Cirkulære om ændring af lov om folkeskolen (Skolefritidsordninger, bevarelse af små skoler, skolenedlæggelser m.v.) (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)

Bilag 1

Lov nr. 287 af 6. juni 1984 om ændring af lov om folkeskolen

(Skolefritidsordninger)

Udelades her)

Bilag 2

Lov nr. 288 af 6. juni 1984 om ændring af lov om folkeskolen

(Bevarelse af små skoler, skolenedlæggelser m.v.)

(Udelades her)

Cirkulære om ændring af lov om folkeskolen

(Skolefritidsordninger, bevarelse af små skoler, skolenedlæggelser

m.v.)

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

lærerråd og skoleledere uden for København)

Ved lov nr. 287 og lov nr. 288 af 6. juni 1984 er der gennemført en række ændringer af lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980. Ændringslovene er optrykt som bilag 1 og 2 til dette cirkulære. Ministeriet skal i dette cirkulære give nærmere oplysninger om de ændringer af folkeskoleloven, som de 2 ændringslove indebærer.

I. Skolefritidsordninger (Lov nr. 287 af 6. juni 1984, bilag 1)

Ifølge den bestemmelse om etablering af skolefritidsordninger, der er optaget i folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde børnene mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden. Det er overladt til det lokale initiativ, om skolefritidsordningen skal etableres, og der er alene tale om et tilbud til børnene. Skolefritidsordningen vil kunne indrettes således, at den også kan varetage skolens tilsyn med eleverne i mellemtimer og ventetid i forbindelse med befordringsordninger m.v.

Kommunerne vil fortsat kunne etablere fritidsordninger på skoler i socialt regie og efter de refusionsregler m.v., der gælder for disse ordninger.

Bestemmelsen i § 3, stk. 4, vil give mulighed for, at kommunerne i samarbejde med forældrene kan indrette fritidsordninger i overensstemmelse med lokale ønsker. Det vil således - ligesom på daginstitutionsområdet - være den enkelte kommunalbestyrelse, der efter en konkret vurdering af behovet fastsætter antallet af medarbejdere ved fritidsordningen og personalets uddannelse. Det samme gælder med hensyn til fastsættelsen af åbningstiden, lokalernes indretning m.v.

Det forudsættes, at skolefritidsordningerne etableres på en måde, der er fuldt betryggende for børnene, og det anbefales i den forbindelse, at der sikres en rimelig god standard både for så vidt angår bemanding og de ansattes kvalifikationer, således at der fortrinsvis ansættes personale, som har gennemgået en pædagogisk uddannelse eller som på anden måde har kvalificeret sig til arbejdet, bl.a. gennem praktiske erfaringer i arbejde med børn.

Ministeriet lægger endvidere vægt på, at der i forbindelse med det almindelige tilsyn med børnene i skolefritidsordningerne føres kontrol med fremmøde og lignende.

Det forudsættes, at der etableres et nært samarbejde mellem kommunens skoleforvaltning og dens socialforvaltning, således at man drager mest mulig nytte af den socialpædagogiske ekspertise, der er til rådighed i den sociale sektor i kommunen. Den socialpædagogiske ekspertise bør således inddrages ved tilrettelæggelsen af skolefritidsordningerne.

Som det fremgår af den ændrede bestemmelse i § 24, stk. 1, nr. 2, sker oprettelsen af skolefritidsordninger ved bestemmelse på kommunens skoleplan. Som et led i skoleplansproceduren må skolenævnet have lejlighed til at udtale sig om ordningen, og undervisningsministeriet vil derfor i forbindelse med en senere ændring af skolestyrelsesloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 24 af 20. januar 1978, søge denne lovs § 27, stk. 15, ændret, så at det fremgår af loven, at skolenævnet skal høres. Af hensyn til koordineringen med de øvrige fritidstilbud i kommunen, herunder for at undgå, at skolefritidsordningen påfører det frivillige børne- og ungdomsarbejde urimelig konkurrence, vil der samtidig i § 29, stk. 5, i skolestyrelsesloven blive foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra fritidsnævnet.

Udgifterne til skolefritidsordninger påhviler kommunerne, jfr. folkeskolelovens § 40, stk. 1. Ifølge den bestemmelse herom, der er indsat i § 42, stk. 2, opkræves der betaling af forældrene for elever, som er optaget i skolefritidsordninger. Størrelsen af forældrebetalingen fastsættes af kommunalbestyrelsen. Der er ikke noget til hinder for, at kommunen, hvis den ønsker det, kan tilbyde hel eller delvis friplads under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Der kan ikke opkræves betaling for skolens tilsyn med eleverne i mellemtimer og ventetid i forbindelse med befordringsordninger m.v.

Det henstilles, at betalingen for ophold i en skolefritidsordning ikke overstiger betalingen på fritidshjem.

Skolefritidsordninger oprettet i henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 4, vil være omfattet af de almindelige regler om tilsyn med skolen i skolestyrelsesloven. Det er således i henhold til § 27, stk. 1. 1. pkt., jfr. stk. 3, 1. pkt., i denne lov skolenævnet, der skal varetage tilsynet med skolefritidsordningen ved den enkelte skole.

Ifølge § 57, stk. 3, i skolestyrelsesloven vil skolelederen få den administrative og pædagogiske ledelse af fritidsordningen.

Der sker ikke i forbindelse med oprettelse af skolefritidsordninger i henhold til § 3, stk. 4, en udvidelse af kommunens befordringsforpligtelse efter folkeskolelovens § 25.

Som det fremgår af bestemmelsen i § 47 a, skal bestemmelserne om skolefritidsordninger efter en forsøgsperiode på 2 år optages til revision, således at folketinget får mulighed for fornyet vurdering og stillingtagen. Det vil være en forudsætning for forlængelse af forsøgsperioden, at ordningerne etableres på fuldt betryggende måde.

Undervisningsministeriet vil nøje følge udviklingen på området og overveje behovet for udstedelse af nærmere regler om skolefritidsordninger.

II. Bevarelse af små skoler, skolenedlæggelser m.v. (lov nr. 288 af 6. juni 1984, bilag 2)

1. Bevarelse af små skoler

For at forbedre mulighederne for at bevare de små skoler på et økonomisk og pædagogisk forsvarligt grundlag er der gennemført en række ændringer af loven.

a. Ifølge bestemmelsen i § 18, stk. 2, kan undervisningsministeriet efter indstilling fra de kommunale skolemyndigheder fravige reglerne i kapitel 2 om undervisningens ordning med henblik på opretholdelsen af små skoler. Bestemmelsen tænkes kun anvendt på skoler, der på den kommunale skoleplan er optaget som skoler med ikke-årgangsdelt klasseopbygning i henhold til folkeskolelovens § 23, stk. 2, 2. pkt. Det vil være en forudsætning for, at der kan ske fravigelse af reglerne i kapitel 2 i henhold til bestemmelsen i § 18, stk. 2, at undervisningen kan videreføres på et tilfredsstillende niveau.

b. Af hensyn til ønsket om at forbedre mulighederne for at bevare de små skoler er der endvidere med bestemmelsen i § 23, stk. 5, åbnet mulighed for, at undervisningsministeren ved små skoler kan tillade, at en klasse omfatter børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, eller at der på anden måde tilrettelægges fælles aktiviteter for børn fra disse klassetrin. Især af hensyn til små skoler på øer er der dog åbnet mulighed for, at tilladelsen i særlige tilfælde også kan omfatte ældre klassetrin. Bestemmelsen tager ligesom den under pkt. a nævnte bestemmelse i § 18, stk. 2, kun sigte på ikke-årgangsdelte skoler.

Ved lovændringen er der i § 28 indsat en bestemmelse, hvorefter undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige uddannelseskravene for børnehaveklasseledere. I § 27 i den gældende lov findes der allerede en bestemmelse, hvorefter undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige uddannelseskravene for lærerne. I forbindelse med godkendelse af samlæsning af børnehaveklassen med 1. og 2. klassetrin ved ikke-årgangsdelte skoler vil undervisningsministeriet kunne fravige uddannelseskravene for lærere og børnehaveklasseledere, således at en børnehaveklasseleder kan virke i lærerfunktioner, og således at en lærer kan virke i børnehaveklasselederfunktioner.

Spørgsmålet, om der ved større skoler bør være mulighed for at tilrettelægge fælles aktiviteter for børnehaveklassen og 1. og 2. klassetrin, overvejes i et udvalg, der er nedsat vedrørende skolegangens påbegyndelse. Indtil resultatet af udvalgsarbejdet foreligger, vil der ved større skoler som hidtil kunne godkendes forsøg med samlæsning af børnehaveklassen med 1. og 2. klassetrin.

c. Som det fremgår af pkt. a og b har undervisningsministeriet med lovændringen fået mulighed for ved ikke-årgangsdelte skoler at godkende visse fravigelser fra de almindelige regler i folkeskoleloven. Ansøgninger om at opnå en sådan tilladelse indsendes til undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v., Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K. Ansøgningerne, der indsendes gennem amtsrådet, bilægges udtalelser fra lærerråd/fælleslærerråd, skolenævn og skolekommission.

Undervisningsministeriets godkendelsesskrivelse optages som bilag til undervisningsplanen og skoleplanen. Man gør opmærksom på, at såfremt der ikke hidtil har været oprettet børnehaveklasse ved den pågældende skole, forudsætter oprettelsen af børnehaveklassen fornøden ændring af skoleplanen.

d. Efter § 23, stk. 2, 3. pkt., i den gældende lov kan undervisning i henhold til § 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin, uden at årgangsdelingen opgives. Med ændringen af § 23, stk. 2, er der åbnet mulighed for, at anden undervisning i højst 15 pct. af de pågældende klassers timetal efter lokal beslutning kan være fælles for elever fra flere klassetrin. Samlæsning i henhold til denne bestemmelse kan kun finde sted på 1.-7. klassetrin og kun ved mindre skoler, hvorved der i denne forbindelse forstås årgangsdelte, enkeltsporede skoler.

Efter § 4, stk. 1, nr. 5, skal der undervises i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin. For at åbne mulighed for, at der kan samlæses i disse fag, uden at det får den konsekvens, at klasserne skal undervises i fagene i 2 år i træk, er der som § 23, stk. 2, 5. pkt., indsat en bestemmelse, hvorefter det bliver muligt at fravige § 4, stk. 1, nr. 5, i samlæsningssituationen. Fravigelsen indebærer, at der blot skal undervises i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab i eet år inden for 4.-6. klassetrin.

2. Skolenedlæggelser

a. Ifølge bestemmelsen i folkeskolelovens § 22, stk. 6, bortfalder muligheden for at begære afstemning om skolenedlæggelser ved nedlæggelse af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den eller de skoler, hvortil den overvejende del - mere end halvdelen - af eleverne overflyttes.

Ved afstanden til nærmeste skole forstås i denne forbindelse den naturlige vej mellem de nærmeste indgange til skolegårdene på de 2 skoler.

I forbindelse med nedlæggelse af skoler uden mulighed for beboerafstemning bør forældrenes ønsker om børnenes fremtidige skoleplacering imødekommes i videst muligt omfang. Det er endvidere en forudsætning, at den modtagende skole skal have tilstrækkelig plads til de nye elever, ligesom klasserne, så vidt dette overhovedet er muligt, skal blive sammen også på den nye skole.

Bestemmelsen i § 22, stk. 6, vil også få virkning i tilfælde, hvor beslutningen om en skoles nedlæggelse er udskudt som følge af resultatet af en boboerafstemning.

b. Reglerne om afstemninger om skolenedlæggelser er endvidere ændret ved bestemmelsen i § 22, stk. 7. Efter denne bestemmelse kan undervisningsministeren, hvor resultatet af en beboerafstemning er til hinder for nedlæggelsen af en skole, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde godkende, at der på ny afholdes en afstemning efter reglerne i § 22, stk. 5, om skolens nedlæggelse, jfr. bekendtgørelse nr. 564 af 20. oktober 1982 om afstemninger om nedlæggelse af skoler.

Bestemmelsen tager alene sigte på tilfælde, hvor der, efter at en beboerafstemning har givet til resultat, at skolen ønskes opretholdt, er indtruffet omstændigheder, som bevirker, at forudsætningerne for afstemningen må siges at have ændret sig væsentligt. Som eksempel herpå kan nævnes et tilfælde, som har været forelagt for undervisningsministeriet, hvor forældrene, efter at en beboerafstemning havde givet til resultat, at skolen skulle bevares, flyttede næsten alle eleverne til en privat skole.

Opnås der ikke ved den nye afstemning et tilstrækkeligt antal stemmer for skolens bevarelse, jfr. § 22, stk. 5, kan skolen frit nedlægges. Bliver resultatet derimod, at skolen fortsat ønskes opretholdt, er det tidspunktet for afholdelse af den første afstemning, der er afgørende for, hvornår skolen i henhold til § 22, stk. 5, vil kunne nedlægges.

3. Datalære

Efter § 9, stk. 4, i den gældende lov kan undervisningsministeriet godkende, at der tilbydes undervisning i datalære i 10. klasse. Efter ændringen af § 9, stk. 1, kan kommunerne tilbyde eleverne på 8.-10. klassetrin undervisning i datalære (valgfag).

Der vil snarest blive udsendt formålsbestemmelse for faget samt undervisningsvejledning og vejledende forslag til læseplan for datalære som valgfag. Ved udformningen af materialet vil der blive lagt vægt på, at der gives eleverne baggrund for at kunne vurdere og tage stilling til muligheder, påvirkninger og konsekvenser af den nye informationsteknologi.

Fra undervisningsministeriets side lægger man vægt på, at der gøres en ekstra indsats for at motivere piger til at vælge faget.

Det forventes, at folkeskolerelevant datalære-stof inden for de nærmeste år finder sin plads i skolen, således at alle eleverne får del i denne undervisning, formentlig integreret i allerede bestående fag. Derfor gælder bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 7, om undervisning i datalære som valgfag kun for tiden indtil 31. juli 1990.

Man skal fra undervisningsministeriets side meget stærkt henstille til kommunerne at overveje mulighederne for at drage nytte af det apparatur, der måtte være indkøbt bl.a. med henblik på valgfagsundervisningen, ved allerede nu at lade datalære indgå som led i den obligatoriske undervisning. Der vil senere blive udsendt vejledende materiale vedrørende denne undervisning.

4. Andre ændringer

Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, er der gennemført en række forenklinger af loven.

a. § 15, stk. 3, er ændret, således at det fastsatte maksimum for børnetallet i en børnehaveklasse kun gælder ved skoleårets begyndelse. Bestemmelsen kommer derved til at svare til bestemmelsen i § 15, stk. 1, hvorefter det fastsatte maksimum for elevtallet i grundskolens klasser kun gælder ved skoleårets begyndelse.

b. Bestemmelsen i § 33, stk. 4, 4. pkt., er ophævet, således at kommunerne ikke længere skal sende indberetninger til undervisningsministeriet om tilladelser til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse.

c. Endelig er § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter anmodninger om indskrivning tidligst kan kræves indgivet 1. marts i de år, hvor der afholdes kommunalvalg, ophævet. Denne ændring er en følge af, at den kommunale valgperiode nu regnes fra 1. januar.

III. Ikrafttrædelsestidspunkt

Ændringerne træder i kraft den 1. august 1984.

Undervisningsministeriet, den 22. juni 1984

BERTEL HAARDER

/Birte Pinstrup

Ingen