Vejledning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 373 af 6. juli 1984 om arbejdstilbud til ledige, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 22. juni 1984.

Vejledning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 373 af 6. juli 1984 om arbejdstilbud til ledige, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 22. juni 1984.

ad § 2, stk. 1

I god til før retten til dagpenge ophører efter §§ 55 og 72

Arbejdstilbud skal ikke gives til personer, der falder for det skærpede arbejdskrav (130/87 dages reglen), jfr. arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

ad § 2, stk. 2

Over 60-årige

Se AF-cirkulære nr. 305 af 23. november 1978 om fordeling af overskydende arbejdstilbud til langtidsledige over 60 år.

ad § 2, stk. 4

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem over 25 år har haft 8 timers arbejde om ugen i de sidste 3 år og oppebåret supplerende dagpenge. Medlemmet vil ikke miste retten til dagpenge efter § 55 i arbejdsløshedsloven. Beskæftigelsens ringe omfang gør dog, at medlemmet opfylder ledighedskriterierne efter bekendtgørlsens § 12. Den pågældende har derfor krav på et arbejdstilbud. Kan der ikke tilbydes et arbejde svarende til den resterende arbejdstid, jfr. vejledningen til § 5, stk. 5, skal der tilbydes et fuldtidsarbejde. Afslår en langtidsledig et sådant arbejdstilbud, og mister vedkommende siden sit arbejde, regnes ledighed fra det tidspunkt, den pågældende afslog arbejdstilbuddet, jfr. princippet i § 3.

ad § 3

For de medlemmer, der opnår 1040/680 timers arbejde inden ophøret af arbejdstilbuddet - eventuelt ved hjælp af en arbejdsperiode forud for arbejdstilbuddet - vil falddatoen efter henholdsvis § 55 og § 72 i arbejdsløshedsloven forrykkes så langt, at ledighedskriterierne efter bekendtgørelsens § 12 på ny kan opfyldes uden yderligere arbejde. Medlemmet har herefter krav på et nyt arbejdstilbud.

Opnår medlemmet ikke 1040/680 timers arbejde inden ophøret af arbejdstilbuddet, vil reglen i § 3 ofte medføre, at medlemmet må skaffe sig yderligere arbejde efter arbejdstilbuddets ophør for eventuelt senere at have krav på et nyt arbejdstilbud. Krav på et sådant nyt arbejdstilbud opnås først, når pågældende på ny har haft den nødvendige dagpengeberettigede ledighed, jfr. § 12.

Medlemmer under 25 år, der har fået et arbejdstilbud efter 12 måneders ledighed inden for de seneste 15 måneder, vil opfylde ledighedskriteriet på ny uden yderligere arbejde - uanset hvor lang tid arbejdstilbuddet har varet. Medlemmet har herefter krav på et nyt arbejdstilbud.

ad § 3, stk. 2

Hvis der er tale om dagpengeretlig sanktion i forbindelse med afslag på arbejdstilbud eller ophør fra et arbejdstilbud, beregnes ledighedsperioden først fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten indtræder på ny, jfr. § 12.

ad § 4, stk. 1

Rådighed

Er den langtidsledige ikke til rådighed f.eks. p.g.a. børnepasningsproblemer eller fordi medlemmet er i en uddannelsessituation, bortfalder krav om arbejdstilbud. Bliver pågældende igen til rådighed, kan der gives et arbejdstilbud - også selvom den pågældende eventulet allerede har mistet dagpengeretten. De nævnte eksempler gælder, uanset om de skal betragtes som »død periode« i forhold til arbejdsløshedslovens §§ 55 og 72.

ad § 4, stk. 2

Medlemmer, hvis krav er afhængige af ledighedsperioder i medlemstiden inden dagpengeretten indtræder, jfr. § 12, stk. 4, skal over for kassen kunne dokumentere at have været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende i disse ledighedsperioder.

ad § 4, stk. 3

Meddelelse

Der henvises til løbende AF-cirkulærer herom.

ad § 5, stk. 1

En almindelig arbejdsplads

I tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om et arbejdstilbud opfylder kravet om arbejde på en almindelig arbejdsplads, bør et sådant arbejdstilbud i princippet ligestilles med arbejde på en almindelig arbejdsplads, hvis den langtidsledige samtykker. Dette gælder f.eks. arbejde i hjemmet som godkendt dagplejemor, jfr. AF-cirkulære nr. 116/80, AK-cirkulære nr. 34/80 af 15. juli 1980.

Arbejde i ægtefælles eller samlevers virksomhed kan ikke betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedslovens forstand, jfr. arbejdsdirektoratets rundskrivelse af 23. april 1982.

Uenighed om, hvilken kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde der skal anvendes, og om hvad der er sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, afgøres ved forhandling mellem de involverede parter og organisationer. Kan der ikke opnås enighed, kan det aftales, at spørgsmålet afgøres ved voldgift. I øvrigt afgøres sådanne sager i mangel af andre muligheder af de almindelige domstole.

ad § 5, stk. 3

For at sikre deltids- og heltidsforsikrede med særlig kort arbejdstid tilsvarende mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal disse ved arbejdstilbud i den offentlige sektor have en genoptræningsperiode, jfr. bilag 1.

ad § 5, stk. 4

1) Fuldtidsforsikret/deltidsforsikret

En hidtil forsikret kan kræve et arbejdstilbud som deltidsforsikret og vice versa, hvis de almindelige betingelser for ændring i forsikringsstatus er opfyldt.

2) Ændring af forsikringsstatus i arbejdstilbudsperioden

Et fuldtidsforsikret medlem kan under afvikling af et genoptræningsjob på fuld tid gå på deltid - såfremt arbejdsgiveren er indforstået - og samtidig begære sig deltidsforsikret, hvis de almindelige betingelser for ændring i forsikringsstatus er opfyldt.

Det sammen gælder for deltidsarbejdende, der ønsker at gå på fuld tid og begærer sig fuldtidsforsikrede. Arbejde i genoptræningsperioden regnes som almindeligt arbejde.

ad § 5, stk. 5 og 6

Sammensat arbejdstilbud

Med den langtidslediges accept kan genoptræningsperioden sammensættes af flere kortere perioder, f.eks. vikariater i forbindelse med barselsorlov, længere tids sygdom, studieophold og lignende.

Den langtidsledige skal på forhånd have oplysning om ansættelsesperiodens længde, og hvis det er muligt om efterfølgende ansættelsessteder og -perioder. Er der tale om flere perioder inden for samme ansættelsesmyndighed, skal der oplyses om disses længde og ansættelsessteder, inden ansættelsen sker.

Hvis et af arbejdstilbuddene er af over 3 måneders varighed, vil der normalt kun kunne blive tale om 2 arbejdstilbud. Hvor arbejdet er af en sådan karakter, at genoptræningssigtet kan opnås, kan den enkelte ansættelsesperiode dog være mindre end 3 måneder. Den enkelte ansættelsesperiode kan aldrig være mindre end 2 måneder.

Arbejdstilbud i flere kortere perioder kan gives i såvel den offentlige som i den private sektor, ligesom der kan gives arbejdstilbud ved kombination af perioder med offentlig og privat ansættelse.

Forudsat, at alle parter er indforstående, kan en deltidsarbejdende fuldtidsforsikret tilbydes et deltidsjob, således at dette sammenlagt med det hidtidige deltidsarbejde opfylder de timemæssige krav til heltidsarbejde.

Den langtidsledige har altid ret til en sammenhængende genoptræningsperiode. Den pågældende har også krav på supplerende arbejdstilbud efter reglerne i § 17.

ad § 6

Reglen i § 6 regulerer arbejdstilbudsperiodens længde ved kombination af offentlige og privat ansættelse

ad §§ 7 og 8

1) Ved placeringen af ledige, der modtager arbejdstilbud i kommuner, amtskommuner og staten, bør man lokalt indgå aftaler om, hvorledes de forskellige arbejdstilbud fra disse myndigheder fordeles. F.eks. kan der oprettes regionale udvalg, der forestår fordelingen af arbejdstilbuddene fra de offentlige myndigheder mellem de langtidsledige, således at der kan tages størst muligt hensyn til den enkeltes særlige kvalifikationer.

2) Offentlig eller offentligt støttet virksomhed

Kommuners og amtskommuners skøn af, om en virksomhed er offentligt støttet, har vide rammer i det konkrete tilfælde ved anbringelse af langtidsledige med løn betalt af bopælskommunen. Det afgørende vil være, at det forhold, at kommunen betaler lønnen, ikke er konkurrenceforvridende. Museer, sportsklubber, teatre og oplysningsforbund kan være eksempler på offentlige eller offentligt støttede virksomheder.

3) Koncessioneret selskab

Et koncessioneret selskab er ikke en offentlig eller offentligt støttet virksomhed alene på grund af koncessionen.

ad § 8, stk. 2

I 1984 skal staten ansætte 10 pct. at de langtidsledige i hver amtskommune og finansiere disses lønninger. Procentsatsen på 10 pct. eller derover fastsættes på finansloven for det pågældende år.

ad § 8, stk. 3

Fremskaffelse af arbejdstilbud blandt andet ved flytning

Ved »skal« forstås det tidspunkt, hvor arbejdstilbud normalt skal gives, jfr. § 12, stk. 1 og 2.

Reglen gør det klart, hvilken kommune der skal forberede sig på at skaffe job. I det tilfælde, hvor det ikke har været muligt at give arbejdstilbud rettidigt, og den langtidsledige når at flytte til anden kommune, inden et konkret arbejdstilbud er afgivet, er det tilflytningskommunen, der skal afgive arbejdstilbud.

ad § 8, stk. 6 og 7

Arbejdsformidlingen skal i alle tilfælde underrette amtskommunen senest 1 måned før falddato, selv om arbejdsformidlingen formoder, at pågældende ledige vil blive placeret kommunalt.

Hvis indberetning til arbejdsformidlingen er sket senere end 1 måned før falddato (eller efter falddato) bør såvel amtskommunen som kommunen underrettes straks, jfr. arbejdsdirektoratets rundskrivelse af 20. februar 1984.

ad § 10, stk. 1

Flytning

Hvis en langtidsledig uden at opgive sit arbejdstilbud flytter til en anden kommune end den, der har givet arbejdstilbud, skal fraflytningskommunen stadig betale lønudgiften.

Hvis en langtidsledig flytter til anden kommune og der - efter bekendtgørelsens § 17 - skal gives et nyt arbejdstilbud skal tilflytningskommuen betale lønudgiften til det nye job. Dette gælder i alle tilfælde, uanset om flytningen sker

a) inden den langtidsledige er begyndt på det nye job, som fraflytningskommunen har tilbudt,

b) efter at dagpengeretten er ophørt efter arbejdsløshedslovens §§ 55 og 72, uden at den langtidsledige har fået noget arbejdstilbud, eller

c) efter at den langtidsledige er begyndt på det job, der blev tilbudt af fraflytningskommunen.

ad § 10, stk. 2

Institutioner, der fra staten får refunderet mindst 75 pct. af driftsudgifterne, betragtes i denne sammenhæng som en statsinstitution uanset ejerforhold i øvrigt.

ad § 11, stk. 2, 3, 4 og 5

1) Omskoling

En virksomhed kan godt modtage støtte til ansættelse af en langtidsledig - uanset denne forud for genoptræningsperioden har været beskæftiget i virksomheden med støtte til omskoling, idet omskolingen må betragtes som en sammenhængende uddannelse, der ved det konkrete arbejdstilbud er nødvendig.

2) Lærlinge over 18 år (voksenlærlinge)

En langtidsledig kan godt ansættes som voksenlærling med støtte.

3) Danskundervisning af langtidsledige gæstearbejdere

Danskundervisning af langtidsledige gæstearbejdere, der skal have et arbejdstilbud af kommunen eller amtskommunen, bør som hovedregel lægges før selve arbejdstilbudsperioden, jfr. dog 4).

Se i øvrigt AF-cirkulære nr. 220/79 af 7. september 1979 om oplysning til ledige gæstearbejdere om mulighederne for at deltage i kurser i dansk sprog og danske samfundsforhold.

4) Undervisning under genoptræningsperioden

Med henblik på at skabe bedre betingelser for, at adgangen til undervisning udnyttes ved ansættelse i den private sektor, er der givet mulighed for at lade op til 2 måneders undervisning indgå i genoptræningsperioden. En periode på 2 måneder svarer til ikke over 9 uger. De 9 uger behøver ikke være en sammenhængende periode.

Undervisningen skal sigte mod at forbedre den langtidslediges beskæftigelsessituation. Undervisningsaktiviteterne bør så vidt muligt være kompetencegivende eller arbejdsrelevante. Der vil dog også kunne indgå undervisning af mere almen karakter, der i bredere forstand kan øge de pågældendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiveren skal i forbindelse med den langtidslediges tilmelding til uddannelsesstedet give dette besked om, at den uddannelsessøgende er langtidsledig og derfor ikke skal have udbetalt særlig uddannelsesgodtgørelse.

Deltagelse i uddannelse i henhold til § 18 kan dog ske med kursusgodtgørelse, se vejledning til § 18 i.

Hvis aflønningsforpligtelsen i undervisningsperioden overgår fra den private arbejdsgiver til det offentlige, er den private arbejdsgiver dog fortsat den egentlige arbejdsgiver, f.eks. med hensyn til opsigelser.

Danskundervisning af gæstearbejdere kan som hidtil indgå i genoptræningsperioden med op til 3 måneder, stadig forudsat, at der betales løn i uddannelsesperioden.

Undervisningsperioden med udbetalt løn medregnes som arbejde, jfr. arbejdsløshedslovens § 55.

5)Særlig undervisning

Undervisningsforslag, der ligger ud over de i stk. 4 nævnte, bør af arbejdsmarkedsnævnet i tvivlstilfælde forelægges den pågældende centrale undervisningsmyndighed til udtalelse. Normalt vil genoptræningsperioden ikke kunne bruges til at gennemføre en påbegyndt kompetencegivende uddannelse, men i særlige tilfælde, f.eks. ved virksomhedslukning, vil der ikke være noget i vejen for, at uddannelsen afsluttes i genoptræningsperioden.

ad § 12, stk. 1

Det er dog blevet aftalt med de kommunale organisationer, at der ikke indtil videre skal ske en yderligere fremrykning for medlemmer på 25 år og derover, jfr. skrivelse af 9. juli 1982 fra arbejdsministeriet til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd.

ad § 12, stk. 1 og 2

Strejke og lock-out

Arbejdsstandsninger kan begrunde, at fristerne i stk. 1 og 2 forskydes svarende til arbejdsstandsningens varighed.

ad § 12, stk. 4

Ledighedsperioder uden dagpengeret

Nyindmeldte arbejdsløshedskassemedlemmer kan få ledighed medregnet for det første års medlemsperiode uden dagpengeret, hvis de er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, kan dokumentere dette, og gør kravet gældende. Ligeledes skal ledighedsperioder for medlemmer, der har været omfattet af arbejdsløshedslovens § 43, 1 (under uddannelse eller af anden grund midlertidigt ikke arbejdssøgende) medregnes, hvis den pågældende på ny har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og er dagpengeberettiget. Uddannelsesperioder tælles først som ledighed efter 2 års uddannelse.

ad § 12, stk. 7 og 8

Udskydelse af arbejdstilbud

Formålet med arbejdstilbudsordningen tilsiger, at en normal placering på arbejdsmarkedet uden støtte til enhver tid vil være at foretrække frem for en placering med støtte.

For at fremme dette hovedformål er der i § 12, stk. 7 og 8 givet arbejdsformidlingen en mulighed for, efter den langtidslediges eget ønske at udskyde arbejdstilbuddet, hvis den langtidsledige selv har skaffet sig arbejde. Har den pågældende et konkret tilbud om arbejde på hånden, vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt. Dette gælder, uanset om den langtidsledige har modtaget et arbejdstilbud eller ej. Er den pågældende begyndt på en uddannelse, vil dette kunne begrunde udskydelse af arbejdstilbuddet, som hovedregel i op til 1 år. Arbejdsformidlingen vil i reglen henlægge sagen og meddele arbejdsløshedskassen dette med anmodning om, at medlemmet indberettes påny, hvis pågældende senere skal have et arbejdstilbud, jfr. AF-cirkulære nr. 48/82 af 14. maj 1982, samt AF-cirkulære nr. 76/82 af 17. september 1982.

Udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, har i udlændingeloven fået mulighed for at opholde sig 12 måneder uden for landet. Udskydelse af arbejdstilbud kan her ske i op til 1 år fra aftalens indgåelse. Aftalen indgås mellem den ledige og arbejdsformidlingen og bør foreligge skriftligt med en fastsat slutdato, og den pågældendes arbejdsløshedskasse bør underrettes med kopi af aftalen. Hvis aftalen rækker ud over den lediges tab af dagpengeretten (faldsdatoen) bør arbejdsformidlin~ gen/arbejdsløshedskassen informere om konsekvenserne, jfr. arbejdsdirektoratets skrivelse af 10. februar 1984.

ad § 13, stk. 1

Rimeligt

1) En langtidsledig kan ikke forlange et nyt arbejdstilbud, fordi der efter hans modtagelse at et rimeligt arbejdstilbud viser sig et rimeligere job ledigt.

2) Et beskæftigelsesarbejde efter § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er ikke er rimeligt arbejdstilbud.

3) Arbejde som deltager uden støtte fra undervisningsministeriet i en projektgruppe for færdiguddannede under ledelse af særlige projektledere kan være et rimeligt arbejdstilbud.

4) Beskæftigelse på en jobskabelsesaktivitet kan være et rimeligt arbejdstilbud for langtidsledige, også for ledige på 25 år og derover.

5) Indlagt undervisning indgår i arbejdsmarkedsnævnets vurdering af, om et arbejdstilbud er rimeligt.

6) Arbejdsmarkedsnævnene bør ved vurderingen tage udgangspunkt i de almindelige anvisningsregler.

7) Nedenstående gives eksempler på arbejdstilbud, der antages ikke at være rimelige: a. Medlem af Selvstændige Erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse med skinnebenssår forsøgt placeret som køkkenhjælper på plejehjem. Forelagt arbejdsmarkedsnævnet, som fandt arbejdstilbuddet urimeligt af helbredsmæssige grunde. b. Kvindeligt 57-årigt medelm af Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse placeret ved snerydning. c. Medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse (50-årig tidligere overlærer) placeret på egen tidligere skole som pedelmedhjælper. d. Medlem af Magistrenes Arbejdsløshedskasse placeret ved fremstilling af chokolade. Arbejdet var udelukkende af manuel og rutinepræget karakter. e. Tidligere ledende ingeniør placeret som pedelmedhjælper. Ombudsmanden fandt ikke arbejdstilbuddet rimeligt.

Hidtidigt fagområde

Arbejdstilbuddet skal så vidt muligt gives inden for den private sektor, men skal også være rimeligt i forhold til den langtidslediges arbejdsmæssige forudsætninger. I tilfælde, hvor der faktisk er mulighed for at give et rimeligt tilbud i den private sektor uden for hidtidigt fagområde og et tilbud i den offentlige sektor inden for hidtidigt fagområde, bør tilbuddet inden for det hidtidige fagområde gives. Dette gælder også, hvis valget står mellem et tilbud uden for hidtidigt fagområde i kommunens forvaltning og et tilbud inden for hidtidigt fagområde i amtskommunens eller statens forvaltning.

ad § 14, stk. 1

Et afgivet tilbud

Der skal være afgivet et tilbud, for at en afvisende holdning kan betegnes som et afslag. F.eks. vil et tilbud »inden for den private sektor« ikke være tilstrækkeligt specificeret. Tilbuddet skal i denne forbindelse mindst identificere arbejdsgiver, adresse og arbejdets karakter. Undladelse af at møde på arbejdsformidlingen efter behørig indkaldelse eller afvisning af at indgå i ordningen sidestilles med et afslag.

ad § 14, 2 og § 19

Et arbejdstilbud er ikke anvisning af arbejde. Ved afslag på arbejdstilbud efter § 14 eller supplerende arbejdstilbud efter §§ 17 og 18 kan der derfor ikke anvendes karantæne i henhold til arbejdsløshedslovens § 63, stk. 1, idet denne alene handler om væring mod at overtage anvist arbejde.

Konsekvenserne af den konkrete rådighedsvurdering, som arbejdsløshedskassen efter § 14, stk. 2 og § 19 er pligtig at foretage ved et afslag, kan - afhængigt af de konkrete momenter, som de foreligger oplyst for kassen, jfr. arbejdsløshedslovens § 65 - være følgende

1) Det konstateres, at den pågældende ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt arbejdssøgende, hvorfor der stilles krav om arbejde af passende varighed eller anden dokumentation for, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, forinden dagpenge kan udbetales, jfr. arbejdsløshedslovens § 62.

2) Det må anses for tvivlsomt, om medlemmet fortsat kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet, og der fastsættes derfor i mangel af andre oplysninger en frist på indtil 3 måneder til at opnå arbejde af passende varighed eller give anden dokumentation for, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis ikke dagpengerettten efter en fornyet vurdering skal fortabes.

3) Det anses for muligt, at medlemmet efter det oplyste kan erhverve beskæftigelse eventuelt i forbindelse med omskoling, genoptræning el. lign., således at dagpengeretten bevares.

Afslag fra et medlem på et arbejdstilbud med indlagt undervisning bedømmes efter reglen i § 14, stk. 2. Det skal dog indgå i arbejdsløshedskassens samlede bedømmelse, at afslag på at deltage i et kursus kun kan få dagpengemæssige konsekvenser, hvis deltagelse i kurset er en grundlæggende forudsætning for placering på arbejdsmarkedet.

Disse vurderinger og afgørelser foretages alle af den pågældendes arbejdsløshedskasse.

Der henvises i øvrigt til arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge, og vejledning hertil.

ad § 15

Opsigelse skal ske efter de for arbejdsforholdet gældende overenskomster eller lovgivning. Efter funktionærloven er opsigelsesvarslet efter 6 måneders ansættelse 3 måneder. Ansættelse efter funktionærloven kan dog ske for en bestemt forud angivet og aftalt periode, efter hvis udløb ansættelsen ophører uden varsel. I ansættelsesperioden gælder de almindelige opsigelsesregler, hvis ikke der er aftalt uopsigelighed for det fastsatte tidsrum.

Af standardkontrakten for ansættelse i den private sektor fremgår, at der ikke er tale om en tidsbegrænset aftale, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

ad § 16

Overflytning

Se AF-cirkulære 293/78 og AK-cirkulære 99/78 af 10. november 1978.

ad § 17

1) Flytning

Ophører et arbejdsforhold, fordi den langtidsledige flytter, skal det afgøres ud fra almindelig forsikringspraksis, om flytningen er en årsag, der kan tilregnes den langtidsledige.

2) Arbejdsophør

Ophører et arbejdsforhold skal ophøret meddeles til arbejdsløshedskassen. Afgørelsen om, hvorvidt arbejdsophøret kan tilregnes medlemmet, træffes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler i arbejdsløshedslovens § 63.

Træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, at arbejdsophøret ikke kan tilregnes arbejdstageren, skal arbejdsformidlingen give et nyt arbejdstilbud, uanset at spørgsmålet er indbragt for arbejdsdirektoratet.

Skønner arbejdsformidlingen, at det er åbenbart, at arbejdsophøret ikke kan tilregnes den langtidsledige, kan arbejdsformidlingen give et nyt arbejdstilbud uden at afvente kassens afgørelse.

Varigheden af det samlede arbejdstilbud ved privat og offentlig ansættelse afgøres efter § 6.

3) Dagpenge ved arbejdsophør, der ikke kan tilregnes den langtidsledige

Har medlemmet efter §§ 17 og 18 ret til et supplerende arbejdstilbud, og har medlemmet inden arbejdsophøret hft så meget arbejde, at der nu foreligger 1040 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 680 timer for et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, vil der kunne udbetales dagpenge, indtil det supplerende arbejdstilbud kan tiltrædes.

4) Dagpenge og medlemsskab ved arbejdsophør, der kan tilregnes den langtidsledige

Har medlemmet efter § 17 ikke ret til et supplerende arbejdstilbud, fordi ophøret kan tilregnes arbejdstageren, behandles spørgsmålet om medlemmets dagpenge og medlemsret efter de almindelige regler herom.

5) Hvor der er tale om såvel privat som offentlig ansættelse, afgøres varigheden efter reglerne i § 6.

ad § 17, stk. 2

1) Formålet med bestemmelsen er at tilskynde medlemmerne til at overtage arbejde uden støtte i en privat eller offentlig virksomhed.

Medlemmet vil herefter, hvis arbejdet uden støtte afbrydes uden egen skyld, være berettiget til et supplerende arbejdstilbud for den resterende del at perioden.

2) Afbrydelse vil også kunne ske for at overtage midlertidigt arbejde, f.eks. vikararbejde.

3) Afbrydelse af et arbejde med tilskud for at overtage et andet arbejde med tilskud er ikke omfattet af § 17, stk. 2. Der er dog ikke noget til hinder herfor, hvis arbejdsgiveren, arbejdsformidlingen og medlemmet er enige herom. Ophører dette arbejdsforhold, afgøres det efter § 17, stk. 1, om medlemmet har krav på et nyt arbejdstilbud. Se i øvrigt § 5, stk. 5, og vejledningen hertil.

4) Den samlede længde af genoptræningsperioden og mellemliggende ansættelse uden støtte udgør 9 måneder, hvis der har været eller bliver givet tilbud i den private sektor, og ellers 7 måneder, jfr. dog § 5, stk. 3, og § 6.

1) Forlængelse som følge af afbrydelser i hovedperioden

Skema I --------------------------------------------------------------------- AFBRYDELSE LÆNGDE --------------------------------------------------------------------- A. Ferie .............................................forlænger ikke --------------------------------------------------------------------- B. § 18 a-e a. vejrligsledighed b. midlertidige afskedigelser c. søgne- og helligdage, der ikke tæller som arbejde d. overenskomstmæssige arbejdsstandsninger e. sygdom (andet end f) --------------------------------------------------------------------- C. i alt a-e. Hvis C overstiger 8 uger trækkes det overskydende fra --------------------------------------------------------------------- f. længerevarende sygdom --------------------------------------------------------------------- D. C + f fratræk 4 uger ..................................... - 4 uger --------------------------------------------------------------------- E. forlængelse i alt efter a-f -------------------------------------------------------------------- F. § 18 g-i g. barselsorlov h. tvungen ferie i. afbrydelser efter aftale med arbejdsgiveren --------------------------------------------------------------------- E + F = i alt forlængelse ---------------------------------------------------------------------

Da alle arbejdstilbudsmodtagere i henhold til § 5 får tilbud om arbejde i mindst 4 uger ud over, hvad tilknytning til arbejdsmarkedet nødvendiggør, forlænges der ikke efter § 18 a-e, førend afbrydelserne sammenlagt overstiger 4 uger. Der kan højst forlænges med 4 uger som følge af de i § 18 a-e nævnte grunde.

Ved beregning af forlængelse efter punkt f sammenlægges afbrydelser efter punkt a-e med f, og herfra trækkes 4 uger, Hvis fraværet alene slyldes lægedokumenteret sammenhængelde sygdom i 4 uger eller mere, fratrækkes denne afbrydelse altså 4 uger. Der er ingen øvre grænser for forlængelse på grund af afbrydelse efter f.

4 uger beregnes som 20 arbejdsdage.

Der forlænges altid fuldt ud i tilfælde af barselsorlov, tvungen ferie og ved afbrydelse uden løn efter aftale med arbejdsgiveren og arbejdsformidlingen.

Ferie forlænger aldrig.

Forlængelse kan dog aldrig betyde, at den samlede periode, der tæller som arbejde, overstiger den periode, som skal tilbydes efter § 5.

2) Forlængelse af kontrakt

Forlænges arbejdstilbudsperioden efter § 18, og indgås der ved udløbet af genoptræningsperioden en tidsbegrænset aftale, f.eks. ved at påtegne kontrakten: »forlænges i ... dage«, ophører den forlængede kontrakt uden yderligere opsigelse.

ad § 18 b

Midlertidig afskedigelse

Der henvises til AF-cirkulære nr. 71/82 af 13. september 1982.

ad § 18 e

Sygdom omfatter både sygdom udenfor (dvs. også sygdom, der indtræder i de første 13 uger af ansættelsesperioden) og indenfor arbejdsgiverperioden. Bruges der en feriedag på karensdagen, jfr. sygedagpengeloven, anses det for ferie.

ad § 18 f

Ved sammenhængende sygdom skal også forstås tilbagefald ved samme sygdom. Der kræves også lægedokumentation ved tilbagefald.

Personer med kronisk sygdom vil, hvis de kan få lægedokumentation ved tilbagefald (sammenlagt 4 uger eller mere, blive omfattet af reglen. Disse personer vil også kunne omfattes af § 18 i, hvis de har en § 12-erklæring, der frigør arbejdsgiveren for betaling af løn under sygdom.

ad § 18 g

Barselsorlov omfatter perioder med dagpenge og perioder med løn.

ad § 18 h

I perioder, hvor en virksomhed eller institution holder ferielukket, skal den langtidsledige i det omfang, det efter ferieloven er muligt, holde ferie. En sådan ferie kan dog ikke overstige 5 uger.

Ved en sådan tvungen ferie forlænges arbejdstilbudsperioden med ovennævnte tvungen ferieperiode.

ad § 18 i

1) Ved aftale mellem arbejdsgiveren og den langtidsledige kan det bestemmes, at en periode, hvori der ikke udbetales løn og heller ikke udføres arbejde, skal forlænge genoptræningsperioden tilsvarende. Aftalen skal godkendes af arbejdsformidlingen. Tilfældet kan for eksempel opstå, hvis den pågældende ønsker at deltage i et kursus eller en uddannelse, eller hvis en gæstearbejder ønsker sig fri et par måneder for at rejse hjem til sin familie. En sådan frihedsperiode kan dog ikke benyttes til at påtage sig almindeligt betalt arbejde, for eksempel som sommerferievikar, uden at statsstøtten bortfalder i den resterende del af genoptræningsperioden.

2) Uddannelsesperioder, hvori den langtidsledige ikke modtager løn, kan være omfattet af § 18, pkt. i. I en sådan periode kan kursusgodtgørelse udbetales efter de almindelige regler herom. Der vil typisk være tale om en situation, hvor kurset hovedsageligt er i den ansattes interesse, f.eks. fordi den pågældende under den forudgående ledighedsperiode har tilmeldt sig et efteruddannelseskursus inden for eget fag, har påbegyndt arbejdstilbud inden for andet fagområde og herunder fået tilbudt deltagelse i det ønskede efteruddannelseskursus.

Arbejdsformidlingen må i forbindelse med kursustilmeldingen påtegne ansøgningsblanketten (AR 160 11-78) således, at det fremgår, at der er tale om en godkendt § 18 i-afbrydelse under arbejdstilbudsordningen.

ad § 18, stk. 2

Forlængelse som følge af afbrydelser i en forlængelsesperiode

Skema II --------------------------------------------------------------------- AFBRYDELSE LÆNGDE --------------------------------------------------------------------- A. Ferie .............................................forlænger ikke B. § 18 a-e a. vejrligsledighed b. midlertidige afskedigelser c. søgne- og helligdage, der ikke tæller som arbejde d. overenskomstmæssige arbejdsstandsninger e. sygdom (andet end f) --------------------------------------------------------------------- C. i alt a-e. Hvis afbrydelser efter punkt B (a-e) fra skema I sammen med afbrydelserne efter punkt a-e i skema II overstiger 8 uger, trækkes det overskydende fra de samlede afbrydelser efter a-e i skema II --------------------------------------------------------------------- D. § 18 f-i f. længerevarende sygdom g. barselsorlov h. tvungen ferie i afbrydelser efter aftale med arbejdsgiveren --------------------------------------------------------------------- C + D = samlet forlængelse ---------------------------------------------------------------------

I forlængelsesperioden er adgangen til forlængelse efter punkt a-e begrænset. Når hovedperioden forlænges af disse grunde, er der altid fratrukket 4 uger og derefter forlænget med overskydende dage. I forlængelsesperioden kan der alene forlænges med så mange dage, at der i alt bliver tale om 4 ugers forlængelse.

Hvis f.eks, hovedperioden er forlænget med 2 uger, ser regnestykket således ud

afbrydelse i hovedperioden ................................. 6 uger fradrag .....................................................- 4 uger --------------------------------------------------------------------- forlængelse ................................................ 2 uger ---------------------------------------------------------------------

Der kan herefter i forlængelsesperioden forlænges ved 2 ugers fravær efter punkt a-e.

En forlængelse i forlængelsesperioden af grundene a-e med mere end 4 uger kan dog komme på tale, hvor den oprindelige afbrydelse efter pkt. a-e har været mindre end 4 uger, og der derfor er trukket noget fra den længerevarende sygdom.

Et eksempel herpå kan se således ud

afbrydelse efter pkt. a-e, skema I 3 uger

længerevarende sygdom ....................................... 8 uger der fratrækkes 4 uger .......................................- 4 uger --------------------------------------------------------------------- forlængelse ................................................. 7 uger --------------------------------------------------------------------- afbrydelse efter pkt. a-e, skema II ......................................................... 6 uger afbrydelse sammenlagt efter a-e. 9 uger Den overskydende uge fratrækkes afbrydelse efter pkt. a-e i skema II herefter forlænges ......................................... 5 uger ---------------------------------------------------------------------

Ved sammenhængende sygdom i 4 uger eller mere kan der forlænges fuldt ud i forlængelsesperioden, da de første 4 uger er fratrukket hovedperioden. Afbrydelser i forlængelsesperioden efter punkt g, h og i forlænger fuldt ud.

ad § 20, stk. 1

1)Akkord

Bliver en langtidsledig tilknyttet et arbejdssjak på gruppeakkord, skal genoptræningsydelsen normalt udbetales til sjakket. I andre tilfælde af akkord udbetales støtten på almindelig måde til arbejdsgiveren.

2)Udbetaling af støtte

Se i øvrigt indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. september 1978 med senere ændringer, senest af 8. november 1982, til samtlige kommunalbestyrelser om udbetaling af statsstøtte til kommunerne samt udligning af kommunernes udgifter.

ad § 20, stk. 2

1) Der udbetales støtte for løn udbetalt i arbejdsgiverperioden (13 uger).

2) Der udbetales ikke støtte i forhold til feriegodtgørelse optjent under ansættelsen.

3) Overarbejde

Genoptræningsydelse kan gives for overarbejde, som en langtidsledig har i en bestemt periode, hvis overarbejde inden for branchen er naturligt og sædvanligt, og hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at virksomhedens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

4) Modregning i støtte

Skattemyndighedernes krav på skatterestancer kan i konkurs modregnes i en arbejdsgivers krav på genoptræningsstøtte.

5) Støtten kan ikke overstige den udbetalte løn inklusive kost og logi.

6) Tilskud kan ikke udbetales samtidig til samme personer efter flere beskæftigelsesfremmende tilskudsordninger.

ad § 20, stk. 5 og 6

Støttens størrelse

Der henvises til løbende AF-/AK-cirkulærer.

I 1984 er støtten 40 kr. for medlemmer under 25 år og 35 kr. i timen for medlemmer på 25 år og derover.

Hvis et medlem fylder 25 år i støtteperioden, ændres støtten ikke som følge heraf.

ad § 22, stk. 1

1) Beregning af nettoudvidelse

Se AF-cirkulære nr. 230/78 af 25. september 1978 om beregning af nettoudvidelse.

2) Nye virksomheder

Bestemmelsen er ikke til hinder for ansættelse med støtte i nyetablerede virksomheder under forudsætning af, at der med rimelig sikkerhed kan antages at være tale om merbeskæftigelse i forhold til det antal ansatte, virksomhed ellers ville være blevet etableret med.

3) Hvor arbjeder f.eks. for offentlige myndigheder hidtil til stadighed har været udført af ikke offentlige myndigheder, må arbejdsmarkedsnævnene i særlig grad være opmærksom på, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt.

ad § 22, stk. 2

Der vil som hovedregel ikke kunne ansættes personer med støtte, hvis der er ubesatte normale stillinger på arbejdspladsen. Dette gælder dog ikke skifteledighed og anden kortvarig ledighed.

ad § 22, stk. 3

Bestemmelsen er ikke til hinder for beskæftigelse med genoptræningsydelse ved arbejde, der er omfattet af jobskabelsesordningen.

Arbejdsmarkedsnævnet skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden støtte.

ad § 22, stk. 4

Arbejdsfordelingsordning

En arbejdsfordelingsordning, der er etableret på grund af sygdom og specielle arbejdsforhold, er ikke til hinder for ansættelse af langtidsledige i en afdeling, der ikke er omfattet af arbejdsfordelingsordningen.

ad § 23, stk. 3

Ved opgørelse efter kapitel 5 a om varsling m.v. i arbejdsløshedsloven tælles langtidsledige med støtte dog ikke med i denne forbindelse.

ad § 25, stk. 1

Arbejdsmarkedsnævnet skal påse, om ansøgningen indeholder oplysninger om

- arbejdet på et privat ansættelsesområde er dækket af kollektiv overenskomst.

Dette har blandt andet betydning i forhold til afgørelse af merbeskæftigelsen i § 23, stk. 3. Arbejdsgiverens oplysninger om, hvorvidt arbejdet er dækket af kollektiv overenskomst, må lægges til grund. Kommer der indsigelser, må uenigheden henvises til afgørelse ad fagretlig vej.

- at repræsentanter for de ansatte er blevet orienteret om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen.

- der er enighed om, hvorvidt merbeskæftigelseskravet er opfyldt.

Ved uenighed skal arbejdsmarkedsnævnet henvise ansøgeren til at få spørgsmålet afklaret, jfr. § 23, stk. 2.

Ved ansøgning fra private virksomheder, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter fremgå af ansøgningen, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt. Arbejdsmarkedsnævnet træffer herefter afgørelse, jfr. § 23, stk. 3.

ad § 25, stk. 2

Reglen svarer til den hidtil gældende.

ad § 26, stk. 1

Der kan siges nej til uddannelsesydelsen uden de sædvanlige konsekvenser for afslag. Under uddannelsen står de langtidsledige ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og har derfor ikke pligt til at overtage passende arbejde.

Uddannelsesydelsen kan oppebæres i de første 2 år, hvor den langtidsledige unge har valgt en uddannelse på mere end 2 år.

ad § 26, stk. 2

Når arbejdsformidlingen har sikret sig, at der ikke ønskes en uddannelsesydelse, kan konkret arbejdstilbud gives. Den unge langtidsledige kan ikke herefter længere vælge mellem uddannelsesydelse og arbejdstilbud, ligesom et arbejdstilbud ikke kan afbrydes for at opnå uddannelsesydelsen.

ad § 26, stk. 3

Indberetning fra arbejdsløshedskasserne kan ikke ske før de i direktoratets cirkulærer fastsatte frister, pr. 1 august 1984 efter 9 måneders ledighed.

ad § 27, stk. 1

Det vil være naturligt, at arbejdsløshedskasserne opfylder deres vejledningsforpligtelse i relation til uddannelsesydelsen i forbindelse med § 65-kontrakten eller i forbindelse med underretning af den ledige om indberetning til arbejdstilbud.

ad § 28, stk. 1

Uddannelseslisten indeholder normalt erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst 12 måneders varighed, og der kan kun gives uddannelsesydelse til de uddannelser, der er optaget på denne liste. Der vil således ikke kunne gives støtte til ikke-erhvervsmæssige uddannelser, som f.eks. 9.-10. klasse og hf, og der vil heller ikke kunne gives dispensation fra listen.

Den uddannelsesliste og eventuelle opsamlingslister, der foreligger ved den unge langtidslediges indberetning, vil være gældende for vedkommende. Det vil sige, at en ung langtidsledige i indtil 9 måneder efter indberetningen kan påbegynde en af de på listen optagne uddannelser med ydelsen, også selv om en senere udsendt liste ikke længere indeholder den pågældende uddannelse.

Har den unge langtidsledige inden indberetningen tilmeldt sig en uddannelse, og optages den pågældende på denne, kan ydelsen gives fra indberetningstidspunktet, hvis uddannelsen står på listen ved indberetningen, og hvis uddannelsen ikke er påbegyndt inden indberetning, jfr. vejledningen til § 29, stk. 2 og 3.

ad § 28, stk. 2

Der udarbejdes en liste omhandlende de erhvervsmæssige uddannelser, hvortil der er tilmeldningsfrist den 20. februar, til udsendelse 1. januar. Der udarbejdes en tilsvarende liste omfattende de videregående uddannelser, inklusive de korterevarende videregående uddannelser, med tilmeldningfristen den 1. juli, til udsendelse den 1. maj. Visse ingeniøruddannelser kan påbegyndes 1. februar med tilmeldingsfrist 1. december. For visse ansøgere - dispensater m.fl. - gælder en tilmeldingsfrist pr. 15. marts. Ansøgere, der har erhvervserfaring, der kan være kvalificerende ved optagelse på den ønskede uddannelse, skal have denne godkendt inden 1. juni.

Begge lister vil kunne suppleres med opsamlingslister, som kan angive områder med flere ledige pladser, som ikke tidligere har været optaget på listen. F.eks. vil der, efter at optagelsen på efg er afsluttet, kunne udsendes en opsamlingsliste med tilbud om ledige pladser til ansøgere, der ikke er optaget på den oprindeligt ønskede uddannelse eller skole samt ansøgere, der har søgt optagelse for sent. Opsamlingslisterne vil også kunne stoppe for tilmeldinger til områder, som har været optaget på hovedlisten.

Uddannelseslisten vil omfatte oplysning om uddannelsesområder og/eller konkrete uddannelser, hvortil der kan ydes uddannelsesydelse, uddannelsernes længde samt deres starttidspunkt.

ad § 29, stk 1

De unge langtidsledige skal overfor arbejdsformidlingen skriftligt dokumentere, at de er optaget på en uddannelse.

ad § 29, stk. 2 og 3

Uddannelsesydelsen kan altså ikke udbetales, hvis den unge langtidsledige er optaget og har påbegyndt en uddannelse før indberetning er sket, selv om uddannelsen er på uddannelseslisten ved indberetningen. Tilmelding kan derimod ske før dette tidspunkt.

Den unge ledige aftaler med arbejdsformidlingen hvilke(n) uddannelse, der søges. Meddelelse om manglende optagelse gives først, når der er givet afslag på samtlige søgte uddannelser. En meddelelse om, at man er optaget på venteliste, sidestilles med manglende optagelse, og henvendelse skal ske til arbejdsformidlingen. Den unge kan vælge at blive stående på ventelisten, jfr. fristerne i § 29, stk. 2. De unge langtidsledige har krav på arbejdstilbud efter 12 måneders ledighed, det vil sige, at en uddannelse skal være påbegyndt senest efter 18 måneders ledighed. Det gælder også, hvor der eventuelt i første omgang er givet et afslag på optagelse.

Ved for sen indberetning skal den unge langtidsledige tilsvarende have i alt 9 måneder til at søge optagelse på og begynde en uddannelse med uddannelsesydelse. Fristen bliver dog kortere, hvis der indberettes mindre end 9 måneder før dagpengeretten fortabes, idet uddannelsen aldrig vil kunne påbegyndes efter tab af dagpengeretten.

ad § 30, stk. 2

Hvis den unge dumper, betragtes det som en afbrydelse af uddannelsen, og arbejdsformidlingen skal have meddelelse om, der ønskes arbejdstilbud eller om uddannelsen ønskes fortsat.

Den periode, inden for hvilken der skal dokumenteres 26 ugers arbejde, forlænges med en periode svarende til uddannelsens varighed (død periode), dog højst med 2 år.

Opfylder den unge betingelserne for at opnå arbejdstilbud efter § 30, stk. 2, men har opnået midlertidigt arbejde, kan arbejdstilbuddet udskydes efter de almindelige regler herom, jfr. § 12 stk. 7.

ad § 30, stk. 4

Dokumentation for optagelse på anden uddannelse skal foreligge skriftligt. Uddannelsesydelsen kan i alle tilfælde højst gives i 2 år.

Ved gennemførelse af en uddannelse på 18 måneder eller mere gives der ikke arbejdstilbud. Retten hertil må optjenes på ny, hvis der ikke opnås arbejde. Dette gælder, uanset om den pågældende lader sig overflytte til den relevante arbejdsløshedskasse for at opnå dimittendsats, eller om medlemskabet fortsættes af den hidtidige arbejdsløshedskasse, og der modtages dagpenge herfra.

ad § 31, stk. 2

Uddannelsesstøtte omfatter stipendier, statslån og statsgaranti for studielån i banker og sparekasser.

ad § 31, stk. 3

Lønnet beskæftigelse ved siden af uddannelsen vil ikke påvirke uddannelsesydelsens størrelse.

ad § 32, stk. 1

Uddannelsesydelsen udbetales fra uddannelsens påbegyndelse, når den unge har dokumenteret optagelse på uddannelsen, jfr. vejledning til § 29, stk. 1.

Oplysninger til brug for udbetaling af ydelsen, skattekort m.v. gives til arbejdsformidlingen.

ad § 32, stk. 2

Arbejdsdirektoratet udarbejder blanketter til brug for den nødvendige attestation.

ad § 32, stk. 3

Uddannelsesydelsen stoppes ved manglende attestation fra den unge på ikke længere at være aktiv uddannelse.

Ved uddannelser, hvor der ikke er mødepligt, f.eks. ved visse længerevarende uddannelser, optages forhandling mellem arbejdsformidlingen og uddannelsesinstitutionerne om attestationsproceduren.

ad § 33, stk. 1

Se AF-cirkulære 24/83 og AK-cirkulære 11/83 af 6. juli 1983 om administrative retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen.

Påbegyndelse af ansættelsen er afgørende.Det er altså ikke tilstrækkeligt, at den ledige har modtaget tilbud om ansættelse.

Lov nr. 244 fik virkning fra 1. januar 1983, men langtidsledige, som mistede deres dagpengeret før 1. januar 1983 og stadig efter 1. januar 1983 ikke var påbegyndt et rimeligt arbejdstilbud, kan også gøre krav gældende.

ad § 33, stk. 2 og 3

Udbetaling af godtgørelsen kan først ske, når arbejdsmarkedsnævnets afgørelse foreligger.

ad § 36, stk. 1

En aftale om udskydelse bør bl. a af hensyn til et eventuelt senere krav om godtgørelse foreligge skriftligt, jfr. AF-cirkulære 31/83 og AK-cirkulære 14/83 af 5. august 1983.

ad § 36, stk. 2

Ifølge § 17, stk. 1, afgør arbejdsløshedskassen, om arbejdsforholdets ophør kan tilregnes arbejdstager eller ej. Kun hvis ophøret ikke kan tilregnes arbejdstager, har pågældende krav på et supplerende arbejdstilbud, men altså ikke på godtgørelse, uanset at tab af dagpengeret ligger før påbegyndelsen af det supplerende arbejdstilbud.

ad § 38, stk. 1

Amtskommunen er forpligtet til at udbetale godtgørelse, selv om der er sket for sen indberetning fra arbejdsløshedskassen.

Amtskommunerne kan eventuelt søge det udbetalte beløb tilbage fra arbejdsløshedskassen, kommunen eller arbejdsformidlingen. Et sådant tilbagesøgningskrav må afgøres af domstolene.

Klage over amtskommunens administration af reglerne om udbetaling af godtgørelsen kan indbringes for indenrigsministeriet.

ad § 38, stk. 3

Der er udarbejdet en standardblanket til brug for ansøgning om godtgørelse. Som dokumentation kræves bl.a. oplysning om dato for dagpengerettens ophør, lønindtægt eller udbetalt bistandshjælp efter dagpengerettens ophør samt dagpengenes størrelse umiddelbart inden retten ophørte.

Hvis arbejdsformidlingen efter aftale påfører arbejdsløshedskasseoplysninger, er arbejdsformidlingen ansvarlig for oplysningernes rigtighed. Dokumentation skal indhentes i løbet af 2 uger.

ad § 39

Amtskommunen skal give bopælskommunen skriftlig oplysning om udbetaling af ydelsen, ydelsens størrelse, udbetalingstidspunkt og periode.

Amtskommunen kan efter aftale med bopælskommunen tilbageholde et beløb, der svarer til den eventuelle udbetalte kontanthjælp, som kan kræves tilbagebetalt i henhold til § 27 i bistandsloven.

Beløbet tilsendes bopælskommunen.

Udbetaling af godtgørelse til den ledige sker via et pengeinstitut og finder sted hver 14. dag.

ad § 39, stk. 2

Hvis ferie ikke er rettidig anmeldt, skal amtskommunen og arbejdsformidlingen godkende, at den ledige holder ferie, mens godtgørelsen udbetales. Amtskommunen kan kun afslå en anmodning om ferie, hvis der er begrundet formodning om, at den ledige kan tilbydes et arbejdstilbud til påbegyndelse i den ønskede ferie.

Godtgørelsen gives ikke til ledige, der i arbejdstilbudsperioden holder ferie, selv om de pågældende ikke har ret til dagpenge eller feriegodtgørelse under ferien.

ad § 39, stk. 3

Hvis omfanget af den pågældende beskæftigelse ikke kan kontrolleres, sker der omregning fra den tjente løn til timer i henhold til reglerne i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 138 af 31. marts 1982 om fastsættelse af omregningssats, således

indtægt

-------------------- = timer

omregning (timesats)

Arbejdsministeriet, den 6 juli 1984

GRETHE FENGER MØLLER

/Leif Chr. Hansen

Ingen