Vejledning om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bilag

ARBEJDSMINISTERIET

Orientering om ændringer i lov om barselorlov m.v.

Indledning

Ved lov nr. 573 af 7. december 1983 er fra 1. juli 1984 gennemført udvidelser af retten til fravær ved barsel og adoption.

Fra 1. juli 1985 udvides fraværsretten yderligere. Der er endvidere gennemført ændrede varslingsbestemmelser over for arbejdsgiverne.

RETTEN TIL FRAVÆR

1. En gravid lønmodtager har fortsat en ubetinget ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter bestemmelsen i § 1, STK. 1 har FORÆLDRENE en ubetinget ret til fravær fra arbejdet i TILSAMMEN 20 UGER (fra 1. juli 1985 i 24 uger) efter fødslen. Retten består uafhængigt af, om forældrene har ret til dagpenge eller løn i den nævnte periode.

FADEREN kan dog først være fraværende efter den 14. uge efter fødslen. I øvrigt henvises til vejledningen om dagpengeloven.

2. I henhold til § 1, STK. 2, har FADEREN endvidere en ubetinget ret til fravær fra arbejdet i INDTIL 2 UGER efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. Retten er ikke betinget af, at han har ret til dagpenge eller løn. I øvrigt henvises til vejledningen om dagpengeloven.

3. Ud over de nævnte fraværssituationer har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption, når lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til dagpengelovens kapitel 12. Der henvises til vejledningen om dagpengeloven.

VARSLINGSBESTEMMELSER

Af hensyn til arbejdsgivernes mulighed for at tilrettelægge arbejdet og disponere med hensyn til ansættelse og opsigelse af vikarer i den forlængede fraværsperiode, er i § 4 fastsat særlige varslingsbestemmelser.

MODEREN

1. Loven indeholder ingen pligt for en kvindelig lønmodtager til at varsle graviditets- eller/og barselorlov overfor arbejdsgiveren. Der gælder imidlertid en ALMINDELIG PLIGT i et ansættelsesforhold til at underrette om fravær. Der kan tillige i andre love være fastsat en underretningspligt. I funktionærlovens § 7 er således fastsat, at en kvindelig funktionær, med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt skal give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin orlov.

2. I medfør af § 4, STK. 1 skal en kvindelig lønmodtager INDEN 8 UGER efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet. Såfremt forældrene aftaler en DELING af fraværet efter den 14. uge, jfr. § 4, STK. 4, skal moderen tillige underrette sin arbejdsgiver om påbegyndelsen og længden af dette fravær. Moderens samlede fravær efter fødslen skal altså være tilrettelagt INDEN 8 UGER EFTER FØDSLEN.

FADEREN

1. I § 4, STK. 2 er fastsat, at en mandlig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i henhold til § 1, stk. 2, dvs. fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet, skal underrette sin arbejdsgiver med 4 UGERS VARSEL om hvornår han PÅREGNER at begynde fraværet og ligeledes om længden heraf. Faderen skal således ved afgivelse af varsel tage stilling til, om han ønsker at udnytte de 2 uger fuldt ud.

2. I § 4, STK. 3 er fastsat at en mandlig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i henhold til § 1, stk. 1, dvs. efter den 14. uge efter fødslen, SENEST 8 UGER efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver om, hvornår han påbegynder fraværet og om længden af fraværet, herunder om eventuel deling af fraværet, der bevirker, at dette falder i flere perioder. Faderens samlede fravær efter den 14. uge efter fødslen skal altså være tilrettelagt SENEST 8 UGER efter fødslen.

ADOPTIVFORÆLDRE

Varslingsbestemmelserne gælder tilsvarende for ADOPTIVFORÆLDRE, jfr. § 4, STK. 5 medmindre længden og fordelingen af fraværet er tilrettelagt ved barnets modtagelse, og de respektive arbejdsgivere er bekendt hermed.

EKSTRAORDINÆRT FRAVÆR

1. I de situationer, hvor barnet p.g.a. for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i tilknytning til fødslen, har barnets moder, hvis hun opfylder dagpengelovens betingelser, en EKSTRAORDINÆR FRAVÆRSRET AF INDTIL 3 MÅNEDERS VARIGHED. Dette indebærer, at den ordinære fraværsret suspenderes under indlæggelsen og at der derfor er behov for særlige varslingsbestemmelser, jfr. § 4, STK. 6. Moderen skal således INDEN 2 UGER EFTER FØDSLEN underrette sin arbejdsgiver om, at hendes ordinære barselorlov er suspenderet og afløst af en ekstraordinær fraværsret. Faderen skal samtidig underrette sin arbejdsgiver herom.

2. Da arbejdsgiverne skal vide, hvornår den ordinære barselorlov påbegyndes eller genoptages, skal forældrene INDEN 1 UGE efter barnets modtagelse i hjemmet underrette deres respektive arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet og dermed om, hvornår den ordinære orlov er påbegyndt eller genoptaget.

De almindelige varslingsfrister forlænges med den periode, i hvilken barnet har været indlagt, svarende til udskydelsen af det ordinære fravær.

3. Faderens 4 ugers varsel i forbindelse med fravær ved fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet bortfalder. I stedet skal han 2 UGER FØR BARNETS FORVENTEDE MODTAGELSE i hjemmet underrette sin arbejdsgiver, hvis han ønsker at udnytte sin ret til indtil 2 ugers fravær ved barnets MODTAGELSE. Faderen kan imidlertid også fastholde sit varslede fravær ved barnets FØDSEL.

4. Hvis barnet er indlagt UDOVER 3 MÅNEDER, ophører det ekstraordinære fravær alligevel og erstattes af ordinært fravær. I de situationer vil VARSLINGSFRISTERNE altså kunne løbe under barnets ophold på sygehus.

RETSVIRKNINGER

Barselorlovsloven indeholder ingen regler om følgerne af forsinket eller manglende varsling overfor arbejdsgiveren.

Dette spørgsmål må afgøres efter de almindelige regler om tilsidesættelse af forpligtelser i et ansættelsesforhold og der kan ikke på forhånd siges noget om hvilken reaktion det vil berettige arbejdsgiveren til at tage.

OVERGANGSBESTEMMELSER

I den periode, hvor der er ret til dagpenge i henhold til overgangsbestemmelserne i dagpengeloven, er der ligeledes ret til fravær, jfr. § 2, stk. 3 i lov om ændring af lov om barselorlov. Også i denne periode skal de nye varslingsbestemmelser iagttages.

Vejledning om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

AFSNIT I.

INDLEDNING

1. Ved lov nr. 572 af 7. december 1983 er der fra 1. juli 1984 gennemført udvidelser af retten til dagpenge ved barsel og adoption.

Fra 1. juli 1985 udvides dagpengeretten yderligere.

Dagpengeperioden efter fødslen forlænges til 20 uger (fra 1/7-1985: 24 uger) - § 33, stk. 1, 2. pkt. Heraf tilkommer de første 14 uger moderen. Også faderen kan få dagpenge i indtil 2 uger umiddelbart efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet, altså ofte samtidig med moderen - § 33, stk. 3. De sidste 6 uger (efter 1/7-1985: 10 uger) ydes der dagpenge til enten faderen eller moderen - § 33, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Hvis barnet er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, fordi det er født for tidligt eller har for lav fødselsvægt, og moderen ikke genoptager arbejdet, kan hun få dagpenge i op til 3 måneder, og 20 ugers- (24 ugers-)perioden begynder først at løbe eller genoptages), når barnet udskrives - § 33, stk. 4, 2. pkt.

Også adoptionssøgendes dagpengeperiode er forlænget til 20 (24) uger - § 33, stk. 2. Der er givet adgang til dagpenge i de to første uger til den af de adoptionssøgende ægtefæller, som ikke på det tidspunkt får dagpenge efter den almindelige regel.

Dagpengeudbetalingen til moderen, faderen eller begge eller en eller begge adoptanter kan afbrydes, når de går i arbejde under barnets ophold på sygehus. Udbetalingen genoptages så ved udskrivelsen. Fristen for genoptagelse af udbetalingen er forlænget. Det er nu tilstrækkeligt, at barnet udskrives inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen - § 33, stk. 4, 1. pkt.

Under punkterne 4-8 gennemgås de enkelte lovændringer, og i pkt. 9 omtales ikrafttrædelses- og overgangsreglerne.

De samtidige ændringer ved lov nr. 573 af 7. december 1983 om ændring af lov om barselorlov m.v. er beskrevet i arbejdsministeriets orientering, se bilaget.

2. Ved lov nr. 502 af 28. oktober 1983 er bestemmelsen i § 41, stk. 2 blevet ændret således, at det PERSONLIGE BIDRAG til dagpengefonden er forhøjet fra 1% til 1,85% årligt af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes.

Ifølge § 41, stk. 5 overføres forskellen mellem dagpengefondens indtægter og udgifter til staten.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1984.

3. Ved lov nr. 612 af 21. december 1983 om ændring af forskellige sociale love m.v. er der foretaget ændringer i dagpengelovens § 26. Loven trådte i kraft 1. januar 1984.

Ændringerne er en konsekvens af den vedtagne førtidspensionsreform, der trådte i kraft samtidig, jfr. lov nr. 248 af 8. juni 1983 og lov nr. 249 af 8. juni 1983.

Som følge af, at reglerne om opsættelse af pension er ophævet, gælder varighedsbegrænsningen i § 26, stk. 1, alle personer, der er fyldt 67 år. Reglerne om dispensation fra varighedsbegrænsningen, jfr. § 26, stk. 7, er fastsat ved sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 639 af 22. december 1983.

AFSNIT II.

DE NYE REGLER OM BARSELDAGPENGE

4. I § 33, STK. 1, 2. PKT. er dagpengeperioden efter fødslen udvidet fra 14 uger til 20 uger (24 uger fra 1/7-1985).

Efter bestemmelsen har barnets forældre under fravær fra arbejdet ret til dagpenge i tilsammen 20 uger (fra 1/7-1985 i 24 uger) efter fødslen. Perioden regnes som hidtil fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted.

Dagpenge til faderen kan tidligst ydes efter den 14. uge efter fødslen og i indtil 6 uger efter dette tidspunkt (fra 1/7-1985 i indtil 10 uger). Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet under orlovsperioden. (Faderskabet kan i tvivlstilfælde eventuelt dokumenteres ved fødselsattest eller navne-/dåbsattest). Den ret til barseldagpenge, der efter loven tilkommer barnets fader, gælder ikke en person, der blot samlever med moderen, men hvis faderskab til barnet ikke er anerkendt eller fastslået.

Dagpenge efter stk. 1, 2. pkt. kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af dagpengeretten bestemmer forældrene. Faderens dagpengeret efter denne bestemmelse er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun udbetales til personer, der opfylder indtægtsbetingelserne i § 34.

5. I § 33, STK. 2 er retten til dagpenge for adoptionssøgende blevet tilsvarende udvidet, således at der fra 1. juli 1984 kan ydes dagpenge til adoptionssøgende i 20 uger og fra 1. juli 1985 i 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en adoptionssøgende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen.

Betingelserne for dagpengeret i forbindelse med adoption, herunder at begge adoptanter har dagpengegivende indtægt, er iøvrigt uændrede. Når der bortses fra de første 2 uger - se herom pkt. 6 - kan dagpenge som hidtil kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen.

6. Efter § 33, STK. 3 har barnets fader, uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1, ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. Perioden regnes i almindelighed fra og med kalenderdagen efter fødselsdatoen eller datoen for modtagelsen i hjemmet. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor fødslen eller modtagelsen finder sted, hvis faderen ønsker det. Der stilles som nævnt ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet. Faderen bestemmer selv, om han vil udnytte retten til dagpenge i indtil 2 uger enten efter fødslen eller efter barnets modtagelse i hjemmet. Perioden kan kun deles i den i stk. 4, 1. pkt. nævnte situation, se pkt. 7.

En tilsvarende ret til dagpenge efter barnets modtagelse i hjemmet gælder for en adoptant, som ikke modtager dagpenge efter § 33, stk. 2.

I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet er der således mulighed for at yde dagpenge til begge forældre eller adoptanter SAMTIDIG. I denne periode kan dagpenge endvidere ydes til faderen eller den ene adoptant, uanset at moderen eller den anden adoptant ikke har dagpengegivende indtægt.

7. Bestemmelsen i § 33, STK. 4, 1. PKT. vedrører ret til deling af barseldagpengeperioden, når arbejdet genoptages i forbindelse med barnets ophold på sygehus. Retten til deling gælder foruden 20-ugersperioden (fra 1/7-1985 24-ugersperioden) efter fødslen eller barnets modtagelse også faderens eller en adoptants ret til dagpenge i 2 uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet.

Der er ret til dagpenge for resten af den pågældende periode, når den sikrede i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet. Det kræves dog, at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

8. Efter § 33, STK. 4, 2. PKT. er der ret til dagpenge for en kvinde, hvis barn i tilknytning til fødslen er indlagt på sygehus på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, når kvinden undlader at genoptage arbejdet, medens barnet er indlagt.

Kvinden er berettiget til dagpenge, sålænge barnet er indlagt, dog maksimalt i 3 måneder (91 kalenderdage). Den almindelige barseldagpengeperiode efter § 33, stk. 1 udskydes tilsvarende, således at 20-ugersperioden (fra 1/7-1985 24-ugersperioden) først løber eller genoptages fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor udskrivelsen finder sted, ved indlæggelse i mere end 3 måneder dog fra udløbet af de 3 måneder. Udskydelsen medfører en tilsvarende udsættelse af faderens ret til barseldagpenge efter 14 uger. Endvidere vil faderens ret til dagpenge efter § 33, stk. 3, i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet automatisk blive udsat, hvis han ønsker at udnytte sin ret i forbindelse med modtagelsen, og denne udsættes på grund af indlæggelsen.

Dagpengeretten er uafhængig af, om kvinden eventuelt ville være i stand til at afbryde barselhvilen og genoptage sit arbejde under barnets indlæggelse.

Det er dog en forudsætning for at yde dagpenge, at det er dokumenteret, f.eks. ved en journaludskrift fra sygehuset eller lægeerklæring, at barnet er indlagt på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt.

Der er ikke dagpengeret efter denne bestemmelse i tilfælde, hvor barnets indlæggelse udelukkende skyldes sygdom. I et sådant tilfælde kan kvinden dele barseldagpengeperioden ved at genoptage sit arbejde, medens barnet er indlagt, se pkt. 7.

9. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER PR. 1. JULI 1984 (§§ 2 og 3 i lov nr. 572 af 7. december 1983).

Ændringerne har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere. De følgende bemærkninger om overgangsreglerne vedrører kun ændringerne pr. 1. juli 1984. Vejledning om overgangsreglerne pr. 1. juli 1985 vil blive udsendt i 1985.

Personer, der den 1. juli 1984 modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler under en løbende fraværsperiode på grund af barsel eller adoption, overgår til at modtage dagpenge efter de nye bestemmelser.

Personer, der den 1. juli 1984 ikke har opbrugt deres RET til dagpenge efter de hidtidige regler vil være omfattet af de nye regler, uanset at dagpengeudbetalingen midlertidig er ophørt som følge af barnets indlæggelse på grund af sygdom.

a) § 33, STK. 1, 2. PKT. OG STK. 2

Overgangsbestemmelsen medfører, at de tilfælde, hvor dagpengeperioden efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet begynder den 26. marts 1984 eller senere, og hvor arbejdet efter afsluttet orlov ikke er genoptaget pr. 1. juli 1984, vil blive omfattet af udvidelsen fra 14 til 20 uger. Også faderen vil i disse situationer være berettiget til dagpenge efter den 14. uge efter fødslen, d.v.s. i indtil 6 uger.

EKSEMPEL 1

Fødslen finder sted den 25. marts 1984. Kvinden er berettiget til dagpenge i 14 uger regnet fra 26. marts 1984, dvs. til og med 1. juli 1984. Der er herefter yderligere ret til dagpenge i 6 uger (eventuelt for barnets fader), dvs. 20 uger ialt regnet fra 26. marts 1984.

EKSEMPEL 2

Et adoptivbarn modtages den 26. marts 1984. 14-ugersperioden udløber den 1. juli 1984. Adoptanterne er berettiget til 20 ugers dagpenge regnet fra 26. marts 1984.

b) § 33, STK. 3

Overgangsreglen i ændringslovens § 3 omfatter ikke retten til dagpenge efter § 33, stk. 3. Barnets fader eller en af adoptanterne har derfor kun ret til dagpenge i indtil 2 uger efter denne bestemmelse, når fødslen har fundet sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere, jfr. § 2 i ændringsloven.

c) § 33, STK. 4, 1. PKT.

Udvidelsen af dagpengeretten efter stk. 1 får efter overgangsbestemmelsen betydning for tilfælde, hvor der pr. 1. juli 1984 er noget tilbage af 14-ugersperioden efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, fordi den sikrede har genoptaget sit arbejde under barnets indlæggelse, og der ikke er forløbet 6 måneder inden 1. juli 1984. Dagpengeretten for den resterende periode udvides fra 1. juli 1984 med indtil 6 uger, hvis barnet udskrives inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen.

EKSEMPEL 3

Fødslen finder sted 1. marts 1984, og barnet bliver på sygehuset på grund af sygdom. Moderen genoptager sit arbejde efter at have modtaget dagpenge i 10 uger, dvs. til og med 10. maj 1984. Barnet udskrives 15. juni 1984, og moderen er på ny fraværende fra sit arbejde. Da dagpengeretten ikke er opbrugt pr. 1. juli 1984, og der ikke er forløbet mere end 6 måneder efter fødslen, er tilfældet omfattet af overgangsbestemmelsen og der opnås derved ret til dagpenge i yderligere 6 uger, dvs. 10 uger ialt fra 15. juni 1984.

Barnets fader har ret til dagpenge i de sidste 6 uger af perioden i stedet for moderen.

d) § 33, STK. 4, 2. PKT.

Efter overgangsbestemmelsen kan kvinden fra 1. juli 1984 få dagpenge i den resterende del af 3 måneders-perioden regnet fra kalenderdagen efter fødslen - og efter udløbet af 3 måneders-perioden dagpenge i den resterende del af den almindelige barseldagpengeperiode efter stk. 1.

EKSEMPEL 4

En kvinde har pr. 1. juli 1984 brugt 8 uger af 14-ugersperioden under barnets indlæggelse. Barnet udskrives 20. juli 1984. Kvinden har fra 1. juli 1984 - 20. juli ret til dagpenge i medfør af stk. 4, 2. pkt.

Fra 21. juli 1984 er der efter stk. 1 ret til dagpenge i yderligere 12 uger, hvoraf barnets fader har ret til dagpenge i de sidste 6 uger i stedet for moderen.

SIKRINGSSTYRELSEN, DEN 27. APRIL 1984

F. B. SVARRER

/Jørgen Møller

Ingen