Cirkulære om udskrivningsreglerne for 1985
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
Regulerede beløbsgrænser for 1985 (1984-beløb er anført i parentes)
Reguleringstal 1984: 124,1
Reguleringstal 1985: 126,6
1985 1984 Grundbeløb kr. kr. kr. a. 1. trin i statsskatteskalaen.... 111.300 (108.200) 84.700 2. trin i statsskatteskalaen....... 71.300 (70.800) 59.400 3. trin starter ved................ 182.600 (179.000) b. Almindeligt personfradrag ved beregning af statsindkomstskat og sociale bidrag............... 22.700 (22.200) 17.900 Almindeligt personfradrag ved beregning af kommunale skatter og kirkelige afgifter........... 20.300 (19.900) 16.000 Personfradrag for gifte, samlevende pensionister......... 24.000 (22.600) Personfradrag for enlige pensionister.................... 43.900 (41.400) c. Bundgrænse for formuebeskatning (udskrivningslovens § 10, stk. 3)................... 1.229.200 (1.204.900) 970.900 d. Grænse for overførsel til medarbejdende ægtefælle (kildeskattelovens § 37A)....... 112.700 (110.500) 89.000 e. Grænse for nedslag for renteindtægter (lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.)............ 64.000 (62.700) 50.500 f. Grænse for privatforbruget (ligningslovens § 28, stk. 4)... 116.900 (114.600) 92.300 g. Grænse for arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. (pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2)................... 79.000 (77.500) 62.400 h. Grænse for progression vedr. lejeværdi (ligningslovens § 15G) 818.300 (802.100) 646.300 i. Beløbsgrænserne efter sømandsskatteskalaen: 1. trin......................... 11.140 (10.820) 8.470 2. trin......................... 7.140 (7.080) 5.940 3. trin starter ved............. 18.280 (17.900) Almindeligt personfradrag efter sømandsskattelovens § 7, stk. 5. 2.140 (2.090) 1.690 Personfradrag for gifte, sømandsbeskattede pensionister.. 2.400 (2.260) Personfradrag for enlige, sømandsbeskattede pensionister.. 4.390 (4.140) j. Beløbsgrænsen efter sømandsskattelovens § 28, stk. 2 (afregning med kommunerne)...... 36.400 (35.700) 28.700 k. Maksimalt fradrag for ejerboligandel ved avancebeskatning ved salg af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 3).................... 467.600 (458.400) 369.300 l. Afgiftsbeløb for bindende forhåndsbesked.................. 1.100 (1.000) 800 m. Bundfradrag efter lov om totalisatorspil: Travløb......................... 14.000 (13.700) 11.000 Galopløb på Klampenborg Væddeløbsbane................... 46.800 (45.800) 36.900 Travløb og galopløb på travbane. 2.300 (2.300) 1.800 Kapflyvninger med brevduer...... 3.500 (3.500) 2.750 Cykelvæddeløb................... 7.000 (6.900) 5.500 1985/86 1984/85 Grundbeløb kr. kr. kr. n. Beløbsgrænser vedrørende fordeling af kommunal andel af selskabsskat: Lov om kommunal indkomstskat § 10, stk. 3.................... 51.000 (50.000) 40.000 Lov om kommunal indkomstskat § 11, stk. 4.................... 6.000 (5.000) 4.000
Cirkulære om udskrivningsreglerne for 1985
Ved lov nr. 232 af 23. maj 1984 er der fastsat regler vedrørende skatteudskrivningen for 1985. Om de gennemførte bestemmelser bemærkes
Udskrivningsprocenten
1. Udskrivningsprocenten for statsindkomstskatten er for kalenderåret 1985 fastsat til 90, hvilket svarer til udskrivningsprocenten for 1984.
Reguleringstallet
2. Ved lov nr. 500 af 28. oktober 1983 skete en ændring af udskrivningslovens § 4, der er reguleringsbestemmelse for en række beløbsstørrelser i skattelovgivningen, således at reguleringen nu sker på grundlag af et reguleringstal. Om den ændrede reguleringsmekanisme henvises til skattedepartementets cirkulære af 5. januar 1984 om udskrivningsreglerne for 1984.
Ved lov nr. 232 af 23. maj 1984 er reguleringstallet for kalenderåret 1985 fastsat til 126,6. Beløbsgrænserne for 1985 fremkommer derfor ved at forhøje de fastsatte grundbeløb med 26,6 pct. og ved at afrunde de herved fremkomne beløb opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Dog gælder for 1985 særlige regler for pensionisternes personfradrag, jfr. nedenfor punkt 9 og 13.
I bilaget til dette cirkulære er optrykt en oversigt over 1984- og 1985-beløbene for de beløb i skattelovgivningen, der reguleres efter udskrivningslovens § 4.
Nye grundbeløb
3. Ved lov nr. 232 af 23. maj 1984 er der fastsat nye grundbeløb for
a) det almindelige personfradrag ved beregningen af statsindkomstskatten, folkepensionsbidraget og bidraget til dagpengefonden (kildeskattelovens § 37, stk. 1) og
b) det almindelige personfradrag for sømandsbeskattede (sømandsskattelovens § 7, stk. 5).
Grundbeløbet for det almindelige personfradrag ved beregningen af statsindkomstskatten m.v. er fra og med 1985 ændret fra 16.900 kr. til 17.900 kr., og grundbeløbet for det almindelige personfradrag for sømandsbeskattede er ændret fra 1.640 kr. til 1.690 kr.
Skalatrin
4. Grundbeløbsskalaen i udskrivningslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med den fastsatte udskrivningsprocent på 90, det fastsatte reguleringstal på 126,6 samt den ekstraordinære forlængelse af 1. trin på statsskatteskalaen med 1.000 kr. i hvert af årene 1982-85, som blev indført ved lov nr. 513 af 16. oktober 1981, medfører for 1985 udskrivning af statsindkomstskat efter følgende skala
Af de første 111.300 kr. svares 14,4 pct.
af de næste 71.300 kr. svares 28,8 pct.
af beløb over 182.600 kr. svares 39,6 pct.
Sociale bidrag
5. Folkepensionsbidraget udgør fortsat 3,5 pct. af den skattepligtige indkomst.
Derimod er bidraget til dagpengefonden ved lov nr. 240 af 23. maj 1984 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel forhøjet fra de nuværende 1,85 pct. til 2,0 pct. af den skattepligtige indkomst. Forhøjelsen har virkning fra og med indkomståret 1985.
De sociale bidrag udgør for 1985 således sammenlagt 5,5 pct. af den skattepligtige indkomst.
Personfradrag
6. Grundbeløbet i kildeskattelovens § 37, stk. 1, for det almindelige personfradrag er som nævnt i punkt 3 fra og med indkomståret 1985 fastsat til 17.900 kr. Dette grundbeløb skal reguleres efter udskrivningslovens § 4, og det almindelige personfradrag ved beregning af statsskatten, folkepensionsbidraget og bidraget til dagpengefonden udgør for indkomståret 1985 følgelig 22.700 kr.
7. Grundbeløbet for det almindelige personfradrag ved beregningen af kommunal- og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter udgør fortsat 16.000 kr. Reguleret efter udskrivningslovens § 4 udgør dette personfradrag for indkomståret 1985 derfor 20.300 kr.
8. Ved udfærdigelsen af skattekort og skattebilletter for indkomstårene 1983 og 1984 er anvendt et fælles almindeligt personfradrag ved beregningen af den foreløbige skat til stat og kommune. Denne fremgangsmåde vil ikke blive anvendt for indkomståret 1985. For dette indkomstår skal de ovenfor nævnte faktiske almindelige personfradrag også anvendes ved beregningen af den foreløbige skat.
9. Reguleringen i medfør af udskrivningslovens § 4 af personfradragene for pensionister, jfr. kildeskattelovens § 37, stk. 5, er suspenderet for indkomståret 1985. I stedet er personfradraget for dette indkomstår for gifte, samlevende pensionister fastsat til 24.000 kr. pr. pensionist, og personfradraget for enlige pensionister er fastsat til 43.900 kr. Disse personfradrag anvendes ved beregningen af skat både til stat og kommune.
Skatteloft
10. Ved lov nr. 232 af 23. maj 1984 er det fastsat, at den i udskrivningslovens § 3, stk. 5, fastsatte procentsats vedrørende det såkaldte "skrå" skatteloft for indkomståret 1985 skal udgøre 73. Dette svarer til den procentsats, der er gældende for indkomståret 1984 for dette skatteloft, jfr. skattedepartementets cirkulære af 5. januar 1984.
Skatteloftsreglen i § 3, stk. 5, vil i 1985 have betydning i de kommuner, hvor den samlede udskrivningsprocent til primær- og amtskommune udgør 28,0 eller derover.
Der er ikke ved den omhandlede lov sket ændringer af skatteloftsreglen i udskrivningslovens § 5. Procentsatsen i denne bestemmelse udgør fortsat 78.
Sømandsskatten
11. For lønningsåret 1985 udskrives sømandsskatten efter følgende skala (indkomstbeløb pr. måned)
Af de første 11.140 kr. svares 42 pct.
af de næste 7.140 kr. svares 61 pct.
af beløb over 18.280 kr. svares 68 pct.
12. Grundbeløbet for det almindelige personfradrag for sømandsbeskattede er som nævnt i punkt 3 ændret til 1.690 kr. Dette grundbeløb skal reguleres efter udskrivningslovens § 4, hvilket for 1985 medfører et beløb på 2.140 kr.
13. Reguleringen i medfør af udskrivningslovens § 4 af personfradragene for sømandsbeskattede pensionister er suspenderet for lønningsåret 1985. I stedet er personfradraget for dette lønningsår for gifte, samlevende pensionister fastsat til 2.400 kr. pr. måned, og personfradraget for enlige pensionister er fastsat til 4.390 kr. pr. måned.
Oversigt over regulerede beløbsgrænser
14. I bilaget til dette cirkulære er optrykt en samlet oversigt over 1984- og 1985-beløbene for de beløb i skattelovgivningen, der reguleres efter udskrivningslovens § 4.
Der findes i skattelovgivningen fortsat beløbsgrænser, for hvilke der finder pristalsregulering sted. Det drejer sig om beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver (afskrivningslovens § 3, stk. 2) - og dermed beløbsgrænsen i etableringskontolovens § 7, stk. 3 og investeringsfondslovens § 3, stk. 2 - samt etableringskontolovens beløbsgrænse for etablering af selvstændig virksomhed (etableringskontolovens § 5, stk. 2). Disse beløbsgrænser reguleres på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive grænserne for 1985.
Skattedepartementet, den 11. juli 1984
Gudmund Jensen
/ Hans Refslund
Ingen