Legislator Case Law & Legislation
C19840006109 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære vedrørende betaling for offentlige forretninger (Til samtlige dyrlæger)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1984 61 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære vedrørende betaling for offentlige forretninger

(Til samtlige dyrlæger)

Landbrugsministeren har med Den danske Dyrlægeforening indgået aftale om, at den i §§ 1, 2 og 3 i cirkulære nr. 64 af 15. marts 1962 vedrørende betaling for offentlige forretninger, som ændret senest ved cirkulære nr. 146 af 22. september 1983, fastsatte betaling med virkning fra 1. oktober 1983 til 31. marts 1984 forhøjes med 1,59 pct. og fra 1. april 1984 med yderligere 1,58 pct. i forhold til de pr. 1. april 1983 udbetalte beløb.

Herefter udgør de samlede tillæg til de i §§ 1 og 2 fastsatte takster fra 1. oktober 1983 til 31. marts 1984 1000,72 pct. og fra 1. april 1984 1018,12 pct.

Det i § 8 a i cirkulæret som ændret ved cirkulære nr. 21 af 30. januar 1969 omhandlede vederlag for udtagning og indsendelse af blodprøver i forbindelse med bekæmpelse af og kontrol med enzootisk leukose hos kvæg forhøjes med virkning fra 1. oktober 1983 til 31. marts 1984 til 13,46 kr. og fra 1. april 1984 til 13,68 kr.

Landbrugsministeriet, den 17. maj 1984

P.M.V.

Hans Jørgen Kristensen

/Henrik Curtz

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →