Cirkulære om indskud på etableringskonto

Cirkulære om indskud på etableringskonto

A. Indledende bemærkninger

1. Etableringskontoloven er senest ændret ved lov nr. 576 af 15. december 1983 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Begrænsning af fradragsretten i visse lejeforhold (leasing)) og ved lov nr. 208 af 16. maj 1984 om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Ændring af administrationen).

Etableringskontoloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 439 af 18. august 1984.

I forbindelse med lovændringerne af 16. maj 1984 er der udsendt bekendtgørelse nr. 319 af 13. juni 1984 om indskud på etableringskonto. Samtidig med dennes ikrafttræden den 1. oktober 1984 ophævedes bekendtgørelse nr. 350 af 10. september 1965 om pengeinstitutternes medvirken ved oprettelse af etableringskonti og bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1966 om frigivelse af indskud på etableringskonto.

Den 11. oktober 1984 er der udsendt bekendtgørelse nr. 524 om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder. Efter denne bemyndiges amtsskatteinspektoraterne og ligningskommissionerne (skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg) til bl.a. at træffe afgørelse i medfør af en række bestemmelser i etableringskontoloven. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophævedes bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1978 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 458 af 16. august 1982) om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet og bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 459 af 16. august 1982) om henlæggelse af visse beføjelser til amtsskatteinspektoraterne. Efter bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet bemyndiges statsskattedirektoratet til at træffe de nævnte afgørelser, når den skattepligtige er omfattet af kulbrinteskatteloven.

2. Ændringslovene indeholder følgende ændringer af etableringskontoloven

1) Anskaffelse af aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V A (leasing), anses ikke som etablering, og etableringskontomidler kan ikke anvendes til forlods afskrivning på disse aktiver (punkt 32).

2) Indskudsåret er ændret til perioden 16. februar i indkomståret (fradragsåret) til 15. februar i det efterfølgende år (punkt 10).

3) Mindstegrænsen for det årlige indskud er sat op til 5.000 kr. (punkt 11).

4) En skatteyder kan i særlige tilfælde få fradrag i indkomsten for indskud på etableringskonto, selv om han ikke har indskudt penge i et pengeinstitut. Dette gælder, når skatteyderen har etableret sig senest den 15. februar i året efter det år, hvori fradrag er foretaget (punkt 20-21).

5) Etableringskontohavere kan selv hæve beløb på deres konti til forlods afskrivning, når de har etableret sig. Kontohaveren skal ikke have en forudgående godkendelse i amtsskatteinspektoratet (punkt 17).

6) Reglen om, at etableringskontomidler kun kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed, hvor kontohaveren deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, er præciseret således, at arbejdskravet skal være opfyldt i det indkomstår, hvori midlerne hæves, samt i det efterfølgende indkomstår (punkt 27).

7) Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet samt ved død, konkurs eller virksomhedsophør (punkt 27).

8) Der er givet adgang til at dispensere fra 100.000 kr.-kravet og fra kravet om personlig arbejdsindsats efter lovens § 5, stk. 2, såfremt midlerne er indskudt på en etableringskonto inden 17. maj 1983 (punkt 25 og 28).

9) Hvis etableringskontomidler ikke anvendes inden de fastsatte frister, eller hvis de anvendes i strid med reglerne, skal de som ny hovedregel efterbeskattes i de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med et 5 pct. årligt tillæg. Efterbeskatningen med et 5 pct. årligt tillæg gælder også ved død eller konkurs (punkt 40-41, 44 og 48-49).

3. Dette cirkulære træder i stedet for skattedepartementets cirkulære nr. 44 af 28. februar 1966, cirkulære nr. 168 af 9. juli 1968, cirkulære nr. 9 af 30. januar 1970, cirkulære nr. 9 af 11. januar 1980, cirkulære nr. 118 af 29. juni 1982 og cirkulære nr. 163 af 17. oktober 1983. De nævnte cirkulærer ophæves.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit

A. Indledende bemærkninger (punkt 1-3).

B. Etableringskontoordningen i hovedtræk (punkt 4-8).

C. Skattepligtige, der kan foretage indskud (punkt 9).

D. Indskudsår (punkt 10).

E. Indskuddets størrelse (punkt 11-13).

F. Indskud på etableringskonto (punkt 14-16).

G. Hævning fra etableringskonto (punkt 17-19).

H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto (punkt 20-21).

I. Pengeinstitutternes indberetningspligt (punkt 22).

J. Etablering (punkt 23-33).

K. Forlods afskrivning (punkt 34-39).

L. Efterbeskatning m.v. (punkt 40-50).

M. Klageadgang og ikrafttræden (punkt 51-52).

En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er opstået før gennemførelsen af de seneste lovændringer, findes i de tidligere udsendte cirkulærer til etableringskontoloven.

B. Etableringskontoordningen i hovedtræk

4. Etableringskontoloven giver lønmodtagere, der er fuldt skattepligtige her til landet, adgang til at indskyde en del af lønindtægten i et pengeinstitut med henblik på senere etablering af selvstændig virksomhed her i landet. Ordningen minder på væsentlige punkter om investeringsfondsordningen, hvorefter selvstændige erhvervsdrivende og selskaber m.v. kan henlægge en vis del af overskuddet til senere anskaffelser i virksomheden. Efter begge ordninger gives der fradrag for indskuddet, henholdsvis henlæggelsen, i den skattepligtige indkomst. Når der senere i forbindelse med etableringen anskaffes et aktiv, hvorpå der kan afskrives efter afskrivningsloven, kan henlæggelsen eller indskuddet benyttes til en såkaldt forlods afskrivning. Det betyder, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum bliver nedsat med et beløb, der afskrives forlods. Den forlods afskrivning fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.

5. Efter etableringskontoloven kan lønmodtagere under 40 år årligt indskyde højst 20 pct. af nettolønindtægten på en særlig konto i et dansk pengeinstitut. Det årlige indskud skal dog mindst være 5.000 kr. (1984 500 kr.). Indskuddet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret. Indskuddet skal foretages i tiden 16. februar i indkomståret til 15. februar efter indkomstårets udløb (indskudsåret).

6. Indskud kan hæves, når den skattepligtige etablerer sig med selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Etablering skal ske inden 10 år, idet fristen dog forlænges til udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år. Etablering er sket, når der er erhvervet erhvervsmæssige aktiver til et samlet beløb af 100.000 kr. (pristalsreguleret). Aktiver, der er anskaffet mere end 3 år før etableringsåret, medregnes ikke. Deltagelse i en virksomhed som kommanditist anses ikke som etablering. Endvidere skal kontohaveren eller dennes ægtefælle udføre et ikke uvæsentligt personligt arbejde i virksomheden, og virksomheden må højst have 10 ejere. Der kan dispenseres fra kravet om, at der højst må være 10 ejere. Der gælder endvidere særlige overgangsregler om beløbsgrænsen på 100.000 kr. og kravet om personlig arbejdsindsats.

Når etablering således er sket, kan kontohaveren hæve etableringskontoindskud i det omfang, de anvendes til forlods afskrivning på virksomhedens aktiver. Kredsen af aktiver, der berettiger til at hæve indskud, er snævrere end den kreds af aktiver, der medregnes ved afgørelsen af, om der er sket etablering. Der kan kun afskrives forlods på aktiver, der er erhvervet indenfor de seneste 3 år. Der kan ikke hæves indskud til forlods afskrivning på småaktiver m.v., hvis anskaffelsessum straks fratrækkes fuldt ud i indkomsten. Der kan heller ikke hæves indskud til forlods afskrivning på biler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden fører, eller på aktiver, der er omfattet af de særlige regler om leasing.

7. Hvis etablering ikke er sket inden fristens udløb, medregnes indskuddene, med et årligt tillæg på 5 pct. indtil fristens udløb, i den skattepligtige indkomst for de år, hvori indskuddene er fratrukket. Der kan gives tilladelse til, at indskud hæves før fristens udløb, selv om etablering ikke er sket. I så fald beregnes det årlige tillæg, der indgår i efterbeskatningen for fradragsåret, kun indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning om efterbeskatning af indskud indgives.

Når etablering er sket, efterbeskattes de indskudsbeløb, der ikke i løbet af etableringsåret eller de to følgende indkomstår anvendes til forlods afskrivning.

Efter nærmere regler efterbeskattes ikke-anvendte indskud, hvis kontohaveren dør eller går konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører. Der efterbeskattes også, hvis kontohaverens skattepligt her i landet ophører. Hvis kontohaveren dør, kan en efterlevende ægtefælle dog overtage etableringskontoindskud på de betingelser, der gjaldt for den afdøde.

Indskudsbeløbene tjener til sikkerhed for eventuelle efterbeskatningskrav.

8. Udbetaling af etableringskontoindskud, efter at kontohaveren har etableret sig, sker på grundlag af skemaer, som kontohaveren udfylder og afleverer i pengeinstituttet. Oplysningerne afgives under strafansvar.

C. Skattepligtige, der kan foretage indskud

9. Adgangen til at foretage indskud på etableringskonto gælder for lønmodtagere, der ønsker at etablere en selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Indskuddet kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Efter lovens § 2 er det en betingelse, at lønmodtageren er under 40 år og fuldt skattepligtig her i landet. Personen skal have haft lønindtægt i det pågældende indkomstår. Adgangen til at foretage indskud bortfalder ikke, fordi den skattepligtige også har indtægt af egen erhvervsvirksomhed. Det er således ikke udelukket, at en skatteyder for samme indkomstår kan fradrage indskud på etableringskonto (der beregnes af lønindtægten) og henlæggelse til investeringsfond (der beregnes af erhvervsindtægten).

D. Indskudsår

10. Fradrag for et givet indkomstår indrømmes efter lovens § 1, stk. 2, for indskud foretaget i tiden fra den 16. februar i indkomståret til den nærmest efterfølgende 15. februar (indskudsåret). For indkomståret 1985 kan der således indrømmes fradrag for indskud, der er foretaget i perioden 16. februar 1985-15. februar 1986. Fristen forlænges ikke, selv om skatteyderen får udsættelse med indgivelse af selvangivelse.

Indtil 1. oktober 1984 var indskudsåret 1. februar-31. januar. Der gælder derfor den overgangsregel, at indskudsåret for indkomståret 1984 løber fra 1. februar 1984-15. februar 1985.

Der kan ikke opnås fradrag for det indkomstår, hvori etablering finder sted. Der kan heller ikke opnås fradrag for de efterfølgende indkomstår, hvis der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen.

Hvis en ægtefælles etableringskontomidler anvendes i den anden ægtefælles virksomhed, anses begge ægtefæller for etablerede, og ingen af ægtefællerne kan opnå fradrag for nye indskud i etableringsåret eller i de efterfølgende indkomstår, hvis der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen, jfr. § 1, stk. 3.

E. Indskuddets størrelse

11. Indskuddet skal efter lovens § 3, stk. 1, udgøre mindst 5.000 kr. for det enkelte indskudsår. Til og med indkomståret 1984 gælder dog, at indskuddet kun skal udgøre mindst 500 kr.

Indskuddet kan højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret. Til lønindtægten henregnes den kontante løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har modtaget i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, som arbejdsgiveren har betalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet. Det gælder også godtgørelse for udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejse - dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der efter statsskattelovens § 5 d ikke skal medregnes i indkomsten. Bidrag til pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 kan ikke medregnes. Ved nettolønindtægtens beregning fradrages de i ligningslovens §§ 9 - 9 D, jfr. kildeskattelovens §§ 24 - 25, nævnte fradrag (udgifter i forbindelse med lønarbejdet, befordringsfradrag, lønmodtagerfradrag). Udgifter til pensionsbidrag, forsikringsudgifter og lignende efter pensionsbeskatningslovens afsnit II skal derimod ikke fradrages ved opgørelsen af nettolønindtægten. Der kan foretages etableringskontoindskud på grundlag af udenlandsk lønindkomst, uanset hvilken skattemæssig behandling den er undergivet her i landet. De herved beregnede indskud kan fradrages i den skattepligtige indkomst her i landet.

12. Hvis den skattepligtige i indskudsåret forskudsafskriver på et kontraheret skib efter § 14 i afskrivningsloven, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb efter lovens § 3, stk. 2.

Bestemmelsen om, at indskuddet mindst skal andrage 5.000 kr., gælder også i dette tilfælde. Der kan altså ikke foretages noget indskud for det pågældende indkomstår, hvis det beregnede indskudsbeløb bliver mindre end 5.000 kr. (for 1984 500 kr.), når forskudsafskrivningen trækkes fra.

13. Det foretagne indskud kan efter lovens § 1, stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis ligningsmyndigheden forhøjer den selvangivne lønindtægt, giver det ikke lønmodtageren ret til at forøge indskuddet. Derimod kan en nedsættelse af den selvangivne lønindkomst medføre en nedsættelse af indskuddet. Det afhænger af, om der efter nedsættelsen er plads til det foretagne indskud. Statsskattedirektoratet giver i så fald pengeinstituttet meddelelse, når det overskydende beløb kan hæves på kontoen.

F. Indskud på etableringskonto

14. Indskuddet skal efter lovens § 4, stk. 1, foretages på en særlig konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en andelskasse. Det er en betingelse, at andelskassen er medlem af Foreningen af Danske Andelskasser, og at den deltager i en gensidig garanti for etableringskonti i andelskasser. Kontoen skal betegnes "etableringskonto" og bære påtegning om den skattepligtiges navn, CPR-nr. og adresse.

Der kan kun oprettes en konto for hvert indskudsår, men konti for forskellige indskudsår behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut. Der kan efter etableringskontobekendtgørelsens § 1 foretages indskud for flere indkomstår på samme konto, hvis det klart fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører. Kontohaveren kan foretage indskud på sin konto i løbet af indkomståret. Kontohaveren kan hæve indskud på sin konto efter reglerne i punkt 17-19.

En kontohaver kan overføre en etableringskonto fra et pengeinstitut til et andet. I så fald skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut foretage indberetning herom til statsskattedirektoratet.

15. Ifølge lovens § 13 kan indskud på etableringskonto ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller andre retshandler, ligesom de ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning.

I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs samt ved virksomhedsophør og ophør med skattepligt tjener kontoens indestående efter nærmere regler i lovens §§ 9 og 11 til sikkerhed for eventuelle skatteefterbetalingskrav m.v.

I tilfælde af kontohavers død kan en efterlevende ægtefælle dog overtage en etableringskonto på de betingelser, der gjaldt for den afdøde.

16. Renterne af en etableringskonto kan efter lovens § 14 hæves i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af pengeinstituttet. Renterne er indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ej. Renter, der henstår på en konto, kan ikke betragtes som indskud og giver derfor ikke adgang til fradrag i indkomsten.

Det på kontoen indestående beløb skal efter lovens § 14 medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue.

G. Hævning fra etableringskonto

17. Når en skattepligtig har etableret sig og anskaffet aktiver, der giver ret til forlods afskrivning, kan denne efter lovens § 5 hæve det beløb, der svarer til forlods afskrivningen, på etableringskontoen.

Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i pengeinstituttet i henhold til lovens § 5, stk. 1, og etableringskontobekendtgørelsens § 3. På dette skema (S 463) skal den skattepligtige erklære, at der er sket etablering og anskaffet aktiver, der giver ret til forlods afskrivning i overensstemmelse med loven. Skemaet kan fås i pengeinstituttet.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra en etableringskonto, hvis dette krav er opfyldt. Pengeinstituttet må derudover udbetale penge fra en konto, når det får meddelelse herom fra statsskattedirektoratet.

18. Der kan forekomme tilfælde, hvor der hæves midler fra en etableringskonto, før ligningsmyndighederne har efterprøvet de skattemæssige fradrag for indskuddene. Efterprøvelsen kan medføre, at et indskud, hvoraf der allerede er hævet beløb, senere nedsættes. En nedsættelse af indskuddet skal i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet, der eventuelt endnu ikke er hævet.

Dette kan belyses med følgende eksempel

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr. ----------- Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr. ----------- 2. Den 15. juni i år 2 hæver den skattepligtige 5.000 kr. og anvender beløbet til forlods afskrivning på en maskine, der blev anskaffet den 14. juni i år 2. 3. I år 3 nedsætter ligningsmyndigheden den skattepligtige indkomst for år 1 således, at der kun kan fradrages 6.000 kr. ----------- Den skattepligtiges ikke-anvendte indskud (10.0005.000) 5.000 kr. skal herefter nedsættes med 4.000 kr. ----------- Tilbage af godkendt ikke-hævet indskud 1.000 kr. ----------- Den skattepligtige kan herefter hæve 4.000 kr. -----------

Statsskattedirektoratet giver meddelelse til pengeinstituttet, når den skattepligtige kan hæve beløbet på kontoen.

I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte en del af indskuddet, der er hævet, formindskes det beløb, der skal afskrives forlods på de pågældende anskaffelsesudgifter, tilsvarende. Der skal endvidere ske regulering af de skattemæssige afskrivninger i det pågældende år. Det samme gælder tilfælde, hvor der er foretaget fradrag uden indskud på en etableringskonto, jfr. nedenfor punkt 20.

19. Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan vedkommende straffes efter lovens §§ 11B-C, jfr. nedenfor i punkt 50.

Pengeinstituttet har efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om indskud på etableringskonto pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Pengeinstituttet skal endvidere på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende myndigheder.

H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto

20. Lovens § 4, stk. 2, indeholder en særlig regel for skattepligtige, der etablerer sig i perioden 1. januar-15. februar i året efter det år, hvori fradrag for etableringskontoindskud ønskes foretaget. Det vil sige skattepligtige, der etablerer sig efter indkomstårets (fradragsårets) udløb, men inden indskudsårets udløb (jfr. ovenfor punkt 10).

Disse skattepligtige kan undlade at indskyde penge på en etableringskonto, hvis de inden den nævnte frist har anskaffet aktiver, der berettiger til forlods afskrivning. Det er en forudsætning, at forlods afskrivningen foretages på de aktiver, der er anskaffet inden indskudsårets udløb.

Hvis det fradrag, der er foretaget, er større end anskaffelsesprisen for de aktiver, der anskaffes inden 15. februar i året efter fradragsåret, skal det overskydende beløb indsættes på en etableringskonto, jfr. ovenfor punkt 14.

Hvis den skattepligtige har foretaget indskud for tidligere år, kan reglen om, at indskud helt eller delvis kan undlades, kun anvendes, hvis den skattepligtige anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de tidligere foretagne indskud og af det nye beløb, der undlades indskudt. Det skyldes reglen i § 7, stk. 6, hvorefter indskud vedrørende et givet indkomstår først kan benyttes, når tidligere indskud er benyttet fuldt ud.

Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, at der før indskudsårets udløb er anskaffet aktiver, der giver ret til forlods afskrivning.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt reglen i § 4, stk. 2, ikke anskaffer aktiver, der giver ret til forlods afskrivning inden den nævnte frist, kan ligningsmyndigheden ikke godkende indskuddet og fradraget for dette, jfr. ovenfor punkt 10. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som eventuelt kan straffes efter skattekontrolloven.

21. Selv om der efter lovens § 4, stk. 2, ikke foretages indskud på en konto, behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud. Det betyder f.eks., at efterbeskatningsbestemmelserne m.v. i § 11A anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden efter indskudsårets udløb, jfr. nedenfor punkt 48-49.

I. Pengeinstitutternes indberetningspligt

22. Pengeinstitutterne skal hvert år senest den 1. marts indberette de indskud og hævninger, der er foretaget på etableringskonti i det foregående indskudsår (16. februar - 15. februar). Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning om kontonummer, CPR-nummer, indskudsdatoer og hvert enkelt indskuds størrelse.

Pengeinstitutterne skal samtidig indberette de beløb, der er hævet på etableringskonti. Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning om kontonummer, CPR-nummer, hævedatoer, hver enkelt hævnings størrelse og anskaffelsesdatoer for de aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.

De nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium til statsskattedirektoratet. Indberetningerne kan dog i stedet foretages på skemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Da renter af indskud ikke betragtes som fradragsberettigede indskud, må de ikke medtages i indberetningerne. Derimod skal renterne indberettes på sædvanlig måde til statsskattedirektoratet efter skattekontrollovens § 8 H.

Hvis en kontohaver overfører en etableringskonto fra et pengeinstitut til et andet, skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut indberette dette til statsskattedirektoratet. Indberetningen skal omfatte oplysning om kontonummer, CPR-nummer og overførselsdato og beløb.

De nævnte indberetninger skal foretages første gang senest den 1. marts 1985. Denne indberetning skal omfatte indskud, hævninger og overførsler i perioden 1. oktober 1984 - 15. februar 1985. Beløb, der er indskudt, overført eller hævet før den 1. oktober 1984, skal ikke indberettes til statsskattedirektoratet.

Reglerne om indberetning findes i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen om indskud på etableringskonto.

J. Etablering

23. Etablering anses efter lovens § 5, stk. 2, at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger en beløbsgrænse, der i 1983 var 100.000 kr. Selv om kontohaveren har erhvervet formuegoder for 100.000 kr. (reguleret), berettiger det dog ikke skattemyndighederne til at anse kontohaveren for etableret, hvis denne ikke selv ønsker at anses for etableret.

Efter § 5, stk. 5, skal denne beløbsgrænse fra og med indkomståret 1984 reguleres efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet skal forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med en decimal. De efter procentregulering fremkomne beløb skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Statsskattedirektoratet offentliggør pristalsreguleringen hvert år. For 1984 er beløbsgrænsen på 106.300 kr.

Der kan i visse tilfælde dispenseres fra beløbsgrænsen, jfr. nedenfor i punkt 25.

Loven finder kun anvendelse, hvis virksomheden etableres her i landet.

24. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, som skal overstige 100.000 kr., gælder følgende regler

Kravet til en etableringssum på over 100.000 kr. gælder hver enkelt kontohaver, der etablerer sig. Hvis der er flere ejere af en virksomhed, anses den enkelte ejer for etableret, når dennes andel af de samlede aktiver når op over 100.000 kr. For ægtefæller er det dog tilstrækkeligt, at de tilsammen etablerer sig for over 100.000 kr.

Moms, der godtgøres som indgående afgift, kan ikke medregnes til etableringsbeløbet.

Hæftelser, f.eks. prioritetsgæld, der eventuelt påhviler det pågældende formuegode, skal ikke fradrages.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som indskyderen selv starter, eller en bestående virksomhed, som overtages. Etablering kan også ske ved, at en mindre virksomhed udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over 100.000 kr.

Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af etableringsåret, dvs. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over 100.000 kr., kan ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Ministeren for skatter og afgifter kan efter lovens § 5, stk. 6, i særlige tilfælde dispensere herfra.

Denne dispensationsbeføjelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat).

Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før etableringsårets begyndelse, medmindre der dispenseres herfra.

De formuegoder, hvis værdi indskyderen er berettiget til at medregne til etableringsbeløbet, er i første række de forlods afskrivningsberettigede aktiver, som er opregnet i § 7, stk. 1 3, jfr. nærmere nedenfor i afsnit K. Aktiver, som er anskaffet før etableringsåret (men inden for 3-årsfristen), medregnes med deres fulde anskaffelsessum, selv om der er afskrevet på aktiverne i årene før etableringsåret.

I etableringsbeløbet kan dog også medregnes visse formuegoder til brug for virksomheden, selv om der ikke kan forlods afskrives på dem.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum kan anskaffelsessummen for det varelager, der er anskaffet ved etableringen, medregnes. I stedet for det varelager, der blev anskaffet ved etableringen, kan kontohaveren medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris.

Kontohaveren er endvidere berettiget til at medregne maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål (jfr. afskrivningslovens afsnit II), men kun for så vidt angår en til den erhvervsmæssige benyttelse svarende del af anskaffelsessummen.

Ved beregningen af etableringsbeløbet kan kontohaveren medregne anskaffelsessummen for goodwill, udbyttekontrakter og biler, der er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. Dette gælder, selv om der ikke længere kan forlods afskrives på de nævnte aktiver.

Anskaffelsessummen for bygninger m.v. skal omregnes til kontantværdi efter afskrivningslovens § 19A.

Anskaffelsessummen for en ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed, kan medregnes, uanset om der kan afskrives på den efter afskrivningslovens § 18. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af anskaffelsessummen medregnes.

25. Efter lovens § 5, stk. 4, kan beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret) fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoraterne (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat).

Denne dispensationsmulighed tænkes anvendt over for kontohavere, der med henblik på senere etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har indskudt midler på konti på et tidspunkt, hvor beløbsgrænsen for etablering var 30.000 kr. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kontohaveren har indskudt midler for senere at indtræde som kompagnon i en mindre igangværende virksomhed. Dispensation kan endvidere gives, hvis kontohaveren etablerer en virksomhed, hvortil der ikke er behov for en samlet etablering på 100.000 kr.

Det er dog en betingelse for dispensation, at den samlede etableringssum overstiger 30.000 kr.

26. Lovens § 5, stk. 2, indeholder to yderligere betingelser for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses at have fundet sted. For det første må antallet af ejere i virksomheden højst være 10. For det andet skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.

Afgørelsen af, om den skattepligtiges deltagelse i virksomhedens drift har været af ikke uvæsentligt omfang, må bero på en konkret bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer månedlig. Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en afskrivningsberettiget ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale om en så passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt.

Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats betyder normalt, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal yde en arbejdsindsats på 12*50 timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om en virksomhed, der er i drift hele året, og hvori kontohaveren udøver en personlig arbejdsindsats, kan arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der i perioder af året kun ydes en ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks. korndyrkende landbrug og planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats, såfremt arbejdsindsatsen er på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.

Arbejdskravet gælder alle former for selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder enkeltmandsvirksomheder. Arbejdskravet skal være opfyldt af alle de ejere af en fælles virksomhed, der ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at andre ejere deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af etableringskontomidler for en af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder kravet om en personlig arbejdsindsats. Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet.

27. Efter lovens § 5, stk. 3, skal kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats være opfyldt for det indkomstår, hvori indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der indtræffer efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af ægtefæller i forening, bortfalder arbejdskravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør. Det indebærer, at død, konkurs eller virksomhedsophør i året efter forlods afskrivningsåret ikke medfører efterbeskatning på grund af arbejdskravet. Død, konkurs og virksomhedsophør kan derimod føre til efterbeskatning efter de regler, der er omtalt i punkt 44 45. Der kan ikke forlods afskrives i døds-, konkurs- eller ophørsåret.

Viser det sig, at kravet om personlig arbejdsindsats ikke opfyldes, således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes m.v. efter § 11A, jfr. nedenfor punkt 48 - 49.

Om virksomhedsbegrebet i forhold til de omtalte krav til antal ejere og arbejdsindsats henvises der til punkt 33.

28. Efter lovens § 5, stk. 4, kan ministeren for skatter og afgifter dispensere fra kravet om personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.

Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes, når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation, når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats, og virksomheden ejes som led i en passiv kapitalanbringelse.

Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvist ejer. Kontohaveren, dennes ægtefælle eller ægtefællerne tilsammen må dog have en bestemmende indflydelse i selskabet, for at dispensation kan gives.

Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor virksomheden er meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at virksomhedens ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.

Hvis aktiverne lejes ud på en sådan måde, at udlejningsvirksomheden er omfattet af leasingindgrebet i afskrivningslovens afsnit V A, kan der ikke dispenseres fra arbejdskravet. Det skyldes, at der efter lovens § 7 B, stk. 2, ikke kan forlods afskrives på aktiver, der er omfattet af leasingindgrebet, jfr. punkt 32.

29. Skattepligtige personer kan efter lovens § 5, stk. 2, ikke anvende etableringskontoindskud til etablering af en virksomhed med mere end 10 ejere. Dette gælder, hvad enten de øvrige ejere er personer eller selskaber m.v. Ministeren for skatter og afgifter kan dog tillade, at indskud på etableringskonto anvendes til forlods afskrivning, selv om antallet af ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler derfor.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensation kan særlig komme på tale i tilfælde, hvor en ansat ønsker at indtræde i en virksomhed som kompagnon, eller hvor antallet af ejere af en virksomhed vokser i forbindelse med et generationsskifte.

Dispensation kan også komme på tale inden for erhvervsgrene, hvor virksomheden typisk er organiseret med et stort antal interessenter, der alle udfører en aktiv og personlig arbejdsindsats i virksomheden.

Den skattepligtige skal tillige opfylde de øvrige krav, herunder arbejdskravet. Det er dog ikke til hinder for dispensation fra reglen om 10 ejere, at nogle af de andre interessenter ikke opfylder arbejdskravet.

30. Kravet til antal ejere, kravet om personlig arbejdsindsats og forhøjelsen af beløbsgrænsen efter § 5, stk. 2, finder ikke anvendelse, når den skattepligtige inden den 17. maj 1983 har foretaget anskaffelser, som efter § 5, stk. 2 - 4, i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982 giver den skattepligtige ret til at anse sig som etableret. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at den skattepligtige har indgået aftale om køb af aktiver inden den 17. maj 1983. Dispensationsbestemmelserne har virkning fra og med 17. maj 1983.

31. Efter lovens § 7 B, stk. 1, kan deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke anses som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke medregne anskaffelse af aktiver, der er omfattet af hans anpart, ved etablering.

32. Efter lovens § 7 B, stk. 2, kan anskaffelse af aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V A, ikke anses som etablering. Det drejer sig om aktiver, der udlejes (leasing), og som ikke berettiger til løbende pristalsregulerede afskrivninger efter afskrivningsloven. Skattepligtige kan derfor ikke medregne anskaffelse af de nævnte aktiver ved etablering.

Reglerne er nærmere beskrevet i cirkulære af 2. april 1984 om ændring af afskrivningsloven (leasing). Anskaffelse af de nævnte aktiver anses dog for etablering, hvis der er indgået skriftlig aftale om erhvervelsen før den 30. november 1983. Forbedringsudgifter vedrørende aktiver, der er anskaffet før den 30. november 1983, kan ligeledes medregnes ved etablering, selv om udgifterne er afholdt efter den 30. november 1983.

Hvis der efter afskrivningslovens § 34 B, stk. 3, dispenseres fra leasingreglerne, finder de almindelige regler om forlods afskrivning med etableringskontomidler anvendelse på disse aktiver.

33. Efter etableringskontoloven skal indskuddene anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes i forbindelse med etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Den skattepligtige kan enten etablere sig som eneindehaver af den selvstændige virksomhed eller eje den sammen med andre. Der må dog som tidligere omtalt højst være 10 ejere af virksomheden, og den skattepligtiges etableringssum skal være over 100.000 kr.

Den skattepligtige kan på den anden side eje eller være medejer af flere virksomheder. Selv om den skattepligtige tidligere har etableret sig, kan etableringsindskud senere anvendes ved etablering af en ny virksomhed. Skatteyderen kan således efter den første etablering have haft lønindkomst, der giver ret til indskud på etableringskonto. Skatteyderen kan endvidere efter den første etablering have haft ikke-anvendte indskud tilbage på kontoen, som inden for 3 år kan anvendes enten i den allerede etablerede virksomhed eller til nyetablering.

Det kan i visse tilfælde få betydning, om der foreligger en eller flere virksomheder, selv om de ikke fuldt ud har samme ejer. Hvis virksomhederne anses som en erhvervsmæssig enhed, er det tilstrækkeligt, at der i alt anskaffes aktiver for mere end 100.000 kr. Det er ligeledes tilstrækkeligt, at kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats er opfyldt i en af virksomhederne. Det kan især være et problem at afgøre, om der foreligger en eller flere virksomheder, hvor der etableres interessentskaber, hvis virksomhed består i at eje nogle aktiver, som benyttes i et andet interessentskab eller i en enkeltmandsvirksomhed, hvor produktion foregår.

Det må bero på en konkret afgørelse, om der er tale om en eller flere virksomheder. Hvis ejerkredsen er forskellig for de forskellige virksomheder, må det lægges til grund, at der efter etableringskontoloven foreligger flere virksomheder, idet der dog eventuelt kan bortses fra uvæsentlige forskelle i sammensætningen af ejerkredsen. Også i tilfælde, hvor den ene virksomhed drives som personlig virksomhed, og den eller de øvrige virksomheder drives som aktie- eller anpartsselskab, vil der - selv om de personlige ejere og aktionærerne (anpartshaverkredsen) er identiske - foreligge flere virksomheder. Der vil også foreligge flere virksomheder, hvis interessenternes andel i virksomhedernes aktiver er forskelige i de to interessentskaber. Hvis der således foreligger flere virksomheder, må den skattepligtiges etableringssum vedrørende den enkelte virksomhed udgøre over 100.000 kr., og den skattepligtige må i denne virksomhed opfylde arbejdskravet ved etableringen. Deltagerantallet må tilsvarende bedømmes for hver virksomhed for sig.

Hvis der foreligger identitet med hensyn til ejerkredsen, således at det er den samme ejer, der driver flere personlige virksomheder, må de efter omstændighederne kunne behandles som en enhed. Det gælder også, hvis flere ejere driver virksomhed, når anpartsforholdene er de samme i disse, f.eks. således, at en interessent ejer halvdelen af hver virksomhed og to andre interessenter hver en fjerdedel af hver af disse. Dette gælder især, hvis virksomhederne er af beslægtet karakter eller i øvrigt udgør et naturligt fællesskab.

De krav, der stilles til etableringen, må, hvor der må antages at foreligge en erhvervsmæssig enhed, gælde virksomhederne under et.

K. Forlods afskrivning

34. Når etablering har fundet sted, skal etableringskontoindskud efter lovens § 7 anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsessummen for følgende afskrivningsberettigede aktiver

a) Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 3.800 kr. (1984), berettiger ikke til forlods afskrivning, hvis den skattepligtige efter afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret. Der kan heller ikke forlods afskrives på biler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. Last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift, er biler på de såkaldte "papegøjeplader", som ikke har kunnet nyindregistreres siden 1971. Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler m.v., der både anvendes privat og erhvervsmæssigt.

b) Skibe til erhvervsmæssig brug.

c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter afskrivningslovens § 18, og særlige installationer i sådanne bygninger.

Der kan derimod ikke forlods afskrives på særlige installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Der kan heller ikke forlods afskrives på bygninger på lejet grund samt fast ejendom, hvorpå der hviler hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives efter de særlige regler, som omtales i afskrivningslovens § 29C. Hvor kun en del af en bygning kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, kan forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser foretages på en tilsvarende del af anskaffelsessummen.

d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret samt ret til mønster eller varemærke.

e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.

f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

g) Goodwill, der er erhvervet før den 1. juli 1982.

Dette gælder også, hvis vederlaget for overdragelsen af goodwill er fastsat i en bindende aftale, der er indgået inden den 1. juni 1982, selv om overdragelsen først sker senere, dog senest den 1. januar 1987.

Ifølge § 19A i afskrivningsloven skal anskaffelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi. Det samme gælder efter afskrivningslovens § 29S dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Forlods afskrivning på disse aktiver skal foretages på den kontantomregnede anskaffelsessum.

Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter afskrivningslovens § 21, stk. 2 - 3.

De af etableringskontoloven omfattede aktiver er i en række tilfælde de samme, som kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning i henhold til afsnit I, III, IV og IV B i afskrivningsloven. Der kan herom henvises til skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om afskrivningsloven.

Den anskaffelsessum, hvorpå der kan forlods afskrives, opgøres efter reglerne i afskrivningsloven. Det betyder blandt andet, at moms, der godtgøres som indgående afgift, ikke medregnes til anskaffelsessummen, jfr. afskrivningslovens § 30 A som nærmere beskrevet i afskrivningscirkulærets punkt 177 - 184.

Hævning af etableringskontoindskud kan efter lovens § 5, stk. 7, ske, hvad enten kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening agter at drive virksomheden. De aktiver, der skal bruges i virksomheden, kan ejes enten af manden eller hustruen eller af begge ægtefæller, jfr. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1. Den forlods afskrivning foretages af den af ægtefællerne, der driver virksomheden, selv om den anden ægtefælles etableringskontomidler anvendes.

35. Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der anskaffes til en virksomhed, hvori kontohaveren er kommanditist, jfr. ovenfor punkt 31. Der kan heller ikke forlods afskrives på aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V A (leasing), jfr. ovenfor punkt 32. Der kan endelig heller ikke forlods afskrives på aktiver, der anskaffes til en virksomhed, hvor antallet af ejere er højere end 10, eller hvori kontohaveren eller dennes ægtefælle ikke opfylder kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats, jfr. ovenfor punkt 26.

36. Når et indskud hæves, skal det anvendes til forlods afskrivning på de ovenfor i punkt 34 under a - g nævnte aktiver. Afskrivninger efter skattelovgivningens øvrige regler kan kun foretages på anskaffelsessummen reduceret med det forlods afskrevne beløb, jfr. lovens § 7, stk. 4. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt skibe til erhvervsmæssig brug skal herefter indgå i afskrivningslovens saldoafskrivning med anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede indskud. Afskrivning på driftsbygninger skal ligeledes ske på grundlag af den kontantomregnede erhvervelsessum efter fradrag af de foretagne forlods afskrivninger.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning overføres fra ikke afskrivningsberettiget benyttelse til afskrivningsberettiget benyttelse.

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i anskaffelsesåret.

37. Indskuddene kan hæves til forlods afskrivning, så snart etablering har fundet sted, og de skal hæves inden for etableringsåret eller de to følgende indkomstår.

Afgørelsen af, hvornår et aktiv anses for anskaffet og berettiget til forlods afskrivning, træffes efter de samme regler, som gælder for afskrivninger i øvrigt, jfr. afskrivningslovens §§ 7 og 22. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt for skibe betyder det, at etableringskontoindskud kan hæves, når aktivet er leveret, således at risikoen for aktivets hændelige undergang er overgået til erhververen. For bygninger og installationer i bygninger betyder det, at etableringskontomidler kan hæves, når en bygning eller installation er erhvervet eller fuldført og taget i brug til et afskrivningsberettiget formål.

Indskud vedrørende et givet indkomstår kan efter lovens § 7, stk. 6, først hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår et indskud skal hæves. Den skattepligtige kan hæve et indskud for et enkelt indskudsår over flere indkomstår og kan omvendt hæve indskud for flere indskudsår inden for et enkelt indkomstår.

Et indskud for indkomståret 1984, for hvilket etableringskontoindskud er foretaget den 15. februar 1985, kan hæves i indkomståret 1985, hvis etablering da finder sted. Er etablering sket i 1985, skal indskuddet være benyttet senest 31. december 1987, hvis efterbeskatning skal undgås.

Hvis et indskud hæves i 1985, kan det kun anvendes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der leveres, eller på bygninger og installationer, der er erhvervet eller fuldført og taget i brug i dette indkomstår eller i et af de forudgående 3 indkomstår, jfr. § 7, stk. 1. Hvis indskuddet hæves i et af de 2 år efter etableringen, kan det på tilsvarende måde kun anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes (fuldføres) i det pågældende indkomstår.

Etableringskontoindskud, der ikke anvendes inden den nævnte frist, skal efterbeskattes, jfr. nedenfor punkt 43. Hvis en kontohaver med etableringskontoindskud på 300.000 kr. forlods afskriver med 150.000 kr. i 1985, skal restbeløbet på 150.000 kr. altså anvendes inden udgangen af 1987. Kontohaveren kan i indkomstårene 1986 og 1987 anvende restbeløbet til yderligere forlods afskrivninger i den allerede etablerede virksomhed eller til etablering af en ny virksomhed. En ny etablering medfører dog ikke en forlængelse af fristen for indskuddenes anvendelse. Anvender kontohaveren yderligere 120.000 kr. til forlods afskrivning i 1986 og 1987, skal de resterende 30.000 kr. altså efterbeskattes i 1987.

38. Forlods afskrivning ved benyttelse af indskud kan omfatte et aktivs fulde anskaffelsessum eller en del af denne. Forlods afskrivning sidestilles i øvrigt med skattemæssige afskrivninger.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført. Sådanne kontrakter kan derimod forskudsafskrives efter afskrivningslovens afsnit III og IV A. Når et aktiv, på hvilket forskudsafskrivning er foretaget, bliver leveret, kan der derimod foretages forlods afskrivning på anskaffelsessummen med fradrag af det forskudsafskrevne beløb.

Det er uden betydning for adgangen til at benytte indskud til forlods afskrivning, hvornår de pågældende maskiner og skibe m.v. er bestilt, eller de pågældende bygninger og installationer er påbegyndt.

Det anføres udtrykkeligt i lovens § 7, stk. 7, at de foretagne forlods afskrivninger ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det år, hvori indskuddene anvendes. Beløbet er trukket fra i indskudsåret.

Når etablering er sket, jfr. afsnit J, og den skattepligtige ønsker at benytte sin etableringskonto, kan indskuddene hæves i det omfang, den skattepligtige efter det foran anførte er berettiget hertil.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti for samme indkomstår, skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr. lovens § 7, stk. 8.

Afskrivningslovens regler om den skattemæssige behandling af avance ved salg m.v. gælder også, hvis aktiverne ved anskaffelsen har været genstand for forlods afskrivning ved brug af etableringskontoindskud. Dette hænger sammen med, at forlods afskrivning reducerer aktivernes skattemæssige anskaffelsessum. Dette gælder også, hvor forlods afskrivning alene er foretaget på den oprindelige anskaffelsessum, men ikke på senere afholdte forbedrings- eller ombygningsudgifter, eller der alene er forlods afskrevet på en efter anskaffelsen afholdt forbedrings- eller ombygningsudgift.

39. Etablering skal efter § 8, stk. 1, være sket inden 10 år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Er kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år, forlænges fristen til udgangen af det år, hvori kontohaveren når denne alder.

Ministeren for skatter og afgifter kan dog efter lovens § 8, stk. 2, forlænge denne frist, hvis kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens udløb.

Adgangen til at forlænge fristen er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises til punkt 51.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis forsinkelsen med etableringen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et aktiv, som dog ikke leveres inden fristens udløb. Det er imidlertid en forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og som denne heller ikke kunne forudse.

L. Efterbeskatning m.v.

40. I det omfang etablering ikke er sket rettidigt, skal de ikke anvendte indskud efter § 9, stk. 1, medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil fristens udløb. Der er ikke tale om en renteberegning, men om et tillæg til den skattepligtige indkomst.

41. Efter lovens § 9, stk. 2, kan ministeren for skatter og afgifter, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et indskud hæves og efterbeskattes inden udløbet af 10-års fristen, uanset at etablering ikke har fundet sted.

Adgangen til at tillade efterbeskatning før fristens udløb er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have mulighed for at anvende indskuddet til etableringsformål.

Reglen kan anvendes i tilfælde, hvor en kontohaver i en årrække efter indskuddets foretagelse ikke har kunnet finde anvendelse for etableringskontomidlerne til etablering. Tilladelsen bør dog kun gives, hvis kontohaveren ikke i de sidste 3 år har foretaget indskud på etableringskontoen. Denne frist regnes altid fra udløbet af det indkomstår, for hvilket skatteyderen sidst har foretaget indskud.

Ved anvendelsen af bestemmelsen lægges vægt på

- at kontohaveren kan antages at have haft alvorlige planer om

etablering, som er blevet forhindret ved uforudsete begivenheder,

- at hindringen ikke kan tilregnes kontohaver, og

- at hindringerne varigt udelukker etableringskontomidlernes

anvendelse til etableringsformål.

Efterbeskatning før fristens udløb tillades normalt ikke, når anmodningen er begrundet i kontohavers dårlige økonomi. Der tillades normalt heller ikke en sådan efterbeskatning, hvis anmodningen er begrundet i, at kontohaveren etablerer virksomhed i aktieselskabsform eller anpartsselskabsform, der medfører, at kontohaveren ikke kan anvende sine indskud. Langvarig sygdom kan begrunde en tilladelse efter § 9, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at sygdommen er opstået, efter at der er foretaget indskud på etableringskonto. Skilsmisse kan efter omstændighederne også begrunde efterbeskatning, hvis det godtgøres, at ægtefællerne havde planlagt at etablere virksomhed i fællesskab, og denne virksomhed nu ikke realiseres på grund af skilsmissen. Det samme gælder ved ophævelse af samlivsforhold, der har bestået gennem en årrække.

Som følge af de fra og med 17. maj 1983 gennemførte indskrænkninger i anvendelsesmulighederne for etableringskontoindskud er det besluttet, at dispensationsbestemmelsen i § 9, stk. 2, skal administreres lempeligere i en overgangsperiode. Hvis en skattepligtig inden den 17. maj 1983 har foretaget indskud på etableringskonto med henblik på etablering efter de hidtil gældende regler, kan en ansøgning efter § 9, stk. 2, normalt forventes imødekommet, selv om der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Tilladelse til efterbeskatning efter denne lempeligere praksis kan kun ventes givet, når ansøgningen indgives inden udgangen af 1984.

Når etableringskontoindskud herefter tillades efterbeskattet inden fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget - med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgningen indgives.

For ansøgninger indgivet inden 1. oktober 1984 gælder de regler, der er omtalt nedenfor i punkt 42.

42. Efterbeskatning af ikke anvendte etableringskontoindskud, for hvilke fristen for anvendelse efter § 8 udløber inden den 1. oktober 1984, eller for hvilke der er indgivet ansøgning efter § 9, stk. 2, inden 1. oktober 1984, sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, § 9, stk. 1 - 3. Efterbeskatning kan i disse tilfælde ske i det indkomstår, hvori fristen udløber henholdsvis ansøgning indgives, eller i indskudsårene.

43. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til forlods afskrivning i etableringsåret eller noget af de to efterfølgende indkomstår efter de i punkt 37 anførte regler, medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret, jfr. lovens § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks. sker i 1985, og indskyderen i årene 1985 87 kun har hævet 110.000 kr. af et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1987. Indskudsbeløbet kan dog efter § 10, stk. 2, hæves allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår, f.eks. fordi kontohaveren indser, at der ikke i de nærmeste år vil være brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.

44. Efter lovens § 11, stk. 1, skal der ved en kontohavers død eller konkurs foretages efterbeskatning af ikke hævede indskud. Efterbeskatningen sker ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret.

Der skal foretages efterbeskatning på samme måde efter lovens § 11, stk. 2, hvis kontohaverens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Hvis etablering har fundet sted, skal der dog ikke efterbeskattes, så længe kontohaveren er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden. Hvis skattepligten kun er midlertidigt ophørt inden etableringen, kan ministeren for skatter og afgifter efter lovens § 11, stk. 2, indrømme udsættelse med efterbeskatningen i op til 3 år. Efterbeskatning kan undlades, hvis kontohaveren igen bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af den 3-årige periode. Efterbeskatning kan dog ikke udsættes til et tidspunkt, der ligger efter udløbet af fristen for etablering.

Adgangen til at give denne udsættelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.

I tilfælde af kontohaverens død - hvad enten den indtræffer før eller efter etableringen - er den efterlevende ægtefælle efter lovens § 11, stk. 4, berettiget til at overtage indskuddet på etableringskonto på de betingelser, som gjaldt for afdøde. Ægtefællen skal således etablere sig inden den frist, som gjaldt for afdøde. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre etableringskontoindskud til andre.

45. Hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet, eller som først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret efter lovens § 11, stk. 3.

Dette kan belyses med følgende eksempel

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab fradrager

for år 1 10.000 kr. --------- Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter § 1, stk. 2,på en etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr. ---------- 2. Den 15. juni i år 3 etablerer den skattepligtige sig for 200.000 kr. og hæver 5.000 kr. på kontoen til forlods afskrivning på en maskine, der er anskaffet den 14. juni i år 3 for 60.000 kr. 3. Virksomheden ophører senere i år 3. 4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 3. Ikke hævet indskud 5.000 kr. Hævet indskud 5.000 kr. ---------- Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 3 10.000 kr. ----------

Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed, jfr. lovens § 5.

Den omstændighed, at en skatteyder allerede driver en anden virksomhed end den etablerede, hvormed han ophører, kan ikke sidestilles med anskaffelse af virksomhed inden for 1-årsfristen i § 11, stk. 3.

Adgangen til at give den nævnte tilladelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang henvises til punkt 51.

46. Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de indsatte beløb kan i de i punkt 40- 41 og 43- 45 nævnte tilfælde ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort, jfr. lovens § 9, stk. 3, sammenholdt med § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 3. I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan kontohaveren eventuelt få udbetalt et a conto beløb af indskuddet.

Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet, jfr. § 6 i bekendtgørelse om indskud på etableringskonto. Pengeinstituttet har pligt til at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra statsskattedirektoratet svarer til skatten. Beløbet skal indbetales til statsskattedirektoratet, med oplysning om kontohavers CPR-nr., senest 10 ekspeditionsdage efter modtagelsen af statsskattedirektoratets meddelelse.

Ved efterbeskatning af indskud, der er foretaget for indkomstår forud for 1970 (dvs. før kildeskattelovens ikrafttræden), beregnes 5 pct. - tillægget fra udgangen af det skatteår, som efterbeskatningen vedrører.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning af ikke anvendte etableringskontoindskud bliver tale om restskat, skal der endvidere betales et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter kildeskattelovens § 61. Reglerne i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, om nedsættelse eller bortfald af overskydende skat finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

47. Ved dødsfald, konkurs eller fraflytning til udlandet før den 1. oktober 1984 anvendes efterbeskatningsreglerne i lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, § 11. Ved fraflytning til udlandet efter etablering samt ved død eller konkurs sker der efter disse regler efterbeskatning uden tillæg.

48. Hvis en skattepligtig hæver beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal de hævede indskud efterbeskattes efter lovens § 11A, stk. 1.

Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks. være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.

Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke kan forlods afskrives, efterbeskattes.

Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Forhøjelsen omfatter det hævede indskud eller den del af dette, der ikke anvendes til forlods afskrivning, samt 5 pct. tillæg pr. år fra udløbet af de år, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr. ----------- Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr. ---------- 2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige hele indskuddet på 10.000 kr. og anvender det til forlods afskrivning på en maskine, der er anskaffet den 14. juni i år 5 for 60.000 kr. Anskaffelsessummen fratrukket forlods afskrivningen føres i år 5 på afskrivningssaldoen 50.000 kr. I år 5 foretages der maksimal afskrivning med 25 pct. (5/6-reglen) 12.500 kr. ----------- Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 37.500 kr. ---------- 3. Den skattepligtige opfylder ikke arbejdskravet i år 6. 4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 1. Uberettiget anvendt indskud 10.000 kr. 5 pct. tillæg fra 31. december i år 1 - 31. december i år 5 = 20 pct. af 10.000 kr. = 2.000 kr. ---------- Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 12.000 kr. ---------- 5. Herudover skal afskrivningerne i år 5 reguleres som følge af den uberettigede forlods afskrivning. Anskaffelsessum 60.000 kr. Maksimal afskrivning 25 pct. (5/6-reglen) 15.000 kr. ---------- Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 45.000 kr. ---------- Tidligere godkendte afskrivninger 12.500 kr. ændres herefter til 15.000 kr. ---------- hvorefter den skattepligtige indkomst i år 5 nedsættes med 2.500 kr. ----------

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat, skal der endvidere betales et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter kildeskattelovens § 61. Reglerne om nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

49. Den skattepligtige har dog efter lovens § 11A, stk. 2, mulighed for at undgå efterbeskatning ved at foretage forlods afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1985, kan den pågældende vælge at overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1986. Overførslen kan foretages inden for skattestyrelseslovens frister for ændring af ansættelser for tidligere indkomstår.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11A, stk. 3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.

Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til forlods afskrivning på disse aktiver, indtil hele indskuddet er anvendt.

Reglen kan illustreres ved følgende eksempel

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr. ---------- Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr. ----------

2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige hele indskuddet på 10.000 kr. til forlods afskrivning på en maskine, der blev anskaffet den 14. juni i år 5, men maskinen sælges igen allerede i år 5. Der kan derfor ikke forlods afskrives i år 5. 3. Den skattepligtige vælger at overføre henlæggelsen til år 6 10.000 kr. I år 6 anskaffes en afskrivningsberettiget maskine til 8.000 kr., som forlods afskrives 8.000 kr. ---------- Herefter er der tilbage af ikke-anvendt indskud 2.000 kr. ---------- 4. Det ikke-anvendte indskud beskattes i år 1 ved en forhøjelse afden skattepligtige indkomst med 2.000 kr. hertil lægges 5 pct. pr. år fra 31. december i år 1 til 31. december i år 6 = 25 pct. af 2.000 kr. = 500 kr. --------- Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 2.500 kr. ----------

50. Efter straffebestemmelserne i lovens § 11B kan en skattepligtig straffes med bøde, hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til skatteunddragelse, kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11B, stk. 4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.

Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan afskrives med et tilsvarende beløb. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den skattepligtige anvender det hævede beløb til ikke-forlods afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det indleverede hæveskema.

Det er endvidere fastsat i § 11C, at en lovovertrædelse kan afgøres udenretligt ved bødeforlæg. Såfremt en overtrædelse skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan statsskattedirektoratet meddele den skattepligtige, at sagen kan afgøres uden at komme for en domstol. Det er en forudsætning, at den skattepligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde, der er angivet i meddelelsen fra statsskattedirektoratet. Den angivne frist kan forlænges efter begæring.

Det er bestemt i lov nr. 209 af 16. maj 1984, at der under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag efter etableringskontoloven er adgang til forsvarerbistand efter lov nr. 625 af 21. december 1983. Reglerne fremgår af lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

M. Klageadgang og ikrafttræden

51. En række dispensationsbeføjelser efter etableringskontoloven er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoraterne, ligningskommissionerne og Københavns og Frederiksberg skattedirektorater.

Afgørelser, der er truffet af ligningskommissionen, kan efter bekendtgørelsens § 5 påklages til amtsskatteinspektoratet, hvis afgørelse kan påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til ministeren for skatter og afgifter.

Afgørelser, der er truffet af amtsskatteinspektoratet og Københavns og Frederiksberg skattedirektorater, kan efter bekendtgørelsens § 5 påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til ministeren for skatter og afgifter.

For skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, er de ovennævnte dispensationsbeføjelser efter bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984 henlagt til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til ministeren for skatter og afgifter.

Kontrollen med fradrag for indskud på etableringskonto og med forlods afskrivninger er derimod et led i den almindelige ligning. Afgørelser, som træffes af ligningskommissionen vedrørende disse forhold, sker ved skatteansættelsen. Denne ansættelse kan i modsætning til afgørelser om dispensation påklages til skatterådet og derfra videre til landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven.

52. De nye regler trådte i kraft 1. oktober 1984. Visse ændringer i etableringskontoloven har dog virkning fra tidligere tidspunkter.

Om de væsentligste ikrafttrædelsesregler skal bemærkes

a. De nye regler om etableringsbeløb, personlig arbejdsindsats og deltagerantal har virkning fra den 17. maj 1983. De nye regler finder således ikke anvendelse, hvis den skattepligtige anses som etableret inden denne dato efter de tidligere regler. Selv om etablering først sker senere, er der dog en særlig adgang til dispensation fra de nye regler om etableringsbeløb og personlig arbejdsindsats, hvis indskud er foretaget før den 17. maj 1983. Der kan endvidere dispenseres fra reglen om deltagerantal, uanset hvornår indskuddene er foretaget.

b. Fremgangsmåden ved anvendelse af indskudsbeløb til forlods afskrivning ved etablering er forenklet, således at der ikke kræves forudgående godkendelse. Disse regler har virkning, når beløbet hæves den 1. oktober 1984 eller senere.

c. Reglerne om efterbeskatning af indskud, der ikke anvendes til forlods afskrivning, således at indskudsbeløbet med et årligt tillæg på 5 pct. medregnes i den skattepligtige indkomst for fradragsåret, har virkning fra den 1. oktober 1984. Hvis 10-års fristen udløber før den 1. oktober 1984, eller hvis anmodning om efterbeskatning før fristens udløb indgives før denne dato, gælder de tidligere regler. Det samme gælder ved konkurs eller død før den 1. oktober 1984.

d. De nye regler om fordelingen af kompetencen til at dispensere fra lovens regler, jfr. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984, har virkning for anmodninger om dispensation, der indgives den 15. oktober 1984 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i de enkelte afsnit.

Skattedepartementet, den 30. oktober 1984

Jens Rosman

/ Jens Drejer

Ingen