Vejledning om social pension

Kapitel III

Indfødsret

Dansk indfødsret

9. Retten til pension efter pensionsloven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret.

Betingelsen om dansk indfødsret var tidligere fraveget for kvinder, der var gift med eller senest havde været gift med en mand med dansk indfødsret. Denne undtagelsesbestemmelse er ophævet med gennemførelse af lov om social pension.

Efter indfødsretslovgivningen skal såvel dansk gifte kvinder som dansk gifte mænd selvstændigt søge indfødsret. Indenrigsministeriet har fra maj 1981 indført ligestilling mellem mænd og kvinder således, at praksis for at erhverve statsborgerskab nu er den samme for kvinder og mænd.

Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler som dansk gift, bevarer dog denne ret, se kap. VII, pkt. 37.

Udlændinges ret til pension

Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge med 10 års bopæl

10. Efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1 gælder betingelsen om dansk indfødsret ikke for

udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der søges om pension efter det fyldte 67. år skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Flygtninge

11. Indfødsretskravet er ligeledes fraveget for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i

Danmark efter § 7 og § 8 i udlændingeloven, jfr. lovens § 2, stk. 2, nr. 2.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er dels flygtninge, der efter konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling er anerkendte flygtninge med bopæl i Danmark (A-flygtninge), dels flygtninge, der ikke er omfattet af konventionsreglerne (B-flygtninge).

Opholdstilladelse efter § 8 gives til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvote-flygtninge).

Efter pensionsloven har således samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 7 og § 8 i udlændingeloven ret til ydelser efter pensionslovgivningen på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, om de pågældende er statsløse.

Diplomater m.v.

12. Efter lovens § 2, stk. 3, kan socialministeriet fastsætte regler om, i hvilke tilfælde

udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser.

Denne bestemmelse er ny og har baggrund i lovens § 2, stk. 2, om en nyindført adgang til pensionsydelser for udlændinge med længere ophold her i riget og for flygtninge.

Det har ved lovens § 2, stk. 2, ikke været hensigten at åbne adgang til dansk pension for herboende udenlandske diplomater m.fl.

De nærmere bestemmelser efter loven § 2, stk. 3, er fastsat i bekg. (SM).

Herefter har diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer ikke ret til ydelser efter lov om social pension.

De nævnte diplomater m.v. er ikke fuldt skattepligtige her i landet og omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Persongrupperne i bekendgørelsens § 1 kan nærmere afgrænses således

a) Chefen for herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer samt det diplomatiske personale.

b) Udsendte konsuler og konsulatsembedsmænd ved herværende konsulære repræsentationer, der er udenlandske statsborgere, og som ikke har fast bopæl her i landet.

c) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som administrativt og teknisk personale ved herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer, og som ikke har fast bopæl her i landet.

d) Udenlandske statsborgere, der er konsulatsfunktionærer, ved konsulater, ledet af udsendte konsuler, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

e) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som hushjælp ved herværende udenlanske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt private tjenestefolk ved diplomatiske repræsentationer, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

f) Familiemedlemmer til de under a-d nævnte personer, der tilhører disses husstand, og som er fritaget for beskatning i samme omfang.

g) Udenlandske statsborgere, der har fast ophold her i landet, og som i øvrigt er beskæftiget for en udenlandsk stat eller internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Ved afgørelsen af spørgsmålet fast bopæl i b)-f) lægges efter dansk praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 2, at der for persongrupperne under a)-g) i visse tilfælde kan være ret til pensionslovens ydelser efter andre internationale regler, f.eks. EF-reglerne.

Endvidere følger det af § 3 i bekendtgørelsen, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter pensionsloven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk teknisk administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, jfr. c) i den nærmere afgrænsning af bekendtgørelsens § 1, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan f.eks. være tilfældet, når den pågældende på grund af en samlever eller andre forhold ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter pensionsloven og optjene pension efter det tidspunkt, hvor der er konstateret fast bopæl her i landet. For at der kan foreligge fast bopæl er det dog en betingelse, at pågældende er blevet fuldt skattepligtige i Danmark.

Personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/ 71

13. Efter EF-forordning nr. 1408/ 71 anvendes de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af forordningen har krav på ligestilling med danske statsborgere med hensyn til retten til dansk pension.

Retten til ligestilling betyder i denne forbindelse, at betingelsen om dansk indfødsret i pensionsloven fraviges for forordningens personkreds.

Medlemsstater i EF er Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Det forenede Kongerige (Storbritanien) og Forbundsrepublikken Tyskland.

Personkredsen efter forordningen

14. Det fremgår af bekg. (SM), at indfødsretskravet i lovens § 2, stk. 1, og § 68 ophæves for følgende personer

1) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en EF-medlemsstat.

2) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i en EF-medlemsstat.

3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 1) og 2), uanset den efterlevendes nationalitet.

4) Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i en EF-medlemsstat eller statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat, og afdøde har optjent ret til dansk pension efter overenskomst med andre lande.

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet.

Ophævelsen af indfødsretskravet for de efterlevende ægtefæller, der er nævnt under 3) og 4), får dog kun betydning i en overgangsperiode, hvor pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid som en afledet ret. Se overgangsreglerne omtalt i kap. VII, pkt. 37 og 50.

Om overgangsregler i lovens § 68, se kap. VII, pkt. 36.

Det bemærkes, at kravet om dansk indfødsret i overgangsreglerne i loven af 7. juni 1972 også ophæves for de persongrupper, der er nævnt under 1)-4). Om disse overgangsregler, se kap. VII, pkt. 49.

15. Som ARBEJDSTAGER anses efter bilag I.B.1 i forordningen enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP). Som SELVST NDIG ERHVERVSDRIVENDE anses efter bilag I.B.2 enhver person, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser efter denne lov på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Beskæftigelseskravet for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

16. Retten til pension for de personer, der er nævnt under pkt 14 er betinget af, at de pågældende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har været beskæftiget i Danmark i sammenlagt mindst 1 år mellem det 15. og 67. år.

Beskæftigelse i udlandet i dansk interesse sidestilles med beskæftigelse her i landet.

Om retten til pension i tilfælde hvor der samtidig optjenes ret til pension i beskæftigelseslandet, se kap. VI, pkt. 32.

Hvis kravet om 1 års beskæftigelse er opfyldt for en EF-arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, kan der i Danmark tillige udbetales førtidspension til den pågældendes familiemedlemmer, der bor hos eller forsørges af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende.

Som anført i kap. V, pkt. 24 indebærer EF-reglerne om sammenlægning af optjeningsperioder i andre EF-lande, at der uanset lovens krav om en mindstebopælstid på 3 år kan være ret til en dansk delpension uden anden tilknytning til Danmark end, at den her omhandlede beskæftigelsesbetingelse er opfyldt.

Personer omfattet af overenskomster med andre lande

17. Danmark har indgået følgende overenskomster om social sikring med andre lande, hvorved pensionslovens regler om dansk indfødsret er fraveget

a) OVERENSKOMST AF 30. JUNI 1951 MED FRANKRIG om social tryghed, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952, Lovtidende C 1952, side 722 og senere ændringer i bekendtgørelse af 28. juni 1958, Lovtidende C 1958, side 277. OVERENSKOMST AF 14. AUGUST 1953 MED FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND om social tryghed, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954, Lovtidende C 1954, side 171. OVERENSKOMST AF 27. AUGUST 1959 MED ENGLAND om social tryghed, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960, Lovtidende C 1960, side 126. Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande, men kun hvis personerne ikke er omfattet af EF-reglerne. Der kan f.eks. være tale om personer, der har boet i Danmark, og som har været beskæftiget i et andet EF-land, men aldrig i Danmark.

b) DEN MIDLERTIDIGE EUROP ISKE OVERENSKOMST AF 11. DECEMBER 1953 om ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt ydelser til efterlevende, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1955 (Lovtidende C 1955, side 138). Overenskomsten anvendes kun på personer, hvis de ikke er omfattet af EF-reglerne eller andre konventioner. Efter denne overenskomst kan der ydes pension til statsborgere fra følgende lande, som indtil nu har ratificeret overenskomsten: Belgien, Cypern, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Det forenede Kongerige (Storbritannien), Spanien, Sverige og Tyrkiet.

c) FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM FLYGTNINGENS RETSSTILLING AF 28. JULI 1951, se justitsministeriets bekendtgørelse af 24. november 1954 (Lovtidende C 1954, side 268).

d) KONVENTION OM STATSLØSE PERSONERS RETSSTILLING AF 28. SEPTEMBER 1954, se justitsministeriets bekendtgørelse af 7. juli 1960, (Lovtidende C 1960, side 325).

e) KONVENTION AF 22. JANUAR 1976 MELLEM DANMARK OG TYRKIET om social sikring, se sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 og sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ aftale om gennemførelsen af konventionen.

f) KONVENTION AF 22. JUNI 1977 MELLEM DANMARK OG JUGOSLAVIEN OM SOCIAL SIKRING, se sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 og sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om administrativ aftale om gennemførelse af konventionen.

g) DEN NORDISKE KONVENTION OM SOCIAL TRYGHED AF 5. MARTS 1981, se sikringsstyrelsens vejledende bemærkninger af juni 1983.

h) KONVENTION AF 1. MARTS 1982 MELLEM DANMARK OG PAKISTAN om social sikring, se sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983.

i) KONVENTION AF 5. JANUAR 1983 MELLEM DANMARK OG SCHWEIZ om social sikring, se sikringsstyrelsens vejledning af 21. november 1983. Det følger af bekg. (SM), at de administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, som er nævnt ovenfor og udstedt efter de tidligere love, forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984. Herved opretholdes også cirkulæreskrivelse af 19. januar 1984 fra sikringsstyrelsen om betydningen af ændringen af den danske pensionslovgivning pr. 1. januar 1984 for pension erhvervet efter internationale bestemmelser om social sikring.

Kapitel II

Aldersbetingelser

7. Aldersbetingelsen for ret til folkepension er 67 år.

8. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen 18-67 år. Højeste førtidspension kan dog kun tilkendes personer under 60 år og pension på rent socialt grundlag kan som hovedregel kun tilkendes personer, der er fyldt 50 år, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Førtidspension efter lovens § 14, stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over 60 år.

Kapitel IV

Bopæl

Bopæl i Danmark

18. Retten til pension er efter § 3, stk. 1, i loven betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tillægges pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Om fravigelse af bopælskravet henvises til punkterne 19 og 20.

Retten til pension er yderligere betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år. Reglerne om mindstebopælstid omtales i kap. V.

Retten til fuld pension er for personer over 67 år betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget. For personer under 67 år er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Reglerne om optjening af dansk pension omtales i kap. VI.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller dog i en længere periode, og om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.lign. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person f.eks. bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Pension under midlertidigt ophold i udlandet

19. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under

pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udenlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang og de samlede udenlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Pension ved fast bopæl i udlandet

20. I det følgende gennemgås i hvilke tilfælde, der er adgang til pension ved fast bopæl i udlandet.

Retten til pension i udlandet kan omfatte retten til at FÅ TILLAGT PENSIONEN, EFTER AT DER ER SKET BOS TTELSE I ET ANDET LAND. Retten til pension i udlandet kan også være begrænset til en ret til at MEDTAGE PENSION, DER ER TILLAGT I DANMARK INDEN BOS TTELSEN I ET ANDET LAND.

a. Personer OVER 67 åR MED DANSK INDFØDSRET, der har optjent fuld pension, eller en delpension på baggrund af mindst 30 års bopælstid, har ret til at få TILLAGT pension overalt I UDLANDET, se lovens § 3, stk. 2. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke. Bortset fra fravigelser som følge af EF-reglerne og overenskomster med andre stater har det hidtil været en betingelse for at få pension i udlandet, at pensionen var tillagt inden udrejsen. Reglen i § 3, stk. 2, medfører således en direkte adgang for de 67-årige til at få tillagt pension ved fast bopæl i udlandet. Bestemmelsen i § 3, stk. 2 betyder tillige, at personer med dansk indfødsret, der ved det fyldte 67. år har haft 30 års bopælstid, kan MEDTAGE EN HER TILLAGT folkepension ved senere flytning til udlandet, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, se herom pkt. b.

b. Personer MED DANSK INDFØDSRET kan MEDTAGE en tillagt pension overalt i udlandet, hvis pensionisten har haft mindst 10 års bopæl her i riget i optjeningstiden umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Ved ansøgning om pension efter det fyldte 67. år skal 10-års kravet være opfyldt ved det fyldte 67- år, se lovens § 3, stk. 3. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke. Reglen har betydning for alle pensionister under 67 år og for folkepensionister over 67 år, som har haft mindre end 30 års optjeningstid og derfor ikke har ret til at medtage pensionen efter reglen i lovens § 3, stk. 2, se punkt a. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, der tidligere kun gjaldt for førtidspensionister, omfatter således nu alle pensionister. Det er som nævnt en betingelse efter § 3, stk. 3, at pensionen er TILLAGT INDEN UDREJSEN. Om ret til at medtage pension til udlandet ifølge overgangsregler, se kap. VII, punkt 35.

c. Sikringsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, se lovens § 3, stk. 4. Dispensationsadgangen angår således alene en adgang til at MEDTAGE en her tillagt pension til udlandet. Bestemmelsen har betydning dels for pensionister uden dansk statsborgerskab dels for pensionister, der ikke opfylder de tidsmæssige betingelser i lovens § 3, stk. 2 og 3, se pkt. a og b. Hvis pension ønskes udbetalt i udlandet, skal vedkommende gøres opmærksom på, at dispensationsansøgning skal indgives inden udrejsen eller i umiddelbar forbindelse hermed. Sikringsstyrelsens praksis for ved dispensation i enkelttilfælde at tillade, at en tilkendt pension medtages til udlandet, har hidtil været ret streng. En del af de oftest forekommende dispensationstilfælde er nu omfattet af lovens bestemmelser i § 3, stk. 2 og 3 om adgang til pension i udlandet. Sikringsstyrelsens praksis for i øvrigt at medtage pension til udlandet tænkes derfor opretholdt. Det har ved behandlingen af alle ansøgninger været hovedsynspunktet, at der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives. I sikringsstyrelsens bedømmelse indgår bl.a. spørgsmålet om det antal år, de pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt, har der dog undertiden været meddelt afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen. Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse, eksempelvis ansøgning fra unge invalidepensionister, hvis forældre bor i udlandet. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

d. Pension kan ydes til personer, der har BOP L I EN ANDEN EF-MEDLEMSSTAT, jfr. bekg. (SM).

Retten til pension ved bopæl i et andet EF-land omfatter ikke alene retten til at MEDTAGE pensionen ved flytning fra Danmark til et andet EF-land, men også retten til at FÅ TILLAGT pension under bosættelsen i en anden medlemsstat. Der kan dog IKKE TILL GGES pension efter overgangsreglerne i lovene af 7. juni 1972 til personer, der på tidspunktet for tilkendelsen har bopæl uden for Danmark. Derimod kan en pension i henhold til overgangsreglerne MEDTAGES ved flytning til et andet EF-land. Om disse overgangsregler se kap. VII, pkt. 49.

Retten til pension i et andet EF-land gælder for følgende personer

1) Danske statsborgere.

2) Statsborgere i en EF-medlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en EF-medlemsstat, der som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende har optjent ret til dansk pension.

3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 2), men kun når pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid i Danmark. Ophævelsen af bopælskravet for de efterlevende ægtefæller får kun betydning i den overgangsperiode, hvor pensionen kan beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid, som en afledet ret. Se overgangsreglerne i kap. VII, punkterne 37 og 50.

e. Pension kan ydes til personer i overensstemmelse med reglerne i OVERENSKOMSTER MED ANDRE STATER, hvorved kravet om bopæl i Danmark fraviges i visse tilfælde.

Pension til en person, der flytter til et andet nordisk land, kan ydes efter reglerne i den nordiske overenskomst. Retten omfatter danske statsborgere og statsborgere fra andre nordiske lande.

Der kan ligeledes ydes pension under bopæl i et af de lande, som Danmark har indgået tosidig overenskomst med, hvis betingelserne i de enkelte overenskomster er opfyldt. Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande samt på danske statsborgere.

Der henvises til oversigten i kap. III, pkt. 17 over de overenskomster, Danmark har indgået.

Om den nærmere fravigelse af bopælskravet henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer udsendt af sikringsstyrelsen.

Hvilke ydelser udbetales i udlandet

21. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4, omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16 og 17 (bistands- og plejetillæg og personlige tillæg), tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg) og invaliditetsydelse, se lovens § 3, stk. 5.

Der er ikke sket ændringer i forhold til hidtidige regler, hvorefter pensionstillæg, ægteskabs- og hustrutillæg ikke kan udbetales i udlandet, se dog kap. VII, overgangsreglen i pkt. 52, vedrørende personer, der modtog pension i udlandet den 1. januar 1970.

Personer, der MODTAGER PENSION I ET ANDET EF-LAND i medfør af EF-reglerne, se pkt. 20 d), har som hidtil ret til også at modtage pensionstillæg. Dette gælder også ægteskabs- og hustrutillæg, se overgangsreglerne i kap. VII, pkt. 42.

Personer, der modtager pension ved flytning til ET ANDET NORDISK LAND efter reglerne i den nordiske overenskomst, bevarer ligeledes retten til disse tillæg.

Personer, der kan modtage pension under bopæl I ET ANDET LAND EFTER reglerne i de TOSIDEDE OVERENSKOMSTER, som Danmark har indgået, har ikke ret til at modtage pensionstillæg, personlige tillæg, bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse.

Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af sikringsstyrelsen. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.

Færøerne og Grønland

22. Lov om social pension gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Dansk pension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk. 1, svarer til udtrykket i de tidligere gældende bestemmelser i pensionslovgivningen og skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se herom pkt. 20. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland, se herom pkt. 19.

Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk pension af den nye opholdskommune uden fornyet ansøgning. Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Færøernes socialforvaltning (Almannastovan), jfr. cirk. og bekg. (SIS) hvoraf det fremgår, hvorledes de færøske pensionsydelser omsættes til danske pensionsydelser. Det fremgår ligeledes, at bopælstid på Færøene ikke medregnes ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

Danske pensionister, der flytter til Færøerne har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark.

Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Færøernes socialforvaltning, postboks 196, 3800 Toershavn, der da vil udbetale pågældende den færøske pension, jfr. cirk.

Ved en grønlandsk pensionists flytning til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk pension. Pågældende kan herefter søge dansk pension. Ved opgørelse af optjeningstiden medregnes bopælstiden på Grønland, men dette gælder ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

Ved en dansk pensionists flytning til Grønland standses udbetalingen af dansk pension, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension på Grønland, jfr. cirk. Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, både med hensyn til betingelser for tilkendelse af pension og pensionens størrelse. Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæleboderne 2, 1122 København K.

Sikringsstyrelsen har dog i ganske enkelte tilfælde givet tilladelse til udbetaling af pension ved ophold på Grønland, men praksis er yderst restriktiv. Eksempelvis har der været givet tilladelse for 2 år til en 20-årig invalidepensionist, der var afhængig af forældrenes pleje og som i en periode på op til 2 år skulle have bopæl på Grønland sammen med forældrene.

Kapitel IX

ndring af tilkendt pension og regler om hvilende pension

ndring af tilkendt pension

91. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om ændring. Der kan være tale

forhøjelse, nedsættelse, frakendelse eller overgang til hvilende pension.

Efter pensionslovens § 37 overgår personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, til at modtage folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af det sociale udvalg eller af pensionisten selv.

Endvidere kan revaliderings- og pensionsnævnet beslutte, at en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet. Beslutningen skal fremgå af kendelsen, se pkt. 94.

Beslutning om genoptagelse.

92. Det sociale udvalg skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Udvalget skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er ændringer, der begrunder en forhøjelse af pensionen. Hvis det er tilfældet, skal det sociale udvalg forelægge spørgsmålet om ændring for nævnet.

Det sociale udvalg skal være opmærksomt på, at de tidsfrister, der har betydning for pensionsniveauet, bliver overholdt, det gælder 60-årsgrænsen, der f.eks. har betydning for, om der til pensionen ydes et førtidsbeløb og muligheden for tilkendelse af højeste førtidspension.

93. Hvis førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 er tilkendt før det fyldte 50. år, skal det sociale udvalg genoptage pensionssagen ved udløbet af en periode på 5 år eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, da på dette tidspunkt, jfr. § 9 i bekg. (SM).

Ved genoptagelsen skal det undersøges, om pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret. Hvis det sociale udvalg når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering fortsat er lige dårlig, består pensionsretten efter den oprindelige kendelse for en ny 5-års-periode.

Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, skal sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet, der efter indstilling fra socialudvalget træffer afgørelse om eventuel inddragelse af pensionen.

Når pensionisten fylder 50 år, skal det sociale udvalg foranledige, at revaliderings- og pensionsnævnet afgør, om pensionisten har ret til førtidspension uden tidsbegrænsning efter § 9, jfr. § 10 i bekg. (SM).

94. Revaliderings- og pensionsnævnet kan i sin kendelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet, jfr. pensionslovens § 59, stk. 1, nr. 3.

Det gælder uanset den automatiske genoptagelse efter 5 år ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.

Indsættelse af kontrolbestemmelse forekommer især, når der er tale om pension til meget unge, eller i tilfælde, hvor diagnosen kan være tvivlsom, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Beslutning om kontrol skal meddeles ansøgeren i forbindelse med kendelsen, medmindre der efter et konkret skøn er særlige hensyn til ansøgeren, der taler imod det.

95. Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt ydelse, jfr. pensionslovens § 44, stk. 3.

Nedsættelse eller frakendelse af pensionen kan kun finde sted, hvis forudsætningerne for retten til den tilkendte pension ikke længere er tilstede.

I forhold til anden lovgivning kan det eventuelt have betydning for pensionisten, at pensionen frakendes. Spørgsmålet, om den pågældende derefter i relation til anden lovgivning ligestilles med pensionister, afgøres ikke efter pensionslovgivningen.

ndring eller bortfald efter det 60. år

96. Efter lovens § 14, stk. 6, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.

Reglen er begrundet i et hensyn til pensionisten. Der bør efter det 60. år være ro om pensionsspørgsmålet, således at der kun sker de forandringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.

Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se pkt. 95.

Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 67 år.

ndring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2

97. Pension efter disse bestemmelser skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, hvis der er sket en væsentlig, varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen som følge af en ændring i den fysiske eller psykiske invaliditet.

Frakendelse eller overflytning skal ligeledes ske, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for en enlig, jfr. § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte grundbeløb udgør pr. 1. oktober 1984 ca. 71.600 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed inddrages, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.

Denne frakendelsesregel må dog ses i sammenhæng med reglen i pensionslovens § 15, stk. 2, og det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte grundbeløb. Det er tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for hans fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over tredjedelen af det normale inden for hans fagområde.

Pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, således at ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, der gælder ved tilkendelse af pensionen, se pkt. 74.

For pensionister, der får pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når hans egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter ligger under 105.000 kr. årligt.

ndring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3

98. Pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder, således at betingelserne for tilkendelse ikke længere er opfyldt. Frakendelse på grund af forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgers og en eventuel ægtefælles samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænserne der er nævnt i pkt. 74.

ndring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse

99. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, jfr. lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Tidspunkt for ændring eller bortfald

100. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsætter nævnet samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved bortfald kan nævnet beslutte, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, jfr. pensionslovens § 59, stk. 1, nr. 4.

Hvilende pension

101. Efter pensionslovens § 59, stk. 2, kan revaliderings- og pensionsnævnet bestemme, at retten til pension efter § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende. Nævnet skal beslutte, indenfor hvilket tidsrum pensionen skal være hvilende. Dette tidsrum kan dog højst fastsættes til 3 år.

Pensionen efter § 14, stk. 3, nr. 3, kan ikke gøres hvilende.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i hvileperioden alene ved henvendelse til det sociale udvalg. Det kan ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om der fortsat er lægeligt grundlag for pensionen.

Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.

For pensionister, der får mulighed for revalidering, kan pensionen gøres hvilende under revalideringsforsøget. Hvilende pension er altid en forudsætning i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med lønlignende ydelse (mindsteløn) efter bistandslovens § 42.

I andre tilfælde kan man dog lade pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan f.eks. tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre tilbagebetaling af studiegæld urimelig belastende.

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Pensionsudbetalingen kan som nævnt genoptages af det sociale udvalg, hvis pågældende henvender sig, inden hvileperioden er udløbet. Samtidig med genoptagelsen af pensionsudbetalingen skal det sociale udvalg give meddelelse herom til revaliderings- og pensionsnævnet.

Hvis pågældende ikke har henvendt sig inden udløbet af hvileperioden, skal det sociale udvalg forelægge sagen for nævnet, som skal tage stilling til, om pensionsretten skal frakendes.

Ved henvendelse efter udløbet af hvileperioden kan det sociale udvalg ikke genoptage pensionsudbetalingen.

Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller gøres hvilende med pensionistens samtykke, jfr. pensionslovens § 14, stk. 6. En hvileperiode bør derfor ikke strække sig ud over 60-årsalderen, medmindre nævnet føler sig sikker på pågældendes fortsatte ret til den tilkendte pension.

AFSNIT III

ANSØGNING OM SOCIAL PENSION, BEREGNING OG UDBETALING M.V.

Kapitel I

Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele

2. Folkepension kan udbetales til alle, der er fyldt 67 år. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år indtægtsreguleres grundbeløbet, hvis indtægterne ved personligt arbejde overstiger en vis størrelse, se afsnit III pkt. 122.

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen 18-67 år, når visse betingelser er opfyldt, se afsnit II.

3. Førtidspension er al pension, bortset fra invaliditetsydelse, til personer under 67 år. Betegnelsen invalidepension anvendes ikke længere.

Den hidtil gældende praksis, hvorefter modtagere af invaliditetsydelse i almindelighed ikke betragtes som pensionister, er ikke ændret.

Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er: Folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg, personlige tillæg og tillæg efter lovens kap. 11 om overgangsregler m.v. En nærmere beskrivelse af tillæggene efter kap. 11 findes i afsnittets kap. VII om ret efter overgangsbestemmelser.

Der findes i loven følgende pensionstyper: Folkepension, højeste og mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvilke bestanddele der indgår i de enkelte pensionstyper.

DE ENKELTE PENSIONSTYPERS BESTANDDELE

Grund Pensions Invaliditets Erhvervs Førtids beløb tillæg beløb udygtig beløb hedsbeløb Folkepension........... X X Højeste førtidspension.. X X X X Mellemste førtidspension. X X X Forhøjet, almindelig førtidspension........... X X X Almindelig førtidspension X X

Som det fremgår af skemaet indgår grundbeløb og pensionstillæg i alle pensionstyper. Invaliditetsbeløbet indgår i højeste og mellemste førtidspension, mens erhvervsudygtighedsbeløbet alene indgår i højeste førtidspension.

Afgørende for om der indgår et førtidsbeløb i en pension tilkendt efter lovens § 14, stk. 3, er om pensionen er tilkendt før eller efter det fyldte 60. år. Hvis den tilkendes med virkning fra et tidspunkt før det fyldte 60. år indgår et førtidsbeløb i pensionen (forhøjet almindelig førtidspension) til den pågældende. Retten til førtidsbeløbet bevares indtil overgangen til folkepension. Førtidsbeløbet kommer først til udbetaling fra 1. januar 1985, jfr. § 63, stk. 1 i loven. Hvis pensionen tilkendes med virkning efter det 60. år udbetales almindelig førtidspension, der er af samme størrelse som en folkepension.

4. Til alle pensionstyper kan der ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige, se afsnit III, kap. XIV.

5. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes til personer i alderen 18-67 år sammen med anden pension. Et sådant tillæg bevares efter det 67. år som tillæg til folkepensionen. Om betingelserne for at få tilkendt bistands- og plejetillæg, se afsnit II, pkt. 86-89.

6. Til personer, der ikke modtager social pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde kan der tilkendes en invaliditetsydelse. Det samme gælder personer, der har svære kontaktvanskeligheder på grund af alvorlig høreskade, se nærmere afsnit II, pkt. 82-85.

Af skemaet nedenfor fremgår størrelsen af de enkelte ydelser efter loven, ligesom det fremgår af skemaet om de enkelte ydelser indtægtsreguleres og om de er skattepligtige. I skemaets 1. kolonne er både lovens beløb anført, og de beløb, der udbetales pr. 1. oktober 1984. Ydelserne efter loven reguleres 2 gange om året pr. 1. april og pr. 1. oktober.

Størrelse årlig Lovens tal pr. 1/10-1984 --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer 25.056 kr. 35.580 kr. over 70 år Samgifte pensionister: 23.016 kr. 32.688 kr. --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer i - do alderen fra 67 til 70 år --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer - do under 67 år --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsbeløb 11.664 kr. 16.560 kr. Hvis ægtef. modt. højeste eller mellemste førtids pension eller invaliditetsydelse: 9.996 kr. 14.196 kr. --------------------------------------------------------------------- Erhvervs- 16.164 kr. 22.956 kr. udygtighedsbeløb Hvis ægtf. modt. højeste førtidspension: 11.700 kr. 16.620 kr. --------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg 11.664 kr. 16.560 kr. --------------------------------------------------------------------- Plejetillæg 23.280 kr. 33.060 kr. --------------------------------------------------------------------- Førtidsbeløb 5.832 kr. 8.280 kr. (* 1) --------------------------------------------------------------------- Pensionstillæg 4.404 kr . 6.252 kr. Samgifte pensionister: 4.728 kr. 6.708 kr. --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsydelse 11.244 kr. 15.972 kr. Hvis ægtef. modt. højeste eller mellemste førtids pension eller invaliditetsydelse: 9.120 kr. 12.948 kr. --------------------------------------------------------------------- Personlige tillæg Ydes til pensionister hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige --------------------------------------------------------------------- Indtægtsreguleres Skatte pligtig --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer - + over 70 år --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer i + + alderen fra 67 til 70 år på grundlag af pensionistens ind tægt ved person ligt arbejde --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer + + under 67 år på grundlag af pensionistens egen indtægt --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsbeløb - - --------------------------------------------------------------------- Erhvervs- - + udygtighedsbeløb jfr. dog § 32 om arbejdsskade --------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg - - --------------------------------------------------------------------- Plejetillæg - - --------------------------------------------------------------------- Førtidsbeløb - - --------------------------------------------------------------------- Pensionstillæg + + på grundlag af egen og evt. ægte- fælles indtægt --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsydelse - - --------------------------------------------------------------------- Personlige tillæg Ydes til pensio- nister hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelig

---------------------------------------------------------------------

Kapitel VIII

Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse

Oversigt over pensionsformer

53. I dette afsnit gøres der rede for de pensionsformer, der kan tilkendes personer under 67 år. Det drejer sig om højeste førtidspension, mellemste førtidspension og almindelig førtidspension og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg. I stedet for førtidspension kan der være mulighed for invaliditetsydelse og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg.

Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension. Afgørende for om der til almindelig førtidspension skal ydes et førtidsbeløb er, at ansøgning er indgivet før 60-årsalderen, og pension er tilkendt med virkning før denne alder. I øvrigt er betingelserne for almindelig og forhøjet almindelig førtidspension fælles.

Vejledningen er i et vist omfang omarbejdet i forhold til vejledningen af 28. oktober 1983 med henblik på tydeliggørelse.

Om størrelsen af de enkelte pensioner henvises til afsnit I.

Oversigt over betingelserne for de enkelte pensionsydelser

---------

Højeste førtidspension

Kapitel VII

Ret ifølge overgangsbestemmelser

Når lov om social pension træder i kraft den 1. oktober 1984, anvendes ordet invalidepension ikke længere. I stedet bruges betegnelsen førtidspension om al pension, bortset fra invaliditetsydelse, til personer under 67 år.

De forskellige former for førtidspension i lov om invalidepension og førtidspension m.v. er indpasset således i den sociale pensionslov: 1) Pension efter § 3, stk. 1, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til højeste førtidspension i pensionsloven.

2) Pension efter § 3, stk. 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til mellemste førtidspension i pensionsloven.

3) Pension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension i pensionsloven.

Det afhænger af, om pensionen er tilkendt før eller efter det 60. år, om der er ret til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension.

Afløsningsbeløb

33. Det følger af § 65 i pensionsloven, at personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget LAVESTE INVALIDEPENSION, og som fra denne dato overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. skal have udbetalt et afløsningsbeløb af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1, nr. 8, i pensionsloven. Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet, der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger afløsningsbeløbet. Hvis den pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3 i pensionsloven, anvendes bestemmelsen ikke.

Kapitel VI

Optjeningsprincippet

Folkepension

26. Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl mellem det 15. og det 67. år. Indtil 1. oktober 1989 kan fuld pension også opnås efter overgangsreglen i lovens § 68, se nærmere kap. VII, pkt. 36 (10-års-reglen).

27. Opfylder pensionisten ikke betingelsen om fuld pension, er der ret til en delpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 67. år og 40 års fast bopæl. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år.

Eksempel 1

En person, der bliver pensionist ved det fyldte 67. år, har boet her i landet i 37 år og 3 måneder efter det 15. år. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 1/4 år) og 40 år, dvs. efter nedrunding 37 fyrretyvendedele af fuld pension.

28. Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele som førtidspensionen. Der vil dog indtil 1. oktober 1989 kunne tillægges fuld folkepension, hvis pensionisten ved det 67. år opfylder betingelserne i overgangsreglen i lovens § 68, se kap. VII, pkt. 36.

Førtidspension

29. Godskrivningsreglen for førtidspensionister, hvorefter tiden indtil det fyldte 67. år blev lagt til den faktiske bopælstid ved pensionens tilkendelse, er ikke videreført i loven. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres nu på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år og pensionsalderen for alderspension er 67 år, dvs. den længste teoretiske mulige optjeningstid er 52 år. Da retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40 år betyder det, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 52 mulige for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/52 eller tilnærmelsesvist 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er RET TIL FULD PENSION for personer under 67 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/ 5 af perioden fra det 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), jfr. lovens § 6, stk. 1.

Hvis der IKKE ER RET TIL FULD PENSION efter lovens § 6, stk. 1 fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/ 5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 6, stk. 2.

Brøken for beregning af pension vil se således ud

faktisk bopælstid (i måneder)

--------------------------------------

4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Ved beregning efter § 6, stk. 2 afrundes bopælstiderne til nærmeste hele antal måneder, dvs. at en bopælstid på et antal hele år + nogle måneder altid skal omregnes til måneder.

Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en delpension nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 10.

Eksempel 2

En person på 50 år bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det 15. år til det 50. år (50 ¬ 15) = 35 år (i måneder 420).

Brøken for beregning af delpension

30 360 -------- eller i måneder ----------- eller 4/5 x 35 4/5 x 420 360 x 5 1800 ------- = ---------- 420 x 4 1680

altså en brøk, der er større end 1. Den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid og der er i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1.

Eksempel 3

En person på 40 år bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det 15. år og tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid). Brøken for beregning af delpension ser således ud

5 år (60 måneder) 60 x 5 ------------------------ eller ------- = 1/4 4/5 x 25 år (300 måneder) 300 x 4

Der er herefter ret til en delpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 10/40 af fuld pension.

Eksempel 4

En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.

Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x 12 + 10 = 334 måneder.

Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det 15. år til pensionstilkendegivelsen (57 - 15 x 12 + 4 = 508 måneder.

Brøken for beregning af delpension ser således ud

334 måneder 334 x 5 ------------------ eller ------- 4/5 x 508 måneder 508 x 4

Der er herefter ret til en delpension der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til

334 x 5 40 x --------- = 32,87 fyrretyvendele, der 508 x 4

nedsættes til 32/40 af fuld pension.

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

30. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret i de kommuner, hvor pågældende har haft bopæl.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark: 1) Forhyring med dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater.

For ægtefæller til personer, der udsendes som danske repræsentanter m.v., medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden.

Ophold i udlandet med henblik på uddannelse kan kun kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Om eventuel beregning af pension på grundlag af afdøde ægtefælles bopælstid, se overgangsreglerne i kap. VII, punkterne 37 og 50.

Flygtninge

31. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge. Det gælder uanset om de pågældende får dansk indfødsret. En mulig dokumentation vil kunne være et flygtningepas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se kap. V, pkt. 23.

De nye regler får også betydning for de flygtninge, der ikke har kunnet få pension, fordi de f.eks. var fyldt 67 år, da de kom her til landet.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet.

Bopælstider, for hvilke der er ret til pension i oprindelsesland eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke tillige medregnes som bopælstider i Danmark.

Eksempel 5

30-årig vietnameser modtages i Danmark, som flygtning efter anmodning fra FN's flygtningekommissær. I en alder af 35 år søger han førtidspension. Han har boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningslejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han vil således være berettiget til fuld pension.

EF-grænsearbejdere m.v.

32. Efter EF-forordning nr. 1408/71 er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende der er omfattet af forordningen, alene undergivet lovgivningen i een medlemsstat. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændige erhvervsdrivende undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er beskæftiget. Dette gælder, selv om den pågældende er bosat på en anden medlemsstats område eller den virksomhed, der beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område.

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EF-medlemsland, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig dansk pensionsret.

Grænsearbejdere, d.v.s. arbejdstagere, eller selvstændige erhvervsdrivende som er bosat i en medlemsstat og beskæftiget i en anden medlemsstat, er efter den ovenfor anførte hovedregel undergivet beskæftigelsesstatens lovgivning. Det fremgår af bilag VI B 6 a) i EF-forordning nr. 1408/71, at perioder, i hvilke en grænsearbejder, som er bosat i en anden medlemsstat end Danmark, har været beskæftiget i Danmark, i forhold til dansk lovgivning skal anses som bopælsperioder. En arbejdstager eller selvstændig, der er bosat i Tyskland og beskæftiget her i landet, optjener derfor dansk pensionsret på grundlag af sin beskæftigelsestid i Danmark.

Omvendt vil en person, der er bosat i Danmark, men som arbejder i Tyskland, ikke i den periode, hvor pågældende arbejder i Tyskland, optjene ret til dansk pension, uanset at pågældende har bopæl i Danmark.

Der gælder en række undtagelser fra reglen om, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er undergivet beskæftigelseslandets lovgivning. Der henvises herved til sikringsstyrelsens vejledning af juli 1979 om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., pkt. 5, side 5-7.

Danske statsborgere, der i medfør af overenskomst med et andet land opnår pensionsret i beskæftigelseslandet, optjener heller ikke i denne periode dansk pensionsret. Der gælder dog særlige regler efter den nordiske overenskomst.

Kapitel V

Mindstebopælstid

Pensionslovens § 4

23. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, se lovens § 4.

Mindstebopælskravet er forhøjet fra 1 år til 3 år. Danske statsborgere vil normalt opfylde dette krav.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændigelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til kap. VI, pkt. 31.

Forholdet til EF-reglerne

24. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes en delpension på grundlag mindstebopælstid på 1 år. Forhøjelsen af mindstebopælstiden til 3 år medfører, at EF-reglernes sammenlægningsprincip får betydning for retten til dansk pension. Princippet går ud på, at der ved bedømmelsen af, om der skal åbnes ret til dansk pension, skal tages hensyn til optjeningsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning. Mindstebopælskravet i Danmark på 3 år kan således opfyldes ved en sammenlægning med optjeningsperioder i andre EF-lande.

Pensionens størrelse skal derimod alene afpasses efter bopælsperioden i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på grundlag af en bopælstid i Danmark på mellem 1 og 3 år.

Forholdet til overenskomster

25. Pensionslovens krav om 3 års mindstebopælstid er i overensstemmelse med den ventetid, der i almindelighed gælder efter den nordiske overenskomst.

Derimod indeholder flere andre overenskomster, som Danmark har indgået, krav om bopæl i Danmark i længere tid end 3 år for at opnå ret til dansk pension.

Overenskomsterne vil blive taget op til genforhandling bl.a. med henblik på en tilpasning af overenskomsterne til 3-årskravet i pensionsloven. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af sikringsstyrelsen. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.

Kapitel XIII

ndring af pension

Årlig fastsættelse

157. Pensionen fastsættes hver 1. januar med virkning fra denne dato.

Den årlige fastsættelse sker som hovedregel på grundlag af socialindkomsten med de særlige fravigelser som nævnt under pkt. 124-134.

For de 67-69-årige skal den årlige fastsættelse ske på grundlag af pensionistens arbejdsindtægt, som den indgår i socialindkomsten, se pkt. 120.

Den nævnte hovedregel fraviges for modtagere af pension, der inden for de to foregående kalenderår har fået beregnet pension på grundlag af den forventede fremtidige indkomst. Det kan ske, enten fordi der har været tale om en førstegangsberegning, eller fordi pensionen har været omregnet i løbet af året, se pkt. 150 og 158. I disse situationer vil det ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar være nødvendigt at fastsætte en forventet fremtidig indkomst, idet socialindkomsten ikke kan forventes at være udtryk for pensionistens indkomst i det år pensionen vedrører. Hvis pågældende f.eks. bliver pensionist den 1. juli 1984 vil først indkomsten i 1985 være udtryk for en stabiliseret indkomst. Indkomsten i 1985 er imidlertid først grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for 1987. Ved de årlige fastsættelser 1. januar 1985 og 1986 må derfor anvendes en forventet fremtidig indkomst.

For de 67-69-årige, hvor indtægtsreguleringen kun løber over en periode af 3 år skal pensionen de 2 første år således beregnes på grundlag af den forventede indtægt og kun det sidste år beregnes efter hovedreglen.

Omregning i løbet af året 158. Omregning i løbet af året skal ske, hvis pensionistens eller ægtefællens indtægt mere end rent midlertidigt ændres så meget, at en ny pensionsberegning på grundlag af den aktuelle indkomst opregnet til helårsbasis (den forventede fremtidige indtægt) nu vil give et andet resultat. Endvidere skal der ske omregning, hvis der indtræder ændringer i de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse. Opgørelsen foretages på samme måde som ved den første pensionsberegning, se pkt. 150.

Til nærmere vejledning gennemgås nogle af de oftest forekommende situationer.

159. Ved INDT GTSFORØGELSER, der ikke med sikkerhed kan betragtes som vedvarende, beror omregningsspørgsmålet i indtil 2-3 måneder. Ophører ekstraindtægten, vil den først indgå i indtægtsgrundlaget ved den årlige fastsættelse det næstfølgende år på grundlag af den slutlignede indkomst for det år, pensionisten har haft ekstraindtægter.

Hvis indtægten vedvarer ud over 2-3 måneder, omregnes pensionen straks derefter, dvs. fra den 1. i måneden efter. Hvis det ny indtægtsniveau fortsætter, tages det tidligere, lavere indtægtsniveau ikke i betragtning ved den årlige fastsættelse pr. 1. januar.

Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen (fra den 1. i måneden efter).

160. Den fremgangsmåde der er nævnt under pkt. 159 må betragtes som mindre hensigtsmæssig i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor en ekstraindtægt af betydelig størrelse har karakter af eengangsindtægt eller dog kun vedrører en kortere periode. I sådanne tilfælde er det vigtigt af hensyn til pensionisten, at indtægtens virkning på pensionen ikke udskydes til den årlige fastsættelse det næstfølgende år. I stedet kan man henføre indtægten til en 12-måneders-periode, begyndende på det tidspunkt, da indtægten er til den pågældendes rådighed.

161. Indtræder der varig forøgelse af formueindtægten, f.eks. ved salg af fast ejendom, anses indtægtsforøgelsen for indtruffet på salgsdagen, således at pensionen kan omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen og efter ansøgeren har rettet henvendelse herom.

Ved dødsbobehandling, hvadenten behandlingen finder sted ved privat eller ved offentlig skifte, omregnes pensionen fra skæringsdagen for opgørelsen af arven til de enkelte arvinger.

Ved udlodning af større ae contobeløb kan pensionen omregnes fra dette tidspunkt.

162. Sæsonindtægter og lignende kan behandles sådan, at pensionen i indtægtsperioden beregnes efter en årsindtægt på 12 x den månedlige sæsonindtægt, og at den resten af året fastsættes uden hensyn til sæsonindtægten. Ved fast tilbagevendende sæsonindtægter må det betragtes som principielt korrekt, at pensionen løbende beregnes efter hovedreglen, dvs. på grundlag af indtægten i det senest slutlignede indkomstår. Den lige nævnte alternative fremgangsmåde vil dog efter omstændighederne kunne være mere hensigtsmæssig.

163. Omregning i løbet af året kan også blive aktuel, hvis pensionistens socialindkomst ændres som følge af ændring af ansættelsen. Pensionen skal da omregnes for fremtiden på grundlag af den ændrede socialindkomst. Herudover kan der eventuelt blive tale om efterregulering (enten tilbagebetaling eller efterbetaling) af allerede udbetalt pension, se pkt. 167.

164. Omregning af pension kan ligeledes blive aktuel i tilfælde af indgåelse af ægteskab eller ophævelse af samliv mellem ægtefæller. Omregning skal eksempelvis i tilfælde af samlivsophævelse ske dels fordi pensionen nu fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede tillæg.

Omregning skal ske ikke blot ved separation og skilsmisse, men også ved faktisk samlivsophævelse. 165. Samlivet anses for ophævet, når en pensionist eller hustruen til en pensionist, der modtager hustrutillæg, under ophold på en institution under sygehusvæsenet er visiteret til ophold på plejehjem under bistandsloven. Tilsvarende anses samlivet for ophævet, når det sociale udvalg har skønnet, at en pensionist eller hustruen til en pensionist, der modtager hustrutillæg, må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, uden at pågældende er visiteret til ophold på plejehjem.

Samlivet anses også for ophævet, hvis en af ægtefællerne har fået ophold på plejehjem eller en institution anerkendt efter § 112, stk. 1 i bistandsloven, medmindre opholdet forventes at blive så kortvarigt, at pensionen ikke skal nedsættes fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden.

Den første pensionsberegning for ægtefællerne som enlige foretages med virkning fra det tidspunkt, pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet.

Skattemæssigt betragtes samlivet som ophørt ved indlæggelsesårets udgang, se kildeskattelovens § 10, stk. 2.

Efter sambeskatningens ophør sker beskatningen af en formue hos den ægtefælle, til hvis bodel formuen hører. Dette sker, indtil der eventuelt træffes aftale om deling af fællesboet. Afsættes der beløb til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn i henhold til bistandslovens § 85, stk. 2, kan beløbet fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten på plejehjem. Forsørgelsesbeløbet beskattes hos modtageren.

Pensionsberegningen sker på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af socialindkomsten. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet formueindtægt og formuetillæg. Formuetillæg beregnes af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel.

Ved beregning af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt eventuelt formuetillæg, samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter bistandslovens § 85, stk. 2.

Ejerboligfradrag beregnes for den ægtefælle, til hvis bodel en ejerbolig er henført. En helårsbolig, der ejes af pensionisten på plejehjem, er dog ikke omfattet af den procentvise lejeværdiberegning. Der kan derfor ikke beregnes ejerboligfradrag herfor. Derimod beregnes der ejerboligfradrag for en fritidsbolig, der tilhører pensionisten på plejehjem, idet denne bolig er omfattet af den procentvise lejeværdiberegning.

Hvis ejerboligen hører til begge ægtefællers bodele, beregnes der formuetillæg til hver af ægtefællerne efter den del af ejendomsværdien, som er henført til hver ægtefælle. Ejerboligfradrag for den hjemmeboende ægtefælle vil i dette tilfælde kunne gives for den del af ejendommen, hvoraf der beregnes formuetillæg for den pågældende. 166. Omregning kan endvidere blive aktuel ved bortfald af pension som følge af BORTREGULERING AF PENSIONENS GRUNDBELØB, idet taksten for samgifte pensionister, ikke længere skal anvendes for den ægtefælle, der fortsat skal have udbetalt pension. I tilfælde, hvor pensionen bevares i form af førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, bistandstillæg eller plejetillæg, skal der dog ikke ske omregning til taksten for enlige.

Efterregulering 167. Efterregulering af allerede udbetalt pension kan ske, hvis socialindkomsten ændres som følge af en ændret ansættelse.

Hvis den nye socialindkomst fastsættes til et lavere beløb, således at indkomstgrundlaget for pensionen skulle have været lavere, skal pensionisten have efterbetalt den for lidt udbetalte pension.

Er situationen den omvendte, dvs. at den nye socialindkomst fastsættes til et højere beløb end den gamle, kan der eventuelt blive tale om tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension. Om der skal ske tilbagebetaling afhænger af, om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt.

Tilbagebetaling 168. Pension (og andre sociale ydelser), der objektivt er bestemt til at anvendes til almindelige leveomkostninger, kan efter retspraksis som hovedregel ikke kræves tilbage. Tilbagebetalingsbestemmelsen i pensionslovens § 42 danner en snævert begrænset undtagelse fra denne regel.

Bestemmelsen fastslår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos det sociale udvalg. Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten uden at gøre sig skyldig i svig ved modtagelsen, dog har været vidende om, at udbetalingen beroede på en vildfarelse hos det sociale udvalg. Her kan være tale om, at det sociale udvalg er gået ud fra en fejlagtig forudsætning med hensyn til de kendsgerninger, der er af betydning for pensionsudbetalingen, eller at udvalget har anlagt en forkert fortolkning af de gældende regler.

Bestemmelsen forudsætter, at pensionisten har handlet forsætligt, altså at han har været i ond tro med hensyn til sin ret til den udbetalte pensionsydelse.

Almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb fører imidlertid til, at der i begrænset omfang kan kræves tilbagebetaling uden for bestemmelsens område. Det gælder efter omstændighederne i tilfælde, hvor en udbetalingsfejl skyldes forkerte oplysninger, der hidrører fra pensionisten, uden at det kan fastslås, at betingelsen om fortsæt er opfyldt, og hvor kommunen ikke har haft mulighed for at opdage fejlen.

Spørgsmålet om tilbagebetaling har været aktuelt i tilfælde, hvor pensionisten selv har været i god tro, og hvor det er ægtefællens forhold, der er årsag til, at der er udbetalt pension med urette.

Der kan i sådanne tilfælde gøres krav gældende mod den ægtefælle, der var i ond tro, ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler.

Der kan desuden i medfør af § 42 gøres krav om tilbagebetaling gældende mod den godtroende pensionist i sådanne tilfælde. Det følger af det almindeligt gældende princip, hvorefter ægtefæller kan forpligte hinanden i forhold til det offentlige.

Et ægtepar anses altså som en enhed, således at den ene anses at optræde på begges vegne i forhold til det offentlige, også med hensyn til underretning om de forandringer i økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre ændring i pensionen.

Tilbagebetaling af personligt tillæg 169. Der er indført en adgang for det sociale udvalg til undtagelsesvis at træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves, 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, f.eks. fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension. Tilbagebetaling kan endvidere kræves, 2) når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, f.eks. fordi visse tilgodehavender udbetales bagud. Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation kan kun kræves, hvis det sociale udvalg ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Tilbagebetaling kan videre kræves, 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, f.eks. underholdsbidrag eller erstatning.

Endelig kan tilbagebetaling kræves, 4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 2, til betaling af ae conto varmebidrag, ved varmeregnskabets afslutning modtager et refusionsbeløb. Der kan højst kræves et beløb, svarende til refusionsbeløbet. Tilbagebetaling kan ske ved, at beløbet modregnes i den kommende varmehjælp. Pensionisten bør i forbindelse med hjælpen til ae conto varmebidrag oplyses om, at der kan blive tale om tilbagebetaling.

Hvis der til dækning af udgifter ved børns forsørgelse er ydet personligt tillæg i forbindelse med forskud på pension, og der derefter ved tilkendelse af pension sker efterbetaling af børnetilskud, omfattes tilfældet af 2). Der skal derfor tages forbehold om tilbagebetaling, uanset at situationen også dækkes af 3). 170. I forbindelse med tilbagebetalingskrav vil det ofte være nødvendigt at aftale en afdragsordning med pensionisten. Der må ved fastsættelsen af afdragsordninger tages hensyn til pensionistens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie med de midler, der er tilbage. Tilbagebetalingen kan ske ved modregning i den fremtidige pension. Om modregning se pkt. 187.

Frakendelse, overflytning og hvilende pension 171. Det sociale udvalg skal i visse tilfælde rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension, se lovens § 44. Pensionisten kan også selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension. Pension på helbredsmæssigt grundlag kan desuden gøres hvilende, se lovens § 59, stk. 2. Der henvises til pkt. 92-100.

Overgang fra førtidspension til folkepension 172. Personer, som modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår til folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, se lovens § 37.

Overgang til folkepension sker uden ansøgning herom, se pkt. 102.

Et eventuelt bistands- eller plejetillæg bevares ved overgang til folkepension.

Udbetaling af pension under ophold på institution m.v. 173. Med vedtagelsen af pensionsloven er der sket en række ændringer i reglerne om nedsættelse og inddragelse af pension, se lovens § 46.

De vigtigste ændringer består i, at nedsættelse eller inddragelse af pension nu kan finde sted på alle institutioner under sygehusvæsenet, enten hvis den pågældende er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, stk. 1, eller må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se lovens § 46, stk. 2.

For personer, der har ophold på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, eller ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom, er der sket en afkortning af den tid pensionen kan udbetales under opholdet, se lovens § 46, stk. 4 og 5. Udbetalingsperioden svarer herefter til den periode, der gælder for plejehjem. Der er samtidig gennemført en dispensationsbestemmelse, ligeledes i lighed med reglen for plejehjem.

Reglerne om udbetaling af pension under institutionsophold er imidlertid fortsat noget forskellige og afhænger dels af institutionstypen dels af opholdets art og forløb.

Der kan være tale om følgende former: NEDS TTELSE AF PENSION, således at der af pensionen udbetales et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af husleje og lignende. Den resterende del af pensionen udbetales ikke, men anvendes i visse tilfælde til betaling for opholdet.

INDDRAGELSE AF PENSION. Beløb til personlige fornødenheder udbetales ikke af pensionen. UDBETALING AF PENSION, men således at pensionen indgår i den indtægt, hvoraf en eventuel opholdsbetaling beregnes.

En del af reglerne er imidlertid fælles for alle eller de fleste institutionstyper, hvor pensionen nedsættes eller inddrages. Disse regler omtales i pkt. 174-179. De særlige regler for de enkelte institutionstyper omtales i pkt. 180-184. Endelig findes en kort beskrivelse af reglerne for de institutioner m.v., hvor pensionen bevares, i pkt. 185.

Reglerne om betaling for opholdet med andre indtægter end pensionen omtales kun i det omfang, de skal ses i særlig sammenhæng med pensionsreglerne.

Fælles regler i situationer, hvor pensionen kan nedsættes eller inddrages 174. Der er ikke længere begrænsninger i adgangen til at ansøge om og få tilkendt pension under institutionsophold, uanset institutionstypen, se bekg. (SM) § 17. Det må især anbefales, at der ansøges om pension i de tilfælde, hvor pensionen anvendes til betaling for opholdet, og hvor betalingen med andre indtægter derfor kan blive mindre. Det kan også i visse tilfælde have betydning for den pågældendes ret til at få dækket særlige udgifter, at der er tilkendt pension, ligesom det kan være af betydning, at pensionen i givet fald kan udbetales fra udskrivningsdagen. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg medmindre dette sker med henblik på en forventet udskrivning fra institutionen.

Hvis der tilkendes pension under opholdet, kan pensionen ikke udbetales for opholdsperioder, der ligger udover de opholdsperioder, der er nævnt i lovens § 46. Pension der er søgt under opholdet, skal derfor normalt nedsættes eller inddrages fra tilkendelsestidspunktet. Inddragelse efter lovens § 46, stk. 1 og 2, forudsætter imidlertid, at der er truffet særlig beslutning herom. Det sociale udvalg må derfor i disse tilfælde være opmærksom på, om en sådan beslutning bør træffes, og i givet fald behandle sagen herom i sammenhæng med ansøgningen om pension.

Selv om pensionen er nedsat eller inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bekg. (SM) § 18. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for nedsættelse eller inddragelse ikke længere er til stede, og at der i særlige tilfælde kan udbetales personligt tillæg til den pågældende.

Er den pågældende gift med en pensionist, skal pensionerne til begge ægtefæller omregnes som til enlige pensionister, se pkt. 165. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.

Hvis pension er nedsat eller inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bekg. (SM) § 18.

For bistands- og plejetillæg gælder dog, at disse i alle tilfælde kun udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indlæggelses- eller optagelsesmåneden ved ophold på en institution omfattet af lovens § 46, eller plejehjem efter bistandsloven. 175. Ved opholdsperioder forstås perioder såvel med som uden pension. Ved beregning af 6-måneders perioden efter lovens § 46, stk. 2, bortses fra samtlige måneder, hvori den pågældende er blevet indlagt. Perioden anses i øvrigt for at være forløbet, når den gældende har været indlagt i 180 dage. Den aktuelle opholdsperiode og opholdsperioder inden for det sidste 1 1/2 år regnet fra seneste indlæggelsestidspunkt, indgår i opgørelsen.

Udskrives den pågældende til eget hjem, ophold hos pårørende eller lignende genoptages pensionsudbetalingen fra udskrivningsdagen, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for samgifte. Sker udskrivning alene med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen og senere genindlæggelse genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bekg. (SM) § 23. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Der er i disse tilfælde ofte mulighed for at udbetale et særligt beløb i kostpenge til den pågældende, jfr. bl.a. socialministeriets cirkulæreskrivelse af 20. februar 1980 for beboere på plejehjem.

Ved fornyet ophold gælder samme regler, som ved første indlæggelse eller optagelse, se bekg. (SM) § 23, stk. 2 og 3. Det er således nødvendigt, at der træffes ny beslutning om inddragelse efter lovens § 46, stk. 2. Såfremt den pågældende fortsat er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, er en ny beslutning herom dog ikke påkrævet ved nedsættelse af pensionen efter lovens § 46, stk. 1. Ved flytning mellem institutioner med henblik på mere varigt ophold på tilflytningsinstitutionen udbetales en nedsat eller inddraget pension ikke påny, selv om der gælder mere gunstige regler for tilflytningsinstitutionen end fraflytningsinstitutionen. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er nedsat eller inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold på en af de to institutioner, se bekg. (SM) § 24. Det er i disse tilfælde ikke nødvendigt, at der træffes særlig beslutning efter lovens § 46, stk. 1 eller 2, hvis tilflytning til sygehusinstitutionen sker fra en anden institution, der er omfattet af reglerne om pensionsinddragelse eller nedsættelse. Det her nævnte gælder kun for tidspunktet for nedsættelsen eller inddragelsen. For så vidt angår selve formen for denne, anvendes reglerne for tilflytningsinstitutionen. 176. Når pension er nedsat efter lovens § 46, stk. 1, og når den pågældende har ophold på plejehjem og visse forsorgshjem efter bistandsloven, udbetales et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, jfr. bistandslovens §§ 84 og 118 og § 110. Er pensionen inddraget efter § 46, stk. 2, er der efter sygehusloven ret til et tilsvarende beløb. Der henvises til indenrigsministeriets regler herom. For personer omfattet af lovens § 46, stk. 4, kan der ligeledes udbetales et beløb til personlige fornødenheder. Til personer under 60 år ydes et beløb fastsat af amtsrådet inden for rammerne af beløbene efter bistandslovens §§ 84, jfr. socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. marts 1980 og senest socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. februar 1984. Til personer over 60 år ydes beløbet efter bistandslovens § 84.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende skal udbetales til enlige pensionister, der har fået nedsat pensionen efter lovens § 46, stk. 1. Beløbet kan endvidere ydes til pensionister - enlige, som gifte - der er omfattet af lovens § 46, stk. 4 og 5, og personer, der er optaget på plejehjem efter bistandsloven, hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende kan udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen. I bekg. (SM) § 19 er det nærmere angivet, til hvilke formål beløbet kan ydes. Der er herved tilsigtet samme praksis som efter bistandsloven.

Det nævnte beløb afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til de pågældende, hvis der er et særligt behov herfor. 177. Det forudsættes, at det sociale udvalg i nødvendigt omfang samarbejder med den pågældende institution i sager om nedsættelse eller inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på udvalgets afgørelse og en indstilling fra institutionen, se lovens § 46, stk. 1 og 2, samt stk. 4 og 5, for så vidt angår udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det bør i alle tilfælde undersøges, om den pågældende kan udskrives til eget hjem eller lignende, se bekg. (SM) § 20 og cirk. §§ 22-24.

Når nedsættelse eller inddragelse af pension bliver aktuel, skal udvalget vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter pensionsloven og anden lovgivning, herunder bistandsloven, se cirk. § 25. 178. En udenlandsk pension, der i kraft af en konvention træder i stedet for en dansk pension, og som ikke fra udbetalingslandet nedsættes eller bortfalder som følge af institutionsopholdet, anvendes til betaling for opholdet efter de regler, der gælder om den danske pension for den pågældende institution, se bekg. (SM) § 25. Bestemmelsen anvendes på den udenlandske pension, der senere må forventes afløst af en dansk pension. Dette vil f.eks. være tilfældet med udenlandsk pension ydet efter den nordiske konvention.

Er der tale om ophold på plejehjem efter bistandsloven, bevares et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, mens resten anvendes som betaling for opholdet. På institutioner, hvor en dansk pension ville være blevet inddraget, anses hele pensionen som betaling for opholdet, og beløb til personlige fornødenheder udbetales efter de regler, der gælder for de pågældende institutioner.

Det sociale udvalg må i disse tilfælde underrette den udenlandske pensionsanvisende myndighed om, at den pågældende har fået ophold på en institution, og at en dansk pension i denne situation ville være blevet nedsat eller inddraget.

Pensionen eller den del heraf, der anses som betaling for opholdet, indgår som indtægt for den pågældende institution og fragår i givet fald i det beløb, der anmeldes til refusion, eller opkræves som betaling fra en anden myndighed.

Anden udenlandsk pension, herunder pension efter EF-forordning nr. 1408/ 71 skal behandles som anden indtægt ud over dansk pension.

Reglerne anvendes først fra den 1. januar 1985. Indtil da anvendes hidtil gældende regler, jfr. pkt. 121 i cirk. af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem. 179. Pension, der allerede er nedsat eller inddraget efter de regler, der var gældende indtil 1. oktober 1984, skal fortsat være nedsat eller inddraget, se bekg. (SM) § 32. Pensionisten har dog altid mulighed for at anmode om, at der rejses sag efter lovens § 46, stk. 2, eller at en afgørelse efter denne bestemmelse tages op til fornyet vurdering.

For indlagte pensionister, hvis pension ikke er inddraget, men som ved lovens ikrafttræden må skønnes at blive omfattet af § 46, stk. 2, bør det socale udvalg snarest muligt træffe afgørelse efter den nævnte bestemmelse. Til brug herfor må vedkommende amtsråd/ sygehusforvaltning snarest efter lovens ikrafttræden afgive indstilling til udvalget om disse patienter.

Særlige regler for de enkelte institutionstyper

Institutioner under sygehusvæsenet 180. Pensionen nedsættes, når det sociale udvalg under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse om, at pensionisten skal optages på plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, STK. 1. Bestemmelsen vedrører i modsætning til tidligere alle institutioner under sygehusvæsenet, dvs. også de psykiatriske institutioner.

Fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelse om optagelse på plejehjem er truffet af det sociale udvalg, udbetales pensionen med et beløb til personlige fornødenheder, svarende til de beløb der er fastsat i bistandslovens §§ 84 og 118.

Der sker alene en nedsættelse af pensionen. Den del af pensionen, som ikke kommer til udbetaling, betragtes ikke som betaling for opholdet.

Pension til enlige pensionister udbetales foruden med et beløb til dækning af personlige fornødenheder (lommepenge) også med et beløb til dækning af udgiften til husleje o.lign.

Beløbet ydes for perioden til optagelse på plejehjem og bortfalder senest, når bistandslovens betalingsregler kommer til anvendelse, dvs. med udgangen af måneden efter måneden for optagelse på plejehjem.

Som anført gælder ordningen kun, når bestemmelsen om optagelse på plejehjem vedrører enlige pensionister. Når der træffes tilsvarende bestemmelse for en gift pensionist, må eventuel hjælp til opretholdelse af boligen ydes til den hjemmeboende ægtefælle som personligt tillæg, hvis den pågældende er pensionist, og ellers som hjælp efter bistandsloven.

Beslutningen om optagelse på plejehjem sker efter reglerne i bistandslovens § 83, stk. 2. Beslutningen bør derfor ikke træffes alene fordi den pågældende - eventuelt langvarigt - er indlagt på sygehus, men kun hvis det i øvrigt ikke skønnes sandsynligt, at den pågældende kan klare sig i eget hjem, og sygehusopholdet derfor i realiteten træder i stedet for et plejehjemsophold eller midlertidig indlæggelse på sygehus fra plejehjem. 181. Pensionen inddrages, når det sociale udvalg under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse efter lovens § 46, STK. 2, om, at den pågældende må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem.

Inddragelsen sker fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelsen er truffet, dog tidligst efter en samlet indlæggelsestid på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 1 1/2 år forud for indlæggelsen, jfr. pkt. 175. Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder efter sygehusloven svarende til beløbet efter bistandslovens §§ 84 og 118.

Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet.

Afgørelsen om inddragelse af pension efter lovens § 46, stk. 2, skal træffes i nært samarbejde med amtsrådet, eller den myndighed amtsrådet bemyndiger hertil, normalt den pågældende institution under sygehusvæsenet, der skal afgive en indstilling i sagen.

Afgørelsen kan kun træffes, når den pågældendes ophold hovedsagelig er af plejemæssig karakter eller den pågældende som følge af sit behandlingsbehov skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se bekg. (SM) § 20.

Bestemmelsen omfatter herefter de psykiatriske patienter, der til stadighed opholder sig på sygehusene med behov for hyppig behandling, og psykiatriske plejepatienter, der er sygehusmæssigt færdigbehandlede, som opholder sig på institutioner under sygehusvæsenet.

Reglen i § 46, stk. 2, omfatter ligeledes patienter med ophold på somatiske sygehusafdelinger, men disse vil bortset fra egentlige pleje- og ventetidspatienter, der som oftest allerede vil være plejehjemsindstillede og hermed omfattet af reglen i § 46, stk. 1, normalt kunne forventes at blive udskrevet til eget hjem.

En særlig gruppe somatiske patienter, der er omfattetet af reglen i § 46, stk. 2, er patienterne på Kolonien Filadelfia's epileptikerafsnit, som ved institutionens overgang fra særforsorg til somatisk sygehus ved særforsorgens udlægning fik ret til at få pensionen udbetalt. Der er her i vidt omfang tale om kroniske patienter, som vil forblive institutionsanbragte. Udover denne gruppe vil bestemmelsen således kun sjældent finde anvendelse på somatiske patienter.

Kravene til institutionens indstilling er beskrevet i cirkulærets § 23, stk. 2. Der skal herefter foretages en vurdering af pensionistens funktioner både ud fra lægelige og sociale kriterier samt en vurdering af den pågældendes muligheder for at forbedre sin tilstand med henblik på ophold udenfor institution.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om der - med den viden man har på vurderingstidspunktet - er rimelig udsigt til, at patienten vil kunne udskrives til eget hjem. Denne vurdering må ifølge sagens natur vedrøre en nogenlunde overskuelig periode, og i praksis vil det derfor normalt være et spørgsmål om, hvorvidt patienten vil kunne forventes udskrevet til eget hjem inden for de nærmeste par år. En usikker eller hypotetisk antagelse af, at patienten i en mere ubestemt fremtid måske vil kunne udskrives til eget hjem, bør således ikke danne grundlag for en fortsat pensionsudbetaling under sygehusopholdet.

Der er ved gennemførelsen af § 46, stk. 2, lagt vægt på, at administrationskrævende foranstaltninger i videst muligt omfang undgås. På denne baggrund bør en sag om inddragelse først rejses, når patienten har haft en indlæggelsesperiode, om hvilken det må siges, at den ikke eller næppe vil føre til udskrivning. Først på dette tidspunkt er der anledning til en særskilt registrering af patientens indlæggelsesperioder. På de fleste psykiatriske institutioner, foretages allerede en sådan registrering og der gives meddelelse om indlæggelse til pensionistens opholdskommune. Det kan være hensigtsmæssigt at videreføre en sådan - allerede etableret - praksis, men det må understreges, at inddragelse af pension efter § 46, stk. 2, altid forudsætter en konkret vurdering af pensionistens situation, og at der ikke kan foretages automatisk pensionsinddragelse.

Det er forudsat, at initiativet til at rejse sag om pensionsinddragelse ligger hos amtsrådet eller den myndighed, amtsrådet bemyndiger hertil, sædvanligvis ledelsen af den pågældende institution. Selvom forpligtelsen påhviler amtsrådet, kan det sociale udvalg dog altid rejse en sådan sag og på denne baggrund anmode vedkommende myndighed om en indstilling i sagen. Sagen bør i øvrigt, hvor dette er hensigtsmæssigt, rejses inden udløbet af 6-måneders-perioden. Om sagsbehandlingen i tiden omkring lovens ikrafttræden henvises til pkt. 179.

Plejehjem m.v. efter bistandsloven 182. Pensionen nedsættes efter reglerne i bistandslovens §§ 84 og 85 for pensionister, der har ophold på plejehjem efter bistandslovens §§ 79 og 112, stk. 2, samt på forsorgshjem eller en tilsvarende institution efter bistandslovens § 105 når disse er bestemt til længerevarende ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden - dog ved ophold på de nævnte forsorgshjem allerede fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, jfr. bistandslovens § 110 -kommer pension kun til udbetaling med et beløb til personlige fornødenheder, lommepengebeløbet, jfr. bistandslovens §§ 84 og 118.

Pensionisten betaler for opholdet med den del af pensionen, som ikke udbetales. Det får betydning på grund af reglerne for betaling med indtægt ved siden af pensionen. Medens ikke-pensionister betaler 100 pct. af indtægten for opholdet, betaler pensionister kun med 60 pct. af indtægten udover pensionen. Da opholdsbetalingen ikke kan overstige den faktiske udgift ved opholdet, betyder det, at den ikke-udbetalte del af pensionen kan bevirke en nedsættelse af betalingen med andre indtægter.

Der kan fra nedsættelsestidspunktet tillige ydes et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jfr. pkt. 176.

Der henvises i øvrigt til pkt. 118-129 i cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem.

Institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 183. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, en pensionist har fået ophold på en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, se lovens § 46, stk. 4.

Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jfr. pkt. 176. Beløbet til personlige fornødenheder udbetales som en institutionsydelse, mens det særlige beløb til husleje m.v. kan afholdes af pensionen.

Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet, men indgår i beregningen over hvilket beløb den pågældende pensionist over 60 år eventuelt skal betale af andre indtægter, der således kan nedsættes, hvis betalingen inkl. den inddragne pension overstiger den fastsatte maksimumsbetaling.

Det påhviler den pågældende institution at underrette opholdskommunen om pensionister, der får ophold på institutionen. I underretningen skal der indgå oplysning, om det skønnes, at pensionisten kan forlade institutionen inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, se cirk. § 24.

Strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom 184. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, pensionisten er blevet omfattet af en foranstaltning, der er nævnt i lovens § 46, stk. 5.

Bestemmelsen omfatter også varetægtsfængsling, når denne efterfølges af en af de foranstaltninger, der er direkte nævnt i loven. Det er en betingelse for pensionsinddragelse, at den pågældende er endelig dømt. Er en eventuel dom appelleret, og er den pågældende derfor fortsat varetægtsfængslet, kan inddragelse af pension ikke finde sted, før en endelig dom foreligger.

Inddragelsen vil da kunne finde sted med tilbagevirkende kraft, men pågældende bør i disse tilfælde underrettes herom på det tidspunkt, hvor den periode, der er fastsat i loven, er forløbet.

Der påhviler vedkommende fængselsmyndighed m.v. samme underretningspligt som er gældende for institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1.

Ved en frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom i en institution uden for fængselsvæsenet anvendes princippet i pkt. 175, sidste afsnit, gældende for flytning mellem institutioner.

Institutioner m.v., hvor pensionen bevares under opholdet, men indgår i den indtægt, hvoraf betalingen eventuelt beregnes 185. For de institutioner m.v., hvor der ikke gælder regler om ændring af pensionen under opholdet, og hvor der opkræves betaling, indgår pensionen på lige fod med andre indtægter i den indkomst, hvoraf betalingen beregnes.

Det gælder på følgende områder

Beskyttede boliger, bistandslovens § 79, stk. 2.

Ifølge § 86 i bistandsloven betaler beboere i beskyttede boliger en leje, der fastsættes af det sociale udvalg efter retningslinier udarbejdet af socialministeren.

I henhold hertil er det fastsat, at det beløb, der skal betales, udgør betaling for leje af boligen og vedligeholdelse, lys og varme samt bistand og pleje i boligen, herunder bistand af hjemmehjælper, samt deltagelse i aktiviteter for pensionister. Der henvises til pkt. 106 i socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976.

Familiepleje, bistandslovens § 68 Pensionen anvendes efter fradrag af et beløb til personlige fornødenheder til dækning af udgifterne ved opholdet i plejehjemmet. Efter bistandslovens § 68, stk. 2, fastsætter det sociale udvalg, hvilket beløb den plejeanbragte skal have til rådighed til personlige fornødenheder. Reglerne for pensionister med ophold på institution er retningsgivende for beløbets størrelse, jfr. pkt. 49 i socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Institutioner efter bistandslovens § 105 På herberger og beskyttede pensionater beregnet til midlertidigt ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv, udbetales pensionen uændret efter optagelsen på institutionen. Betaling sker efter takster.

Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96 Unge med pension, der er optaget på døgninstitution for børn og unge, betaler med pensionen efter de generelle regler for disse institutioner, jfr. § 9, stk. 2, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980. Efter disse regler kan der inden for et maksimum kræves betaling af den del af den disponible indtægt, der overstiger et beløb til lommepenge og beklædning. Et eventuelt bistands- eller plejetillæg indgår ikke i opholdsbetalingen.

Bortfald af ikke hævet pension 186. Efter lovens § 40 udbetales pensionen ikke, når den ikke er hævet i et år. Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten den 1. i udbetalingsmåneden. Bestemmelsen kan således kun anvendes, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest m.v.

Pensionen er bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at pågældende har rettet henvendelse herom. Hvis der er tale om førtidspension er det således ikke nødvendigt, at sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet på ny.

Retsforfølgning og modregning mod krav på pension 187. Krav på pension kan efter lovens § 47 ikke gøres til genstand for arrest, tvangsfuldbyrdelse eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Efter bestemmelsen er der dog udtrykkelig hjemmel til modregning for krav på tilbagebetaling af pension og boligydelse.

Dagpenge fradrages i det pensionsbeløb, der udbetales i forbindelse med en pensionstilkendelse, efter de nærmere regler i dagpengelovens § 26, stk. 5.

Inden for rammerne af de særlige regler i kildeskattelovens § 73 og lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5 kan der endvidere tilbageholdes beløb til dækning af personlige skatter og af andre offentlige tilgodehavender, der kan inddrives efter reglerne for skatteinddrivelse, f.eks. tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven.

Efter praksis kan modregning aftales mellem pensionisten og socialforvaltningen, f.eks. ved betaling for en række ydelser. Det gælder f.eks. ved betaling af ophold i beskyttet bolig og betaling for hjemmehjælp, se pkt. 20 i socialministeriets cirkulære af 30. oktober 1980 om praktisk bistand i hjemmet. Ved ophold på plejehjem kan der ligeledes efter aftale modregnes i lommepengebeløbet for pensionistens betaling med midler ud over pensionen, se pkt. 120 i socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem. Aftalen om modregning kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

Forældelse 188. Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i lov nr. 274 af 22. december 1908. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt pensionen kunne kræves betalt, jfr. lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, som skyldes, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter pensionslovene er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Hvis der undtagelsesvis er krav på tilbagebetaling uden for de nævnte tilfælde (condictio indebiti), forældes kravet på 5 år, medmindre modtageren har udvist svig, jfr. 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død 189. Retten til pension ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen også modtager pension eller pensionisten modtager hustrutillæg. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet søges tilbagebetalt.

Hvis dødsfaldet er indtruffet på eller efter dispositionsdatoen, må pensionsbeløbet anses for indgået i boet. Det samme gælder, hvor pensionisten faktisk har disponeret over pensionsbeløbet før dispositionsdatoen.

I disse tilfælde må forvaltningen anmelde et almindeligt krav i boet over for skifteretten eller over for arvingerne på tilbagebetaling af pensionsbeløbet på lige fod med andre kreditorer i boet. Er boet udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne, vil kravet således i disse tilfælde forblive udækket, og kravet kan ikke rejses for den, der på denne måde har fået boet udlagt.

Hvis dødsfaldet er indtruffet inden dispositionsdatoen, og pensionisten heller ikke rent faktisk har disponeret over beløbet, kan beløbet ikke anses for indgået i boet. Beløbet skal tilbageføres til kommunen, såfremt såvel tilbagekaldelsen, som den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdatoen. Kan disse betingelser ikke opfyldes, eller kan beløbet ikke tilbageføres, fordi de efterladte har hævet beløbet, må forvaltningen rette henvendelse til skifteretten eller de efterladte med krav om tilbagebetaling uden hensyn til boets stilling.

Pension til efterlevende ægtefælle 190. Pension til en efterlevende ægtefælle udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, se lovens § 48. Det er en betingelse for ret til efterlevelsespension, at begge ægtefæller modtager pension efter lov om social pension, dvs. enten folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Der er dog også ret til efterlevelsespension i tilfælde hvor en pensionist, der modtager hustrutillæg, afgår ved døden og i tilfælde, hvor hustruen til en pensionist, der modtager hustrutillæg afgår ved døden se § 3, stk. 6 og 7 i lov nr. 248 af 8. juni 1983, og § 4, stk. 5 og 6 i lov nr. 249 af 8. juni 1983.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis pensionen ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene. Efterlevelsespension kan ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne var ophævet ved dødsfaldet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne har fået ophold på institution, se nærmere pkt. 165. Da samlivet anses for ophævet fra det tidspunkt pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet, kan der ikke udbetales efterlevelsespension, hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt. I relation til efterlevelsespension anses samlivet ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold på samme institution. Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes sammenlagte pension med det beløb, der gælder ved dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3 måneders perioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen pristalsreguleres på sædvanlig måde. Efterlevelsespension omfatter også bistands- og plejetillæg. Retten til efterlevelsespension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, begrænses i øvrigt af bestemmelserne om nedsættelse eller inddragelse af pension under ophold på institution.

Kapitel XIV

Personligt tillæg

Generelt om personligt tillæg 191. Der kan ydes personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige, bl.a. på grund af høje varmeudgifter, se lovens § 17. Der er ikke i loven begrænsning af, til hvilke formål tillæg kan ydes. Det forudsættes imidlertid, at pensionistens forhold i alle tilfælde tages op til en konkret vurdering, og at tillæg kun ydes, hvor kommunen skønner det nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Personligt tillæg kan ydes i form af et engangsbeløb i tilfælde, hvor pensionisten er i en øjeblikkelig trangssituation, men også som løbende hjælp. Personlige tillæg, som ydes løbende, bør tages op til vurdering med jævne mellemrum for at sikre, at betingelserne for ydelsen fortsat er til stede.

Selv om tillægget tildeles efter et konkret skøn foretaget af den enkelte kommune, kan det være hensigtsmæssigt at skabe en mere ensartet praksis fra kommune til kommune. Der er derfor nedenfor angivet nogle vejledende retningslinier for ydelse af personlige tillæg til en række formål. De vejledende retningslinier kan derudover tjene som støtte for kommunerne ved udøvelsen af skønnet.

Personlige tillæg ydes almindeligvis efter ansøgning, og kommunen bør vejlede pensionisterne om muligheden for hjælp. Personlige tillæg er subsidiære ydelser, og pensionisten bør derfor have udnyttet muligheden for hjælp efter anden lovgivning først. Dog følger det af bistandslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., at reglerne om forbigående kontanthjælp er subsidiære i forhold til ydelser efter anden lovgivning - herunder pensionsloven.

Hjælp til en pensionists ikke-pensionsberettigede ægtefælle afholdes som hovedregel efter en selvstændig vurdering af dennes egen situation. Den ikke-pensionsberettigede ægtefælle skal således i givet fald have hjælp efter bistandsloven. Udgifter vedrørende børns forsørgelse kan derimod ydes som personligt tillæg. Om eventuel tilbagebetaling af personlige tillæg henvises til pkt. 169.

Rådighedsbeløbet 192. Personlige tillæg ydes af rådighedsbeløbet efter kommunernes skøn over pensionisternes trang i de enkelte tilfælde. Det almindelige rådighedsbeløb (se pensionslovens § 49, stk. 3, jfr. § 17, stk. 1) kan foruden til almindeligt personlige tillæg også anvendes til personlige tillæg til varme, mens det særlige rådighedsbeløb til varme (se § 49, stk. 5, jfr. § 17, stk. 2) alene kan bruges til dækning af pensionisternes varmeudgifter.

Rådighedsbeløbet er efter loven det maksimale beløb, hvoraf staten yder refusion. Personlige tillæg udover rådighedsbeløbet ydes af den enkelte kommune uden refusion fra staten.

Kommunen kan bl.a. under hensyn til rådighedsbeløbets størrelse regulere de vejledende satser for formue- og indtægtsgrænser, der er angivet nedenfor.

Formue- og indtægtsgrænser 193. Der bør i almindelighed ikke ydes personlige tillæg til varme til pensionister, hvis likvide formue overstiger 35.000 kr. Ved andre løbende ydelser, f.eks. medicinhjælp, diætkost m.v., og ved engangsydelser kan der eventuelt anvendes en lavere formuegrænse, f.eks. 20.000 kr.

Det er rimeligt at se bort fra formue, der er bundet i fast ejendom, der bebos af pensionisten, herunder fritidshus, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Hvis særlige forhold taler for det, kan der ved formueopgørelsen ved beregning af tillægget ses bort fra værdipapirer. Der tænkes her specielt på pantebreve, hvis afkast er en forudsætning for, at pensionisten kan bevare den nuværende bolig, samt pantebreve, der er deponeret som sikkerhed for lån, der overstiger pantebrevets kursværdi.

Det er som udgangspunkt pensionistens aktuelle formue, der tages i betragtning. I praksis kan formuen ifølge seneste socialindkomstopgørelse i de fleste tilfælde anvendes.

Som vejledende grænse for pensionisters indtægt ved siden af pensionen kan anvendes det beløb, der den nærmest forudgående 1. oktober lå til grund for tildeling af fuldt pensionstillæg. Pr. 1. oktober 1984 udgør det nævnte beløb 9.100 kr. for enlige og 13.200 kr. for gifte. Indtægten ved siden af pensionen, opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Hvis udgiften isoleret set er en ekstraordinær belastning for pågældende families økonomi, kan der ydes hjælp til trods for en overskridelse af indtægtsgrænsen.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der er behov for betydeligt personligt tillæg i form af løbende ydelser. I denne situation kan det endvidere være hensigtsmæssigt at tillægget aftrappes gradvist. Om aftrapning af varmehjælp, se pkt. 194.

Varmehjælp 194. Varmehjælp kan ydes til pensionister både i ejer- og lejeboliger, uanset opvarmningsform. Udgiften til opvarmning bør være rimelig. Opvarmes boligen ved gas eller elektricitet, fratrækkes den del af udgiften, der anses for at være almindeligt husholdningsforbrug.

Når det vurderes, om hjælpen i det enkelte tilfælde bør reguleres i forhold til de vejledende retningslinier, kan der tages hensyn til om der i pensionistens husstand er personer, som bør bidrage til dækning af varmeudgifterne.

Hvis persionistens indtægt ved siden af pensionen overstiger den vejledende grænse, kan varmehjælpen nedsættes med 30 pct. af det beløb, indtægten overstiger indtægtsgrænsen.

Egenbetalingen for enlige pensionister kan ansættes til et beløb, der svarer til 7 pct. af pensionens grundbeløb for enlige den nærmest forudgående 1. oktober. For samgifte og pensionister, som modtager hustrutillæg, kan den udgøre 1 1/2 gange beløbet for enlige.

Det sociale udvalg kan - under hensyn til rådighedsbeløbets størrelse fastsætte en maksimumsgrænse for varmehjælpens størrelse eller fastsætte, at der til den varmeudgift, som overstiger egenbetalingen, ydes et mindre tilskud end 100 pct.

Social- og sunhedsforvaltningen bør være opmærksom på tilfælde, hvor varmeudgiften er meget høj i forhold til boligstørrelse og opvarmningsform, og bør vejlede pensionister, der er ejere af helårsboliger, om eksisterende muligheder for tilskud eller lån til energibesparende foranstaltninger i henhold til loven om begrænsning af energiforbruget i bygninger.

Medicinhjælp 195. Ved lov om offentlig sygesikring er der fastsat regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin. Loven er senest ændret ved lov nr. 266 af 30. maj 1984, der giver særlige regler for pensionister og kronisk syge.

De nærmere regler om tilskud efter sygesikringsloven er fastsat i socialministeriets bekendtgørelse nr. 360 af 20. februar 1981. Bekendtgørelsen er senest ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 267 af 30. maj 1984 om fortegnelse over lægemidler, der er tilskudsberettigede efter sygesikringsloven.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at lægen i enkelttilfælde kan søge sundhedsstyrelsen om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er optaget i bekendtgørelsens fortegnelse.

Tildeling af medicinhjælp til en person, der ikke allerede modtager medicinhjælp, bør kun ske efter ansøgning.

I forbindelse med den årlige pensionsberegning og når pensionistens økonomiske forhold i øvrigt vurderes, bør det undersøges, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for medicinhjælp.

Medicinhjælp kan ydes til al medicin der er tilskudsberettiget og ordineret af en læge. Der kan endvidere efter kommunens skøn ydes hjælp til lægeordinerede lægemidler, der ikke er tilskudsberettigede.

Til de lægemidler, hvor det offentlige efter sygesikringsloven yder tilskud, kan der ydes supplerende hjælp op til 100 pct. af patientens egen udgift. For afsnit II-medicins vedkommende kan det eventuelt besluttes, at der alene ydes hjælp med op til 100 pct. for bestemte lægemidlers vedkommende. I disse tilfælde bør lægemidlerne være anført på medicinbevillingen.

For så vidt angår lægeordineret medicin, der ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, bør størrelsen af hjælpen ikke overstige 75 pct. af patientens egen udgift.

Bistands-plejeydelse

196. Til personer over 67 år, som ikke modtager bistands- eller plejetillæg efter pensionslovens § 37, jfr. § 16, kan der ydes personligt tillæg til dækning af pensionistens udgift til den fornødne hjælp til bistand eller pleje. Personligt tillæg kan her anses som et led i bestræbelserne for at gøre det muligt for pensionisten at forblive i eget hjem så længe som muligt. Tillægget er subsidiært i forhold til hjælp i form af hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

For at personligt tillæg kan ydes, bør det dokumenteres, at pensionistens tilstand i en længere periode eller varigt nødvendiggør bistand eller pleje fra andre. Pensionister, som af visitationsmyndigheden er anset for at opfylde betingelserne for optagelse på plejehjem, må almindeligvis kunne få personligt tillæg til bistand eller pleje, når de økonomiske betingelser i øvrigt er opfyldt. Men også andre pensionister, der har et bistands- eller plejebehov uden derfor at have behov for at komme på plejehjem, kan have behov for et personligt tillæg. F.eks. vil blinde og stærkt svagtsynede ofte kunne få et personligt tillæg.

I modsætning til bistands- eller plejetillægget bør personligt tillæg kun ydes i det omfang, pensionisten dokumenterer sine udgifter til medhjælp. Til hjælp fra eventuelle pårørende, der har påtaget sig at bistå eller pleje pensionisten, kan der under forudsætning af udgifter for pensionisten også ydes et personligt tillæg.

Pensionister, der modtager hjemmehjælp, kan bevilges personlige tillæg til dækning af udgifter til nødvendig bistand eller pleje ud over den, der kan afhjælpes gennem den kommunale hjemmepleje.

Hvor det drejer sig om bistand til pensionistens personlige fornødenheder anbefales det, at ydelsen normalt maksimalt udbetales med et beløb svarende til bistandstillæg, jfr. § 49, stk. 1, nr. 12. Hvor det drejer sig om vedvarende pleje eller tilsyn, kan ydelsen normalt maksimalt udbetales med et beløb svarende til plejetillæg, jfr. § 49, stk. 1, nr. 13. Kun i ganske særlige tilfælde bør der ydes hjælp, som overstiger nævnte tillæg.

Diætkost

197. Der kan ydes personligt tillæg til ekstraudgiften i forbindelse med lægeordineret diætkost. Ved diætkrævende sukkersyge, kan der ydes hjælp til merudgifter som følge af diæten med et månedligt beløb svarende til f.eks. 9 pct. af pensionens grundbeløb for enlige den nærmest forudgående 1. oktober. Hvis der ansøges om tilskud udover nævnte maksimumsbeløb, bør udgifterne nærmere dokumenteres. Ved andre lidelser bør tilsvarende hjælp kun ydes efter forelæggelse af dokumentation for merudgiftens størrelse. Hvis pensionisten får udbragt varm mad som led i det kommunale omsorgsarbejde, kan beløbet nedsættes til halvdelen.

Kapitel XI

Beregning

119. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser, se pkt. 3-6, 33, 43-48. Visse af ydelserne er uafhængige af indtægtsforhold, medens andre indtægtsreguleres.

Uafhængig af indtægtsforhold er folkepensionens grundbeløb til personer over 70 år, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg,invaliditetsydelse, ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, husligt bistandstillæg og afløsningsbeløb.

De indtægtsregulerede ydelser er pensionens grundbeløb til personer under 70 år, invaliditetstillæg, pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg.

For de indtægtsregulerede ydelser gælder ikke samme regler for beregning af ydelsen. Der kan således være forskelle med hensyn til hvilke personers indtægt og hvilke indtægtsarter, som indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Endvidere er der forskelle med hensyn til beregningsmæssige fradrag og tillæg, ligesom der kan gælde forskellige satser for nedtrapning af ydelserne. Opgørelse af indtægtsgrundlaget

Grundbeløb til 67-69-årige

Indtægt ved personligt arbejde

120. Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet er forskellig for pensionister i alderen fra 67 til 70 år og pensionister under 67 år.

For de 67-69-årige indtægtsreguleres grundbeløbet på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst, se pensionslovens § 27.

Indtægt ved personligt arbejde i udlandet, herunder i en EF-medlemsstat, skal medregnes.

Indtægt ved personligt arbejde fremkommer dels som lønindtægt eller indtægt, der træder i stedet for lønindtægt, dels som indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i socialindkomsten efter § 2 i socialindkomstloven, se § 11 i bekg. (SM).

Som arbejdsindtægt anses også andre indkomstarter, som indgår i den skattepligtige almindelige indkomst og som fremkommer ved pensionistens personlige arbejde, eksempelvis honorarer og mødediæter.

Lønindtægt

Ydelser som dagpenge efter dagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, medregnes som sådan.

Ydelser efter bistandslovens kap. 9 og 10 og ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om ulykkesforsikring med dertil sluttede love og anordninger samt lov om besættelsestidens ofre, skal derimod ikke medtages ved indtægtsreguleringen på grundlag af arbejdsindtægt.

Som lønindtægt medregnes arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som indgår i socialindkomsten, jfr. socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, se § 12, stk. 1 i bekg. (SM).

I lønindtægten foretages kun fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indtægten samt lønmodtagerfradrag, jfr. socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, se § 12, stk. 2 i bekg. (SM).

Indtægt fra egen virksomhed

Indtægt fra egen virksomhed medregnes kun som indtægt ved personligt arbejde, hvis penionisten tager aktivt del i driften af virksomheden, se § 11 i bekg. (SM). Hvis en indtægt stammer fra egen virksomhed, hvor pensionisten ikke deltager aktivt i driften betragtes den som formueindkomst og medregnes således ikke. En tilsvarende bedømmelse foretages af skattemyndighederne ved fordeling af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 26, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 155 af 6. oktober 1983 om ændringer i ægtefællebeskatningen.

Socialforvaltningen kan ved bedømmelsen af, om en virksomhedsindtægt skal betragtes som en indkomst ved personligt arbejde eller formueindkomst, søge vejledning hos skattemyndighederne.

Overskud ved udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom medregnes i almindelighed ikke ved opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde. Overskud af udlejningsejendomme medregnes dog, når pensionisten i det daglige deltager i driften af virksomheden som f.eks. når pensionisten har ejendomsadministration som erhverv, eller hvor arbejdet med udlejningen i øvrigt kan sidestilles hermed.

Deltagelse i kommanditselskab, interessentskab m.v. er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at virksomhedens overskud skal medregnes som indtægt ved personligt arbejde. Kun hvis denne deltagelse kan betegnes som aktiv, vil overskuddet kunne medregnes.

Rente- og udbytteindtægter m.v. fra egen virksomhed medregnes tilsvarende kun, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Indtægt ved personligt arbejde i egen virksomhed opgøres med udgangspunkt i virksomhedens nettooverskud, d.v.s. indkomsten ved virksomheden efter fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten samt andre fradrag, som indrømmes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvis de er knyttet til indkomsterhvervelsen, jfr. socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 2, 3 og 5, se § 13 i bekg. (SM).

Med andre ord anerkendes kun fradrag for udgifter som har forbindelse med virksomheden, og som tillige er omfattet af socialindkomstlovens § 2, jfr. afsnit 2 i socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst.

Fradrag som vedrører selvstændig virksomhed vil typisk være lønudgifter, udgifter til forsikring og vedligholdelse af erhvervsejendom, afskrivninger m.v. Envidere kan de renteudgifter der vedrører den erhvervsmæssige gæld fratrækkes. For landbrugsejendomme og andre ejendomme, der både anvendes til beboelse og erhverv, kan den fordeling af ejendomsværdien, der har fundet sted på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen anses for vejledende. Er lånet udelukkende optaget til finansiering af erhvervsbygninger, kan renteudgifterne i det hele henføres til arbejdsindkomsten.

En tilsvarende fordeling af prioritetsrenter foretages af skattemyndighederne ved opgørelsen af arbejdsindkomst efter kildeskattelovens § 26, stk. 3, litra b og c.

I overskuddet fratrækkes indkomst, som ved beskatningen er henført til en medarbejdende ægtefælle. Indkomst som medarbejdende ægtefælle opgøres efter de regler, der anvendes af skattemyndighederne. Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist under 70 år medregnes indtægten som medarbejdende ægtefælle som arbejdsindtægt ved beregningen af pågældendes egen pension.

I overskuddet fratrækkes desuden 4 pct. af nettoværdien af erhvervsaktiverne, se § 13 i bekg. (SM). Fradraget sker fordi virksomhedsindkomst kan opfattes som en kombination af formueindtægt af den investerede kapital og aflønning af virksomhedsindehaverens arbejdsindsats.

Opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde som beskrevet ovenfor er som udgangspunkt den samme som opgørelsen for pensionister under 67 år, se pkt. 127.

Afrunding af indtægtsgrundlaget

121. Den opgjorte indtægt i hele kroner således som den er opgjort i pkt. 120 nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Fradragsbeløb for 67-69-årige

122. Ved beregning

af grundbeløbet for 67-69-årige nedsættes den opgjorte indtægt med et fradragsbeløb. Beløbet er af samme størrelse for gifte og enlige.

Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder således først når arbejdsindtægten overstiger et beløb på 35.600 kr., lovens § 27, stk. 3. Pr. 1. oktober 1984 udgør beløbet 50.600 kr. Eksempel 1

En enlig selvstændig erhvervsdrivende på 68 år har anbragt sin samlede formue på 300.000 kr. i erhvervsaktiver i virksomheden.

Formuen er opgjort som forskellen mellem værdien af aktiverne på den ene side og gældsforpligtelserne på den anden side. Nettooverskuddet af virksomheden er opgjort til 60.050 kr. Ved opgørelsen af overskuddet er fratrukket 30.000 kr. i renteudgifter, heraf kan 10.000 kr. henføres til den erhvervsmæssige gæld.

4 pct. af nattoværdien af erhvervsaktiverne på 300.000 kr. dvs. 12.000 kr. betragtes som forrentning af den investerede kapital og skal derfor fratrækkes ved opgørelsen af arbejdsindtægten. Arbejdsindtægten udgør herefter 60.050 kr. + 20.000 kr. (30.000 kr. ¬ 10.000 kr.) ¬ 12.000 kr. = 68.050 kr.

Fradragsbeløbet for indtægter ved personligt arbejde for 67-69 årige folkepensionister er 50.600 kr.

Den beregnede indtægt bliver herefter 68.050 kr. ¬ 50.600 kr. = 17.450 kr., der nedrundes til 17.400 kr.

Efter tabel 5 kan beregnes et fradrag i grundbeløbet på 870 kr.

Pensionisten får således udbetalt et grundbeløb på 2.965 kr. ¬ 870 kr. = 2.095 kr. om måneden.

Grundbeløb til personer under 67 år

Socialindkomsten som udgangspunkt

123. For pensionister under 67 år indtægtsreguleres grundbeløbet med udgangspunkt i pensionistens socialindkomst.

I socialindkomsten indgår en række indkomstelementer, som ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Omvendt er der visse fradrag, som anerkendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke skal fratrækkes ved opgørelsen af socialindkomsten.

Det er omtalt i socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 og 25. juni 1981 hvilke indkomst- og fradragselementer der medtages ved opgørelsen af socialindkomsten.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget sker med udgangspunkt i den del af socialindkomsten, der er nævnt i socialindkomstlovens § 2, stk. 1, d.v.s før formuetillæg og ejerboligfradrag.

Anvendelsen af socialindkomsten betyder, at der ikke er direkte forbindelse med reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomstgrundlaget for pensionen.

Socialindkomsten er indskudt som bindeled mellem skattelovgivningen og pensionslovgivningens regler. Gennem socialindkomstloven reguleres, hvilke skatteregler, der skal have betydning for beregningsgrundlaget og hvornår disse skatteregler skal have betydning fra.

Socialindkomsten opgøres på grundlag af ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår. Socialindkomsten anvendes med virkning fra 1. januar i det andet kalenderår efter det indkomstår for hvilket socialindkomsten er opgjort.

Ved beregning af pension i 1984 er det de skatteregler, der var gældende i 1982, der skal anvendes.

Socialindkomsten anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28 foretages en række beregningsmæssige fradrag og tillæg, se punkt 124-136.

Opmærksomheden henledes på, at det hidtidige tillæg for forsørgelsesbeløb for sønderjydske militære invalider er ophævet med virkning fra 1. oktober 1984.

Fradrag i socialindkomsten ved beregning af grundbeløb

124. Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand

Fra 1. oktober 1984 skal der i modsætning til tidligere foretages fradrag for ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kap. 9 (forbigående hjælp) og kap. 10 (varig hjælp).

Baggrunden for fradraget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at hjælp efter bistandsloven, fordi den indgår i socialindkomsten, skal føre til reduktion af pensionen, med den følge, at der må ydes yderligere hjælp efter bistandsloven.

125. Sociale pensioner m.v.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget skal ikke medregnes skattepligtige sociale pensionsydelser, som indgår i socialindkomsten.

Såfremt man medtog de skattepligtige pensionsydelser i indtægtsgrundlaget ville det i praksis umuliggøre en eentydig beregning af pensionen, idet den beregnede pension da ville påvirke sig selv.

På denne baggrund skal der foretages fradrag for skattepligtig pension efter lov om social pension.

Det samme gælder for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter lovgivningen i en medlemsstat i De europæiske Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Tilsvarende gælder for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Endvidere skal der ske fradrag for grundpension udbetalt efter artikel 19, stk. 5, (overskydende pension) i den nordiske konvention om social tryghed.

126. Ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension

Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal fradrages ved beregning af grundbeløbet.

Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister over 62 år med ret til ATP-pension efter afdød ægtefælle, jfr. § 11 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

127. Fradragsbeløb for arbejdsindtægter m.v.

Indtægt ved personligt arbejde m.v. indgår fuldt ud i socialindkomsten, men der gælder ved opgørelsen af indkomstgrundlaget ved beregning af grundbeløb et fradragsbeløb på 10.400 kr., dog 15.700 kr. såfremt pensionisten er gift.

Beløbene reguleres på sædvanlig måde hver 1. april og 1. oktober. Pr. 1. oktober 1984 er de nævnte beløb henholdsvis 14.800 kr. og 22.300 kr.

Fradraget skal anvendes dels hvor der er tale om arbejdsindtægt ved PERSONLIGT ARBEJDE dels hvor pensionisten har indtægt af ANDEN ART end formueindtægt og pensionsindtægt m.v. som nævnt under pkt. 128.

Opgørelsen af pensionistens indtægt ved personligt arbejde sker på samme måde som for pensionister over 67 år, se pkt. 120.

Til indtægt af anden art end formueindtægt og pensionsindtægt henregnes f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne eller af forsørger, der udbetales som løbende årlig rente efter arbejdsskadeforsikringsloven, lov om erstatning til besættelsestidens ofre og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Omfattet af fradragsreglen er også erstatning for varigt meen, når den efter arbejdsskadeforsikringsloven og efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. udbetales som løbende årlig ydelse.

128. Fradragsbeløb for pensionsindtægter m.v.

Socialindkomsten nedsættes ved beregning af grundbeløbet med 40 pct. dog mindst op til 11.700 kr. af livrente, pension med løbende udbetalinger eller anden indtægt, der kan ligestilles hermed.

Der vil således altid være ret til et fradrag på mindst 11.700 kr. for pensionsindtægter m.v., d.v.s. at pensionsinsdtægter op til 11.700 kr. er uden betydning for beregning af grundbeløbet.

Når 40 pct. af pensionsindtægten m.v. overstiger mindstebeløbet på 11.700 kr. anvendes dette højere fradrag.

Beløbet reguleres hver 1. april og 1. oktober. Pr. 1. oktober 1984 er beløbet 16.600 kr.

Fradraget omfatter såvel offentlige som private pensioner og ligeledes pensionslignende ydelser til personer, der har været ansat i offentlig tjeneste uden at have opnået pensionsret og til sådannes efterladte.

Omfattet af fradraget er pension fra staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning, eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber, der ydes i henhold til lov eller vedtægt m.v.

Omfattet af fradraget er endvidere f.eks. udbetalinger fra indekskontrakter, amerikansk alderspension fra Social Security og ATP fra de nordiske lande.

Tillæg til socialindkomsten ved beregning af grundbeløb

Samordningsfradrag i tjenestemandspension

129. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for personer, der modtager tjenestemandspension, skal ved beregning af grundbeløb, medtages bruttotjenestemandspensionen, dvs. tjenestemandspensionen inden samordningsfradrag.

Da opgørelse af socialindkomsten alene omfatter nettotjenestemandspensionen er det i pensionsloven fastsat, at socialindkomsten skal forhøjes med fradrag i statspension i henhold til §§ 2 og 3 i lov nr. 81 af 21. marts 1959 samt fradrag i henhold til kapitel 9 i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder tilsvarende fradrag, der med hjemmel i lov eller vedtægt foretages i anden pension fra staten eller i pension fra folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

130. Ved bekg. (SM) §§ 14-16 er fastsat nærmere regler om forhøjelse af indkomstgrundlaget i tilfælde af bortgivelse.

Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre, men ikke ved dispositioner til fordel for pensionisten selv.

Ved beregning af den fiktive indtægt anvendes 8 pct. af den bortgivne beløb ud over 8.000 kr. årlig for hver gavemodtager.

131. De sociale myndigheder skal i de praktisk mest forekommende bortgivelsessituationer anvende den opgørelse som amtsskatteinspektoraterne foretager. Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse på 8.000 kr. som anvendes ved beregning af gaveafgift. Derudover anerkendes, at beløb ydet til hjemmeboende børns underhold og såkaldte »møbelgaver« ikke betragtes som bortgivelse.

For ægtepar, de har ydet gaver fra både fælleseje og særeje gælder dog, at der alene anerkendes et fradrag på 8.000 kr., for hver gavemodtager i modsætning til gaveafgiftsreglerne, hvor 8.000 kr.'s fradrag anvendes både ved bortgivelse fra fælleseje og fra hver ægtefælles særeje.

Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.

Rentefri lån til børn anses efter amtsskatteinspektoraternes gældende praksis ikke for at være en disposition, som medfører gaveafgift af den anslåede renteindtægt.

En sådan rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse.

Er skyldforholdet ikke reelt kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Også her vil gaveafgiftsmyndighedernes praksis være afgørende for om udlånet er gaveafgiftpligtig og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.

Gaveafgiftsberegning foretages sædvandligvis kun een gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under eet. Fristen for indgivelse af gaveanmeldelserne er normalt 1. februar i året efter, at gaven er givet.

Amtsskatteinspektoratet inden for hvis område giveren bor sender kopi af gaveafgiftsberegningen til det sociale udvalg i giverens bopælskommune.

I mange bortgivelsessituationer vil der ikke være anledning til omregning af pension efter den forventede fremtidige indtægt. Ved vurderingen af, om beregningen efter bortgivelse vil give et andet resultat end det hidtidige må bortfaldet af formueindtægten og den fiktive indtægt nemlig tages i betragtning samtidig. Hvis omregning dog skal ske, inden amtsskatteinspektoratets opgørelse foreligger, må det sociale udvalg foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, bortgivelsen vil medføre. Det sociale udvalg kan om fornødent indhente en udtalelse fra amtsskatteinspektoratet om det bortgivne beløbs størrelse.

132. Arveforskud såvel til nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er nu præciseret i bekendtgørelsen, at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Gaver til f.eks. kommuner omfattes således ikke af bortgivelsesreglerne.

133. Foruden ved de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse. Forhøjelsen beregnes fortsat kun af det beløb, der overstiger 8.000 kr.

Det sociale udvalg kan, jfr. pensionslovens § 45, om fornødent indhente en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om, på hvilket niveau, underholdsbidraget ville blive udmålt.

Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo.

Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af det udskiftede beløb efter fradrag af 8.000 kr.

Ved det udskiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til børn m.v., bortset fra arv til efterlevende ægtefælle.

Forhøjelsen sker kun ved frivilligt afkald på retten tilat sidde i uskiftet bo. Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct. af det beløb der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr.

134. Forhøjelsen af socialindkomsten vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidrag kunne være tildelt.

Forhøjelsen af socialindkomsten sker hos den, der har foretaget dispositionen. Såfremt der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.

De hidtidige regler om bortgivelse anvendes indtil 1. oktober 1984. Ved afgørelser truffet efter denne dato anvendes de nye regler om bortgivelse, altså også på dispositioner der er foretaget før den 1. januar 1981, hvor socialministeriets bekg. nr. 468 af 21. oktober 1980 trådte i kraft.

Nulstilling

135. Hvis opgørelsen efter pkt. 123-134 giver et negativt resultat, indgår dette ikke i indtægtsgrundlaget, lovens § 28, stk. 3. Med andre ord skal der ske en nustilling inden formuetillægget medregnes, se pkt. 136. Det betyder, at den beregnede indtægt aldrig kan blive mindre end formuetillægget.

Formuetillæg efter ejerboligfradrag

136. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget medregnes formuetillæg efter ejerboligfradrag, se pensionslovens § 28, stk. 4 og §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.

Ved opgørelsen medregnes FORMUETILL GGET beregnet som en andel af den skattepligtige formue efter en særlig skala.

I formuetillægget foretages EJERBOLIGFRADRAG for personer, der selv eller hvis ægtefælle opfylder aldersbetingelserne for at modtage folkepension eller i henhold til lov om social pension m.v. modtager førtidspension eller forskud herpå. Fradrag for ejerbolig foretages ligeledes for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1983 var enlige og fyldt 62 år.

Reglerne om opgørelse af formuetillæg og ejerboligfradrag er beskrevet i socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst, afsnit 3 og 4.

Afrunding

137. Den beregnede indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 123-136, NEDRUNDES til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Eksempel 2

En pensionist har en socialindkomst før formuetillæg på 30.000 kr.

Pensionisten har et parcelhus med ejendomsværdin 500.000 kr. samt en likvid formue på 10.000 kr. Der er prioritetsgæld i huset på 60.000 kr.

Den skattepligtige formue hvoraf formuetillægget beregnes udgør således

Ejendomsværdi............................ 500.000 kr. Prioritetsgæld i ejendommen.............. 60.000 kr. ----------- 440.000 kr. Anden formue............................. 10.000 kr. ----------- 450.000 kr. Formuetillægget beregnes således: Af de første 422.600 kr. medregnes 0 pct. =....................... 0 kr. af de restende 27.400 kr. medregnes 10 pct. =...................... 2.740 kr. ----------- Formuetillæg i alt.................... 2.740 kr. Ejerboligfradraget beregnes således: Ejendomsværdi 500.000 kr. Af de første 422.600 kr. medregnes 0 pct. =.................... 0 kr. af de resterende 77.400 medregnes 10 pct. =................... 7.740 kr. ----------- Ejerboligfradrag i alt 7.740 kr.

Da ejerboligfradraget ikke kan overstige formuetillægget bliver formuetillæg - ejerboligfradrag = 0 kr.

Pensionistens socialindkomst bliver herefter 30.000 kr.

Eksempel 3

En førtidspensionist har en indtægt efter fradrag af førtidspension i socialindkomsten på 10.670 kr. Heraf hidrører 1.000 kr. fra personligt arbejde, amedens 9.670 kr. er formueindtægt. Det særlige fradrag, der anvendes bl.a. for arbejdstindtægter, udgør 14.800 kr., men da arbejdsindtægten ikke udgør mere end 1.000 kr., kan de sidste 13.800 kr. af dette fradrag ikke udnyttes. Den beregnede indtægt bliver herefter 10.670 kr. - 1.000 kr. = 9.670 kr., der nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100, dvs. 9.600 kr.

Eksempel 4 a. en gift førtidspensionist har en arbejdsindtægt på 23.940 kr. Indtægten kan her reduceres med 22.300 kr., og den beregnede indtægt bliver herefter 23.940 kr. - 22.300 kr. = 1.640 kr., der nedrundes til 1.600 kr.

b. En enlig kvindelig førtidspensionist har en indtægt på 18.000 kr. udover pensionen. Det drejer sig om hustrubidrag fra en fraskilt ægtefælle. Da hustrubidrag medregnes til indtægter af anden art end formueindtægt, pensionsindtægter m.v., ses der ved indtægtsopgørelsen bort fra 14.800 kr., se lovens § 28, stk. 2 nr. 4. Den beregnede indtægt udgør herefter 18.000 kr. - 14.800 kr. = 3.200 kr.

Generelt fradragsbeløb

138. Ved beregning af grundbeløb for personer under 67 år gælder et generelt fradragsbeløb. Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder først, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 123-137 overstiger et beløb på 9.900 kr. og 19.900 kr. for henholdsvis enlige og gifte.

Pr. 1. oktober 1984 er det generelle fradragsbeløb ved beregning af grundbeløb på 14.100 kr. og 28.300 kr. for henholdsvis enlige og gifte.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget for tillæg

Invaliditetstillæg

139. Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget opgøres på samme måde som ved grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt. 123-138.

Pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg

140. Pensionstillægget, ægteskabstillægget og hustrutillægget indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel samlevende ægtefælles samlede indtægter. gtefællernes samlede socialindkomst opgøres efter reglerne i socialindkomstlovens § 3 og § 4, stk. 3, se pkt. 18 i cirkulæret om socialindkomst.

Indtægten opgøres som ved beregning af grundbeløbet for personer under 67 år, idet der dog ikke foretages fradrag for ATP, fradragsbeløb for arbejdsindtægter m.v. og fradragsbeløb for pensionsindtægter m.v., se pkt. 126, 127 og 128. Der skal ikke ske fradrag for overskydende pension efter artikel 19, stk. 5, i den nordiske konvention om social tryghed.

Tillægget for fiktiv indtægt ved bortgivelse, pkt. 131, finder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg anvendelse for begge ægtefæller.

Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg

141. Indtægtsreguleringen af pensionstillægget begynder, når indtægten opgjort efter pkt. 140 overstiger et fradragsbeløb på 6.400 kr. for enlige og 9.300 kr. for gifte.

Pr. 1. oktober 1984 er fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg 9.100 kr. og 13.200 kr. for henholdsvis enlige og gifte.

gteskabstillæg og hustrutillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget, se pkt. 145.

Nedsættelse af pension (indtægtsreguleringen)

Anvendelse af tabellerne

Grundbeløb

142. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter henholdsvis pkt. 120-122 for de 67-70-årige og pkt. 123-138 for pensionister under 67 år.

Det indtægtsregulerede månedlige grundbeløb opgøres ved brug af tabel 5. Tabellen anvendes både for samgifte pensionister (dvs. pensionister, hvis ægtefælle modtager pension), for andre gifte pensionister (dvs. pensionister, hvis ægtefælle ikke modtager pension) og for enlige pensionister. I tabellen opgøres nedsættelsen af grundbeløbet særskilt for hundredekroners - (I), tusindekroners - (II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III , hvorefter den samlede nedsættelse af grundbeløbet som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde grundbeløb, som er angivet i tabel 1.

Til brug for kommunernes vejledning af pensionisterne er der i tabel 7 angivet indtægtsgrænser for bortfald af grundbeløb.

Eksempel 5

a. Indtægten for en enlig førtidspensionist er efter pkt. 123-137 opgjort til 26.200 kr. Det fradragsfri indtægtsbeløb efter pkt. 138 for en enlig pensionist er 14.100 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradraget i pensionen, bliver så 26.200 kr. - 14.100 = 12.100 kr.

Fradraget i det månedlige grundbeløb ved denne indtægt er ifølge tabel 5: 500 kr. (III) + 100 kr. (II) + 5 kr. (I) = 605 kr. Fuldt grundbeløb for en enlig pensionist er ifølge tabel 1: 2.965 kr. Den pågældende pensionist får altså udbetalt et månedligt grundbeløb på 2.360 kr. (2.965 kr. - 605 kr.).

b. Hvis der i stedet er tale om et ægtepar, hvor den ene ægtefælle er førtidspensionist (med en beregnet indtægt på 51.700 kr.), og den anden ægtefælle ikke er berettiget til pension, udgør fradragsbeløbet 28.300 kr., og den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget, bliver så 51.700 kr. - 28.300 kr. = 23.400 kr. Fradraget ved denne indtægt er ifølge tabel 5: 1.000 kr. (III) + 150 kr. (II) + 20 kr. (I) = 1.170 kr.

Fuldt grundbeløb er - for ikke-samgifte pensionister - 2.965 kr., så den pågældende pensionist får altså udbetalt 1.795 kr. i månedligt grundbeløb.

c. Begge ægtefæller modtager førtidspension. Hustruen har en arbejdsindtægt på 26.300 kr., mens mandens arbejdsindtægt udgør 67.000 kr. Hustruens beregnede indtægt bliver 26.300 kr. - 22.300 kr. = 4.000 kr. Denne indtægt er mindre end det fradragsfri beløb på 28.300 kr. Hustruen modtager derfor fuldt grundbeløb på 2.724 kr. månedligt.

For mandens arbejdsindtægt gives samme fradrag som for hustruen, således at den beregnede indtægt bliver 67.000 kr. - 22.300 kr. = 44.700 kr. Fradragsbeløbet er 28.300 kr., så den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensionen, bliver 44.700 kr. - 28.300 kr. = 16.400 kr. Fradraget ved denne indtægt udgør ifølge tabel 5 500 kr. (III) + 300 kr. (II) + 20 kr. (I) = 820 kr. Manden får altså udbetalt 2.724 kr. - 820 kr. = 1.904 kr. i månedligt grundbeløb.

Eksempel 6

En enlig førtidspensionist har en beregnet indtægt på 35.300 kr. Fradragsbeløbet er 14.100 kr., så fradraget skal beregnes efter en indtægt på 21.200 kr. Ifølge tabel 5 bliver fradraget ved denne indtægt 1.000 kr. (III) + 50 kr. (II) + 10 kr. (I) = 1.060 kr. og det månedlige grundbeløb er herefter 2.965 kr. - 1.060 kr. = 1.905 kr.

Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, divideres grundbeløbet med 40 og ganges med 17.

Det månedlige grundbeløb udgør således

1.905 kr. ------- x 17 = 809,63 kr. hvilket afrundes 40

til 810 kr.

Invaliditetstillæg 143. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 71. Alle modtagerne vil i dag være over 70 år og således have ret til grundbeløb uden indtægtsregulering. Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget er det samme som for grundbeløbet til personer under 67 år, og nedtrapningen af ydelsen er ligeledes 60 pct. Invaliditetstillægget vil være bortfaldet ved følgende beregnede indtægtsbeløb

Kr. årlig For gifte pensionister................ 34.200 For enlige pensionister................... 20.000

Pensionstillæg 144. Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgjort efter pkt. 140-141.

Hvis begge ægtefæller har ret til pensionstillæg er fradragsprocenten 15 for hver ægtefælle.

Pensionstillæggets størrelse ved forskelligt indtægtsgrundlag findes ved brug af tabel 6.

Kolonnen for »samgifte pensionister« omfatter tilfælde, hvor begge ægtefæller opfylder betingelserne for at modtage pensionstillæg.

I tabellen opgøres nedsættelsen af pensionstillægget særskilt for hundredekroners - (I), tusindekroners - (II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde pensionstillæg, som er angivet i tabel 1.

Eksempel 7 Et ægtepar, hvor begge ægtefæller er folkepensionister har efter fradrag af folkepensionen i socialindkomsten en indtægt på 35.500 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg for gifte pensionister er 13.200 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregningen af fradraget i pensionisternes pensionstillæg, bliver derfor 22.300 kr. Fradraget i pensionstillægget beregnes ud fra kolonnen »Samgifte pensionister« i tabel 6. Fradraget bliver efter denne tabel 250,00 kr. (III) + 25,00 kr. (II) + 3,75 (I) kr. = 278,75 kr. Fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister er 559 kr. månedlig. De pågældende pensionister skal altså hver have udbetalt et månedligt pensionstillæg på 559 kr. - 278,75 kr. = 280,25 kr., der afrundes til 280 kr.

Eksempel 8 En enlig folkepensionist har efter fradrag af folkepensionen i socialindkomsten en indtægt på 14.800 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til enlige pensionister er 9.100 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradrag i pensionstillæg efter tabel 6, bliver så 5.700 kr. Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« og udgør 125,00 kr. (II) + 17,50 kr. (I) = 142,50 kr. Det månedlige pensionstillæg til den pågældende pensionist er så 521 kr. (fuldt pensionstillæg til ikke-samgifte pensionister) - 142,50 kr. = 378,50 kr., der afrundes til 379 kr. Berettiger bopælstiden kun til 11/ 40 af fuld pension, divideres pensionstillægget med 40 og ganges med 11. Det månedlige pensionstillæg udgør således

379 kr. ------ x 11 = 104,23 kr., hvilket afrundes 40

til 104 kr.

gteskabstillæg - hustrutillæg 145. Indtægtsgrundlaget for ægteskabstillæg og hustrutillæg er det samme som for pensionstillægget, se pkt. 140-141. Tillæggene reguleres i fortsættelsen af pensionstillægget og nedsættes med 30 kr. årligt for hver 100 kr. ægtefællernes årlige indtægt overstiger den indtægt, hvor pensionstillægget som følge af indtægtsregulering er reduceret til o. Nedsættelsen af pensionstillæg og ægteskabstillæg eller hustrutillæg som følge af indtægtsregulering opgøres ved anvendelse af kolonnen »Andre pensionister« i tabel 6. Selve nedsættelsen foretages på samme måde som ved pensionstillægget, se pkt. 144. Den samlede nedsættelse fratrækkes summen af pensionstillæg og henholdsvis ægteskabstillæg eller hustrutillæg, som er angivet i tabel 1. Til brug ved kommunernes vejledning af pensionisterne er der i tabel 7 angivet indtægtsgrænser for bortfald af tillæg.

Eksempel 9 a. En folkepensionist, der har en formueindtægt på 7.100 kr., er gift med en kvinde på 64 år, der har en arbejdsindtægt på 10.800 kr., og som ikke er pensionist. gteparret har således en samlet bruttoindtægt ud over pensionen på 17.900 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg er for gifte pensionister 13.200 kr. Den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensions- og hustrutillægget, er derfor 4.700 kr. Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« i tabel 6 og udgør 100,00 kr. (II) + 17,50 kr. (I) = 117,50 kr.

Fuldt månedligt pensions- og hustrutillæg udgør tilsammen 3.601 kr.

Den pågældende pensionist får altså udbetalt 3.601 kr. - 117,50 kr. = 3.483,50 kr., der afrundes til 3.484 kr., månedlig, forudsat begge ægtefæller på grundlag af deres bopælstid er berettiget til fuld pension.

b. Hvis hustruen i ovenstående eksempel er under 62 år, ydes i stedet for hustrutillægget et ægteskabstillæg. Fradraget ved beregning af pensions- og ægteskabstillæg findes på samme måde som fradraget ved beregning af pensions- og hustrutillæg og udgør altså 117,50 kr. for den pågældende pensionist.

Fuldt månedligt pensions- og ægteskabstillæg udgør tilsammen 899 kr.

Hvis hustruen er under 62 år, får den pågældende pensionist altså kun udbetalt 899 kr. - 117,50 kr. = 781,50 kr., der afrundes til 782 kr., som månedligt pensions- og ægteskabstillæg.

Delpension 146. Indtægtsopgørelsen til brug ved beregning af delpension, se afsnit 1, kap. 7 foretages på samme måde som for personer, der er berettiget til fuld pension. Det er ved den praktiske beregning ikke nødvendigt at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af indtægt og fradrag. Nedsættelsen i forhold til bopælstiden kan ske som sidste led i beregningen. Ved brug af tabellerne ved beregning af grundbeløb og tillæg til pensionister, der er berettiget til delpension opgøres først den månedlige ydelse der svarer til den fulde beregnede indtægt. Dette beløb nedsættes i forhold til det antal fyrretyvendedele af den fulde pension pågældende er berettiget til. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Afrunding af den beregnede pension 147. De beregnede pensionsydelser efter pkt. 120-146, afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, således at de udgør hele kronebeløb på månedsbasis.

Minimumsbeløb for udbetalt pension 148. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb. Pr. 1. oktober 1984 er minimumsbeløbet for udbetalt pension 888 kr. årlig, svarende til 74 kr. månedlig. I relation til minimumsbeløbet medregnes alle pensionsydelser bortset fra personligt tillæg, der jo er skønsydelser, se § 6 i bekg. (SIS). På grund af kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark for ret til pension, vil pensionen normalt fremover mindst skulle udbetales med 3/40 af de fulde beløb.

Personer, der efter de tidligere regler havde ret til at få udbetalt pension med mindre end 3/40, bevarer denne ret, lovens § 66, stk. 1. Det gælder også, hvis delpensionen er mindre end minimumsbeløbet. Venteydelse og bistands- eller plejetillæg udbetales selvom grundbeløbet til en folkepensionist i alderen 67-70 år er bortreguleret, se § 7 i bekg. (SIS).

Eksempel 10 En enlig folkepensionist har en formueindtægt på 72.000 kr. Ved hjælp af tabel 5 kan der beregnes et grundbeløb på 2.965 kr. - 2.895 kr. = 70 kr.

Af tabel 7 fremgår, at pensionstillægget til en enlig pensionist bortfalder for indtægter større end 29.900 kr. Pensionstillægget bliver derfor 0 kr.

Pensionistens samlede pension udgør derfor 70 kr. om måneden. Da dette beløb er lavere end minimumsbeløbet på 74 kr., udbetales det ikke.

Fradrag i pensionen 149. Der skal i visse tilfælde ske fradrag i pensionen, hvis en pensionist får erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dansk eller udenlandsk lov, der svarer hertil - herunder lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det skal ske, hvis der på grund af invaliditeten er tilkendt erstatning for nedsættelse af erhvervsevnen med 65 pct. og derover, og der på samme grundlag er tilkendt højeste- eller mellemste førtidspension, se lovens § 32. Fradraget finder således kun anvendelse, hvis erstatningen for tab af erhvervsevne skyldes samme arbejdsskade, som begrunder førtidspension. Det skal fremgå af revaliderings- og pensionsnævnets kendelse, om der er grundlag for at anvende pensionslovens § 32. Sagen må således forelægges nævnet påny, hvis der senere træffes afgørelse om erstatning efter arbejdsskadeloven m.v.

Der skal ikke foretages fradrag i det beregnede førtidspensionsbeløb eller meenerstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Der skal fradrages 20 pct. af det beløb, hvormed renten for tab af erhvervsevne overstiger 5.100 kr. for enlige og 7.300 kr. for gifte pensionister, lovens § 32.

Pr. 1. oktober 1984 udgør beløbene henholdsvis 7.200 kr. og 10.400 kr.

Hvis renten for tab af erhvervsevne er kapitaliseret, regnes med den livrente, der i Statsanstalten for Livsforsikring er eller kunne være indkøbt for det kapitaliserede beløb på det tidspunkt, hvor dette beløb udbetaltes. Hvis renten kun er delvist kapitaliseret, regnes med restrenten sammenlagt med den livrente, der kunne være indkøbt i Statsanstalten for Livsforsikring for den delvist kapitaliserede rente på det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet udbetales.

Hvis pensionisten trods opfordring fra det sociale udvalg ikke selv gør et krav gældende for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dansk eller udenlandsk lov, der svarer hertil, kan det sociale udvalg på pensionistens vegne gøre kravet gældende mod den erstatningspligtige.

Fradrag kan efter lovens § 32 foretages i pensionens grundbeløb, førtidsbeløb, erhvervsdygtighedsbeløb samt i pensions-, ægteskabs- og hustrutillæg til førtidspensionen. Der kan ikke foretages fradrag i invaliditetsbeløb, bistandstillæg eller plejetillæg.

Eksempel 11 a. En enlig førtidspensionist modtager efter arbejdsskadeforsikringsloven en løbende årlig ydelse på 14.570 kr. for varigt meen og en løbende årlig ydelse på 62.000 kr. for tab af erhvervsevne. Da indtægten ikke er formue- eller pensionsindtægt m.v., ses der ved beregning af grundbeløbet bort fra 14.800 kr. samt det generelle fradragsbeløb på 14.100 kr. Den opgjorte indtægt bliver herefter 47.670 kr., der nedrundes til 47.600 kr. Til denne indtægt kan efter tabel 5 beregnes et månedligt grundbeløb på 2.965 kr. - 2.380 kr. = 585 kr. Da den årlige rente for tab af erhvervsevne overstiger beløbet i pensionslovens § 32 med 54.800 kr. (62.000 kr. - 7.200 kr.), skal invalidepensionen reduceres med 913 kr. pr. måned

54.800 kr. (20 pct. af ---------) 12

Fradraget efter pensionslovens § 32 overstiger det beregnede grundbeløb med 328 kr. om måneden.

1) Hvis pensionisten er tilkendt mellemste førtidspension, er pågældende berettiget til at modtage det fulde invaliditetsbeløb, idet dette beløb ikke berøres af bestemmelsen.

2) Hvis pensionisten er tilkendt højeste førtidspension, sker der derimod yderligere reduktion af det fulde månedlige erhvervsudygtighedsbeløb med 328 kr. om måneden. Det månedlige erhvervsudygtighedsbeløb, der kan udbetales foruden invaliditetbeløbet, bliver herefter 1.913 kr. - 328 kr. = 1.585 kr.

b. En gift mand med højeste førtidspension får efter arbejdsskadeforsikringsloven tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som kapitalbeløb på 210.000 kr., og for varigt meen, der ligeledes udbetales som kapitalbeløb på 10.200 kr. Erstatningen for varigt meen anvendes til køb af farvefjernsyn. For erstatningen for tab af erhvervsevne, for hvilken der i Statsanstalten for Livsforsikring kunne være indkøbt en livrente på 24.000 kr. årligt, vælger pensionisten at købe obligationer, der for tiden giver et formueafkast på 29.000 kr. årligt. Derudover modtager han fra tidligere arbejdsgiver en understøttelse på 65.200 kr. årligt. Hustruen, der er 63 år, er ikke pensionist, man har deltidsbeskæftigelse til en årlig løn af 20.000 kr.

Ved opgørelsen af den indtægt, der anvendes ved beregningen af grundbeløbet, tages hverken de kapitaliserede beløb efter arbejdsskadeforsikringsloven eller hustruens arbejdsindtægt i betragtning. Formueindtægten medregnes med det fulde beløb og understøttelsesbeløbet på 65.200 kr. reduceres med fradragsbeløbet på 22.300 kr., jfr. pkt. 127. Den beregnede indtægt for grundbeløbet bliver herefter 65.200 kr. + 29.000 kr. - 22.300 kr. = 71.900 kr. til denne indtægt kan efter tabel 5 beregnes et månedligt grundbeløb på 2.965 kr. - 2.180 kr. = 785 kr.

Efter reglerne om beregningen af pensions- og hustrutillæg, jfr. pkt. 140-144 beregnes der et hustrutillæg på 1.076 kr. om måneden. Pensionistens beregnede pension, i hvilken der skal ske fradrag efter pensionslovens § 32, bliver herefter et grundbeløb på 785 kr., hustrutillæg på 1.076 kr. og et ikke-indtægtsreguleret erhvervsudygtighedsbeløb på 1.913 kr. om måneden, eller ialt 3.774 kr.

Efter pensionslovens § 32 skal der ske fradrag i den nævnte beregnede pension med 20 pct. af det beløb, hvormed den livrente, der kunne være indkøbt, overstiger 10.400 kr. eller med 227 kr. om måneden

24.000 kr. - 10.400 kr. (20 pct. af ---------------------) 12

Foruden det månedlige invaliditetsbeløb på 1.380 kr. skal pensionisten således have udbetalt 3.774 kr. - 227 kr. = 3.547 kr. om måneden.

Den første pensionsberegning 150. DEN FØRSTE PENSIONSBEREGNING skal ske på grundlag af pensionistens forventede fremtidige indtægt. Opgørelsen foretages således, at de aktuelle indkomstforhold opregnes til helårsbasis. Ved førstegangsberegningen af pension vil der normalt være sket sådanne ændringer i indtægtsforholdene, at socialindkomsten, der er udtryk for pensionistens indtægtsforhold i en periode, der kan ligge op til 2 år før pensioneringen, ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter. For personer under 67 år skal den første pensionsberegning derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den ventede fremtidige indkomst og formue opgjort efter retningslinierne i pkt. 123-138. Den forventede fremtidige indkomst skal opgøres efter retningslinierne i socialindkomstloven med de fravigelser, der er fastsat i pensionsloven.

For de 67-69-årige skal den første pensionsberegning ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde opgjort efter retningslinierne i § 2 i lov om socialindkomst. Der henvises til pkt. 120.

Kapitel XVI

Administration

Kommunerne

Det sociale udvalg 201. Loven om social pension administreres af det sociale udvalg, medmindre andet er bestemt, se lovens § 57. I de kommuner, hvor der er magistratsordning, varetages administrationen dog af magistraten, se den sociale styrelseslov.

Social- og sundhedsforvaltningen 202. Det sociale udvalgs kompetence forudsættes af udvalget delegeret til sundhedsforvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af social- og sundhedsforvaltningen på det sociale udvalgs vegne.

Bopælskommuneforpligtelse 203. Administrationen varetages som hovedregel af den aktuelle bopælskommune. Bopælskommuneforpligtelsen indebærer, at kommunen skal modtage pensionsansøgningen, vejlede pensionisten, beregne og udbetalte pension m.v.

For pensionister med bopæl i udlandet påhviler bopælskommuneforpligtelsen den seneste bopælskommune her i landet. Bopælskommuneforpligtelsen er dog i visse tilfælde henlagt til sikringsstyrelsen, bekg. (SIS) § 1, og cirk. § 26. 204. En kommune bevarer pligten som bopælskommune, hvis den får en pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune

1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og § 112, stk. 2.

2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Alle institutioner under sygehusvæsenet. For personer, der kommer i familiepleje (bistandslovens § 68) eller på institution for hjemløse m.v. (§ 105) påhviler bopælskommuneforpligtelsen efter praksis den kommune, hvor pågældende opholder sig i familiepleje, eller hvor institutionen ligger.

Det vil kunne aftales mellem den faktiske opholdskommune og den indlæggende kommune, hvilken af kommunerne der foretager beregning og udbetaling af pension, se pkt. 55 i socialministeriets cirkulære af 27. december 1976 om regnskabsaflæggelse og refusion.

Flytning 205. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune. Om flytning til Færøerne og Grønland henvises der til pkt. 22. Hvis en førtidspensionsansøger flytter, inden sagen er videresendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må sagen som hovedregel oversendes til den nye bopælskommune. I tilfælde, hvor sagen er sendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må flytning til et andet amt på tilsvarende måde bevirke, at sagen oversendes til nævnet i det nye amt. Allerede afsagte kendelser må naturligvis færdigekspederes.

Hovedreglen kan fraviges, når forholdene taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en pensionsansøgning stort set er færdigbehandlet i fraflytningskommunen eller nævnssekretariatet, og hvor flytningen ikke i sig selv kan antages at medføre nogen ændring af indstillingen. Her vil oversendelse til tilflytningskommunen formentlig kun betyde merarbejde for denne og forlænget ventetid for ansøgeren.

Hvis ansøgeren kræver, at sagen viderebehandles i den nye bopælskommune eller det nye amt, skal sagen dog oversendes.

Den regionale organisation

Socialcentrene 206. I amtskommunerne skal socialcentrene bistå og vejlede kommunernes sociale udvalg i sager om social pension, § 17, stk. 2 i den sociale styrelseslov.

Herudover påhviler det socialcentrene at varetage sekretariatsopgaver i forhold til amtskommunens revaliderings- og pensionsnævn og amtsankenævnet.

Revaliderings- og pensionsnævnene 207. I hvert amt er der nedsat et revaliderings- og pensionsnævn, § 18, stk. 1 i den sociale styrelseslov.

De sager, der afgøres af nævnet, forberedes dels i primærkommunens social- og sundhedsforvaltning, dels i socialcentret.

Revaliderings- og pensionsnævnene træffer afgørelse i pensionssager og nogle sager inden for bistandslovens område. Nævnene og socialcentrene har således mulighed for en koordineret sagsbehandling i relation til andre sociale sagsområder, f.eks. ved samtidig stillingtagen til alternative løsninger i de sager, hvor pension ikke kan tilkendes.

Udover pensionssagerne skal nævnet træffe afgørelse i sager om etableringshjælp efter bistandslovens § 42, stk. 2, forhøjet varig hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 3 og støtte til motorkøretøjer efter bistandslovens § 58, stk. 3. Hvis nævnet mener, at der foreligger andre muligheder for hjælp efter bistandsloven, hvor det sociale udvalg har kompetencen til at træffe afgørelse, kan sagen hjemvises til fornyet behandling i udvalget.

Forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene fastsættes af socialministeren, § 18, stk. 3 i den sociale styrelseslov. Afgørelsen kan i visse sager træffes af formanden. Der henvises til de nærmere bestemmelser i socialministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 15. marts 1976 og seneste ændring af 30. november 1983 af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene. 208. Inden for pensionsområdet har revaliderings- og pensionsnævnet kompetence til at træffe følgende afgørelser, jfr. § 18, stk. 2 i den sociale styrelseslov og pensionslovens § 59

1) Om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg,

2) Fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt.

3) Om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet.

4) Om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

5) Om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jfr. dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 2.

6) At retten til pension efter § 14, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for tidsrum af 3 år. Nævnet kan vælge mellem de forskellige former for pension. Hvis en ansøgning om f.eks. mellemste førtidspension ikke kan imødekommes, kan nævnet i stedet tilkende almindelig førtidspension, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 209. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager, se § 59, stk. 4.

I tilfælde hvor en tjenestemand får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension drejer den vejledende udtalelse sig om omfanget af tjenestemandens erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet, jfr. tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.

Hvis tjenestemanden ikke ønsker at søge social pension, men alene kvalificeret tjenestemandspension, afgiver revaliderings- og pensionsnævnet en vejledende udtalelse om, hvorvidt erhvervsevnenedsættelsen ville berettige tjenestemanden til højeste eller mellemste førtidspension.

Tilkendelse af kvalificeret svagelighedspension kræver ligesom tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension en nedsættelse af erhvervsevnen til en tredjedel eller derunder. Finansministeriet lægger vægt på, at afgørelserne træffes på et ensartet grundlag. I kendelser eller vejledende udtalelser i sager vedrørende tjenestemænd, der ikke har været bedømt i fuldt erhverv, må nævnene give oplysning om det anvendte bedømmelsesgrundlag, om en eventuel erhvervsevnenedsættelse gælder udeerhvervet, og om invaliditetsgraden under forudsætning af vurderingsgrundlaget fuldt selverhverv.

Helbredsbedømmelsesnævnets anmodning om en vejledende udtalelse fra revaliderings- og pensionsnævnene kræver ikke samtykke fra tjenestemanden, men må ses som et led i det almindelige princip om samarbejde mellem offentlige myndigheder. Helbredsbedømmelsesnævnet underretter tjenestemanden om, at sagen er oversendt til udtalelse i revaliderings- og pensionsnævnet. Tjenestemanden må herved være underrettet om, at dette eventuelt kan medføre, at revaliderings- og pensionsnævnet vil anmode om yderligere oplysninger, herunder speciallægeerklæringer, jfr. herved tjenestemandspensionslovens § 32, hvorefter ministeren kan kræve sådanne helbredsoplysninger, som han anser for nødvendige. Det kan videre kræves at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på et hospital. 210. Hvis en ansøger har fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov for nedsættelse af erhvervsevnen med 65 pct., eller derover skal revaliderings- og pensionsnævnet tage stilling til, om pensionstilkendelsen er begrundet i samme invaliditet, og om der efter lovens § 32 skal foretages fradrag i førtidspensionen, jfr. nævnets forretningsorden, og pkt. 109 og 149 i vejledningen. 211. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige undersøgelser, jfr. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvis formanden anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Den centrale organisation 212. Socialministeriet varetager den centrale ledelse og administration og fører det overordnede tilsyn på pensionsområdet.

Sikringsstyrelsen bistår socialministeriet ved administrationen af pensionsloven herunder med opgaver af statistisk, budgetmæssig og planlægningsmæssig karakter. Sikringsstyrelsen bistår desuden kommunerne, amtskommunerne, revaliderings- og pensionsnævnene, amtsankenævnene og den sociale ankestyrelse, se lovens § 60.

Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om dispensation fra lovens krav om fast bopæl her i landet, se § 3, stk. 4.

Sikringsstyrelsen, den 5. september 1984

F. B. Svarrer

/Ib Valsborg

Bilag 1 (* 2)

Bilag 2 (* 2

Bilag 3 (* 2

Bilag 4 (* 2

Kapitel XV

Klageadgang

198. Klage over afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven sker efter de almindelige klageregler på det sociale område, dvs. at det sociale udvalgs afgørelser kan indbringes for amtsankenævnet, mens revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan indbringes for den sociale ankestyrelse, se nærmere §§ 50 og 51 i loven.

I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåder ved indgivelse af klage og klagefrister.

Der henvises i øvrigt til socialministeriets vejledning af 30. juni 1983 om vejledning om reglerne for klage til amtsankenævn og den sociale ankestyrelse på det sociale område. 199. Klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, vil oftest være forbundet med en klage over afgørelse om ret til ydelse og bør i så fald behandles af de sociale klageinstanser i forbindelse med behandling af klagen over afgørelsen. 200. En direkte klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, kan rettes til de almindelige eller de sociale tilsynsmyndigheder. Socialministeriet planlægger at udsende en generel vejledning herom.

Kapitel X

Ansøgning og sagsbehandling

Indgivelse af ansøgning

102. Det er en forudsætning for udbetaling af pension, at der indgives ansøgning til det sociale udvalg i bopælskommunen. Overgang til folkepension fra førtidspension og invaliditetsydelse fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år sker dog uden ansøgning.

Personer med bopæl i udlandet skal indgive ansøgning til den seneste bopælskommune her i landet.

Om ansøgning fra personer med ret til pension fra et andet EF-land eller et land, med hvilket Danmark har indgået overenskomst om social sikring, henvises der til § 27 i cirk.

For søfolk uden fast bopæl i Danmark indgives ansøgningen til det sociale udvalg i den kommune, i hvilken det pågældende skib hører hjemme.

Spørgsmålet om hvilken kommune, der er bopælskommune, er iøvrigt omtalt i kapitel XVI.

103. Det sociale udvalg har pligt til at underrette personer, der nærmer sig den almindelige pensionsalder, om deres ret til folkepension. Der skal således sendes en meddelelse til alle personer, der fylder 67 år, og som ikke i forvejen modtager social pension. Meddelelse skal desuden sendes til personer, der fylder 70 år og som ikke i forvejen modtager pension.Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende vil have mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter at aldersbetingelsen er opfyldt.

104. Ansøgning om pension kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, f.eks. af den praktiserende læge eller af socialrådgiveren på et sygehus. Hvis en person af helbredsmæssige årsager ikke kan varetage egne interesser, kan der dog søges om pension uden samtykke fra ansøgeren.

Ansøgning om pension kan indgives skriftligt eller ved, at den pågældende personligt henvender sig til social- og sundhedsforvaltningen. Henvendelse om økonomisk bistand anses ikke for ansøgning om pension. Kun ved udtrykkelig anmodning om pension anses ansøgning for indgivet.

Det sociale udvalg kan efter pensionslovens § 21 og dagpengelovens § 49 rejse sag om tilkendelse af førtidspension for en person, der ikke selv ønsker at søge pension. Det kan ske i forbindelse med behandling af sager om social bistand, sygedagpenge og lignende.

105. Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Det har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan tilkendes, se pkt. 151.

Når det sociale udvalg rejser sagen, anses pensionen for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det. Datoen for beslutningen skal fremgå af pensionssagen.

Når det sociale udvalg genoptager en sag til kontrol efter kendelse fra revaliderings- og pensionsnævnet, anses kontrolsagen for rejst på den dato, der er fastsat i kendelsen.

Uanset om der er fastsat kontrol, skal det sociale udvalg efter lovens § 44 løbende undersøge, om der er forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring. I sådanne tilfælde følges den almindelige regel, og pension anses da for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det.

Socialforvaltningen skal meddele ansøgeren datoen for modtagelse af ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse eller datoen for udvalgets beslutning om at rejse sag.

106. Ved ansøgning om folkepension skal det sociale udvalg udlevere skemaer til brug for ansøgningen.

Ved ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse skal det sociale udvalg anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med amtsrådsforeningen og sikringsstyrelsen, se § 3, stk. 2 i cirk.

Sagsbehandling

Vejledning af ansøgeren

107. Det følger af bistandslovens regler, at det sociale udvalg har pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren.

Det må undersøges, om der i stedet for førtidspension kan være ret til andre former for hjælp eller bistand, se § 5 i cirk.

Hvis der er brug for det, må udvalget søge vejledning hos amtskommunens socialcenter, arbejdsformidlingen eller andre særlige sagkyndige. Det er væsentligt, at der så tidligt som muligt iværksættes revalideringsforanstaltninger fremfor anbefaling af førtidspension.

Selv om udvalget kan anbefale alternative muligheder, kan ansøgeren dog kræve, at pensionssagen behandles, se § 2, stk. 1 i bekg. (SIS).

Der bør vejledes om, at en social pension begrænser muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Der henvises til vejledningens pkt. 90. Begrænsningerne gælder allerede fra ansøgningens indgivelse.

Der bør endvidere vejledes om mulighederne for forskud på pension og om sammenhængen mellem førtidspension og sygedagpenge, se pkt. 43 og sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1982 om ændringer i dagpengeloven.

Der skal endvidere gives vejledning om pensionisternes rettigheder efter anden lovgivning. Det gælder f.eks. med hensyn til boligstøtte, nedsat radio- og TV-licens, rejserabatordningen m.v.

Indhentelse af oplysninger

108. Det sociale udvalg skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af sagen.

Det sociale udvalg kan pålægge ansøgeren og andre, der har kendskab til forholdene, at give oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om betingelserne for pension er opfyldt, og for at beregne og udbetale pension. Fremlæggelse af dokumentation bør ikke kræves, hvis det sociale udvalg har nem adgang til at kontrollere oplysningerne på anden måde, f.eks. ved hjælp af offentlige registre.

Udvalget kan også pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling.

Oplysning af sager om førtidspension og invaliditetsydelse

109. I sager om førtidspension og invaliditetsydelse skal det sociale udvalg indhente nødvendige oplysninger inden sagen forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet.

I det følgende omtales hvilke oplysninger der normalt må foreligge, for at en sag kan anses for tilstrækkeligt oplyst. Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger, der skal indhentes. Ligesom der kan være behov for, at enkelte punkter er bedre belyst end andre.

Tidligere pensionssager

Der må indhentes oplysninger om tidspunktet for og afgørelse af i tidligere pensionssager.

Ofte vil der også være brug for at indhente akterne fra disse sager for at få kendskab til, hvilket lægeligt og socialt/ erhvervsmæssigt grundlag den tidligere afgørelse er truffet på.

Hvis der i den enkelte sag skønnes, at være brug for oplysning om en sag, der tidligere er behandlet i invalideforsikringsretten eller førtidspensionsudvalget, kan sagsakterne indhentes i sikringsstyrelsen, aktudleveringen, Postboks 2566, 2100 København Ø. Alle sagsakter bliver udleveret og skal ikke tilbagesendes til sikringsstyrelsen, der ved udleveringen noterer, til hvilken myndighed sagen er udleveret.

Arbejdsskade - ulykkestilfælde

Det skal oplyses, om ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade eller et ulykkestilfælde i øvrigt. Oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, må indhentes. Sagsakter skal indhentes, når pensionsansøger har fået tilkendt erstatning for nedsættelse af erhvervsevnen på 65 pct. og derover efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov, dansk eller fremmed. Ved pensionssagens behandling skal der tages stilling til, om pensionsansøgningen er begrundet i samme invaliditet, og om der efter lovens § 32 skal foretages fradrag i førtidspensionen.

Familieforhold

Der skal normalt gives en beskrivelse af ansøgerens familieforhold. Det kan herunder, afhængig af sagens karakter, være nødvendigt at give en beskrivelse af ansøgers opvækst og hidtidige levevilkår. Det må oplyses, om der er tale om et støttende familiemiljø, eller om der er belastende forhold som f.eks. dyberegående uoverensstemmelser, kriminalitet eller alkoholisme.

Hvis der foreligger samliv af ægteskabslignende karakter, må det oplyses, hvor længe samlivet har varet, og om der er fælles børn og fælles bolig.

Særlige forhold, der kan have betydning for sagen må anføres, således f.eks. om der i hjemmet forsørges unge børn, der er under uddannelse, eller om der er familiemedlemmer, der kræver særlig pasning, pleje eller tilsyn på grund af sygdom.

Navnlig i sager om behovsbestemt pension må der gives en beskrivelse af ansøgerens opvækst og hidtidige levevilkår.

Uddannelse

Det må oplyses, om ansøgeren har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver pågældende har. Hvis der har været en unormal skolegang, f.eks. hjælpeskole, hyppige skoleskift eller mange forsømmelser, må der gøres rede for baggrunden.

Desuden må oplyses om ansøger har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse.

Erhvervsforløb

Ansøgerens erhvervsforløb må belyses med en kort, men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er normalt forløbet gennem de sidste 4-5 år, der navnlig er af betydning. For årene længere tilbage kan det være tilstrækkeligt at angive arten af de forskellige beskæftigelser, uden nøjagtig oplysning om varigheden.

Hvis ansøgeren er hjemmearbejdende, vil det dog ofte være nødvendigt med mere detaljerede oplysninger om erhvervsarbejde for årene forud herfor til belysning af tilknytningen til arbejdsmarkedet og fastlæggelse af bedømmelsesgrundlaget.

For de senere år oplyses arbejdets art og arbejdstidens længde, samt om der har været tale om aflønning, der er normal for det pågældende fagområde.

Hvis ansøgeren i sit hidtidige erhvervsforløb har været udsat for særligt belastende arbejdsfunktioner, der har medvirket til arbejdets opgivelse, medtages dette.

Hvis der har været tale om et beskyttet arbejdsforhold, må det anføres. Ligeledes må det oplyses, om der på arbejdspladsen har været taget hensyn til ansøgeren, f.eks. lempeligere arbejdstid, hjælp af arbejdskammerater, lettere arbejde til normalløn. Desuden må det bemærkes, om pågældende har haft vanskeligheder ved transport til og fra arbejde.

Tidspunktet for det definitive eller det delvise arbejdsophør må anføres, og årsagen til det. Det må pointeres, om der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kolleger.

For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, således f.eks. om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret, f.eks. ved tilsynsfunktioner, indkøb o.lign. Desuden må det oplyses, om denne eventuelle reduktion skyldes sygdom eller måske er en naturlig følge af virksomhedens udvikling.

Hvis ægtefællen tager aktivt del i virksomheden, må hans eller hendes arbejdsbyrde beskrives før og efter ansøgerens sygdom, og hvis denne har nødvendiggjort fremmed medhjælp, angives medhjælpens omfang og aflønning.

For landmænd og disses ægtefæller angives ejendommens størrelse, ejendomsvurderingen, driftsform (malkekvæg, kvægopdræt eller svineavl eller ren markafgrøde), mekaniseringsgrad, vedligeholdelsestilstand af ejendommen, besætningens størrelse, og hvis der har været ændringer i disse forhold, grunden hertil.

For hjemmearbejdende skal det oplyses, hvilke huslige funktioner pågældende kan klare, og hvilke pågældende ikke kan klare.

Revalidering m.v.

Hvis der har været forsøg på revalidering eller direkte erhvervsplacering, må forløbet nærmere beskrives.

Hvis revalidering m.v. er opgivet, må begrundelsen anføres, f.eks. om det skyldes ansøgers helbredstilstand, alder, manglende evner, manglende interesse, særlige forhold i hjemmet eller manglende beskæftigelsesmuligheder på egnen.

Indtægts- og formueforhold

Der må normalt gives oplysning om arten og størrelsen af ansøgerens indtægter og formue i de seneste 3 år. Tilsvarende oplysninger for ægtefællen er nødvendige for at vurdere retten til behovsbestemte pensionsformer og for at kunne fastlægge bedømmelsesgrundlag.

Ofte vil der også være brug for at indhente oplysninger om indtægter, der vedrører perioder, der ligger længere tilbage i tiden. Det gælder f.eks., når bedømmelsesgrundlaget skal fastlægges for personer, der tidligere har været erhvervsaktive.

Der må indhentes oplysninger om det aktuelle forsørgelsesgrundlag samt forventede ændringer i forsørgelsesgrundlaget. Lægelige oplysninger

Det sociale udvalg må indhente alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen, f.eks. udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler, psykologiske tests. Ofte vil det være påkrævet at anmode om en erklæring fra egen læge efter undersøgelse af ansøgeren eller en udtalelse fra ansøgerens egen læge ud fra det journalmateriale, lægen i forvejen er i besiddelse af. Disse oplysninger fra egen læge vil ofte tjene som sikkerhed for, at alle helbredsmangler, der kan være årsag til erhvervsmæssig eller social utilstrækkelighed, kommer med i vurderingen.

Hvis ansøgerens situation ikke skønnes at være tilstrækkeligt forklaret hermed, må kommunen i samarbejde med den lægelige medarbejder tage stilling til, om yderligere lægelige oplysninger er påkrævet. Det kan dreje som om undersøgelser, ambulant eller under indlæggelse, ligesom kommunen kan pege på behandlingsmuligheder, som må forsøges, før den aktuelle tilstand kan anses for varig.

Ansøgeren har efter lovens § 22, stk. 2 pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle. Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen operation eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Når det sociale udvalg indhenter oplysninger, som amtskommunen skal betale efter lovens § 25, skal det ske efter retningslinier, der aftales mellem den enkelte amtskommune og kommunen.

Det er iøvrigt af hensyn til ansøgeren og af økonomiske og tidsmæssige grunde hensigtsmæssigt, at amtet medvirker ved indhentelsen af lægelige oplysninger.

110. Det sociale udvalg skal sørge for, at der er mulighed for at benytte lægelig sagkundskab ved behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse. Det gælder både med hensyn til, hvilke lægelige oplysninger der er nødvendige i sagen og med hensyn til vurderingen af ansøgerens samlede situation.

Tilrettelæggelse af den lægelige bistand må tilpasses de stedlige forhold. Som lægelig medarbejder kan anvendes læger, der er knyttet til kommunen eller eventuelt ansøgerens egen læge.

111. Det sociale udvalg og amtskommunens socialcenter skal samarbejde om behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse, se § 9 i cirk.

Det er hensigtsmæssigt, at det sociale udvalg så tidligt som muligt inddrager socialcentret med henblik på en undersøgelse af, om der findes mulige alternativer til pension. Efter bistandslovens § 12 skal socialcentrene yde de sociale udvalg vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed for udvalgene.

Det er det sociale udvalg, der skal sørge for, at sagerne er så godt belyst, at nævnet kan træffe afgørelse. Det er væsentligt, at der ved behandling af pensionssagerne er tæt kontakt mellem kommunerne og socialcentret, således at kommunerne, når der er brug for det, kan forhandle med socialcentret. Hensigten er at fremme behandlingen af sagerne mest muligt og undgå unødig administration.

Samarbejdsformen aftales mellem kommunen og socialcentret. Samarbejdet kan f.eks. ske ved, at socialcentrets medarbejder deltager i sagsforberedende møder i kommunen.

112. Det sociale udvalg skal forelægge sagen for revaliderings- og pensionsnævnet, se § 10 i cirk.

Udvalget kan ikke uden ansøgerens samtykke henlægge sagen eller stille den i bero, da det er revaliderings- og pensionsnævnet, der har kompetencen til at træffe afgørelse om retten til pension.

Hvis ansøgeren ønsker en afgørelse på det foreliggende grundlag, skal udvalget således forelægge sagen for nævnet, selvom udvalget ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt for en egentlig indstilling.

Kommunen skal påse, at betingelserne om indfødsret og bopæl er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kommunen give afslag på ansøgningen. Afgørelsen kan ankes til amtsankenævnet. Sagen kan dog forelægges nævnet, hvis en kendelse har betydning for dagpengeret.

113. Det sociale udvalg skal foretage en samlet social/ erhvervsmæssig og helbredsmæssig vurdering på grundlag af alle oplysninger, som er nødvendige for en afgørelse.

På det grundlag afgiver udvalget indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om pensionsform eller afslag, se § 11 i cirk.

Indstillingen skal udførligt begrundes. Hvis der er tvivl med hensyn til f.eks. pensionsform, må der redegøres for det i begrundelsen.

Udvalget skal underrette ansøgeren om indstillingen og begrundelsen herfor. I meddelelsen til ansøgeren, som må have mulighed for at se sagens akter, må det understreges, at det er nævnet, der træffer afgørelsen, og at det sociale udvalgs indstilling ikke binder nævnet.

Hvis der på grundlag af indstillingen er mulighed for at udbetale forskud, skal ansøgeren underrettes herom, se § 16 i cirk.

Det følger af offentlighedsloven, at ansøgeren har ret til at gøre sig bekendt med sagen, hvis ansøger ønsker det. Adgangen til at få oplysninger gælder alle akter, medmindre f.eks. hensynet til ansøger taler imod.

Kompetencen vedrørende spørgsmål om aktindsigt ligger som udgangspunkt hos revaliderings- og pensionsnævnet, selv om forberedelsen af sagen ligger hos det sociale udvalg. Såfremt den pågældende sag endnu befinder sig på det forberedende stadium i det sociale udvalg, må den indstilling, som det sociale udvalg skal afgive til nævnet imidlertid betragtes som en afgørelse i offentlighedslovens § 8's forstand, således at afgørelse af spørgsmålet om aktindsigt træffes af det sociale udvalg, sålænge der endnu ikke er afgivet indstilling i sagen til revaliderings- og pensionsnævnet.

114. Hvis en ansøger om førtidspension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal det sociale udvalg underrette arbejdsdirektoratet både ved ansøgningen og ved afgørelsen. Der anvendes en særlig blanket, som kan fås på arbejdsformidlingskontorerne.

Der skal ikke gives meddelelse om invaliditetsydelse, da den ikke har betydning for retten til arbejdsløshedsdagpenge.

115. Sager der skal forelægges revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse, sendes af det sociale udvalg til socialcentret, der virker som sekretariat for nævnet. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages sekretariatsopgaverne af kommunernes social- og sundhedsforvaltninger.

Socialcentrene skal sørge for, at de akter, der har foreligget ved det sociale udvalgs behandling af sagen, er fremsendt. Socialcentrene skal tage stilling til, om materialet er tilstrækkeligt til belysning af sagen eller må suppleres med yderligere oplysninger.

Af tidsmæssige grunde bør socialcentrenes forpligtelse til at sikre tilstedeværelsen af det fornødne oplysningsgrundlag så vidt det er muligt opfyldes i et løbende samarbejde med socialforvaltningerne allerede fra et tidligt tidspunkt i det kommunale forberedelsesarbejde i sammenhæng med, at der ydes kommunerne fornøden bistand, se pkt. 111.

Socialcentrets indgående kendskab til praksis og til nævnets arbejdsmåde og centrets specialiserede erfaring med pensionssager er vigtig for behandling af sagerne. Dette gælder også centrets muligheder for at trække på specialsagkyndig bistand, herunder lægelig.

Disse forhold har betydning, når der skal tages stilling til, hvilke oplysninger der er nødvendige og tilstrækkelige, også når det vurderes, hvilke revalideringsforanstaltninger der eventuelt skal forsøges, førend sagen forelægges for nævnet.

116. Den vejledning socialcentrene skal give det sociale udvalg, omfatter også de tilfælde, hvor nævnet imod det sociale udvalgs indstilling giver afslag, f.eks. med henvisning til uudnyttede revalideringsmuligheder. En udsættelse i nævnet af en sådan sag med henblik på yderligere forhandling med kommunen vil ofte være mere hensigtsmæssig end et afslag. I andre tilfælde kan netop et (hurtigt) afslag på en mindre velmotiveret pensionsansøgning styrke en ellers utilstrækkelig motivation overfor rimelige revalideringsmuligheder. Det er i de nævnte tilfælde vigtigt, at den medarbejder i socialcentret, der skal forberede sagen til forelæggelse i nævnet, er nøje informeret om primærkommunens mål og argumentation i sagen.

117. Sagsbehandlingen i socialcentret afsluttes med en begrundet indstilling til nævnet.

Socialcentrets rent administrative sekretariatsopgaver overfor revaliserings- og pensionsnævnet fremgår af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.

118. Udgifter til erklæringer m.v., som det pålægges ansøgeren at skaffe, betales af henholdsvis det sociale udvalg og amtskommunen. I København og Frederiksberg betales udgifterne af de pågældende kommuner, lovens §§ 22 og 25.

Det sociale udvalg betaler udgifterne til generel helbredserklæring, statusbedømmelse eller lignende.

Amtskommunen betaler udgifter til øvrige erklæringer, undersøgelser og behandlinger, uanset om det er det sociale udvalg eller revaliderings- og pensionsnævnet, der har pålagt ansøgeren at skaffe dem. Det gælder f.eks. speciallægeundersøgelser og psykologiske undersøgelser.

Udgifterne betales kun efter lov om social pension, hvis de ikke afholdes efter anden lov, d.v.s. navnlig efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsenet.

Hjælp til rejseudgifter, der betales af amtskommunen efter lovens § 25, beregnes efter de retningslinier, der er fastsat i § 46 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

Der ydes hjælp til udgifter, der vedrører ansøgeren selv samt ledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet.

Bilag 5

Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger m.v.

Statens Regnskabsdirektorat,

Borgergade 18,

1071 København K.

Generaldirektoratet for statsbanerne,

lønningskontoret,

Sølvgade 40,

1349 København K.

Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet,

bogholderikontoret,

Tietgensgade 39, II,

1530 København V.

Folketingets bureau,

Christiansborg,

1218 København K.

Samtlige amtskommuner.

Pensionskassen for tjenestemænd ansatte under Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse,

Store Strandstræde 21,

1255 København K.

Pensionsfonden af 1951,

Sydbank A/ S,

6300 Gråsten.

Pensionsfonden for Danmarks Radios tjenestemænd,

TV-byen,

2860 Søborg.

§ 14, stk. 1 og § 15

Vejledn. pkt. 76

18-60 år

Erhvervsevnen ubetydelig i ethvert erhverv på

grund af fysisk eller psykisk invaliditet

--------

Mellemste førtidspension

§ 14, stk. 2, nr. 1 og § 15

Vejledn. pkt. 77

18-60 år

Erhvervsevnen nedsat med omkring 2/3 på

grund af fysisk eller psykisk invaliditet

§ 14, stk. 2, nr. 2 og § 15

Vejledn. pkt. 78

60-67 år

Erhvervsevnen ubetydelig i ethvert erhverv på

grund af fysisk eller psykisk invalidtet

---------

Almindelig førtidspension

§ 14, stk. 3, nr. 1 og § 15

Vejledn. pkt. 79

18-67 år

Erhvervsevnen nedsat med mindst 1/2 på

grund af fysisk eller psykisk invaliditet

§ 14, stk. 3, nr. 2 og § 15

Vejledn. pkt. 80

18-67 år

a) Erhvervsevnen nedsat med mindst 1/2 uden

at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige

forhold, og

b) varigt behov for forsørgelse

§ 14, stk. 3, nr. 3

Vejledn. pkt. 81

50-67 år

a) Sociale og helbredsmæssige forhold,

herunder sociale forhold alene, taler for det, og

b) varigt behov for forsørgelse

---------

Bistandstillæg

§ 16, stk. 1

Vejledn. pkt. 86-88

18-67 år

Behov for personlig bistand på grund af invaliditet, eller

blindhed eller stærk svagsynethed

---------

Plejetillæg

§ 16, stk. 2

Vejledn. pkt. 86 og 89

18-67 år

Behov for vedvarende pleje eller tilsyn

--------

Invaliditetsydelse

§ 18

Vejledn. pkt. 82-85

18-67 år

De helbredsmæssige betingelser for højeste

eller mellemste førtidspension er opfyldt, men erhvervsindtægt udelukker disse ydelser, eller

alvorlig høreskade, der medfører svære kontaktvanskeligheder

---------

Der gøres i det følgende først mere generelt rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen og de særlige problemer om bedømmelsesgrundlaget for gifte ansøgere samt bedømmelsen af økonomiske forhold. Derefter foretages der en konkret gennemgang af betingelserne for de enkelte ydelser.

Bedømmelsen i pensionssager

Bedømmelse af helbred

54. Pension kan tilkendes, hvis ansøgerens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk

eller psykisk invaliditet, jfr. pensionslovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.

Der er således i første omgang tale om en rent lægelig bedømmelse af ansøgerens erhvervsevne. Bedømmelsen forudsætter, at ansøgerens helbredsforhold er grundigt undersøgt og beskrevet. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne.

Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.

At lidelsen er varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.

Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling.

Hvis ansøgeren ikke efterkommer kommunens krav om undersøgelse, må kommunen sende sin indstilling til nævnet på det foreliggende. Følger ansøgeren heller ikke nævnets krav om at medvirke til sagens oplysning, kan nævnet enten afgøre sagen på det foreliggende eller beslutte at henlægge sagen, hvis ansøgeren ikke efterkommer kravet inden en rimelig frist, se pensionslovens § 59, stk. 3.

Ansøgeren har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Hvis det efter den lægelige bedømmelse skønnes nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde, kan dette moment indgå i bedømmelsen. Det kan ske i tilfælde, hvor anstrengelser ved at udføre en arbejdsopgave kan antages at medføre en alvorlig forringelse af helbredstilstanden.

I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i et samlet skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Ansøgerens sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.

En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkelig grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det er som regel kun tilfældet, når der kun er ubetydelig erhvervsevne i behold, altså i de tilfælde hvor der kan tilkendes højeste førtidspension.

Der kan også tilkendes pension, hvis erhvervsevnen er nedsat, uden at nedsættelsen alene skyldes de helbredsmæssige forhold, altså når den skyldes kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Der tænkes på tilfælde, hvor årsagerne til erhvervsevnens nedsættelse kun ved en meget vid fortolkning kan betegnes som invaliditet. Der er også tænkt på tilfælde, hvor der ikke er en sådan helbredssvækkelse, at den alene giver grundlag for at anse erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen, men hvor det alligevel ud fra en samlet bedømmelse er åbenbart, at ansøgeren ikke vil blive i stand til at forsørge sig selv.

For personer over 50 år kan pension endelig tilkendes, når de sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at tilkendelse kan ske efter et rent socialt kriterium eller et kombineret helbredsmæssigt og socialt kriterium.

Der kan tages hensyn til helbredsmæssige forhold, som medfører en mere vedvarende svækkelse af helbredet, uden at der er tale om egentlig invaliditet. Også svækkelsestilstand efter langvarig, men overstået alvorlig sygdom kan indgå i overvejelserne.

Det kan efter omstændighederne undlades at indhente lægeerklæring. Der må dog opnås sikkerhed for, at ansøgningen ikke rummer helbredsmæssige forhold, som berettiger til en højere pensionsgrad.

Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurderingen af erhvervsevnen

55. Pensionskriteriet nedsættelse af erhvervsevnen rummer både lægelige og sociale momenter og bygger på, at den samme lægelige invaliditet kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger.

På baggrund af de lægelige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad ansøgeren er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Kun de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at ansøgeren udnytter, indgår i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til ansøgerens uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning, jfr. pensionslovens § 15, stk. 2.

Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.

Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Forudsætningen for det samlede skøn er et samarbejde mellem den sociale/ erhvervsmæssige sagkundskab og den lægelige sagkundskab.

Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt

56. Når der ikke foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen af klart helbredsmæssige grunde, må der foretages en nærmere undersøgelse af de sociale og økonomiske forhold.

Om de indtægtsforhold, der i disse tilfælde udelukker tilkendelse af pension, se pkt. 74.

Hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uanset det ikke fuldtud kan begrundes ud fra rent helbredsmæssige forhold, kan almindelig førtidspension tilkendes, når indtægten er under grænsebeløbene, der er nævnt i pkt. 74, således at det kan fastslås, at ansøgeren og en eventuel ægtefælle ikke i forvejen har et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Når der ikke er grundlag for at fastslå en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, kan der tilkendes pension til personer over 50 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at en samlet bedømmelse af disse forhold viser, at der er et varigt forsørgelsesbehov.

Forsørgelsesbehovet er varigt, når det ikke bortfalder af sig selv og ikke kan afhjælpes.

Varighedsbetingelsen er således kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes ved behandling, revalideringsforanstaltninger eller på anden måde.

Hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2 og 4 kan fortsætte, sålænge det må antages, at pågældende kan blive i stand til at forsørge sig selv.

Først når betingelserne for forbigående hjælp ikke længere er opfyldt, kan der henvises til at søge om pension.

På den anden side har modtagere af varig hjælp efter bistandslovens § 43 ikke uden videre ret til førtidspension.

Behovet for forsørgelse må i første række bedømmes ud fra ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægtsforhold. Der henvises til pkt. 73.

I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en ansøger reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet fyldige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detailleret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når pension tilkendes 50-67-årige efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2 er mindst halvdelen, og for at blive sikker på, at nedsættelsen er varig.

Alder

57. Ansøgerens alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsøgelse vil vare. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre ansøgere. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for pensionstilkendelse.

Beskæftigelsesproblemet øges med stigende alder, og udsigten til, at revalidering, omskoling, oplæring m.v. kan lykkes, aftager med stigende alder.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

58. Det har betydning for tilkendelse af pension, at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men har mistet denne tilknytning og ikke har udsigt til, at den påny erhverves.

Der skal ikke lægges afgørende vægt på, om kontakten til arbejdsmarkedet er blevet afbrudt af den pågældende selv, eller om det er sket ufrivilligt. Der må tillige ses på årsagen til arbejdsophør.

Der kan også tilkendes behovsbestemt pension til personer, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilfældet, når en ansøger, der har levet i parforhold, hvor kun den anden part havde erhvervsarbejde, mister forsørgelsesgrundlaget ved at fællesskabet afbrydes, eller ved at den anden part får en kraftig indtægtsnedgang. Det gælder også en ansøger, der i en længere årrække har boet sammen med og er blevet økonomisk forsørget af forældre eller andre slægtninge.

Beskæftigelsesmuligheder

59. Til bedømmelse af, om der er mulighed for, at ansøgeren kan få og fastholde erhvervsmæssig beskæftigelse, må der gives en beskrivelse af skolegang, uddannelsesforhold og tidligere beskæftigelsesforhold. Der skal foreligge oplysning om, hvilke funktioner ansøgeren udførte, arbejdstidens længde, arbejdsforholdenes varighed og årsagen til afbrydelsen. Arbejdsmulighederne skal bedømmes inden for pågældendes eget fag, tidligere arbejdsområde eller inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til ansøgerens hidtidige beskæftigelse.

Jo længere tid der er gået fra seneste tilknytning til arbejdsmarkedet, jo sværere vil det være at genetablere tilknytningen. Denne faktor vil indgå i bedømmelsen af pensionsspørgsmålet med stigende styrke. Specielt for ældre ansøgere kan en genplacering være vanskelig.

Langvarig arbejdsløshed som følge af rationalisering, lukning af virksomhed, produktionsindskrænkning og lignende vil være forhold, der i særlig grad for ældre ansøgere giver mulighed for førtidspension.

Ved bedømmelsen af beskæftigelsesmulighederne må der tages hensyn til, hvor ansøgeren bor. Hvis der ikke er arbejdsmuligheder i nærheden af bopælen, må det bero på omstændighederne, herunder alder og forsørgelsesforhold m.v., om det kan tillægges vægt, at der er beskæftigelsesmuligheder andetsteds. I denne bedømmelse må der også tages et vist hensyn til afstande og transportmuligheder fra bopæl til arbejdsplads.

Det generelle ledighedsniveau kan ikke i sig selv give ret til pension.

Mulighed for forbedring af erhvervsevnen

60. Der kan ikke tilkendes pension, hvis det er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan antages at forbedre erhvervsevnen, jfr. pensionslovens § 15, stk. 1, sidste punktum. Bestemmelsen gælder efter ordlyden for de pensionsformer, der tilkendes som følge af en nedsættelse af erhvervsevnen, men lignende overvejelser må gøres ved tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. Ved foranstaltninger forstås udover egentlig lægelig behandling også anskaffelse af hjælpemidler, indretning af hjem og arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer etc. og egentlige revalideringsforanstaltninger.

For unge ansøgere kan der være tale om hjælp til at gennemføre en erhvervsuddannelse, eventuelt en teoretisk uddannelse på et område, hvor de foreliggende handicap spiller en mindre rolle, og hvor kvalifikationer måske kompenserer handicappene.

For de noget ældre ansøgere skal der normalt tages udgangspunkt i deres tidligere erhvervstilværelse, og derudfra skal genoptræning overvejes, herunder gentilvænning til en regelmæssig arbejdsindsats. Det kan f.eks. ske gennem kortere erhvervskurser på specialområder. Revalidering kan desuden gennemføres som hjælp til speciel arbejdsplacering, hvor tidligere erfaringer og færdigheder kan finde anvendelse.

Mulighederne for, at revalideringsforanstaltninger lykkes, er aftagende med alderen. Det må tages i betragtning, at ældres mobilitet, såvel den faglige som den geografiske, er begrænset. Dette gælder både, når det drejer sig om selve arbejdsopgaven, arbejdsmiljø og arbejdsmetoder.

Der vil i særlig grad være behov for sådanne overvejelser, når det drejer sig om ansøgere, der i mange år og i langt den største del af deres erhvervskarriere har haft en tilværelse, der adskiller sig væsentligt fra vilkårene for de erhvervsområder, der ellers revalideringsmæssigt kunne være opnåelige. Det kan således nævnes, at f.eks. landmænd efter praksis overvejende er blevet bedømt sådan, at erhvervsmuligheder uden for deres hidtidige erhverv ikke er blevet taget i betragtning.

Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at ansøgeren selv derefter vil være berettiget til en pension, må der foreløbigt tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Afgørelse om højere pensionsform må udsættes til spørgsmålet om forbedring af erhvervsevnen er afklaret.

Det er en naturlig forudsætning, at afslag eller udsættelse af afgørelsen, der er begrundet i, at der foreligger revalideringsmuligheder, er drøftet med kommunen. Nævnet kan godt give et afslag imod kommunens opfattelse af revalideringsmulighederne. I disse tilfælde må nævnet gøre nærmere rede for baggrunden for afslaget, herunder for de muligheder for forbedring af erhvervsevnen, som efter nævnets opfattelse bør prøves.

Bedømmelsesgrundlag for gifte

61. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se pensionslovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes ansøgerens nedsættelse af erhvervsevnen i forhold til den måde, som pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på.

Bedømmelsesgrundlaget kan for en gift ansøger - mand eller kvinde - være fuldt erhverv, supplerende erhverv, arbejde i eget hjem eller supplerende erhverv på social indikation.

Baggrunden for den særlige praksis på dette område er, at den metode, der er fastsat i lovens § 15, stk. 2, til at bestemme erhvervsevnens nedsættelse, ikke umiddelbart kan anvendes for ansøgere, der har arbejdet i eget hjem.

Valget af bedømmelsesgrundlag skal ske under hensyn til arbejdsperiodens længde, timetallet og arbejdsindtægtens størrelse, se pkt. 66-68.

Bedømmelsesgrundlaget for en enlig ansøger er altid fuldt erhverv. En ansøger, der lever i et fast samlivsforhold uden at være gift med samleveren, kan efter omstændighederne ligestilles med en gift ansøger, se pkt. 69.

Ved spørgsmål om ændring af pensionen anvendes normalt samme bedømmelsesgrundlag som ved den første tilkendelse.

Hvis der i et konkret tilfælde er tvivl om, hvilket bedømmelsesgrundlag der skal anvendes, vælges den vurdering, der er mest gunstig for ansøgeren.

Former for bedømmelsesgrundlag

Fuldt erhverv

62. Ansøgere, som under ægteskabet har haft heltidsarbejde uden for hjemmet, og som må opgive

arbejdet på grund af lidelsen, skal bedømmes i fuldt erhverv. Ansøgerens eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem er da uden indflydelse på afgørelsen om pensionsform.

Supplerende erhverv

63. Hvis en ansøger har haft supplerende erhvervsarbejde under sit ægteskab og har opgivet arbejdet på grund af lidelsen, skal bedømmelsesgrundlaget være supplerende erhverv. Det vil sige, at både arbejdsevnen ved det hidtidige erhvervsarbejde og arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem skal indgå i bedømmelsen.

Det supplerende erhverv kan være af større eller mindre omfang og dermed have varierende betydning for, hvilke krav der stilles til invaliditeten.

Når ansøgeren har fordelt sin arbejdsevne nogenlunde ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af ansøgerens eventuelle ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde.

I de tilfælde, hvor ansøgeren er gift med en selvstændig erhvervsdrivende inden for landbrug, håndværk, detailhandel, mindre industrivirksomhed eller lignende, gælder der en formodning for, at bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv skal anvendes.

Reglen er kun en formodningsregel. Der er altså ikke noget i vejen for, at ansøgeren kan bedømmes i fuldt erhverv eller som udelukkende beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem. Ansøgeren bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der udover deltidsarbejde i ægtefællens virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.

Arbejde i eget hjem

64. En ansøger, der udelukkende er beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, skal bedømmes påbaggrund af denne funktion ved vurderingen af erhvervsevnetabet.

Hvis arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem er ophævet, eller der kun er en ubetydelig arbejdsevne i behold, er der ret til højeste førtidspension. En nedsættelse af arbejdsevnen med mere end 2/ 3 giver ret til mellemste førtidspension, og en nedsættelse af arbejdsevnen med ca. halvdelen giver ret til almindelig førtidspension.

Social indikation for supplerende erhverv

65. For en ansøger, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, skal bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv anvendes, hvis ægtefællens indtægt er så lav, at den ikke udgør et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for familien.

Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv skal anvendes, fordi der er formodning for, at ansøgeren ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.

Der antages at være behov for supplerende erhvervsarbejde, hvis ægtefællens indtægt ikke overstiger et beløb af en størrelse, svarende til højeste førtidspension til en gift pensionist med tillæg af særligt børnetilskud for hvert barn, der er forsørgelsespligt for.

Valg af bedømmelsesgrundlag

Arbejdsperiode

66. Bedømmelsesgrundlaget vælges som nævnt efter den måde ansøgeren hidtil har valgt at anvende sin arbejdsevne på.

Som hovedregel vil en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år inden for de senere år, d.v.s. indenfor de sidste 5-6 år, være tilstrækkelig til at anvende bedømmelsesgrundlaget fuldt eller supplerende erhverv. Det er en forudsætning, at de ændringer, der er sket i erhvervsmønstret, skyldes den invaliderende lidelse. Særlige forhold kan medføre, at en tilknytning til arbejdsmarkedet kan tages i betragtning, selvom den har varet mindre end 1 år. Tilsvarende kan der tages hensyn til arbejdsperioder, der ligger betydeligt længere tilbage, f.eks. hvis ansøgeren har en langsomt fremadskridende eller hyppigt tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på pågældendes erhvervsmønster over en længere periode. Hvis ansøgeren har pådraget sig lidelsen i meget ung alder, kan et forsøg på at komme i arbejde være tilstrækkeligt til at overbevise om, at den pågældende ville have udnyttet sin arbejdskraft ved arbejde uden for hjemmet heltids eller supplerende.

Timetal

67. Fuldt erhverv kan foreligge, selv om ansøgeren har arbejdet under 40 timer ugentlig. Der må skønnes konkret, men udgangspunktet må være, at arbejdstiden skal ligge betydeligt over halvtidsarbejde.

Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv forudsætter, at timetallet ikke er reduceret til det bagatelagtige.

Indtægt

68. Der kan ikke opstilles indtægtsgrænser, der adskiller fuldt erhverv fra supplerende eller supplerende erhverv fra bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem. Det er afgørende, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi.

Der må ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvor eksempelvis et heltidsarbejde over længere tid kun indbringer beløb, der langt fra svarer til den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

Bedømmelsesgrundlag ved fast samliv

69. Hvis en ansøger lever i et fast samlivsforhold, kan samlivet efter omstændighederne

sidestilles med ægteskab, således at der anvendes samme bedømmelsesgrundlag som for gifte. En sådan vurdering forudsætter, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde betegnelsen ægteskabslignende forhold. Faktorer som fællesbørn, fælles husførelse og anskaffelse af fælles ejerbolig vil støtte en sådan antagelse. Derimod vil andre forhold som f.eks. meget betydelig aldersforskel, kunne tale imod antagelsen. Herudover må kræves, at samlivet har bestået gennem længere tid, og der må ikke være formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.

I de tilfælde, hvor samleverens indtægt er af en størrelse svarende til varig hjælp efter bistandsloven, er bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv.

Økonomiske forhold

70. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til ansøgerens indtægtsforhold og eventuelt til ægtefællens forhold.

Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper.

I punkt 71 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen, og i punkt 74 omtales de økonomiske grænser, der gælder for pensionsformer, der er betinget af varigt forsørgelsesbehov.

Ved fastlæggelsen af bedømmelsesgrundlaget for hjemmearbejdende kan det tillægges særlig betydning, at forsørgelsesgrundlaget kun er beskedent. Dette spørgsmål er omtalt under pkt. 65.

Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under pkt. 97 og 98.

Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen

71. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, d.v.s. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den indstillede pensionstype må anses for opfyldt.

Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på ansøgerens arbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed.

Når ansøgeren ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over ansøgerens indtjeningsevne.

Opgørelsen og skønnet over ansøgerens indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægter, som anvendes ved pensionsberegningen. Der henvises til pkt. 120.

72. Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, ansøgeren har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, jfr. lovens § 15, stk. 2.

Hvis den arbejdsindtægt, ansøgeren har mulighed for at opnå, varigt anses for at være nedsat til omkring halvdelen af det sædvanlige, og der er overensstemmelse mellem den samlede sociale/ erhvervsmæssige og den lægelig bedømmelse, kan almindelig førtidspension tilkendes. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud begrundes i fysisk eller psykisk invaliditet, stilles der yderligere økonomiske betingelser for tilkendelse af pension.

Der anvendes en tilsvarende vurderingsmetode, hvis erhvervsevnen er nedsat til en tredjedel eller til det ubetydelige, men det forudsættes her, at nedsættelsen af erhvervsevnen udelukkende skyldes helbredsmæssige forhold.

Hvis der foreligger en indtægt, som ikke stemmer overens med den lægelige bedømmelse, skal det overvejes, om bedømmelsen er afkræftet. Bedømmelsen kan fastholdes, hvis indtægten skyldes særligt gunstige omstændigheder, således at arbejdsindtægten ikke alene skyldes ansøgerens indsats.

Der kan opstå situationer, hvor en ansøger både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 2 afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Ansøgeren har da ret til selv at vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Ansøgeren må skriftlig tilkendegive overfor det sociale udvalg, hvilken af ydelserne der foretrækkes.

Hvis der er en arbejdsindtægt af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig pensionist, anses ansøgeren normalt ikke for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Der vil derfor normalt ikke kunne tilkendes højeste førtidspension.

Bedømmelse af økonomiske forhold iøvrigt

73. Ved tilkendelse af almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, er det en betingelse, at ansøgerens forventede fremtidige indtægt sammen med en eventuel ægtefælles indtægt ikke skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag, jfr. § 7 i bekg. (SM). Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget medregnes de samlede indtægter, som står til rådighed for forsørgelsen.

Ved indtægtsopgørelsen medregnes bl.a. ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægter ved personligt arbejde, efterløn, formueindtægter, pensionsindtægter m.v., underholdsbidrag, formuetillæg efter fradrag for ejerbolig og fiktiv indtægt ved bortgivelse.

gtefællens syge- eller arbejdsløshedsdagpenge medregnes også. Ansøgers dagpenge indgår derimod ikke i opgørelsen.

Visse ydelser medregnes ikke, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes til forsørgelse. Det gælder f.eks. bistands- eller plejetillæg til ægtefællen, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og over- eller underskud af ejerbolig.

Ved indtægtsopgørelsen indgår kun faktisk indtjening. Det er således uden betydning for bedømmelsen af en ansøgers ret til pension, at ægtefællen har en uudnyttet erhvervsmulighed.

Indtægt hos en person, som ansøgeren lever sammen med uden at have indgået ægteskab, kan ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen.

74. Almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller nr. 3 kan ikke tilkendes, hvis det forventede forsørgelsesgrundlag overstiger visse grænser, jfr. § 8 i bekg. (SM).

For ægtepar er udelukkelsesgrænsen fastsat til maksimumsbeløbet, der årligt kan ydes i dagpenge. Beløbet udgør pr. 1. oktober 1984 ca. 105.000 kr. årligt.

For enlige er grænsen fastsat til 55 pct. af grænsen for ægtepar d.v.s. ca. 58.000 kr. pr. 1. oktober 1984.

Disse grænser forhøjes med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3 i børnetilskudsloven, for hvert barn ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over for. Pr. 1. oktober 1984 udgør særligt børnetilskud 6.720 kr. årligt.

Grænserne er udelukkelsesgrænser og ikke tilkendelsesgrænser. Når forsørgelsesgrundlaget ligger under grænsen, må det yderligere kunne fastslås, enten at der er tale om en varig nedsættelse med mindst halvdelen af erhvervsevnen, se lovens § 14, stk. 3, nr. 2, eller at en samlet bedømmelse af forholdene for en ansøger over 50 år taler for tilkendelse, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

75. Der kan ikke generelt fastlægges nogen grænse for, hvornår indtægten er så lav, at der kan tilkendes pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 3. Bedømmelsen afhænger af forholdene i det konkrete tilfælde. Det har betydning, om det har været nødvendigt, at give væsentlig supplerende hjælp efter bistandsloven.

Hvis ansøgeren gennem mange år således har haft et forsørgelsesgrundlag betydeligt under de nævnte udelukkelsesgrænser, er der ikke umiddelbart tilstrækkeligt grundlag for at tilkende pension. Det må normalt tillige kræves, at det hidtidige leveniveau er forringet.

Hvis ansøgeren lever i et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, og samleveren hidtil har forsørget ansøgeren, kan det medføre, at det må fastslås, at der ikke er sket ændringer i forsørgelsessituationen.

I tilfælde, hvor der foreligger et forsørgelsesgrundlag, der er under udelukkelsesgrænsen, må de øvrige sociale og helbredsmæssige forhold, der skal begrunde en pensionstilkendelse, vurderes. Kravene til disse er større, jo nærmere indtægten er ved grænsen. Det må således indgå i bedømmelsen, om ansøgeren har mulighed for at opnå en arbejdsindtægt, der bringer det samlede forsørgelsesgrundlag op til grænsen.

Betingelserne for de enkelte pensionsformer

Højeste førtidspension

76. Højeste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se pensionslovens § 14, stk. 1 og § 15. Det er endvidere en betingelse, at enhver revalideringsmulighed er udelukket.

Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer ansøgeren i at påtage sig arbejde af nogen betydning.

Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.

Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde af betydning.

Ved bedømmelsen af, om der er mere end ubetydelig erhvervsevne, kan der tages udgangspunkt i, at en varig indtægt ved personligt arbejde af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig, normalt ikke kan betragtes som ubetydelig. En sådan indtægt kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.

I tilfælde, hvor en eventuel resterhvervsevne ikke giver en indtægt der kan opgøres, må der foretages et skøn. Det gælder f.eks. den hjemmearbejdendes indsats i hjemmet.

I de fleste tilfælde har ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke nogen arbejdsindtægt overhovedet. Det betyder, at der skal skønnes over ansøgerens tilbageværende evne til at udføre indtægtsgivende arbejde.

Mellemste førtidspension

77. Mellemste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring totrediedele, jfr. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Det må fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen. Ved bedømmelsen af, om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, ansøgeren skønnes at kunne tjene ud fra hans kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse normalt tjener.

I bedømmelsen skal indgå bl.a. ansøgerens alder, livssstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder, mens der ikke kan tillægges den generelle beskæftigelsessituation betydning.

Ved tilkendelse af denne pension er der formodning for, at der består en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a. resultaterne af eventuelle udførte arbejdsprøvninger på revalideringsinstitutioner og i individuelle arbejdspraktikker. Ansøgerens situation må drøftes med ham på dette grundlag og sammenholdes med hans begrundede opfattelse af den.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se punkterne 54, 55, 71 og 72.

78. Ansøgere, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, jfr. pensionslovens § 14 stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i pensionslovens § 14, stk. 1, se pkt. 76.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1

79. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se punkterne 54, 55, 71 og 72.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2

80. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, selv om nedsættelsen ikke alene skyldes helbredsmæssige forhold. Pensionen tilkendes således på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Tilkendelse forudsætter yderligere, at der skønnes at være et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 74.

Det er en betingelse, at erhvervsevnen varigt er betydeligt nedsat på grund af sygdom eller svækkelse. Det er vigtigt, at omfanget af invaliditeten er belyst. Det kan have betydning, fordi en nærmere undersøgelse kan vise, at ansøgeren i virkeligheden har ret til anden form for førtidspension. Det kan også have betydning at undersøge, om invaliditeten giver ret til almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold alene, nemlig i tilfælde hvor retten til almindelig førtidspension på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold er afskåret som følge af ægtefælleindtægt eller andet.

Da der er tale om situationer, hvor en varig nedsættelse af erhvervsevnen til mindst halvdelen ikke kan begrundes alene ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand, kræves det endvidere, at andre omstændigheder klart viser, at muligheden for arbejdsindtægt faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring. Derudover er det en betingelse, at der ikke er et passende forsørgelsesgrundlag i ansøgerens og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter. Der henvises til punkterne 73 og 74.

For en yngre ansøger vil der være formodning for, at forsørgelsesbehovet ikke er varigt. Ofte drejer det sig om personer med dårlig skolegang, ringe almene kundskaber og negative erhvervserfaringer, der strækker sig over flere år. Der kan blive tale om et langvarigt og vanskeligt forløb, førend mulighederne for revalidering m.v. kan siges at være afklaret. Der kan først tilkendes pension, når en bedømmelse af dette forløb har vist, at en erhvervsplacering ikke er mulig.

Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold, se § 15, stk. 1. Det er dog også her en betingelse, at det ikke er muligt at forbedre erhvervsevnen mere varigt. Der er især tænkt på kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år, og som på dette tidspunkt havde forsørgelsespligt over for 2 eller flere børn under 18 år.

Også for hjemmearbejdende ansøgere kan særligt belastende sociale forhold tages med ved bedømmelsen af erhvervsevnens nedsættelse.

Hvis pension efter § 14 stk. 3, nr. 2 tilkendes før det fyldte 50. år, skal sagen genoptages ved udløbet af en periode på 5 år efter tilkendelsen, eller hvis penionisten fylder 50 år forinden, da på dette tidspunkt, se pkt. 93.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3

81. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Tilkendelsen forudsætter et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 74. Hvis et manglende forsørgelsesgrundlag hænger sammen med helbredsmæssige forhold, spiller alderen en vigtig rolle.

Bestemmelsen giver som nævnt også mulighed for at tilkende førtidspension til personer uden helbredsforringelse. Ved disse tilkendelser på rent socialt grundlag indgår der i bedømmelsen en række forhold, der nødvendigvis må beskrives, for at revaliderings- og pensionsnævnet kan træffe afgørelse, se pkt. 56-60.

ndringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i tab af forsørger, kan ikke i sig selv give ret til pension. På den anden side kan tab af forsørger i forbindelse med andre faktorer som alder og manglende erhverserfaring bringe en ægtefælle, der bliver enlig, i en situation, hvor der foreligger et varigt behov for forsørgelse.

Den samme situation kan opstå for personer, der gennem en lang årrække har passet plejekrævende børn, forældre eller andre.

Invaliditetsydelse

82. Efter pensionslovens § 18 kan invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år. Invaliditetsydelse tilkendes personer, hvis invaliditet lægeligt bedømt er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer dem fra at opnå en sådan pension.

Invaliditetsydelse kan frakendes også efter det 60. år, se lovens § 14, stk. 6.

Hvis ansøgeren både opfylder betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse og for almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, vil pågældende kunne vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse, se pkt. 72.

Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne udfra en rent L GELIG BEDØMMELSE må anses for nedsat i det omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller stk. 2, dvs. med mindst totrediedele.

Der skal derudover lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten.

Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens ERHVERVSINDT GT, efter den bedømmelse, der er foreskrevet i § 15, stk. 2, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension.

Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men f.eks. skyldes velvillighed fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod til pension.

Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv, således at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforsøget kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.

For helt unge vil en tidlig erhvervsmæssig tilpasning til et handicap i form af en egnet uddannelse ofte føre til erhverv. I disse tilfælde skal man være tilbageholdende med at tilkende en invaliditetsydelse, som det måske senere viser sig, at der ikke ville være ret til.

83. Som en konsekvens af invaliditetsvurderingen har en person, der modtager invaliditetsydelse, i princippet ret til førtidspension, hvis erhvervsindtægten ikke længere er til hinder herfor, men revaliderings- og pensionsnævnet skal foretage en ny vurdering i disse tilfælde.

Ved tilkendelse af invaliditetsydelse tages der ikke altid stilling til invaliditetens nøjagtige sværhedsgrad, dvs. om den lægeligt svarer til højeste eller mellemste førtidspension. Der er desuden ofte gået så lang tid mellem tilkendelse af invaliditetsydelsen og ansøgningen om pension, at det alene af den grund er nødvendigt at sikre, at betingelsen for ret til førtidspension fortsat er opfyldt. Det kan heller ikke udelukkes, at det er helt andre forhold end fortsat svigtende helbred, der er årsag til ophør eller nedgang i erhvervsindtægten.

84. En person, som mister en tilkendt førtidspension, fordi erhvervsindtægten bliver for stor, har ikke umiddelbart krav på invaliditetsydelse. Retten må afhænge af, om betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse iøvrigt er opfyldt.

Det anerkendes i praksis, at en person, der tilkendes invaliditetsydelse FØR DET FYLDTE 60. åR, og som ved tilkendelsen lægeligt vurderes som berettiget til mellemste førtidspension, ved ny kendelse efter det fyldte 60. år kan få ændret invaliditetsydelsen til den mellemste førtidspension. Det gælder, selvom han ikke opfylder de lægelige betingelser for højeste førtidspension.

ndring af invaliditetsydelse til pension kan derimod ikke finde sted, hvor ansøgning om den tilkendte invaliditetsydelse er indgivet EFTER DET 60. ÅR, medmindre pågældende opfylder de helbredsmæssige krav for højeste førtidspension, jfr. lovens § 14, stk. 2, nr. 2.

Invaliditetsydelse til døve

85. Efter pensionslovens § 18, 2. punktum, kan der tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt.

Efter hidtidig praksis har betingelserne været anset for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.

I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som f.eks. tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.

I særlige tilfælde kan svære kontakvanskeligheder dog også foreligge, selvom den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået.

I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorligt høreskadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).

Sikringsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at der i de senere år er udført forskningsarbejde med henblik på en mere funktionsbetinget måling af det konkrete handicap. Der kan derfor tænkes ændringer af de målingsmetoder, der er grundlaget for praksis ved tilkendelse af døveydelse. Bistands- og plejetillæg

86. Bistandstillæg eller plejetillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Bistands- eller plejetillæg bevares efter det 67. år som et tillæg til folkepensionen, jfr. pensionslovens § 37.

Bistands- og plejetillæg kan frakendes eller ændres indtil det 67. år, se lovens § 14, stk. 6. Frakendelse kan ske, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt, uanset at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret.

Bistandstillæg

87. Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller invaliditeten består af blindhed eller stærk svagsynethed.

Det er tanken, at tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter. Behov for hjælp til pasning af husholdningen giver ikke ret til bistandstillæg.

Bistandstillæg ydes, hvis helbredstilstanden i en længere periode eller varigt nødvendiggør stadig bistand fra andre til varetagelse af personlige fornødenheder.

Det skal være invaliditet, der begrunder denne bistand. Bistandsbehovet skal stemme med lidelsen og dens følger. Det forudsættes, at man ikke kan afhjælpe behovet ved andre foranstaltninger f.eks. hjælpemidler, hensigtsmæssig indretning af hjemmet og lignende.

Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning.

Efter praksis tilkendes bistandstillæg dog ikke, hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude.

Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan f.eks. dreje sig om svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at tage initiativ til noget.

Ved bedømmelsen af, om tillægget kan tilkendes, skal der ses på, om ansøgeren er enlig eller gift.

Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. Samme forudsætning gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.

Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på ubestemte tider af døgnet, eller der f.eks. er tale om bistand, som ægtefællen kan give, uanset om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen, eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.

Det, at ægtefællen opgiver sit arbejde, giver ikke i sig selv ret til bistandstillæg, selvom det f.eks. sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.

Derimod kan bistandstillæg tilkendes, hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs.

Når ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask m.v. og indtagelse af måltider.

88. Ved tilkendelse af bistandstillæg til invaliditetsydelse skal der tages i betragtning, at den pågældende kan have særlige udgifter i hjemmet eller på arbejdspladsen til personlig bistand for at kunne passe sit arbejde.

Bistandstillæg til blinde og stærkt svagsynede kan normalt tilkendes, hvis synet på det bedste øje måles til 1/ 60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10½), hvor synsfeltet er målt med objektstørrelse 30/ 1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.

Plejetillæg

89. Plejetillæg tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes af andre på ubestemte tider og mange gange i døgnet.

Efter praksis er det tilfældet, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.

Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan f.eks. være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.

Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn.

En enlig pensionist er i en plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg. Plejetillæg til den enlige svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten må anbringes i en plejeinstitution, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.

Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til, at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i plejetilstand, foreligger der eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden udfra en gennemsnitsbetragtning.

Forholdet til efterlønsordningen

90. Efter § 75 b i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan personer, der er fyldt 60 år, overgå til efterløn.

Personer, som modtager ydelser efter pensionsloven, kan efter stk. 5 i den nævnte bestemmelse ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse. Der er ikke en tilsvarende mulighed for at opnå ret til efterløn gennem afkald på førtidspension. En pension må derfor normalt frakendes, for at der kan opnås ret til efterløn.

Hvis pensionen er gjort hvilende, er der dog mulighed for at opnå efterløn.

Ved hvileperiodens udløb anses pensionen for bortfaldet i forhold til efterlønsordningen, og efterlønnen kan således fortsætte.

Der må indgives ny ansøgning, hvis den pågældende ønsker at overgå til pension på ny.

Arbejdsdirektoratet har givet nærmere regler om forholdet mellem pensionsydelserne og ydelser efter arbejdsløshedsloven.

Efterlønsmodtagere kan altid søge førtidspension.

Når der søges pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller 3, indgår efterlønnen som anden indtægt ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget. Pension efter disse bestemmelser er udelukket, hvis ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter incl. efterløn overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 74.

Der er imidlertid det særlige ved indtægt i form af efterløn, at den er en arbejdsmarkedsydelse, der suspenderes ved ansøgning om pension, og som falder bort ved pensionstilkendelse. Personer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn.

Hvis en ansøgers efterløn og eventuelle andre indtægter for henholdsvis enlige og ægtepar er på niveau med eller mindre end førtidspensionen til enlige eller til 2 samgifte pensionister, eventuelt med førtidsbeløb, vil der normalt være tilstrækkeligt grundlag for at tilkende førtidspension til en efterlønsmodtager, medmindre den pågældende åbenbart ikke opfylder betingelserne i øvrigt.

Hvis en ansøger har en efterløn, der ligger i intervallet mellem førtidspensionsniveauet og udelukkelsesgrænserne, kan førtidspension kun tilkendes, hvis forholdene i øvrigt klart taler for det. Der må foretages et skøn, hvori bl.a. indgår ansøgerens erhvervsmuligheder, alder, og om den pågældende økonomisk vil være betydeligt bedre stillet som pensionist. Man må her være opmærksom på, at en efterlønsmodtager kun i begrænset omfang må påtage sig erhvervsarbejde, og at efterløn som tidligere nævnt ikke kan udbetales sammen med pension.

Ved ansøgning fra en gift efterlønsmodtager må det sociale udvalg være opmærksom på, at en eventuel ansøgning fra ægtefællen behandles samtidig. Det er således vigtigt, at der tages stilling til ægteparrets samlede pensionsmuligheder, og pension kan i givet fald tilkendes begge ægtefæller, medmindre de åbenbart ikke opfylder betingelserne i øvrigt.

Hvis kun ægtefællen til en efterlønsmodtager søger om førtidspension, bevares efterlønnen som forsørgelsesgrundlag. Der kan her normalt ikke tilkendes førtidspension under henvisning til, at efterlønnen udgør et så lavt forsørgelsesgrundlag, at det i sig selv giver ret til pension. Andre omstændigheder må tale for pension som f.eks. indtægtsbortfald som følge af arbejdsophør uden udsigt til på ny at komme i beskæftigelse.

Hvis der tilkendes pension, bortfalder efterlønnen. Udbetalingen af efterløn standses imidlertid allerede ved ansøgning om pension. Ansøgeren har derfor pligt til at orientere arbejdsløshedskassen om pensionsansøgningen. Det sociale udvalg kan yde forskud på pension, jfr. pensionslovens § 35. Hvis der gives afslag på pension, udbetales den tilbageholdte efterløn, og retten til efterløn indtræder på ny. Det er en betingelse, at der er betalt kontingent i ansøgningsperioden, selvom efterlønsudbetalingen er suspenderet.

Efter arbejdsdirektoratets cirkulære om forholdet mellem pensionsydelserne og ydelser efter arbejdsløshedsloven forudsættes det herved, at det udbetalte forskud bliver tilbagebetalt.

§ 65 har virkning allerede fra 1. januar 1984.

Afløsningsbeløbet, der er skattepligtigt og uafhængig af indtægt, er af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig. Ved udbetalingen af dette beløb, sikres hidtidige modtager af laveste invalidepension med egne indtægter, at de efter skat i gennemsnit mindst vil få udbetalt et pensionsbeløb, der svarer til det halve indtægtsuafhængige invaliditetsbeløb, som de tidligere var sikret i alle tilfælde.

Ved udbetalingen af afløsningsbeløbet i stedet for en del af grundbeløbet sikres det endvidere, at personer, der samtidig modtager tjenestemandspension eller tilsvarende pension, ikke vil få nedgang i disponibel indkomst på grund af et forhøjet samordningsfradrag, som udbetalingen af et grundbeløb af tilsvarende størrelse ville betyde.

For de pensionister, som den 1. januar 1985 vil få ret til førtidsbeløbet, jfr. § 13, nr. 3, og § 66, stk. 2, i pensionsloven, anvendes § 65 kun i tiden indtil 1. januar 1985.

Derimod vil de pensionister, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som ikke vil få udbetalt førtidsbeløbet, fordi de er fyldt 60 år inden den 1. januar 1984, fortsat have ret til afløsningsbeløbet efter den 1. januar 1985.

Personer, der har ret til pension den 1. oktober 1984

34. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter lov om social pension eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter lov om social pension som hidtil, se pensionslovens § 66, stk. 1.

§ 66, stk. 1, sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til pension efter de tidligere bestemmelser - herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene - får ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne i kap. 6 i lov om social penion.

Disse personer kan ikke udsættes for at få pension beregnet efter eventuelt mere ugunstige optjeningsregler i pensionsloven.

Flygtninge, der har ret til pension ved lovens ikrafttræden, vil efter pensionslovens § 9 få pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.

Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret (pensionslovens § 67)

35. Personer under 67 år med DANSK INDFØDSRET, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil, se § 67 i pensionsloven.

Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i pensionslovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, såfremt de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden 1. januar 1984 modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension.

10-års reglen (pensionslovens § 68)

36. Før 1. oktober 1984 kunne der efter folkepensionsloven ydes fuld pension til personer, der havde haft bopæl i riget i 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.

I pensionsloven er der ingen tilsvarende 10-års regel. Af hensyn til de danskere, der er flyttet tilbage til Danmark i tillid til den tidligere gældende 10-års regel, gælder som overgangsbestemmelse efter lovens § 68, at reglen først ophæves efter en periode på 5 år fra lovens ikrafttræden. Personer, som opfylder 10-års reglen, og som har ret til pension senest den 1. oktober 1989, vil få ret til fuld pension.

Reglen i § 68 anvendes ligeledes på de personer, som er omfattet af bestemmelserne om fravigelse af indfødsretskravet efter EF-forordning nr. 1408/71 i bekg. (SM).

Pensionsansøgninger indgivet før 1. januar 1984

37. Hvis ansøgning om pension er indgivet inden 1. januar 1984 anvendes de regler i henholdsvis folkepensionsloven, invalidepensionsloven og enkepensionsloven, der var gældende indtil 1. januar 1984, se § 2, stk. 2 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 2, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Baggrunden for reglerne er at sikre, at de personer, der har ansøgt om pension inden 1. januar 1984 bevarer en eventuel ret til hustru- og ægteskabstillæg samtidig med overgangen til pension efter de ændrede pensionsregler pr. 1. januar 1984.

Reglerne betyder endvidere, at der kan ydes pension på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, når ansøgningen er indgivet inden 1. januar 1984.

De efterlevende ægtefæller, omfattet af EF-reglerne, der er nævnt under pkt. 14, er også omfattet af denne bestemmelse.

Om reglerne, når pension allerede modtages 1. januar 1984, se pkt. 50.

For efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af EF-forordningen, vil der eventuelt blive tale om en længerevarende ret til pension på en afdød ægtefælles bopælstid. Danmark har således udarbejdet et forslag til en bestemmelse, der påtænkes optaget i et bilag til EF-forordning nr. 1408/71 om en overgangsregel, der skal gælde efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af forordningen. Efter forslaget til denne overgangsregel vil arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivendes efterladte ægtefæller på visse betingelser få ret til afledet pension på grundlag af den afdødes beskæftigelsesperioder tilbagelagt i Danmark forud for den 1. januar 1984.

Forslaget er endnu ikke vedtaget. Når der er truffet beslutning, vil sikringsstyrelsen udsende en meddelelse.

Enlige 62-årige kvinder

38. Kvinder der den 1. JANUAR 1984 var enlige og fyldt 62 år uden at modtage pension har indtil det 67. år en umiddelbar ret til almindelig førtidspension, se pensionslovens § 66, stk. 2, sidste pkt. sammenholdt med § 3, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983. Ansøgningen behandles af kommunen uden forelæggelse for revaliderings- og pensionsnævnet.

Hustrutillæg

39. gtefællen til en pensionist, der den 1. JANUAR 1984 modtager eller senere får ret til hustrutillæg med FULDT beløb fra et tidspunkt før 1. januar 1984 overgår fra denne dato til selv at modtage førtidspension efter § 3, stk. 4 i lov om invalide- og førtidspension m.v. og fra 1. oktober 1984 til at modtage almindelig førtidspension, se § 4, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 3, stk. 5 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Det er en betingelse, at hustrutillægget udbetales med det fulde beløb ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1984.

Det er ligeledes pensionsberegningen pr. 1. januar 1984, der er afgørende for om der skal udbetales førtidspension efter § 3, stk. 4 i lov nr. 248 af 8. juni 1983, når betingelserne for hustrutillæg først opfyldes i december 1983. Det drejer sig dels om de tilfælde, hvor manden får ret til pension med virkning fra en dato i december 1983, dels om de tilfælde, hvor hustruen fylder 62 år i december måned 1983.

En hustru til en pensionist, der den 1. januar 1984 modtager fuldt hustrutillæg kan dog vælge om hun ønsker overgang til selvstændig førtidspension eller om tillægget fortsat ønskes udbetalt som en del af mandens pension, se § 65, stk. 2 i pensionsloven. Denne valgfrihed skal sikre, at hustruens overgang til selvstændig pension ikke kommer til at betyde en nedgang i ægtefællernes samlede økønomiske situation. Det kan f.eks. blive tilfældet, hvis hustruen modtager efterløn.

Hvis hustrutillæg pr. 1. JANUAR 1984 udbetales med et NEDSAT BELØB, bevares retten til at få tillægget udbetalt. Hustrutillægget kan udbetales til hustruens 67. år, medmindre hustruen selv bliver tilkendt pension, se § 5, stk. 2 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Vedrørende indtægtsregulering af hustrutillægget henvises til afsnit III, pkt. 145. Hvis hustrutillægget på et senere tidspunkt opreguleres til det fulde beløb overgår hustruen ikke umiddelbart til selvstændig førtidspension.

Retten til hustrutillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3, i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Det fulde hustrutillæg udgør 36.960 kr. årlig pr. 1. oktober 1984. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Efterlevelsespension

40. Der er ret til efterlevelsespension i tilfælde, hvor en pensionist, der modtager hustrutillæg afgår ved døden. Hustruen bevarer retten til afdødes pension i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted medmindre hun selv søger pension og får tilkendt den fra et tidspunkt, der ligger førend udløbet af 3 måneders perioden.

Hvis ægtefællen til en pensionist, der på tidspunktet for dødsfaldet modtager hustrutillæg, dør, bevarer pensionisten retten til dette tillæg i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori hans hustru afgår ved døden.

Om disse regler se § 4, stk. 2 og 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 3, stk. 6 og 7 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

gteskabstillæg

41. Personer, der den 1. januar 1984 modtager ægteskabstillæg eller senere får ret til

tillægget fra et tidspunkt før 1. januar 1984 bevarer retten til tillægget indtil ægtefællen selv bliver pensionist, d.v.s. senest ved ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Vedrørende indtægtsregulering af ægteskabstillægget henvises til afsnit III, pkt. 145.

Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Det fulde ægteskabstillæg udgør 4.536 kr. årlig pr. 1. oktober 1984. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Særligt om opgørelse af bopælstid ved ægteskabstillæg og hustrutillæg

42. gteskabstillægget og hustrutillægget beregnes på grundlag af den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid.

Den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid beregnes efter forholdet mellem pågældendes bopælstid og 40 år. Til den faktiske bopælstid i Danmark lægges tiden fra det tidspunkt, hvor pensionisten får ret til ægteskabstillæg/ hustrutillæg og til den ikke-pensionsberettigede ægtefælles 67. år (godskrivningstiden).

Retten til ægteskabstillæg er betinget af, at den ikke-pensionsberettigede ægtefælle har haft mindst 1 års bopæl her i landet mellem det 15. og det 67. år.

Reglerne om beregning af ægteskabstillæg finder tilsvarende anvendelse ved beregning af hustrutillæg. Det er dog en yderligere betingelse for retten til hustrutillæg, at hustruen har fast bopæl her i riget, har dansk indfødsret eller er eller senest har været dansk gift.

Personer der MODTAGER pension i et andet EF-land efter EF-reglerne har også ret til at modtage hustru- og ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark fraviges.

Ventetillæg

43. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1 tilkommer enlige kvinder, der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 67. år og det fyldte 70. år, og alle andre enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år.

Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.

Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2, jfr. nedenfor pkt. 44. I så fald kan alene udbetales det ventetillæg, der er højest.

Om ventetillæggenes størrelse, se sikringsstyrelsens tabelbekendtgørelse.

44. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2 tilkommer alle personer - enlige kvinder dog undtaget - der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960. Omfattet af § 69, stk. 2 er i øvrigt alle andre personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 30. juni 1975 uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle medmindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende

For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes tillæg også til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller een af dem indgav begæring om folkepension.

Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller alene om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, i hvilket ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.

Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.

For ægtepar, hvor den ene er berettiget til invalidepension, og den anden til folkepension, regnes, hvis invalidepensionisten er den yngste, med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når invalidepensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.

Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde, da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

Er der ikke ret til fuld optjent pension nedsættes ventetillægget tilsvarende, se pensionslovens § 69, stk. 4.

Om størrelsen, se sikringsstyrelsens tabelbekendtgørelse.

Venteydelse

45. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 67-69 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.

Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt den 1. juli 1983. Personer, der fyldte 67 år den 1. juli 1983 eller senere kan ikke opsætte begæringen om folkepension.

Venteydelse efter lovens § 69, stk. 3 udbetales til personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2 om ventetillæg.

Venteydelsen beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister. For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.

Venteydelse kan udbetales, selv om den pågældendes pension er bortfaldet som følge af indtægtsreguleringen. Personer, der modtager venteydelse, men hvis grundbeløb er bortreguleret, betragtes ikke som længere pensionister.

Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar skal han fortsat have beregnet ydelsen således, selv om han senere indgår ægteskab eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.

Er der ikke ret til fuld optjent pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.

Alderstillæg

46. Alderstillæg ydes kun til pensionister, som inden 1. april 1971 er fyldt 80 år, se pensionslovens § 70.

Alderstillægget udgør et fast kronebeløb, der udbetales til alle berettigede. Tillægget er således ens for samgifte og andre pensionister, uden hensyn til, om ægtefællen har ret til alderstillæg.

Alderstillægget udgør 2.592 kr. årlig pr. 1. oktober 1984. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Invaliditetstillæg

47. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, der har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 71. tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1, se afsnit III, pkt. 143.

Invaliditetstillægget udgør 3.528 kr. årlig pr. 1. oktober 1984. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Husligt bistandstillæg

48. Husligt bistandstillæg udbetales til de folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 5.856 kr. pr. 1. oktober 1984.

Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene

49. Det følger af pensionslovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til FULD FOLKEPENSION for

1) Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år. Ved tilkendelse af pension efter pensionslovens § 14, stk. 3 eller § 66, stk. 2, sidste pkt. til personer, der er født i 1917, skal tiden mellem pensionstilkendelsen og det fyldte 67. år medregnes ved opgørelsen af bopælstiden i denne forbindelse.

2) Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med 1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.

3) Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.

Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter 1)-3). Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i pensionslovens § 3, stk. 3

Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/ 71, se kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d. Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

50. Personer, der den 1. JANUAR 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.

De efterlevende ægtefæller, omfattet af EF-reglerne, der er nævnt under pkt. 14 er også omfattet af denne bestemmelse.

Om reglerne, når pension ikke modtages 1. januar 1984, men hvor ANSØGNING er INDGIVET INDEN 1. JANUAR 1984, se pkt. 37.

51. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter 1. januar 1973 og som har modtaget folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i pensionslovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972.

52. De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2 i lov nr. 351 af 18. juni 1969.

AFSNIT II

VEJLEDNING OM TILKENDENDELSE OG NDRING AF FØRTIDSPENSION OG

INVALIDITETSYDELSE

Kapitel I Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele

Kapitel II Aldersbetingelser

Kapitel III Indfødsret

Kapitel IV Bopæl

Kapitel IX ndring af tilkendt pension og regler om hvilende pension

Kapitel V Mindstebopælstid

Kapitel VI Optjeningsprincippet

Kapitel VII Ret ifølge overgangsbestemmelser

Kapitel VIII Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse

Kapitel X Ansøgning og sagsbehandling

Kapitel XI Beregning

Kapitel XII. Udbetaling m.v.

Udbetalingstidspunkt 151. Pension, ydes fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra den 1. i måneden efter at lovens aldersbetingelser er opfyldt. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet fastsætter en senere dato i sin afgørelse ydes pension fra denne dato.

Folkepension kan ydes fra et tidligere tidspunkt end datoen for ansøgningens indgivelse, når der efter lov om tjenestemandspension er foretaget samordning mellem tjenestemandspensionen og en social pension. Pension kan i disse tilfælde ydes fra det tidligere tidspunkt, hvor sådan samordning er foretaget, dog tidligst fra den 1. i måneden efter den pågældende opfylder aldersbetingelserne.

Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at pension som hovedregel skal beregnes og udbetales for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver pensionsberettiget, og ved overgang fra en pensionsform til en anden. I forbindelse med udskrivning fra institution vil det dog kunne ske, at pensionsudbetalingen må genoptages med virkning fra en brudt dato. Omregning af pensionen i løbet af året ved ændringer i pensionistens økonomiske eller personlige forhold skal ske fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, og forvaltningen er blevet gjort opmærksom herpå.

Pensionen skal udbetales månedsvis forud, således at beløbet er til pensionistens disposition senest den sidste bankdag i den foregående måned.

Pensionen bliver ofte bogført på pensionistens konto et antal dage, før pensionisten kan disponere over beløbet. Kommunen skal meddele dispositionsdatoen til pensionisten og det pågældende pengeinstitut. En sådan meddelelse om dispositionsdatoen har bl.a. betydning for mulighederne for at tilbageføre beløbet, hvis pensionisten dør inden den 1. i den følgende måned, se nedenfor pkt. 189.

Udbetalingsmåde 152. Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det er således overladt de enkelte kommuner at afgøre, om pensionen skal udbetales kontant, ved check, overførsel til konto i pengeinstitut eller på anden måde. Kommunens praktiske muligheder begrænses dog af forudsætningen om, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte ydelsesmodtager, ligesom det må forudsættes, at borgerne stilles lige overfor de udbetalingsmåder, kommunen anvender.

Forskud på pension 153. Forskud på førtidspension skal udbetales, hvis det sociale udvalg skønner det sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Betingelsen for at få forskud er blevet lempet lidt, således at der lettere kan ydes forskud på førtidspension. Lempelsen har til formål at reducere antallet af sager, hvor der ydes kontanthjælp efter bistandsloven, således at sager om inddrivelse af kontanthjælpen undgås, når pensionen udbetales med tilbagevirkende kraft.

Betingelsen for forskud vil normalt være opfyldt i førtidspensionssager, hvor det sociale udvalgs indstilling til nævnet lyder på tilkendelse af pension.

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet giver afslag på ansøgningen, kan der normalt ikke ydes forskud under en eventuel ankesags behandling i den sociale ankestyrelse, fordi der ikke længere kan siges at være sandsynlighed for, at pågældende får tilkendt pension.

Det sociale udvalg skal oplyse en ansøger om førtidspension om retten til at få udbetalt forskud på pension.

Forskud på pension skal normalt udbetales med de beløb, som vil gælde for den forventede pension, dvs. med den type pension, som udvalget indstiller til revaliderings- og pensionsnævnet, og beregnet efter indtægtsreguleringsregler m.v.

Forskud kan ydes både på pension og eventuelle tillæg, herunder bistands- eller plejetillæg og personligt tillæg.

Der kan ikke ydes forskud på invaliditetsydelse. Søges der på samme tid invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg vil der heller ikke kunne gives forskud på tillægget.

Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. Eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Når der tilkendes pension, erstattes forskud med den tilkendte pension med den konsekvens, at der foretages efterregulering med tilbagevirkende kraft til den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse eller det tidspunkt, nævnet har fastsat. Herudover foretages fradrag for dagpenge og bistandshjælp, som er ydet i ansøgningsperioden efter henholdsvis dagpengeloven og bistandsloven, se også pkt. 187.

Hvis der gives afslag på pension eller pension tilkendes med et mindre beløb end det ydede forskud, skal forskuddet eller det overskydende beløb omkonteres til hjælp efter bistandsloven.

Forskud på pension kan ikke kræves tilbagebetalt, medmindre pågældende har fremført åbenbart urigtige oplysninger om sine forhold, jfr. pensionslovens § 35, stk. 2 eller der er tale om personlige tillæg, der undtagelsesvis kan kræves tilbagebetalt, se lovens § 43.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 4 ophører dagpengene fra den 1. i måneden efter, at det sociale udvalg har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet og forskud på pension er bevilget. Der henvises til sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1982 om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Underretning om tjenestemandspension 154. Af hensyn til samordningen mellem social pension og tjenestemandspension skal det sociale udvalg give underretning om udbetaling af førtidspension til myndigheder, der udbetaler tjenestemandspension, i tilfælde, hvor pensionisten eller dennes ægtefælle modtager eller har ret til tjenestemandspension eller tjenestemandspensionslignende ydelser. Underretning skal også gives om indtægtsregulering af grundbeløb til folkepensionister i alderen 67-70 år.

Underretningspligten er løbende og gælder også, når der indtræder ændringer i størrelsen af den udbetalte pension. Som bilag 5 til denne vejledning er optrykt en fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger m.v.

Administration af pension 155. Det sociale udvalg bestemmer, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis pensionisten skønnes ude af stand til selv at administrere pensionen. Udvalget kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres, se pensionslovens § 36.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at pensionisten f.eks. har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Når administration er besluttet, kan den månedlige pension f.eks. administreres således, at udvalget sørger for betaling af rimelige faste udgifter og overlader pensionisten mindre beløb til personlige fornødenheder med kortere mellemrum. Pensionen kan f.eks. også indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger.

Da pensionens formål er forsørgelse, bør der ikke tilstræbes nogen opsparing udover, hvad der følger af almindelig budgetlægning. Der skal føres regnskab med pensionen.

Når et større beløb udbetales, f.eks. i forbindelse med pensionstilkendelsen, kan beløbet indsættes på en konto i et pengeinstitut i pensionistens navn under Sparekasse- og Banktilsynet. Kontoen forsynes med en påtegning om, at der ikke kan hæves på kontoen uden samtykke fra udvalget.

Det sociale udvalg bør ikke uden et retsgyldigt samtykke fra pensionisten overlade administrationen af et bestemt beløb til en privatperson - der i virkeligheden må sidestilles med en værge - uden at myndighedslovens regler herom har været anvendt.

Hvis det sociale udvalg med pensionistens samtykke overlader administrationen til en privatperson, f.eks. pensionistens ægtefælle, forældre eller andre pårørende, bør pensionen ikke indsættes på administratorens konto uden begrænsninger og uden regnskabspligt.

Udbetaling af pension i udlandet 156. Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, jfr. vejledningens afsnit I pkt. 20. Se også pkt. 19 om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet.

For pensionister med bopæl i udlandet skal social- og sundhedsforvaltningen med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionisten i udlandet til bevidnelse af pensionistens adresse og af, at pensionisten stadig er i live.

Herudover skal social- og sundhedsforvaltningen f.eks. een gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælleindkomst, hvis det har betydning for størrelsen af den udbetalte pension.

Det er social- og sundhedsforvaltningen, som skal opgøre socialindkomsten for en pensionist, der på grund af ophold i udlandet ikke er skattepligtig her i landet, jfr. § 1, stk. 3, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 547 af 5. december 1980 vedrørende socialindkomsten.

Med hensyn til opgørelsen af socialindkomsten i disse tilfælde henvises der til socialministeriets bekendtgørelse nr. 449 af 15. oktober 1980 om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt samt til socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst, pkt. 6.

Som eksempel på, hvorledes leveattest og erklæring om indtægtskontrol kan udformes, henvises der til blanketter, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. KLJ. 16.16.070 og 16.16.071.

Kapitel XIII ndring af pension

Kapitel XIV Personligt tillæg

Kapitel XV Klageadgang

Kapitel XVI Administration

Vejledning om social pension

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afsnit I Vejledning om almindelige betingelser for ret til pension

1 Indledning Kapitel I Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele 2-3 Lovens pensionstyper 4 Personligt tillæg 5 Bistands- og plejetillæg 6 Invaliditetsydelse Kapitel II Aldersbetingelser 7-8 Aldersbetingelser for ret til folkepension og førtidspension Kapitel III Indfødsret 9 Dansk indfødsret 10-17 Udlændinges ret til pension 10 Udlændinge med 10 års bopæl 11 Flygtninge 12 Diplomater m.v. 13 Personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 14-15 Personkredsen efter forordningen 16 Beskæftigelseskravet for arbejdstager og selvstændige erhvervsdrivende 17 Personer omfattet af overenskomster med andre lande. (Oversigt over indgåede overenskomster) Kapitel IV Bopæl 18 Bopæl i Danmark 19 Pension under midlertidigt ophold i udlandet 20 Pension ved fast bopæl i udlandet 21 Oversigt over hvilke ydelser, der udbetales i udlandet 22 Færøerne og Grønland Kapitel V Mindste bopælstid 23 Pensionslovens § 4 24 Forholdet til EF-reglerne 25 Forholdet til overenskomster Kapitel VI Optjeningsprincippet 26-27 Folkepension 28 Ved overgang fra førtidspension til folkepension 29 Førtidspension 30 Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark 31 Flygtninge 32 EF-Grænsearbejdere m.v. Kapitel VII Ret ifølge overgangsbestemmelser 33 Afløsningsbeløb 34 Personer der har ret til pension 1/10-1984 35 Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret, (pensionslovens § 67) 36 10-års reglen (pensionsloven § 68) 37 Enkepension, folkepension på afdød ægtefælles bopælstid og hustru- og ægteskabstillæg 38 Enlige 62-årige kvinder 39-42 Hustrutillæg, efterlevelsespension og ægteskabstillæg 43-44 Ventetillæg 45 Venteydelse 46 Alderstillæg 47 Invaliditetstillæg 48 Husligt bistandstillæg 49 Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene 50 Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid 51 Reglen i § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 52 Fravigelse af pensionslovens § 3, stk. 5 Afsnit II Vejledning om tilkendelse og ændring af førtidspension og invaliditetsydelse Kapitel VIII Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse 53 Oversigt over pensionsformer 54 Bedømmelse af helbred 54-60 BEDØMMELSE I PENSIONSSAGER 55 Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurderingen af erhvervsevnen 56-59 Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt 57 Alder 58 Tilknytning til arbejdsmarkedet 59 Beskæftigelsesmuligheder 60 Mulighed for forbedring af erhvervsevnen 61-68 BEDØMMELSESGRUNDLAG FOR GIFTE 62-65 Former for bedømmelsesgrundlag 62 Fuldt erhverv 63 Supplerende erhverv 64 Arbejde i eget hjem 65 Social indikation for supplerende erhverv 66-68 Valg af bedømmelsesgrundlag 66 Arbejdsperiode 67 Timetal 68 Indtægt 69 Bedømmelsesgrundlag ved fast samliv 70-75 ØKONOMISKE FORHOLD 71-72 Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen 73-75 Bedømmelse af økonomiske forhold i øvrigt 76-89 BETINGELSER FOR DE ENKELTE PENSIONSFORMER 76 Højeste førtidspension efter § 14, stk. 1 77-78 Mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2 79 Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1 80 Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2 81 Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3 82-84 Invaliditetsydelse 85 Invaliditetsydelse til døve 86 Bistands- og plejetillæg 87-88 Bistandstillæg 89 Plejetillæg 90 Forholdet til efterlønsordningen Kapitel IX ndring af tilkendt pension og regler om hvilende pension 91-100 NDRING AF TILKENDT PENSION 92-95 Beslutning om genoptagelse 92-93 Det sociale udvalg 94 Revaliderings- og pensionsnævnet 95 Pensionistens adgang til selv at rejse sag 96 ndring eller bortfald efter det 60. år 97 ndring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2 98 ndring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 99 ndring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse 100 Tidspunkt for ændring og bortfald 101 Hvilende pension Afsnit III Vejledning om ansøgning, beregning og udbetaling m.v. af pension Kapitel X Ansøgning og sagsbehandling 102 Indgivelse af ansøgning 103-106 Sagsbehandling 107 Vejledning af ansøgeren 108 Indhentelse af oplysninger 109-118 Oplysning af sager om førtidspension og invaliditetsydelse Kapitel XI Beregning 119-138 OPGØRELSE AF INDT GTSGRUNDLAGET 120-122 GRUNDBELØB til 67-69-årige 120 Indtægt ved personligt arbejde 121 Afrunding af indtægtsgrundlaget 122 Fradragsbeløb for de 67-69-årige 123-138 GRUNDBELØB TIL PERSONER UNDER 67 ÅR 123 Socialindkomsten som udgangspunkt 124-128 Fradrag i socialindkomsten ved beregning af grundbeløb 124 Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand 125 Sociale pensioner m.v. 126 Ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension 127 Fradragsbeløb for arbejdsindtægt m.v. 128 Fradragsbeløb for pensionsindtægt m.v. 129-134 Tillæg til socialindkomsten 129 Samordningsfradrag i tjenestemandspension 130-134 Fiktiv indtægt ved bortgivelse 135 Nulstilling 136 Formuetillæg efter fradrag for ejerbolig 137 afrunding 138 Generelt fradragsbeløb 139-141 INDT GTSGRUNDLAGET FOR TILL G 139 Invaliditetstillæg 140 Pensions-, ægteskabs- og hustrutillæg 141 Fradragsbeløb for pensionstillæg 142-148 NEDS TTELSE AF PENSION (INDT GTSREGULERING) M.V. 142 Grundbeløb 143 Invaliditetstillæg 144 Pensionstillæg 145 gteskabs- og hustrutillæg 146 Delpension 147 Afrunding af den beregnede pension 148 Minimumsbeløb for udbetalt pension 149 fradrag i pension for erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven 150 DEN FØRSTE PENSIONSBEREGNING Kapitel XII Udbetaling m.v. 151 Udbetalingstidspunkt 152 Udbetalingsmåde 153 Forskud på pension 154 Underretning om tjenestemandspension 155 Administration af pension 156 Udbetaling i udlandet Kapitel XIII ndring af pension 157 Årlig fastsættelse 158-166 Omregning i løbet af året 167 Efterregulering 168-170 Tilbagebetaling 169-170 Tilbagebetaling af personligt tillæg 171 Frakendelse, overflytning og hvilende pension 172 Overgang fra førtidspension til folkepension 173-185 Udbetaling af pension under ophold på institution 186 Bortfald af ikke hævet pension 187 Retsforfølgning og modregning mod krav på pension 188 Forældelse 189 Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død 190 Pension til efterlevende ægtefælle Kapitel XIV Personligt tillæg 191 Generelt om personligt tillæg 192 Rådighedsbeløbet 193 Formue- og indtægtsgrænser 194 Varmehjælp 195 Medicinhjælp 196 Bistands-plejeydelse 197 Diætkost Kapitel XV Klageadgang 198 Afgørelser efter loven 199-200 Klage over sagsbehandlingen Kapitel XVI Administration 201 Det sociale udvalg 202 Social- og sundhedsforvaltningen 203-204 Bopælskommuneforpligtelse 205 Flytning 206-211 Den regionale organisation 206 Socialcentrene 207-211 Revaliderings- og pensionsnævnene 212 Den centrale organisation

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension (* 2)

Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension (* 2)

Bilag 3 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 5. september 1984 om ansøgning og udbetaling af social pension (* 2)

Bilag 4 Sikringsstyrelsens cirkulære af 5. september 1984 om social pension (* 2)

Bilag 5 Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger m.v.

Afsnit I

Vejledning om almindelige betingelser for ret til pension

Indledning

1. Ved lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension er der foretaget en sammenskrivning af lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v.

Ved udformningen af pensionsloven har der først og fremmest været tale om en teknisk sammenskrivning, således, at indholdet i de tidligere loves principper i videst mulig udstrækning er uændret.

Selv om en række bestemmelser er videreført fra den hidtidige lovgivning, er der i pensionsloven tilstræbt en sproglig forenkling og modernisering. Når der er anvendt andre ord er dette således ikke nødvendigvis udtryk for, at der er sket en ændring af den hidtidige regel.

I forbindelse med sammenskrivningen er der foretaget justeringer og forenklinger, bl.a. i opbygning af de bestemmelser, der beskriver pensionssystemet. Derudover indeholder loven ændrede regler for indfødsret, bopæl og optjening og gennemførelse af ensartede regler for pensionsinddragelse inden for det psykiatriske og somatiske sygehusvæsen.

Tidligere bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger på pensionsområdet erstattes af socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension, sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 5. september 1984 om ansøgning og udbetaling m.v. af social pension, sikringsstyrelsens cirkulære af 5. september 1984 om social pension og sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension.

Socialministeriet har i bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension efter § 64 i pensionsloven fastsat, hvilke forskrifter udstedt efter tidligere love, der forbliver i kraft efter 1. oktober 1984, se vejledningens afsnit I, pkt. 17 og § 31 i sikringsstyrelsens cirkulære.

Efter § 49, stk. 1 i lov om social pension bekendtgør chefen for sikringsstyrelsen 2 gange om året de regulerede beløb, der har gyldighed fra 1. april og 1. oktober. Denne bekendtgørelse sker i form af en bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse. I denne tabelbekendtgørelse vil der som bilag blive optaget en ajourført fortegnelse over de gældende administrative forskrifter.

Vejledningen består af tre hovedafsnit.

I afsnit I beskrives pensionsbegrebet, pensionens bestanddele og betingelserne om alder, indfødsret, bopæl og optjening. Sidst i afsnittet gives der en beskrivelse af i hvilke tilfælde, der er ret til pension efter overgangsbestemmelser.

I afsnit II beskrives de regler, der gælder for tilkendelse, ændring og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse.

I afsnit III omtales reglerne for ansøgning, beregning og udbetaling af pension.

I vejledningen er der henvisninger til lov om social pension, socialministeriets og sikringsstyrelsens bekendtgørelse og til sikringsstyrelsens cirkulære.

For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om social pension anvendes »pensionsloven«, og »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 og til sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 5. september 1984 skrives der henholdsvis bekg. (SM) og bekg. (SIS). Ved henvisning til sikringsstyrelsens cirkulære af 5. september 1984 skrives »cirk.«.

(* 1) Udbetales først fra 1. januar 1985.