Legislator Case Law & Legislation
C19840005709 DK

Cirkulære om forskellige forhold i forbindelse med underhåndsbud inden for byggeri, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 57 Historic

§ 4 d

Derimod kan det ikke afvises, at der i undtagelsestilfælde kan blive brug for at anvende bestemmelsen i § 4 d, hvorefter der er adgang til at indhente underhåndsbud, »når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed«. De følgende retningslinier har i det væsentlige relation til tilfælde af denne art.

Det vil i samtlige § 4 d-tilfælde være en betingelse for at anerkende underhåndsbud, at alt arbejde, som en total- eller hovedentreprenør ikke selv udfører, bliver udbudt som underentrepriser i konkurrence, og at som hovedregel mindst 60 pct. af byggearbejdet (beregnet efter anslået byggeudgift) udbydes på denne måde.

Fortsættelsesarbejder

Indhentning af priser ved underhåndsbud kan ske, hvor der er tale om fortsættelsesarbejder, dvs. arbejder, der er en umiddelbar fortsættelse af en entreprise, som den pågældende entreprenør er i gang med. Fortsættelsesarbejder vil omfatte nye etaper/byggeafsnit inden for et i forvejen bestemt afgrænset byggeri. Den hidtidige entreprenør kan i sådanne tilfælde have særlige forudsætninger for at videreføre byggeriet for den lavest mulige pris, især på grund af tilstedeværelsen af materiel og håndværkere på byggepladsen og den erfaring, der er indvundet under den første del af byggeriet.

Ekstraordinære planlægningsforhold kombineret med økonomisk risiko

Herudover kan priser indhentes fra en entreprenør ved underhåndsbud i tilfælde, hvor byggeriets realisering har beroet på helt ekstraordinære planlægningsforhold (afgørende planlægningsmæssige usikkerheder om grundens fremtidige anvendelse), kombineret med, at den pågældende entreprenør påviseligt har løbet en betydelig økonomisk risiko. Der tænkes her f.eks. på situationer, hvor entreprenøren har solgt eller påtaget sig kaution for lån til køb af en grund til et boligselskab, selvejende institution el.lign. under forudsætning af, at der kan realiseres et offentligt støttet boligbyggeri på denne, således at entreprenøren hæfter for tab i tilfælde af, at projektet ikke lader sig realisere, eller for ventetidsomkostninger i tilfælde af, at byggeriets realisering trækker væsentligt længere ud end sædvanligt. Et sådant forhold vil f.eks. kunne foreligge i nogle af de større bykerner, specielt ved almennyttigt byggeri i tilslutning til sanering og byfornyelse.

De almennyttige boligselskaber bør dog også i sådanne situationer i videst muligt omfang selv søge at sikre erhvervelsen af de pågældende risikobehæftede grunde gennem tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti - f.eks. fra bank, sparekasse, forsikringsselskab mv., således at grundkøbet ikke kan påføre selskabet tab, jfr. § 3, stk. 6 i lov om boligbyggeri. Herved vil selskaberne stå friere i deres dispositioner, og indhentning af priserne vedrørende det senere byggeri vil herefter skulle ske i konkurrence efter udbudscirkulærets regler.

Hvis støttede andelsboliger opføres af en entreprenør, en andelsboligforening under stiftelse el. lign. kan planlægningsforhold og økonomisk risiko dog ikke begrunde underhåndsbud, og priserne må i disse tilfælde indhentes i konkurrence efter udbudscirkulærets regler. Dette skal ses i sammenhæng med det nedenfor under pkt. 3 anførte, hvorefter arbejde i eget regie ikke er omfattet af udbudscirkulæret.

Opføres støttede andelsboliger af en stiftet andelsboligforening, vil andelsboligforeningen have samme begrænsede adgang som de almennyttige boligselskaber m.v. til at indhente underhåndsbud i de tilfælde, hvor byggeriets realisering har beroet på planlægningsforhold og økonomisk risiko af den ovenfor nævnte karakter.

Forsøg/produktudvikling

Endelig vil brugen af underhåndsbud kunne blive aktuel i tilfælde, hvor der i byggeriet indgår forsøg eller produktudvikling i betydeligt omfang . Herom henvises til »Udbud 1983«, side 17, stk. 1. De dele af byggeriet, der ikke dækkes af begrundelsen for underhåndsbuddet, skal udbydes i konkurrence. Dette gælder både ved totalentreprise og hovedentreprise.

3. Arbejde i eget regie ved opførelse af private andelsboliger

I de tilfælde, hvor støtte ydes til et byggeri, der opføres af en entreprenør eller en gruppe af entreprenører med henblik på overdragelse til en andelsboligforening, falder de arbejder, som udføres i bygherrens eget regie, uden for udbudsreglerne. (Arbejderne udføres af bygherrens/entreprenørens eget personale, og der er ikke tale om et entrepriseforhold). Arbejder, som en sådan bygherre ikke selv forestår, er omfattet af udbudscirkulæret. Arbejde i eget regie forudsætter, at byggearbejderne er påbegyndt, inden byggeriet overdrages til en andelsboligforening. Er byggearbejderne ikke påbegyndt inden overdragelsen, falder arbejdet som helhed ind under udbudscirkulærets regler.

4. Kommunalbestyrelsen påser, at arbejdets udbud og overdragelse sker i overensstemmelse med udbudscirkulæret

Kommunalbestyrelsen har siden boligbyggeriloven fra 1975 på samtlige støttemyndigheders vegne varetaget den del af den administrative sagsbehandling, der har til formål at vurdere, om projektet opfylder kravene og forudsætningerne til støttet boligbyggeri. I naturlig konsekvens heraf vil det ligeledes påhvile kommunalbestyrelsen at påse, at byggearbejderne udbydes, og at tilbud antages i overensstemmelse med udbudscirkulæret. Kommunerne skal således have opmærksomheden rettet mod, at laveste tilbud antages, eller at begrundelsen for ikke at antage dette er acceptabel.

Det indskærpes samtidig over for kommunalbestyrelserne kun at tillade indhentning af underhåndsbud i henhold til § 4 d i meget begrænset omfang.

Det skal understreges, at de i dette cirkulære indeholdte bestemmelser ikke berører kommunernes adgang til som betingelse for at yde støtte i henhold til boligbyggeriloven at forlange priser indhentet ved offentligt eller begrænset udbud.

5. Indberetning til boligstyrelsen

For at gøre det muligt for boligstyrelsen at følge anvendelsen af de to hovedbestemmelser i udbudscirkulæret (offentligt og begrænset udbud) og især undtagelsesbestemmelsen i § 4 d både for så vidt angår sager og beløb, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af de endelige priser (skema 2) oplyse, hvorledes udbud er sket. Ved private andelsboliger skal indberetningerne ske i forbindelse med oplysning om meddelelse af endeligt tilsagn om kommunegaranti og rentebidrag. Videre skal, for private andelsboligers vedkommende, oplyses, om der udføres arbejde i bygherrens eget regie.

Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt anvendelse af underhåndsbud, skal begrundelsen herfor anføres tillige med summen af de indhentede underhåndsbud. Endvidere skal entreprenørens/entreprenørernes navn(e) angives.

Såfremt boligstyrelsen på baggrund af modtagne indberetninger over en periode finder, at underhåndsbud bliver godkendt anvendt i videre omfang, end det er forudsat efter bestemmelserne i dette cirkulære, vil reglerne blive taget op til fornyet vurdering.

Boligstyrelsen, den 9. maj. 1984

H. E. Rasmussen

/Birthe Lehmann

Cirkulære (1 sp) 1984 57 Historic

Cirkulære om forskellige forhold i forbindelse med underhåndsbud inden for byggeri, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri

1. Indledning

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret) omfatter også byggeri med offentlig støtte i henhold til lov om boligbyggeri (almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og private andelsboliger). Indhentning af priser på entrepriser og leverancer vedrørende sådant byggeri skal ske ved offentligt eller begrænset udbud, mens prisindhentning ved underhåndsbud kun kan finde sted i de undtagelsestilfælde, der er omfattet af bestemmelsen i udbudscirkulærets § 4.

I modsætning til tidligere stilles der krav om anvendelse af bestemte udbudsformer og om, at antagelse af tilbud skal ske efter bestemte regler. Der henvises til byggestyrelsens »Vejledning om udbud af bygge- og anlægsarbejder og antagelse af tilbud« fra april 1983 (»Udbud 1983«) og til »Bygherrevejledning 1983« kapitel 13.

Ifølge udbudscirkulærets § 10, stk. 1 påhviler det den støtteydende styrelse at påse, at arbejdets udbud og overdragelse sker i overensstemmelse med cirkulæret. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om cirkulærets anvendelse på byggeri, hvortil der ydes offentlig støtte i medfør af lov om boligbyggeri.

I henhold hertil angives i nærværende cirkulære nærmere retningslinier vedrørende de undtagelsestilfælde, hvor der ifølgeudbudscirkulæret kan ske indhentning af priser ved underhåndsbud. Ved underhåndsbud forstås i udbudscirkulæret tilbud, der ikke er afgivet ved udbud i konkurrence (offentlig licitation, bunden licitation, offentligt eller begrænset udbud i totalentreprise).

2. Udbudscirkulærets § 4

I udbudscirkulærets § 4 a-d er udtømmende angivet, i hvilke tilfælde underhåndsbud kan anvendes. Bestemmelsen er uddybet i »Udbud 1983«, side 15-17. Bortset fra særlige forhold i forbindelse med udbedring af byggeskader vil der næppe inden for det støttede byggeri forekomme tilfælde, der kan være omfattet af bestemmelserne i § 4 a-c.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →