulde ansættelser berigtiget.

- Amtsskatteinspektoratet skal formidle den instruktion det modtager fra statsskattedirektorat, og videregive egne erfaringer på såvel lignings- som revisionsområdet. Formidlingen sker ved instruktionsmøder og ved udsendelse af "ASI-information".

Det er hensigten at udbygge den konsulentvirksomhed, som allerede er indledt. Omfanget af konsulentvirksomheden må dog afhænge af de enkelte kommuners behov og amtsskatteinspektorats ressourcer.

- Amtsskatteinspektoraterne er ansvarlige for de lokale ligningsmyndigheders indberetning om fortolkningsproblemer og andre erfaringer fra ligningen.

- Amtsskatteinspektoraterne analyserer i samarbejde med statsskattedirektoratet de opnåede ligningsresultater og vurderer ligningsindsatsen i amtsskattekredsene. Statsskattedirektoratet vil fastsætte nærmere retningslinier for dette samarbejde.

3. De kommunale ligningsmyndigheders opgaver.

- De kommunale skatteforvaltninger udarbejder en plan for ligningen i kommunen, der godkendes af ligningskommissionerne. Planen bør udover det i forretningsordenerne for ligningskommissionerne foreskrevne indeholde oplysninger om følgende

Omfanget af kommunens deltagelse i indberetningen af regnskabsoplysninger til statens ligningssystem for erhvervsdrivende.

Opgørelse over personaleressourcer, der forventes at være til rådighed for ligningsarbejdet frem til den 31. marts 1986. Ressourcerne fordeles på ligning af

a) almindelige lønmodtagere, pensionister og personer ude af erhverv,

b) "tunge" lønmodtagere og

c) erhvervsdrivende.

Der må ved ligningsplanens udarbejdelse tages hensyn til, hvilke konsekvenser fremrykningen af årsopgørelsen og selvangivelsens forenkling får. I almindelighed bør disse forhold betyde, at skatteforvaltningerne ved ændret ressourceanvendelse får mulighed for en styrkelse af regnskabs- og selskabsligningen.

- For at styrke statsskattedirektoratets og amtsskatteinspektoraternes planlægning af den revisionsmæssige indsats er det ønskeligt, at ligningsmyndighederne meddeler atmssaktteinspektoraterne, hvorvidt der kan stilles ressourcer til rådighed for eventuelle større undersøgelser.

- Ligningsmyndighederne bør til brug for den overordnede planlægning meddele amtsskatteinspektoraterne erfaringer fra ligningen.

- Fastsættelsen af udsøgningskriterier ud over de obligatoriske skal ske under hensyntagen til de eksisterende personaleressourcer og med en passende fordeling på forskellige erhvervsgrupper m.v. for øje.

- Den kommunale skatteforvaltning indberetter oplysninger til de centrale statslige edb-systemer.

- Den kommunale skatteforvaltning bør ved ligningsperiodens afslutning afgiver en redegørelse til ligningskommissionen for ligningens forløb.

- Med hensyn til tilrettelægelsen af ligningen m.v. henvises til øvrigt til SD-cirkulærerne 1979-11 om henlæggelse af visse beføjelser til amtsskatteinspektoraterne, 1983-20 om genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår, 1984-18 om genoptagelse på foranledning af domstolsafgørelser og 1984-26 om ligningskommissionernes adgang til at foretage skatteansættelser efter ligningsfristens udløb. Det bemærkes, at punkt 4 i SD-cirkulære 1979-11 er ophævet og erstattet af SD-cirkulære 1984-26.

4. Samarbejde med toldvæsenet.

- Toldvæsenet og skattevæsenet har i 1984 etableret yderligere samarbejde på forskellige områder. Det drejer sig på centralt plan om fælles kontrolplanlægning, koordineret sagsafslutning i straffesager, udbygning af restancesamarbejdet og koordinering af edb-udviklingen. Dette samarbejde prioriteres højt.

- For at få yderligere erfaringer på dette område er der etableret en forsøgsording, der skal løbe i 1984 og 1985.

- Giver erfaringerne fra samarbejdet anledning til ændringer i ligningsarbejdet allerede fra 1984, vil der bive orienteret herom.

5. Større revisionsmæssige undersøgelser m.v.

- Koordinationen af større revisionsmæssige undersøgelser varetages af amtsskatteinspektoraterne eventuelt i samarbejde med de lokale ligningsyndigheder.

- Tværgående og landsdækkende revisioner og med relation til udlandet koordineres ved samarbejde mellem amtsskatteinspektoraterne og statsskattedirektoratet.

Hans Westerberg

Kim Lohse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →