Cirkulære om fritagelse for bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond

Cirkulære om fritagelse for bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond

Ved to lovændringer af 22. december 1982 blev der i henholdsvis lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene med virkning fra 1. januar 1983 indført en obligatorisk hensættelsesordning for beløb til vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

Ved senere ændringer af de to love er foretaget en begrænsning af de ejendomme, der omfattes af bindingspligten. Der henvises til lovene nr. 609 og 610 af 21. december 1983 samt lovene nr. 194 og 195 af 9. maj 1984.

De efter den 17. maj 1984 gældende bestemmelser bliver optrykt i to lovbekendtgørelser, der er under udarbejdelse.

Begrænsningerne i bindingspligten efter lejeloven og boligreguleringsloven omfatter herefter

1. Ejendomme, der er taget i brug den 1. januar 1970 eller senere

Ved en tilføjelse til lejelovens § 63 a og til boligreguleringslovens § 18 b er bindingspligten fra den 1. januar 1984 begrænset til at angå ejendomme, der helt eller delvis er taget i brug før 1. januar 1970. Fritagelsen har imidlertid kun virkning fra den 1. januar 1984, således at der skal ske indbetaling af de beløb, der i 1983 skulle afsættes i henhold til bestemmelserne i lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b. Beløbene vil kunne anvendes i overensstemmelse med reglerne herfor i de to love.

Har en udlejer af en ejendom, der er taget i brug i 1970 eller senere, opkrævet lejeforhøjelse som følge af afsætning efter boligreguleringslovens § 18 b eller lejelovens § 63 a, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra den 1. januar 1984.

2. Landbrugs- og skovbrugsejendomme m.v.

Ved den seneste tilføjelse til såvel lejelovens § 63 a som boligreguleringslovens § 18 b er ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet om landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jfr. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, fritaget for afsætnings- og bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond. Fritagelsen får ifølge overgangsbestemmelserne i lovene virkning allerede fra ordningens indførelse pr. 1. januar 1983.

Har en udlejer opkrævet lejeforhøjelse som følge af afsætning efter boligreguleringslovens § 18 b eller lejelovens § 63 a, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra den 1. januar 1983. Udlejeren skal give lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.

De nævnte ejendomme er nærmere defineret ved, at de af vurderingsmyndighederne er henført til benyttelseskode 05, 06 og 07, jfr. statsskattedirektoratets cirkulære af 5. juli 1983, bilag 6. En ejendoms benyttelseskode fremgår af meddelelsen om den senest foretagne almindelige vurdering af ejendoms- og grundværdi og/eller af årsomvurderingen. Det bemærkes herved, at vurderingsmyndighedernes afgørelse om benyttelseskode kan påklages til skyldrådet efter reglen i § 35 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Fritagelse for afsætning efter boligreguleringslovens § 18 b medfører ikke fritagelse for afsætning efter lovens § 18, herunder denne bestemmelses stk. 2, hvorefter der skal ske afsætning også for lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af lovens kap. II-IV.

3. Visse arealer, der anvendes til andet end beboelse

I boligreguleringslovens § 18 c er indført en ny bestemmelse, hvorefter Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en ejendom for afsætning efter lovens § 18 b for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. Fritagelse for afsætning efter § 18 c har virkning for beløb, der fra 1. januar 1983 skulle afsættes efter § 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

En eventuel dispensation berører ikke den pligt, som udlejeren efter lovens § 18 har til at afsætte et vist beløb pr. m2 bruttoetageareal for såvel ejendommens udlejede lejligheder som andre lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af lovens kap. II-IV.

Det må være et udgangspunkt for overvejelser om eventuel dispensation fra bindingspligten for disse lokaliteter, at der ikke herved sker tilsidesættelse af væsentlige lejerinteresser. Der må derfor lægges afgørende vægt på, at det sikres, at der i en ejendom med beboelseslejligheder afsættes tilstrækkelige midler til at sikre vedligeholdelsen af ejendommen. Hovedkriteriet for, om der kan dispenseres, bør derfor være, om de arealer, der anvendes til andet end beboelse, er beliggende på en sådan måde i forhold til beboelsen, at det ikke vil komme beboelseslejlighederne til skade, såfremt den vedligeholdelse, som er forudsat i bindingsreglerne, ikke finder sted for disse arealer.

Dispensationsadgangen kan herefter opdeles i følgende tilfælde

a. Tilfælde, hvor der kan gives dispensation

Hvor en erhvervsvirksomhed f.eks. er beliggende på et matrikelnummer sammen med nogle udlejningsboliger, men hvor erhvervsvirksomhedernes lokaler bygningsmæssigt er adskilt fra boligerne og af en helt anden type, f.eks. lagerlokaler og værksteder. Det må dog forudsættes, at erhvervslokaliteterne har et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal.

b. Tilfælde, hvor der ikke kan gives dispensation

Hvor erhvervsarealet er en integreret del af en udlejningsejendom f.eks. forretningslokaliteter i stueetagen i en fleretages ejendom.

Endvidere følger det af bestemmelsen i lovens § 18 c, at der ikke vil kunne dispenseres for så vidt angår arealer, der anvendes til beboelse, f.eks. udlejerens egen lejlighed, friboliger eller enkelte værelser til beboelse.

c. Mellemtilfælde, hvor det kan være rimeligt at dispensere

Bebyggelser, hvor en del af lokaliteterne anvendes til andet end beboelse, f.eks. til forskellige religiøse, kulturelle og undervisningsmæssige formål. På grundlag af de henvendelser, boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond hidtil har fået, kan nævnes en række tilfælde, hvor mere end 2 beboelseslejligheder ligger i tilknytning til disse særlige arealer, for hvilke det vil kunne være rimeligt at dispensere. Dispensation kan ske for disse særlige arealer i

Ejendomme, der ejes af trossamfund og lignende, og hvor der er indrettet forskellige forsamlingslokaliteter.

Ejendomme, der er indrettet til forskellige kulturelle formål, f.eks. kunstsamlinger og forsamlingshuse.

Ejendomme, der anvendes til undervisningsformål.

Ejendomme indrettet til beboelse, men med en række kollektive faciliteter som opholdsrum, vaskeri og køkken.

Hospitaler og plejehjem.

Såfremt en udlejer i henhold til boligreguleringslovens § 22 b ønsker frigivelse af indestående beløb på ejendommens § 18 b-konto i Grundejernes Investeringsfond, og der efter boligreguleringslovens § 18 c er meddelt dispensation for afsætning efter § 18 b for så vidt angår arealer, der anvendes til andet end beboelse, er det alene de lejere, for hvis lejemål, der fortsat sker afsætning efter § 18 b, der efter lovens § 22 b, stk. 2, skal have underretning om, hvilke udgifter der er afholdt, og hvilke beløb der kræves udbetalt fra kontoen i Grundejernes Investeringsfond. Ligeledes er det kun disse lejere, der efter bestemmelsens stk. 3 kan protestere mod udbetalingen.

Skema til ansøgning om fritagelse for binding for arealer, der anvendes til andet end beboelse, kan rekvireres hos Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Grundejernes Investeringsfonds afgørelse kan indbringes for boligministeriet, boligstyrelsen.

Boligstyrelsen, den 24. maj 1984

H. E. RASMUSSEN

/Inge Schouby Andersen

Ingen