Cirkulære om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Til samtlige kommunalbestyrelser)

Bilag 1

Lov nr. 130 af 28. marts 1984 om ændring af lov om kommunal indkomstskat ¬(Forenkling af skattedelingsreglerne og ændring af den kommunale udskrivningsprocent for begrænset skattepligtige)

(Udelades her)

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 493 af 24. september 1984 om afregning og fordeling af kommunal indkomstskat

(Udelades her)

Cirkulære om ændring af lov om kommunal indkomstskat

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

Ved den som bilag 1 til dette cirkulære optrykte lov nr. 130 af 28. marts 1984 er der foretaget nogle ændringer i loven om kommunal indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 370 af 13. august 1979.

Loven er et led i den regelsanering, som regeringen iværksatte i efteråret 1982.

De gennemførte ændringer går stort set alle ud på at forenkle den kommunale indkomstskattelovs skattedelingsregler.

Det drejer sig om reglerne om fordeling af kommuneskatten i flyttetilfælde, reglerne om fordeling af den kommunale indkomstskat af begrænset skattepligtige og reglerne om fordeling mellem kommunerne af den samlede kommunale andel af selskabsskatten.

De nye regler har første gang virkning for fordelingen af indkomstskatter, der er pålignet personer for kalenderåret 1983, og selskaber m.v. for skatteåret 1984-85.

I dette cirkulære gives der en nærmere redegørelse for de gennemførte ændringer.

1. SKATTEDELING I FLYTTETILFÆLDE

1½. Bortfald af manuel fordeling.

Ved ændringsloven bortfalder den manuelle fordeling, som kommunerne i visse tilfælde har foretaget af de skattebeløb, de har modtaget fra statsskattedirektoratet.

Statsskattedirektoratet fordeler den kommunale indkomstskat mellem kommunerne på grundlag af oplysningerne i det centrale skatteyderregister (CSR) om skatteydernes bopælsforhold i det pågældende kalenderår på samme måde som hidtil. De - relativt få og beskedne - skattebeløb, som af tekniske grunde ikke kan fordeles maskinelt, vil imidlertid for fremtiden tilfalde skattekommunen fuldt ud, således at der ikke længere bliver tale om, at skattekommunen eventuelt skal foretage en manuel fordeling af disse beløb.

De nærmere regler om afregning og fordeling af kommunal indkomstskat har hidtil været fastsat i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 14. september 1972. Denne bekendtgørelse er nu afløst af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 24. september 1984, der er optrykt som bilag 2 til cirkulæret.

2½. SÆRREGLEN OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT TIL KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER.

Den kommunale indkomstskattelov indeholder en særregel om de tilfælde, hvor Københavns og Frederiksberg kommuner som skattekommuner er pligtig at afgive en andel af et skattebeløb. Disse kommuner skal efter de hidtidige regler kun afgive 70 pct. af fordelingsbeløbet. Baggrunden herfor er, at den kommunale indkomstskat i Københavns og Frederiksberg kommuner også skal dække de udgifter, der er forbundet med de opgaver, der andetsteds varetages af amtskommunerne, i hvilken forbindelse bemærkes, at den amtskommunale indkomstskat ikke er genstand for fordeling.

I indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 19. september 1983 om bl.a. opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med de kommunale udlignings- og tilskudsordninger er den kommunale og amtskommunale andel af Københavns og Frederiksberg kommuners nettodrifts- og anlægsudgifter fastsat til henholdsvis 60 og 40 pct.

På linie hermed er den del af den kommunale indkomstskat i Københavns og Frederiksberg kommuner, der skal være omfattet af skattedelingsreglerne, ved ændringsloven fastsat til 60 pct.

3½. Ændringslovens § 1, nr. 1, vedrører de tilfælde, hvor der ikke er enighed om, hvilken kommune der er rette skattekommune. Der er tale om en konsekvensændring af rent redaktionel karakter.

2. KOMMUNAL INDKOMSTSKAT AF BEGRÆNSET SKATTEPLIGTIGE

1½. Bortfald af fordeling af kommunal indkomstskat af begrænset skattepligtig indkomst.

Ved ændringsloven er reglerne i § 9 i den kommunale indkomstskattelov om fordeling af den kommunale indkomstskat af begrænset skattepligtige personer blevet ophævet. Skatten tilfalder herefter i alle tilfælde slutligningskommunen fuldt ud.

Afregningen til slutligningskommunen foretages som hidtil af statsskattedirektoratet, men der bliver altså ikke længere tale om, at slutligningskommunen skal foretage en efterfølgende manuel fordeling i tilfælde, hvor indkomsten er oppebåret i flere kommuner.

2½. DEN KOMMUNALE UDSKRIVNINGSPROCENT FOR BEGRÆNSET SKATTEPLIGTIGE PERSONER.

Efter de hidtil gældende regler svares skatten med 20 pct., uanset hvilket kommune den tilfalder.

Ved ændringsloven er denne udskrivningsprocent for de begrænset skattepligtige ændret, således at den fra og med indkomståret 1985 skal svare til den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.

3. DELING AF DEN KOMMUNALE ANDEL AF SELSKABSSKATTEN

1½. For at begrænse antallet af fordelingssager på dette område er der ved ændringsloven sket en forhøjelse af minimumsgrænsen på 1.000 kr. for beløb, der af et selskabs hjemstedskommune skal fordeles til andre kommuner, hvori selskabet driver virksomhed. Minimumsgrænsen er herefter fastsat til et grundbeløb på 40.000 kr.

2½. Endvidere er der som noget nyt indført en nedre grænse for beløb, som hjemstedskommunen skal afregne til en kommune, der efter de almindelige regler er andelsberettiget. Sådanne beløb tilfalder i stedet ubeskåret hjemstedskommunen. Den nævnte nedre beløbsgrænse er fastsat til et grundbeløb på 4.000 kr.

3½. For at sikre at beløbsgrænserne holder trit med udviklingen, er de fastsat som grundbeløb, der reguleres efter udskrivningslovens § 4, og afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringstallet i udskrivningslovens § 4 udgør for kalenderåret 1984 124,1 og de regulerede beløb, der skal anvendes ved fordelingen af indkomstskat, der er pålignet selskaber for skatteåret 1984-85, vil således udgøre henholdsvis 50.000 kr. og 5.000 kr.

For kalenderåret 1985 er reguleringstallet fastsat til 126,6, således at de tilsvarende regulerede beløb, der skal anvendes i relation til skatteåret 1985-86, vil udgøre henholdsvis 51.000 kr. og 6.000 kr.

Eksempel: Hvis den samlede kommunale andel af skatten af et selskab for skatteåret 1984-85 beløber sig til 60.000 kr., og selskabets nettoindtægt anses for at være faldet med 1/3 i en kommune, 1/15 i en anden kommune og resten (3/5) i hjemstedskommunen, afregner hjemstedskommunen 1/3 af skatten svarende til 20.000 kr. til den første kommune, hvorimod hjemstedskommunen på grund af beløbets størrelse beholder den andel af skatten, som ellers skulle være afregnet til den anden kommune (1/15 svarende til 4.000 kr.), sammen med sin egen andel (3/5 svarende til 36.000 kr.), dvs. i alt 40.000 kr.

4½. I den såkaldte lønningsregel, jfr. lovens § 11, stk. 2, er der sket den ændring, at den hidtidige begrænsning gående ud på, at ingen lønning må medregnes med et større beløb end 30.000 kr., er bortfaldet.

5½. I relation til anmeldelsesproceduren over for hjemstedskommunen er der i den kommunale indkomstskattelovs § 12 indført en ny regel, hvorefter særskilt anmeldelse ikke er nødvendig, hvis der er indgivet anmeldelse for tidligere skatteår, og denne anmeldelse ikke senere er annulleret enten af kommunen selv eller af hjemstedskommunen.

Krav på andel i skatten af et bestemt selskab, som en kommune een gang har anmeldt over for hjemstedskommunen, skal således ikke gentages hvert år, men anses automatisk for opretholdt fra år til år, indtil anmeldelsen bliver annulleret.

Som det fremgår, kan annullation foretages ikke blot af den anmeldende kommune, men også af hjemstedskommunen, der herved får mulighed for at frigøre sig for pligten til at foretage fordeling i tilfælde, hvor det efter hjemstedskommunens vurdering ligger klart, at en tidligere anmeldelse for fremtiden ikke vil være berettiget. Hvis denne vurdering undtagelsesvis er fejlagtig, må den pågældende kommune indgive en ny anmeldelse eller eventuelt udnytte adgangen til at gøre indsigelse imod fordelingen, jfr. den kommunale indkomstskattelovs § 12, stk. 3.

Indenrigsministeriet, den 24. september 1984

Britta Schall Holberg

/Marius Ibsen

Ingen