Cirkulære om undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter

Cirkulære om undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side (* 1) I. Indledning 1 (215) II. Tidligere udsendt materiale 2 (216) III. Tekniske oplysninger om undersøgelser og afværgeforanstaltninger 3 (217) 1. Den foreløbige kortlægnings resultat 3 (217) 2. Nye kemikalieaffaldsdepoter 4 (218) 3. Faseopdeling af indsatsen 5 (219) 3.1. Orienteringsfasen 6 (220) 3.2. Undersøgelsesfasen 7 (221) 3.2.1. Omfattende/begrænsede undersøgelser 8 (222) 3.2.2. Laboratorieaktiviteter 10 (224) 3.2.3. Kemiske analyser 10 (224) 3.2.4. Økotoxikologiske undersøgelser 10 (224) 3.2.5. Undersøgelsens afslutning 10 (224) 3.2.6. Skitseprojekter til afværgeforanstaltninger 11 (225) 3.3 Afværgefasen 11 (225) 3.3.1 Målsætninger 11 (225) 3.3.2 Afværgeforanstaltninger 11 (225) 3.3.3 Eksempler 12 (226) 3.4 Drifts- og kontrolfasen 13 (227) 3.5 Afmelding af kemikalieaffaldsdepoter 14 (228) IV. Myndighedernes prioritering af indsatsen 15 (229) V. Oplysninger, der skal ligge til grund for miljøstyrelsens godkendelse af afværgeforanstaltninger 17 (231) VI. Afværgeforanstaltningernes realisation og afregning 25 (239) VII. Tilsyn med kemikalieaffaldsdepoter 27 (241) 1. Kommunalbestyrelsens tilsyn 27 (241) 1.1. Overvågningsperioden 28 (242) 1.2. Afværgeperioden 28 (242) 2. Amtsrådenes tilsyn 29 (243) 2.1. Overvågningsperioden 30 (244) 2.2. Undersøgelsesperioden 30 (244) 2.3. Afværgeperioden 30 (244) VIII. Drift af afværgeforanstaltninger 31 (245) IX. Statsstøtte til kommunale drifts- og kontroludgifter med afværgeforanstaltninger 32 (246) X. Administrative forhold 33 (247) 1. Underretning § 11 33 (247) 2. Offentlighedsprocedure § 6, stk. 2 35 (249) 3. Dispositioner over fremmed ejendom 36 (250) 3.1 Forarbejder og undersøgelser 36 (250) 3.2 Foranstaltninger 37 (251) 3.3 Dispositioner på ubebyggede, offentligt ejede arealer 39 (253) 4. Forholdet til anden lovgivning 39 (253) 4.1 Forholdet til vandforsyningsloven 39 (253) 4.1.1 Nedlæggenden af eller ændringer i vandindvindingsanlæg 40 (254) 4.1.2 Etablering af ny vandforsyning 41 (255) 4.1.3 Behandling af vandforsyningsspørgsmål i hovedstadsområdet 42 (256) 4.1.4 Forelæggelse for miljøstyrelsen 42 (256) 4.1.5 Erstatning 43 (257) 4.2 Miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder 44 (258) 4.2.1 Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 11 44 (258) 4.2.2 Kommunale lossepladser 46 (260) 4.2.3 Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 47 (261) 4.3 Lov om bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald 48 (262) 4.4 Anden lovgivning inden for miljøministeriets område 49 (263) 4.5 Lovgivning uden for miljøministeriets område 50 (264) 5. Overgangsproblemer 50 (264) 6. Erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler 52 (266)

I. Indledning.

Den 1. juli 1983 trådte lov om kemikalieaffaldsdepoter (lov nr. 262 af 8. juni 1983) i kraft. Loven vedrører forurening fra henlæggelser eller deponeringer af kemikalieaffald, der er sket før den 1. april 1976, hvor reglerne i kemikalieaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976) om anmeldelse og aflevering af kemikalieaffald trådte i kraft.

Grundlaget for loven er den landsdækkende kortlægning af gamle kemikalieaffaldsdepoter, som miljøstyrelsen i 1980-82 foretog i samarbejde med kommunalbestyrelserne, amtsrådene og Hovedstadsrådet. Heri indgår over 3000 pladser, hvoraf det skønnes, at der er deponeret kemikalieaffald på ca. 500 pladser.

Kemikalieaffaldsdepotloven indeholder regler om myndighedernes opgaver med hensyn til iværksættelse, drift og finansiering af undersøgelser og foranstaltninger til imødegåelse af forurening fra gamle kemikalieaffaldsdepoter, ligesom den regulerer forholdet til anden lovgivning på miljøministeriets område.

Opgaverne efter loven er fordelt på kommuner, amtskommuner og miljøstyrelsen. Københavns og Frederiksberg kommuner varetager tillige de opgaver, der ved loven er henlagt til amtsrådet.

Amtsrådene skal forestå og finansiere undersøgelserne af de forureningsmæssige forhold og skal i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde forslag til afværgeforanstaltninger samt forestå udførelsen heraf.

Forslag til afværgeprojekter skal godkendes af miljøstyrelsen inden de realiseres, og udgifterne hertil afholdes af styrelsen. Miljøstyrelsen afgør således, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter, der skal iværkstættes afværgeforanstaltninger, og styrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at der skal foretages andre eller yderligere undersøgelser end de af amtsrådet forudsatte.

Kommunalbestyrelserne har den mere langsigtede opgave med at forestå driften af de gennemførte afværgeforanstaltninger og skal selv afholde udgifterne hertil. Miljøministeren kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ministeriet afholder en del af disse udgifter, jfr. nærmere herom nedenfor, side 32.

Da den fremtidige indsats på området rummer komplicerede problemer og forudsætter afholdelse af betydelige offentlige udgifter fra såvel statslig som amtskommunal og kommunal side, er der nedsat et råd med den opgave at rådgive ministeren og følge lovens administration. Rådet er sammensat af repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt miljøstyrelsen.

II. Tidligere udsendt materiale.

Miljøstyrelsen har i to cirkulærer af 1. juli og 29. september 1983 redegjort for lovens hovedindhold og for de oversigter over undersøgelser og afværgeforanstaltninger, som amtsrådene skal indsende til miljøstyrelsen.

De fremtidige oversigter over indsatsen på området skal af hensyn til budgetlægningen i kommunerne, amtskommunerne og miljøstyrelsen indsendes til styrelsen senest den 1. maj, året før undersøgelserne og foranstaltningerne påbegyndes. Oversigterne skal som minimum redegøre for de planlagte aktiviteter i de tre efterfølgende år.

Miljøstyrelsens tilbagemelding på oversigterne vil ske inden den 1. august i det år, hvor oversigten indsendes.

Da der har været stor offentlig interesse omkring den landsdækkende kortlægning af de gamle kemikalieaffaldsdepoter, har miljøstyrelsen endvidere udarbejdet en publikation (dateret marts 1983) om problemkomplekset med titlen: »Gammelt kemikalieaffald - ny miljøtrussel«.

III. Tekniske oplysninger om undersøgelser og afværgeforanstaltninger.

1. Den foreløbige kortlægnings resultat.

I forbindelse med kortlægningen og registreringen af kemikalieaffaldspladserne i perioden 1980 - 82 blev der med baggrund i eksisterende materiale søgt fremskaffet oplysninger om

- hvilke forurenende stoffer, der skønnes nedgravet/henlagt på pladsen

- de hydrogeologiske forhold i området

- forureningstruslen mod grundvand og/eller recipienter - vandløb, søer eller havet

- stoffernes effekt i miljøet, herunder eventuelle risici for mennesker.

De oplysninger, der er fremskaffet i forbindelse med kortlægningen, og de vurderinger og konklusioner, der er draget på grundlag heraf, kan opfattes som en del af den orienteringsfase, der er beskrevet i det følgende.

Miljøstyrelsen har anvendt de indsamlede oplysninger som et foreløbigt grundlag for en vurdering af de enkelte pladsers effekt på omgivelserne eller risici for mennesker. I forbindelse hermed er der foretaget en kategorisering af pladserne i en femdelt skala. Udgangspunktet for denne kategorisering har været en vurdering af omfanget af den undersøgelsesindsats, der skønnes nødvendig for at klarlægge den enkelte lokalitets effekter over for mennesker og miljø samt den afværgeindsats, der er nødvendig.

Kategoriseringen kan beskrives på følgende måde

A. Afhjælpende foranstaltninger nødvendige straks, f.eks.

- opgravning

- inddæmning

- afværgeboring.

B. Omfattende undersøgelser nødvendige, f.eks.

- omfattende analysevirksomhed

- udførelse af boringer

- udførelse af hydrogeologiske undersøgelser

- udførelse af recipientundersøgelser.

C. Begrænsede undersøgelser nødvendige, f.eks.

- analyse fra recipienter eller eksisterende boringer og/eller fra få nyetablerede kontrolboringer

- hydrogeologiske undersøgelser i eksisterende boringer og/eller i få nyetablerede kontrolboringer.

D. Monitering nødvendig, f.eks.

- løbende kontrol af eksisterende boringer og/eller af få nyetablerede kontrolboringer

- løbende kontrol i recipient.

E. Yderligere undersøgelser ikke nødvendig.

Det må imidlertid forudses, at det i mange tilfælde er nødvendigt at supplere foreliggende oplysninger for at skabe et tilstrækkeligt grundlag for de efterfølgende undersøgelses- og afværgeaktiviteter. Supplering med yderligere oplysninger foregår som et led i den på side 6 nævnte orienteringsfase.

2. Nye kemikalieaffaldsdepoter.

Kortlægningen af kemikalieaffaldsdepoterne, der blev indført i 1980 - 82, skal løbende suppleres med eventuelle pladser, som myndighederne får kendskab til efterfølgende.

Kommunalbestyrelserne og amtsrådene opfordres derfor til i et samarbejde at medvirke aktivt til at indsamle oplysninger om nye pladser - lossepladser og andre pladser med nedgravet kemikalieaffald, f.eks. inden for en virksomheds område. Herved kan pladserne blive registreret i overensstemmelse med den allerede udførte kortlægning, hvorved de kommer til at indgå i amtsrådenes oversigter over pladser, hvor der skal foretages undersøgelser eller træffes foranstaltninger. Det forudsættes herved, at betingelserne for at anvende loven i øvrigt er til stede, jfr. lovens § 1.

Hvis depotet skønnes at udgøre en akut forureningsrisiko, og derfor ikke kan afvente amtsrådenes årlige revision af oversigterne, anbefales det, at der hurtigt etableres kontakt om pladsen mellem de implicerede myndigheder (kommune, amt og miljøstyrelsen), således at der kan etableres en nødprocedure for oprydningsindsatsen.

3. Faseopdeling af indsatsen.

Hele problemstillingen omkring kemiske stoffers udbredelse i jordlagene, herunder hvilke reaktioner, der sker mellem stofferne og jordlagene, er af meget kompleks natur. Baggrunden herfor er, at der er tale om meget forskelligartede stoffer, hvis reaktioner med de forskellige jordlag er delvis ukendte. Endvidere er kendskabet til jordlagenes beskaffenhed og forekomstmåde ofte ikke tilstrækkelig detaljeret til en vurdering af de mulige kemiske reaktioner og stoffernes spredningsveje i jordlagene.

Danmark er et af de lande, der er længst fremme med tilrettelæggelsen af en samlet indsats mod kemikalieforurening fra gamle deponeringer. Erfaringer med disse problemstillinger er endnu meget sparsomme - også i udlandet. Det betyder, at der løbende vil ske en omfattende og væsentlig videnopbygning på dette område hos de involverede myndigheder, firmaer og institutioner.

Den fremtidige indsats på de enkelte lokaliteter kan hensigtsmæssigt opdeles i fire faser

Orienteringsfasen.

Undersøgelsesfasen.

Afværgefasen.

Drifts- og kontrolfasen.

Udformning og udførelse af undersøgelser m.v. kræver ofte betydelig tværfaglig ekspertise, og amtsrådene bør derfor allerede i undersøgelsesfasens start overveje, om virksomheder og institutioner, som kan dokumentere en sådan ekspertise, bør inddrages, jfr. side 16.

På denne baggrund har miljøstyrelsen ikke fundet det formålstjenligt at udarbejde en egentlig vejledning i udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger.

De følgende afsnit har derfor karakter af oversigter over mulige undersøgelses- og afværgeaktiviteter, som kan komme på tale i de enkelte sager.

I det følgende omtales en række aktiviteter, som normalt vil indgå i de enkelte faser, men det må understreges, at enhver sag har sin særlige karakter, som kan motivere, at ikke alle nævnte aktiviteter bør indgå, ligesom andre og ikke nævnte aktiviteter kan være aktuelle.

3.1. Orienteringsfasen.

Som et led i orienteringsfasen foretages en ajourføring af oplysninger fra den allerede gennemførte kortlægning. Målsætningen i orienteringsfasen er endvidere at fremskaffe tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, hvorvidt der foreligger en akut sundheds- og forureningsrisiko, og hvilke undersøgelser der skal igangsættes.

Som grundlag for vurderingen tilvejebringes oplysninger om det forurenende stofs effekt på miljøet samt oplysninger om områdets hydrogeologiske forhold.

Disse oplysninger vil desuden danne grundlaget for planlægning af en efterfølgende undersøgelse.

Orienteringsfasen bør indeholde

- oplysninger om deponeringen, f.eks. art, mængde, udseende og lugt.

- geologiske og hydrogeologiske oplysninger for området.

- opstilling af områdets vandbalance, således at infiltrationen kan beregnes. Den mulige perkolatmængde kan samtidig beregnes, når depotets dimensioner er fastlagt.

- en redegørelse for områdets drikkevandsforsyning, herunder om nærliggende ejendomme er forsynede fra vandværk eller har eget vandforsyningsanlæg.

- en vurdering af, om der er konstateret unormal grundvandskvalitet/drikkevandskvalitet i området.

- oplysninger om nærliggende recipienter, herunder vandkvaliteten, de biologiske forhold og recipientkvalitetsmålsætningen.

- en vurdering af, om der er konstateret unormale forhold i nærliggende recipienter.

- oplysninger om andre relevante forhold, f.eks. jordforurening, misvækst m.v.

I denne fase kan det endvidere være relevant at foretage enkelte feltundersøgelser og supplerende analyser af grundvand og recipienter.

3.2. Undersøgelsesfasen.

Undersøgelsesfasen tilrettelægges med udgangspunkt i den årlige indberetning til miljøstyrelsen samt på grundlag af oplysninger og vurderinger i orienteringsfasen.

Undersøgelsesfasen har to overordnede formål. For det første skal undersøgelserne danne grundlag for en samlet vurdering af kemikaliedeponeringens konsekvenser for mennesker og det omgivende miljø, herunder grundvandet, og om disse konsekvenser er uacceptable. For det andet skal undersøgelserne være grundlaget for vurderingen af, hvilke afværgeforanstaltninger, der kan etableres for at nedbringe eller eliminere uacceptable virkninger på mennesker og omgivelser.

3.2.1 Omfattende/begrænsede undersøgelser.

Afhængig af den konkrete lokalitets placering i ovennævnte kategorisering skal der på de enkelte lokaliteter udføres mere eller mindre omfattende undersøgelser. Kun pladser i kategori E vil normalt ikke kræve yderligere indsats. Pladser i kategori A og B vil normalt kræve omfattende undersøgelser. Pladser i kategori C skal underkastes begrænsede undersøgelser på grund af deponeringens mindre farlige karakter, eller fordi de orienterende undersøgelser allerede har skabt mulighed for vurderinger af forureningen. For pladser i kategori D kan det være aktuelt med enkelte undersøgelser for at fastlægge det næst hensigtsmæssige kontrolprogram.

Såvel omfattende som begrænsede undersøgelser vil normalt bestå af en række aktiviteter af forskelligt omfang og karakter. Eksempler på sådanne aktiviteter skal nævnes i det følgende. Overordnet kan man sige, at disse aktiviteter sigter mod en beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold, recipientforholdene og andre relevante forhold af betydning for beskrivelsen og vurderingen af forureningen fra pladsen.

Følgende aktiviteter må enkeltvis eller i kombination forventes at indgå i undersøgelsesfasen

- lagfølgeboringer til belysning af områdets geologiske opbygning. Disses placering udvælges ud fra eksesterende geologiske og hydrogeologiske oplysninger.

- geoelektriske/geoseismiske undersøgelser til supplering af oplysningerne fra lagfølgeboringerne, specielt hvor den eksisterende geologiske information tyder på komplicerede forhold.

- måling i borehullerne med neutron- eller gammastråling, flow log (vandhastighedsmåling) eller ledningsevnemåling til registrering af fysiske størrelser, der er karakteristiske for de omgivende jordlags geologiske og hydrauliske egenskaber og de grundvandskemiske forhold.

- undersøgelser over grundvandets strømningsretning samt undersøgelser over muligheden for lækage mellem forskellige vandførende lag, herunder prøvepumpninger af grundvandsboringer til fastlæggelse af de hydrauliske parametre.

- undersøgelser/opgørelser over depotets rumlige dimensioner og art samt mængde af kemikalieaffaldet.

- boringer til udtagelse af vandprøver fra de vandførende lag. Boremetoden må vælges således, at de gennemborede lag ikke forurenes af et eventuelt boremudder eller tilsat vand.

- udtagelse af vandprøver til analyse. Prøvernes udtagningsdybde skal vurderes. Perkolatets massefylde kan være bestemmende for, i hvilken dybde en forurening kan spores. Udtagningsdybden kan evt. bestemmes ved hjælp af borehulsmåling, eksempelvis ledningsevnemåling, modstandsmåling og temperaturmåling.

- undersøgelse af afstrømningsforhold i dræn, grøfter, vandløb og søer, således at vurdering af eventuelle sårbare recipienter er mulig.

recipientundersøgelser i nærliggende eventuelt påvirkede recipienter.

- økotoxikologiske undersøgelser ud fra viden og formodning om de forurenende komponenter.

- biologiske undersøgelser, der bl.a. omfatter undersøgelser over flora og fauna på og omkring lokaliteten.

Det er vigtigt, at feltundersøgelserne tilrettelægges således, at de i givet fald kan indgå som en del af grundlaget for et efterfølgende overvågnings- eller afværgeprogram. F.eks. at udførte undersøgelsesboringer vil kunne anvendes som afværgeboringer eller kontrolboringer.

Den egentlige undersøgelsesfase vil omfatte flere felt- og laboratorieaktiviteter end den orienterende fase, hvorfor det er vigtigt her på et tidligt tidspunkt i planlægningsfasen at inddrage eventuelle konsulentvirksomheder og laboratorier, der skal være medvirkende ved selve undersøgelsen.

3.2.2 Laboratorieaktiviteter.

Ud fra oplysninger om arter og mængder af kemikalieaffaldet og affaldets toxicitet udvælges mulige parametre til brug ved analysearbejdet i undersøgelsesfasen.

Da der kan være tale om mange forskellige stoffer og stofgrupper, der ikke tidligere er indgået i laboratoriernes standardanalyseprogrammer, gøres der opmærksom på, at disse kan komme til at omfatte bl.a.

- gaschromatografiske/massespektormetriske analyser (GCMS).

- højtryksvæskechromatografiske analyser (HPLC)

- atomabsorptionsspektrofotometriske analyser.

- totalt organiske kul (TOC) og totalt organiske chlorforbindelser (TOCl) analyser.

- konventionelle uorganiske analyser.

- konventionelle organiske analyser.

3.2.3 Kemiske analyser.

I forbindelse med fastlæggelsen af analyseprogrammet kan henvises til miljøstyrelsens »Oversigt over laboratorier, der udfører specialanalyser på vandområdet« (November 1983).

3.2.4 Økotoxikologiske undersøgelser.

- Toxicitetstest på planter og dyr.

3.2.5 Undersøgelsens afslutning.

Resultaterne i undersøgelsesfasen kontrolleres løbende med allerede opnåede resultater, således at det blive muligt at ændre undersøgelses- og analyseprogrammet, såfremt dette viser sig at være hensigtsmæssigt.

Undersøgelserne afsluttes med en rapport over de udførte undersøgelser og resultater indeholdende en risikovurdering. Herudover skal der enten udarbejdes et skitseprojekt med forslag til afværgeforanstaltninger bilagt et økonomisk overslag, eller eventuelt opstilles et forslag til en fremtidig monitering omkring pladsen.

3.2.6 Skitseprojekter til afværgeforanstaltninger.

Skitseprojektet skal så vidt muligt indeholde oplysninger om følgende

a. Forslag til hvilket afværgeprojekt, de udførte undersøgelser giver anledning til at iværksætte på pladsen, herunder amtsrådets begrundelse for det valgte projekt, og eventuelt diskussion af alternative muligheder.

b. Projektets forventede miljømæssige konsekvenser.

c. Overslag over projektets omtrentlige etableringsomkostninger, herunder eventuelt forslag til finansieringsplan, jfr. side 25, samt forventede etableringstidspunkt.

d. Overslag over projektets omtrentlige driftsudgifter og kontroludgifter.

3.3 Afværgefasen.

3.3.1 Målsætninger.

Målsætningen for afværgeforanstaltninger er at nedbringe forureningen til et niveau, der er fastsat under hensyn til den ønskede tilstand i det omgivende miljø og til den menneskelige sundhed.

3.3.2 Afværgeforanstaltninger.

De i det følgende nævnte afværgeforanstaltninger er ikke udtømmende og vil derfor ikke nødvendigvis være de eneste mulige foranstaltninger. Ligeledes vil en afværgeforanstaltning ikke nødvendigvis bestå i en af disse, men kan bestå af en kombination af to eller flere foranstaltninger.

3.3.3 Eksempler.

1. Opgravning kan finde anvendelse ved koncentrerede forureninger (depoter). Denne kan eventuelt kombineres med udvaskning eller dræning.

2. Afværgeboring er en boring ført ned til det eller de forurenende grundvandsførende lag, hvorfra det forurenede vand kan oppumpes. Denne foranstaltning kan finde anvendelse, hvor en forurening truer et vandforsyningsanlæg eller en recipient.

Sådanne afværgeboringer etableres opstrøms det truede vandforsyningsanlæg eller recipienten. Det opsamlede, forurenede grundvand skal eventuelt renses, inden det ledes til kloak eler recipient.

3. Afværgedræn kan finde anvendelse, når depotet ligger inden for et afgrænset område.

Afværgedrænet kan have flere funktioner, idet det f.eks. kan etableres som et omfangsdræn enten for at opsamle det forurenede vand eller afskære en strømning gennem depotet, og dermed forhindre, at der sker en forurening af vandet. Her, ligesom ved afværgepumpningen, kan der være behov for at rense det eventuelt forurenede vand inden udledning til kloak eller recipient.

4. Overdækning med en for (regn)vand vanskeligt gennemtrængelig membran, f.eks. ler, plast, bentonit m.v. kan finde anvendelse ved koncentrerede afgrænsede forureninger. Denne foranstaltning kan kombineres med etablering af afværgedræning til opsamling og afledning af det afstrømmede vand.

5. Inddæmning, som kan være nedramning af en spunsvæg til hindring af udsivning fra kemikalieaffaldsdepotet, kan finde anvendelse f.eks. ved et langstrakt depot beliggende ud til en recipient. Anvendelse af kemikalier, som ved reaktion med vand danner et for vand uigennemstrængeligt lag, kan komme på tale. Eksempler herpå er bentonit, aluminater og vandglas.

6. Udvaskning, hvorved forstås, at vand, udover hvad der naturligt tilføres med regnvand, sprøjtes ud over depotet og dermed hurtigere udvasker forureningen.

Ved udvaskning skal der etableres afværgeboringer nedstrøms - i grundvandsstrømmens retning - og/eller afværgedræn, hvorfra det forurenede grundvand opsamles/oppumpes og eventuelt renses inden udledning til kloak eller recipient.

7. Nedlægning af vandforsyningsboringer kan finde sted ved enkeltvandforsyning og almen vandforsyning, når boringens vand er forurenet eller truet af forurening.

8. Tilslutning til almen vandforsyning kan finde sted, når vandet fra private boringer eller vandværker er forurenet eller truet af forurening.

De foranstaltninger, der er nævnt under punkt 7 og 8 gør dog ikke nødvendigvis andre afværgeforanstaltninger overflødige. En ændring af vandforsyningsforholdene kan være påkrævet for at løse et akut problem, men ændringen forhindrer ikke i sig selv en senere yderligere afværgeforanstaltning til at hindre forurening fra pladsen.

De boringer, der »nedlægges« i forbindelse med tilslutning til almen vandforsyning eller ved flytning af vandforsyningsanlæg kan eventuelt med fordel anvendes som afværgeboringer eller indgå i forbindelse med etableringen af moniteringsprogrammer til kontrol af afværgeforanstaltninger.

3.4 Drifts- og kontrolfasen.

Målsætningen i kontrolfasen er at kontrollere effekten af de foretagne indgreb.

I denne fase indgår analyser til kontrol af forureningskilden, grundvandsbevægelsen, grundvandskvaliteten i nærliggende vandforsyningsboringer, overfladevandskvaliteten, samt af flora- og faunasammensætningen i de berørte recipienter m.v.

Ved planlægningen af kontrolprogrammet er det i nogle tilfælde muligt at vælge indikatorstoffer som analyseparametre. Indikatorstoffer er stoffer, der kan betragtes som generel indikator for forekomsten af andre stoffer.

Hvis der forekommer særligt toxiske stoffer i depotet, er det dog hensigtsmæssigt altid at analysere for disse.

Driftsomkostninger vil forekomme i de tilfælde, hvor der er foreslået afværgeforanstaltninger, der kræver pasning, vedligeholdelse, el-udgifter, afgifter til afledning til kloak- og rensningsanlæg m.v.

3.5 Afmelding af kemikalieaffaldsdepoter.

Når en plads afmeldes, udtages denne af amtsrådenes oversigter over kemikalieaffaldsdepoter. Afmelding kan ske ved, at amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen indstiller til miljøstyrelsen, at pladsen udtages af oversigten. Indstillingen kan fremsendes til miljøstyrelsen, når alle aktiviteterne - herunder kommunalbestyrelsens overvågning af pladsen kan ophøre. Fremsendelse kan ske til miljøstyrelsen i forbindelse med fremsendelsen af de årlige oversigter eller ved at rette særskilt henvendelse herom til miljøstyrelsen.

I det følgende foretages en gennemgang af, hvornår afmelding vil kunne ske.

På E-pladser, d.v.s. pladser, hvor der som nævnt på side 4 ikke skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, kan afmelding finde sted, såfremt der ikke under kommunalbestyrelsens overvågning af pladsen efter en periode har vist sig forureningsforhold, som der bør gribes ind overfor. Kommunalbestyrelsens overvågning er omtalt på side 27.

Pladser, hvorpå der er foretaget undersøgelser, som har vist, at der ikke er behov for at iværksætte afværgeforanstaltninger, kan afmeldes, når undersøgelserne på pladsen er afsluttet, såfremt det ikke er nædvendigt med en efterfølgende kontrol, f.eks. ved analyser. Pladser, hvor det er nødvendigt med en efterfølgende kontrol, vil først kunne afmeldes, når den nævnte kontrol efter en periode har vist, at der ikke er behov for videre indsats over for pladsen.

Pladser, hvorpå der er foretaget afværgeforanstaltninger, kan afmeldes, når forureningen fra pladsen er ophørt eller nedbragt til et acceptabelt niveau.

IV. Myndighedernes prioritering af indsatsen.

Med grundlag i resultater fra udførte undersøgelser foretager amtsrådene i samarbejde med kommunalbestyrelserne en prioritering af den tidsmæssige rækkefølge af indsatsen, jfr. lovens § 3.

Oversigterne revideres en gang om året og indsendes til miljøstyrelsen.

Formålet med amtsrådenes årlige indsendelse af oversigter er, at de skal danne baggrund for miljøstyrelsens prioritering af afværgeforanstaltningerne på landsplan. Samtidig skal de give miljøstyrelsen mulighed for på landsplan at følge den tidsmæssige udvikling af undersøgelsesaktiviteterne, jfr. lovens § 4, hvorefter miljøstyrelsen afgør, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter, der skal iværksættes afværgeforanstaltninger. Endvidere kan styrelsen efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde bestemme, at der skal foretages andre eller yderligere undersøgelser, end de af amtsrådet forudsatte, jfr. § 5, stk. 2.

Pladsernes forureningsmæssige risici vil sammenholdt med de økonomiske ressourcer, der vil være til stede det pågældende år til ebablering af afværgeforanstaltninger, være afgørende for prioriteringen. Det må forudses, at miljøstyrelsen i særlige tilfælde efter drøftelse med amtsrådet kan være nødsaget til at ændre på tidsplanen, idet miljøstyrelsens prioritering foretages på landsplan.

Da de aktiviteter (undersøgelser og afværgeforanstaltninger) som indsatsen kræver, ofte er teknisk komplicerede og nødvendiggør et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder, vil indsatsen mest hensigtsmæssigt kunne ske på den måde, at der til såvel undersøgelsesfasen som afværgefasen dannes følgegrupper i de enkelte amtskommuner, bestående af repræsentanter fra amtskommunen, miljøstyrelsen og de involverede kommuner. Endvidere kan der i følgegrupperne deltage konsulenter og andre med tilknytning til depoterne.

Da det er amtsrådet, der er ansvarlig for såvel udførelsen af undersøgelser som de af miljøstyrelsen godkendte afværgeforanstaltninger, forudsættes det, at atmsrådet sørger for nedsættelsen af følgegrupperne, ligesom det er amtsrådet, der træffer beslutning om eventuel deltagelse af konsulenter og andre med tilknytning til depoterne. Følgegruppen bør nedsættes på det tidspunkt, hvor amtsrådets første større undersøgelsesopgave startes.

For hver plads vil den forureningsmæssige risiko være afgørende for pladsens prioritering, således at de pladser, der indebærer den største risiko, prioriteres højest.

Som nævnt under afsnit III, afsluttes udførte undersøgelser med en rapport over undersøgelserne indeholdende en risikoanalyse over forureningen fra pladsen, ligesom der herudover enten skal udarbejdes et skitseprojekt med forslag til afværgeforanstaltninger, bilagt et økonomisk overslag, eller eventuelt opstilles forslag til fremtidige initiativer omkring pladsen.

De pladser, hvorfra der ud fra undersøgelsens resultater kan skønnes at være sket en forurening af grundvand, der ikke gennem vandindvindingsplanlægningen er afskrevet som uanvendeligt til vandforsyningsformål, må have højeste prioritet, og generelt være højere prioriteret end pladser, hvorfra der skønnes allerede at være sket forurening af vandløb, søer eller havet.

På samme måde vil pladser, der skønnes at true grundvandsinteresser, være højere prioriteret end pladser, der skønnes at true vandløb, søer eller havet.

For så vidt angår afværgeforanstaltninger, der ikke er akut påkrævet, vil disse generelt være højere prioriteret for pladser, der truer eller forurener almen vandforsyning end for pladser, hvor »kun« enkeltvandindvindingsanlæg er truet.

Er der derimod tale om afværgeforanstaltninger, der er akut påkrævet, har de samme prioritering.

V. Oplysninger, der skal ligge til grund for miljøstyrelsens godkendelse af afværgeforanstaltninger.

På baggrund af amtsrådenes skitseprojekter tager miljøstyrelsen stilling til, om et afværgeprojekt skal søges gennemført og giver amtsrådet meddelelse herom. Herefter udarbejder amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen forslag til at detailprojekt for afværgeforanstaltninger, jfr. lovens § 6. Forslaget skal godkendes af miljøstyrelsen, inden det udføres.

Udgifterne til de godkendte afværgeforanstaltninger, herunder til konsulentbistand og lign. ved udarbejdelsen af detailprojektet, afholdes af miljøstyrelsen, jfr. lovens § 8.

Samarbejdet mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen må tillægges stor betydning, dels fordi kommunalbestyrelsen er ansvarlig for drifts- og kontrolopgaver ved afværgeprojektet, og dels fordi den viden, som kommunen besidder om lokale miljøforhold, herved nyttiggøres fuldt ud.

For en given plads kan de oplysninger, der skal indgå i projektet for afværgeforanstaltninger, i stor udstrækning dels fås fra kortlægningen af landets kemikalieaffaldsdepoter og dels fra de udførte undersøgelser vedrørende pladsen./ Som det fremgår af omtalen af de forskellige afværgeforanstaltninger, kan der både være tale om afværgeforanstaltninger, der indebærer ret komplicerede procesforløb, og afværgeforanstaltninger, der alene indebærer mere enkle arbejdsgange. Dette medfører, at de oplysninger, der skal foreligge i forbindelse med et forslag til afværgeforanstaltning, vil variere meget i omfang og karakter, afhængigt af hvilken art afværgeforanstaltninger der søges godkendt.

De oplysninger om de enkelte afværgeprojekter, der skal indgå i forslaget, vil derfor ikke i alle tilfælde omfatte alle de nedenfor nævnte, men kun de, der er nødvendige for miljøstyrelsens bedømmelse af det ansøgte projekt.

Oplysningerne kan deles i følgende hovedgrupper

A. Pladsens beliggenhed og etablering.

B. Oplysninger om resultater fra de undersøgelser, der danne baggrund for projektet.

C. Oplysninger om afværgeprojektets indretning og drift, herunder amtsrådets begrundelse for det valgte projekt.

D. Oplysninger om forventet etableringstidspunkt samt afværgeprojektets etableringsomkostninger.

E. Oplysninger om afværgeprojektets nedbringelse/fjernelse af forureningen fra pladsen.

F. Oplysninger om drifts- og kontrolomkostninger ved afværgeprojektet.

G. Oplysninger til brug for godkendelse af omlægning m.v. af vandforsyningsforhold.

H. Oplysninger til brug for godkendelse af eventuelle ekspropriationsbeslutninger.

I. Udtalelser og indsigelser som følge af underretning, offentlighedsprocedure og høring.

A. Planer over pladsens beliggenhed og etablering.

Med baggrund i bl.a. de oplysninger om pladsen, der var indeholdt i kortlægningens afrapportering til miljøstyrelsen den 1. juni 1982, gives et kort resume om pladsen. I resumeet skal indgå en omtale af bl.a. følgende forhold

1. Lokalitetsnummer.

2. Deponeringsforhold.

Art og mængde af kemikalieaffald.

Pladsens areal.

Lossepladsens eventuelle bundsikring: Bundmembran, lerlag etc.

Afdækning.

Arealets nuværende anvendelse.

Pladsens funktionstid.

3. Beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold i området omkring pladsen.

Der skal beskrives de forhold, som har betydning for udbredelsen af forureningen fra pladsen, herunder grundvandets og overfaldevandets kemiske sammensætning.

4. Recipientforhold i området.

De recipienter, som kan være truet af forurening fra pladsen, anføres. Endvidere angives recipientens målsætning.

5. Pladsens ejerforhold og eventuel forurener.

Endvidere angives kommunalbestyrelsens og amtsrådets indstilling med hensyn til, hvorfor miljøbeskyttelsesloven i givet fald ikke er bragt eller bør bringes i anvendelse, jfr. nedenfor, side 44.

Kortmateriale vedrørende ovennævnte oplysninger vedlægges, eventuelt henvises til kortmaterialet, der indgik i kortlægningens afrapportering.

B. Oplysninger om resultater fra de undersøgelser, der danner baggrund for afværgeprojektet.

Almindeligvis vil det være resultatet af omfattende undersøgelser, der vil danne baggrund for udarbejdelsen af projektet for afværgeforanstaltninger.

Oplysninger inden for dette afsnit vil derfor ofte kunne være et resume af tidligere indsendte oplysninger om undersøgelsernes udførelse og resultater med en risikovurdering af pladsens forurening af omgivelserne.

C. Oplysninger om afværgeprojektets indretning og drift.

Oplysningerne i dette afsnit indledes med en omtale af de vurderinger, der ligger til grund for amtsrådets valg af det indsendte projekt.

Plan i passende målestok, der viser placeringen af de enkelte dele, der indgår i afværgeprojektet. Endvidere vedlægges en beskrivelse af afværgeprojektets funktion som helhed, eventuelt vedlægges Flow-sheet diagram for processerne. Endelig vedlægges en beskrivelse af arbejdspladsens indretning.

Er der tale om etablering af boringer, anføres hvilken type, der er tale om, samt hvilken dybde de nedsættes i. Indgår der pumper i afværgeprojektet, anføres type samt kapacitet. Såfremt der skal foretages rensning af oppumpet forurenet spildevand, angives hvilken rensemetode, der ønskes anvendt, samt hvilke kemikalier, der indgår i rensningen. Det angives, hvor spildevandet tænkes udledt.

Såfremt afværgeforanstaltningerne indebærer bortgravning af affald, skal der i projektet være oplysninger om, hvordan affaldet håndteres, emballeres samt slutdisponeres.

Endvidere angives de risikobetonede processer, som får betydning for det personale, der skal arbejde med etablering, indretning og drift af afværgeforanstaltningerne. Endelig skal der foreligge oplysninger om, at arbejdstilsynet er underrettet om projektet eller vil blive inddraget i de krav, der i tilknytning til projektet vil blive stillet efter arbejdsmiljøloven.

D. Oplysninger om forventet etableringstidspunkt samt afværgeprojektets etableringsomkostninger.

Der angives de forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejdets påbegyndelse og afværgeprojektets drift. Der oplyses navnet på det firma, der eventuelt skal stå for gennemførelsen af afværgeprojektet. Endvidere angives, om projektet skal udbydes i licitation. I tilfælde af bunden licitation oplyses navnene på de indbudte firmaer. Endelig angives, hvordan afværgeprojektets afleveringsforretning vil foregå, herunder vilkår og garantier m.v.

Endvidere udarbejdes et detaljeret overslag over etableringsomkostningerne indeholdende en beskrivelse af f.eks.

- Materialeleverancer.

- Arbejdspladsindretning.

- Entreprenørarbejder.

- Retablering af arealet.

- Udgifter til håndtering samt slutdisponering af forureningen.

- Etablering af alternativ vandforsyning.

- Erstatningsbeløb, jvf. lovens § 12 og 13.

Da amtskommunernes finansielle forpligtelser knytter sig til undersøgelsesfasen, hvorimod miljøstyrelsen afholder udgifterne til afværgeprojekterne, er det af betydning at kende afgrænsningen mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen.

De beregninger, der er lagt til grund for loven, bygger på en afgrænsning, hvorefter undersøgelsesfasen afsluttes med en risikovurdering og et skitseprojekt for afværgeforanstaltninger.

I praksis vil det f.eks. kunne forekomme, at boringer i undersøgelsesfasen også vil kunne bruges i afværgefasen. I almindelighed vil udgifterne til disse boringer, der er etableret forud for udarbejdelsen og godkendelsen af afværgeprojekterne, ikke blive refunderet af miljøstyrelsen i afværgefasen. I tilfælde, hvor der forekommer merudgifter til etablering af en boring i undersøgelsesfasen, der specielt er udformet, så den kan indgå og benyttes i afværgefasen, vil disse merudgifter dog normalt kunne refunderes i afværgefasen.

E. Oplysninger om afværgeprojektets nedbringelse/fjernelse af forureningen fra pladsen.

Ved bortgravning angives i givet fald, hvilke kriterier, der skal lægges til grund ved bortgravningen, f.eks. angives, hvilken koncentration mg stof/kg jord et givet stof må have for at forblive på stedet.

Disse kriterier vil kunne fastsættes med baggrund i omgivelsernes sårbarhed sammenholdt med resultater fra de udførte undersøgelser.

Ved rensning af oppumpet spildevand angives koncentrationen af stoffer i spildevandet før udledning til kloak, søer, vandløb eller havet.

Endvidere vedlægges beregninger, der viser sluteffekten af afværgeprojektet på omgivelserne med overslag over tidsforløbet inden effekten opnås.

F. Oplysninger om drifts- og kontrolomkostninger ved afværgeprojektet.

Driftsudgifter er de udgifter, der er forbundet med drift af afværgeforanstaltningen. Kontroludgifter er de udgifter, der er forbundet med kontrol af, at det forventede resultat af afværgeforanstaltningen opnås, og at denne fungerer i overensstemmelse med afværgeprojektet.

Afværgeprojektet skal indeholde en specificeret beskrivelse af, hvilke driftsomkostninger, der kan blive tale om. Udgifterne udregnes i kr. pr. år.

Endvidere skal afværgeprojektet indeholde en oversigt over, hvilken kontrol, der skal føres, samt hvor ofte kontrollen skal udføres. De hermed forbundne udgifter skal specificeres på kontrollens forskellige funktioner (målinger, analyser m.v.).

Eksempelvis er følgende driftsudgifter forbundet med afværgepumpning, rensning af det oppumpede vand og udledning til kloak

- Udgifter til drift af pumper, omrørere, automatik m.v. samt til elektriske installationer i bygning.

- Afledningsafgift til kommunalt rensningsanlæg.

- Udgifter til kemikalier, udskiftning af aktivt kul m.v.

- Udgifter til slutdisponering af slam.

- Udgifter til vedligeholdelse af rensningsudstyr og bygning.

- Udgifter til analyser.

- Udgifter til kontrol.

G. Oplysninger til brug for godkendelse af vandforsyningsforhold.

Skal der ske nedlæggelse, ændring eller etablering af vandforsyning, skal der foreligge oplysninger om følgende

- Kortmateriale m.v. med angivelse af, hvorledes vandforsyningsforholdene skal ændres, og angivelse af de grundejere, der vil blive berørt heraf.

- Amtsrådets redegørelse for de faktiske forhold, der har ført til, at man har besluttet at gribe ind over for vandindvindingsanlæggene.

- En opgørelse over de samlede udgifter ved gennemførelse af den ændrede vandforsyning.

- Amtsrådets skøn over, hvilke erstatninger, der kan blive tale om, og et eventuelt udkast til aftale om erstatningens størrelse.

H. Oplysninger til brug for godkendelse af eventuelle ekspropriationsbeslutninger.

Skal der foretages ekspropriation efter lovens § 12, skal der foreligge oplysninger om følgende

- Redegørelse for, hvilke rettigheder, der ønskes erhvervet, (ejendomsret, rådighedsindskrænkninger eller lign.).

- Kortmateriale med angivelse af berørte arealer, herunder oplysninger, om der bør foretages ekspropriation i flere amtskommuner, herunder Københavns og/eller Frederiksberg kommuner.

- Oplysning om de grundejere/brugere, der vil blive berørt, og om den hidtidige anvendelse af de pågældende arealer.

- Opgørelse af skadeserstatninger og ekspropriationserstatninger efter § 12, stk. 1 og 2.

I. Udtalelser og indsigelser som følge af underretning og offentlighedsprocedure og høring.

Inden der udføres foranstaltninger, skal amtsrådet underrette vedkommende grundejer samt den, der har været ansvarlig for deponeringen, såfremt vedkommende kan identificeres, jfr. lovens § 11, og nedenfor side 33.

Ved forslag til afværgeforanstaltninger, der indebærer, at oppumpet, forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet, skal amtsrådet offentliggøre forslaget, jfr. § 6, stk. 2, og nedenfor side 35.

Udtalelser og indsigelser som følge af underretning og offentlighedsprocedure samt amtsrådets bemærkninger hertil skal vedlægges forslaget til afværgeprojekt.

Udtalelser, der indkommer ved høringen af myndigheder, som har beføjelsen til at meddele tilladelse, godkendelse m.v. efter anden lovgivning inden for miljøministeriets område, vedlægges forslaget til afværgeforanstaltninger jfr. lovens § 15 og nedenfor side 49. Har amtsrådet beføjelser til at meddele tilladelse, godkendelse m.v. efter vedkommende lov, skal amtsrådets udtalelse vedlægges.

VI. Afværgeforanstaltningernes realisation og afregning.

Gennemførelsen af afværgeforanstaltningerne vil som nævnt i indledningen ofte rumme komplicerede og delvis ukendte problemer. Det må derfor bero på en konkret vurdering i forbindelse med afværgeprojektet, hvem der skal stå for udførelsen af dette.

Visse afværgeforanstaltninger er af en sådan beskaffenhed, at de kræver medvirken af konsulenter, hvorimod andre er så enkle, at de vil kunne udføres af ejeren af den ejendom, hvorpå affaldet er henlagt eller nedgravet. Der vil endvidere være tilfælde, hvor afværgeforanstaltningerne kan udføres af den virksomhed, hvorfra affaldet stammer, eller af vedkommende kommune eller amtskommune selv. Over for miljøstyrelsen er det dog altid amtsrådet, der er ansvarlig for, at afværgeforanstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med det godkendte projekt, jfr. lovens § 6, stk. 1.

Som et led i miljøstyrelsens godkendelse af amtsrådenes forslag til afværgeprojekter vil det blive specificeret, hvorledes afregning af afværgeprojektet, herunder detailprojekteringen skal finde sted.

Udgifterne til dækning af omkostninger ved gennemførelse af mindre afværgeprojekter, der løber over kort tid, udbetales til amtsrådet, når det af miljøstyrelsen godkendte projekt er gennemført, og når styrelsen har modtaget dokumentation for, at projektet er indkørt og fungerer som anført i godkendelsen.

I tilfælde af at et projekt er særligt udgiftskrævende, eller strækker sig over flere regnskabsår, vil miljøstyrelsen efter anmodning fra amtsrådet være indstillet på at refundere udgifterne til afværgeprojektet etapevist.

Det er en betingelse for udbetalingen, at afværgeprojektet gennemføres i overensstemmelse med de vilkår og den beskrivelse i øvrigt, der fremgår af miljøstyrelsens godkendelse, samt med de aftaler, der eventuelt træffes med styrelsen under projektets gennemførelse.

Udbetaling af beløbet forudsætter, at der foreligger dokumentation i form af bilag for de faktisk afholdte udgifter ved projektet. Anmodning om udbetaling skal fremsendes fra amtsrådet til miljøstyrelsen og være bilagt en specificeret regnskabsoversigt. Regnskabsoversigten skal være attesteret af amtskommunens revisorer.

Hvis det tekniske udstyr, der er indgået i afværgeforanstaltningen, forventes at kunne indbringe et ikke uvæsentligt beløb efter projektets afslutning, kan miljøstyrelsen kræve dette beløb indbetalt til styrelsen.

Såfremt det viser sig, at projektet forsinkes, eller at forudsætningerne for godkendelsen i øvrigt ændres væsentligt, skal amtsrådet straks underrette miljøstyrelsen herom.

VII. Tilsyn med kemikalieaffaldsdepoter.

Kemikalieaffaldsdepotlovens bestemmelser om tilsyn findes i § 7. Myndighedsopgaverne og aktiviteterne ved indsatsen over for pladserne er forskellige i følgende 3 stadier under tilsynet

- Overvågningsperioden

- Undersøgelsesperioden

- Afværgeperioden.

Overvågningsperioden er tidsrummet fra pladserne er registreret, og indtil undersøgelsen af pladsernes forurening påbegyndes.

Undersøgelsesperioden er tidsrummet fra undersøgelserne starter, og indtil de er afsluttet. Undersøgelsesperioden i relation til tilsynet er afsluttet, når der over for miljøstyrelsen foreligger den nødvendige dokumentation for, enten at afværgeforanstaltningerne er indkørt og fungerer som anført i vilkårene for godkendelsen, eller når pladsen uden foretagelse af afværgeforanstaltninger kan afmeldes, jfr. side 14.

Afværgeperioden er tidsrummet fra afværgeforanstaltningerne er dokumenteret, indkørt og fungerer, som anført i vilkårene for godkendelsen, og driften derved overtaget af kommunalbestyrelsen, og indtil amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen bestemmer, at forureningen fra pladsen er ophørt eller nedbragt til et acceptabelt niveau, som miljøstyrelsen har accepteret.

1. Kommunalbestyrelsens tilsyn.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med pladserne i overvågningsperioden og i afværgeperioden, medmindre dette i særlige tilfælde er henlagt til amtsrådet, jfr. nedenfor i afsnit 2.1. og 2.3.

1.1 Overvågningsperioden.

For pladser, der afventer igangsættelse af undersøgelsen, og for E-pladser består tilsynet i en overvågning af pladserne. Overvågningen kan f.eks. omfatte

- Besøg på pladsen for at se efter misvækst på eller omkring pladsen.

- Analyser af eksisterende drikkevandsboringer nedstrøms for pladsen for at være opmærksom på forurening fra pladsen.

- At være opmærksom på en eventuel forurening af et nærliggende vandløb eller anden recipient, som kan stamme fra udsivning fra pladsen.

Såfremt resultatet af tilsynet tyder på, at en forurening fra pladsen er ved at brede sig, underretter kommunalbestyrelsen amtsrådet, som herefter lader resultatet af tilsynet indgå i amtsrådets overvejelser vedrørende den fremtidige prioritering af rækkefølgen i amtsrådets oversigt for indsatsen over for pladserne.

I tilsynet indgår f.eks. ikke etablering af nye boringer eller prøvegravninger, idet disse aktiviteter typisk henhører under undersøgelsesfasen.

Såfremt der i overvågningsperioden er tvivl om, hvorvidt amtsrådets eller Hovedstadsrådets tilsyn med en kommunal losseplads er ophørt, anbefales det, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse herom til amtsrådet/Hovedstadsrådet, således at dette spørgsmål kan blive afklaret.

1.2 Afværgeperioden.

I denne fase består tilsynet i at kontrollere, om afværgeforanstaltningerne fungerer som de skal i henhold til vilkårene i miljøstyrelsens godkendelse af afværgeprojekt, således at oprensningen sker som forudsat i godkendelsen. I tilsynet indgår, afhængig af de enkelte afværgeprojekter, bl.a. en række kontrolanalyser.

Kommunalbestyrelsens tilsynsopgaver i forbindelse med afværgeboringer vil være kontrol af rensningen af forurenet perkolat inden udledning, kontrolanalyser af oppumpet forurenet perkolat, samt kontrolanalyser af grundvand nedstrøms for pladsen.

Det er nødvendigt, at der er tæt kontakt mellem kommunen og amtskommunen i forbindelse med kommunalbestyrelsens tilsynsopgaver, idet resultatet af tilsynet vil kunne føre til, at der må foretages ændringer i de etablerede afværgeforanstaltninger. Endvidere vil det være med baggrund i de nævnte kontrolanalyser, at amtsrådet til sin tid i samarbejde med kommunalbestyrelsen kan vurdere, at afværgeforanstaltningen har haft den ønskede effekt på omgivelserne, og efter miljøstyrelsens accept således kan afslutte afværgefasen, hvorefter pladsen kan udgå af amtsrådets oversigt i henhold til loven, jfr. side 14.

Dette er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen efter § 7, stk. 3, skal underrette amtsrådet, samt at amtsrådet ifølge § 6, stk. 3, skal underrette miljøstyrelsen om resultatet af afværgeforanstaltningerne og om tilsynet.

2. Amtsrådenes tilsyn.

Amtsrådet fører tilsyn med pladserne i undersøgelsesperioden og kontrol med kommunalbestyrelsernes drift af afværgeforanstaltningerne i afværgeperioden.

Endvidere fører amtsrådet i særlige tilfælde tilsyn med pladserne i overvågningsperioden og afværgeperioden.

For så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner, medfører kemikalieaffaldsdepotlovens § 2, at disse 2 kommuner udøver det tilsyn, som ifølge lovens § 7, stk. 2, i det øvrige land udøves af atmsrådet.

2.1 Overvågningsperioden.

Amtsrådet fører efter § 7, stk. 2, tilsyn med pladserne i overvågningsperioden, såfremt tilsynet med pladsen påhviler amtsrådet efter lov om miljøbeskyttelse, f.eks. ved en kommunal losseplads i drift.

I hovedstadsområdet føres dette tilsyn dog af Hovedstadsrådet, jfr. § 50, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven og § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder.

Tilsynsforpligtelsens omfang er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1.

2.2. Undersøgelsesperioden.

Amtsrådet fører tilsyn med pladserne, når der er iværksat undersøgelser på disse, jfr. § 7, stk. 2.

Undersøgelsens formål er som nævnt ovenfor at afdække forureningens art og omfang. Tilsynet er derfor indbefattet i de foretagne undersøgelser. Såfremt en undersøgelse resulterer i, at der ikke umiddelbart skal etableres afværgeforanstaltninger, men at pladsens forurening fremover skal kontrolleres, føres denne kontrol (tilsyn) af amtsrådet.

Tilsynet vil typisk omfatte en række analyser, som opfølgning af de foretagne undersøgelser. Resultatet heraf vil enten blive, at der skal etableres afværgeforanstaltninger, eller at amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen indstiller til miljøstyrelsen, at pladsen med baggrund i de foretagne undersøgelser og den efterfølgende kontrol med forureningen kan udgå af amtsrådets oversigt ifølge loven, jfr. side 14.

2.3 Afværgeperioden.

Amtsrådet skal i denne periode føre kontrol med, at afværgeforanstaltningerne drives som forudsat i godkendelsen, jfr. side 31.

Denne kontrol kan ske på baggrund af de indberetninger, som kommunalbestyrelsen fremsender til amtsrådet efter lovens § 6, stk. 3.

Da afværgeforanstaltningerne ofte er komplicerede og rummer delvis ukendte problemer, vil det undertiden være påkrævet, at amtsrådet fører en tættere kontrol med driften af afværgeforanstaltningerne.

Det er nødvendigt med en tæt kontakt mellem amtskommunen og kommunen, idet der undervejs i afværgeperioden eventuelt må foretages ændringer i afværgeprojektet, ligesom amtskommunen ofte ligger inde med betydelig viden og erfaring om projektet fra undersøgelsesperioden og udførelsen af afværgeforanstaltningerne.

Amtsrådet fører endvidere efter § 7, stk. 2, i særlige tilfælde tilsyn med pladserne i afværgeperioden, såfremt tilsynet med pladsen påhviler amtsrådet efter lov om miljøbeskyttelse, f.eks. ved en kommunal losseplads i drift.

VIII. Drift af afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltningerne forudsætter - i det omfang, der ikke er tale om en egentlig fjernelse af kemikaliedepotet - at de etablerede anlæg (inddæmning, udvaskning, afværgeboring, omfangsdræn etc.) drives, vedligeholdes og overvåges.

Kommunalbestyrelsen overtager først driftsudgifterne med afværgeforanstaltningerne, når der over for miljøstyrelsen har foreligget den nødvendige dokumentation for, at afværgeforanstaltningerne er indkørt og fungerer som anført i vilkårene for godkendelsen. Det vil sige på det tidspunkt, hvor miljøstyrelsen kan refundere udgifterne til etableringen af afværgeforanstaltningerne.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afværgeforanstaltningerne er etableret, som forestår og finansierer disse driftsopgaver, jfr. lovens § 7 og § 8, stk. 3. Til disse opgaver henhører endvidere nedtagning og bortskaffelse af udstyr til afværgeforanstlatningerne, når disse har udspillet deres rolle.

IX. Statsstøtte til kommunale drifts- og kontroludgifter med afværgeforanstaltninger.

Ifølge lovens § 8, stk. 4, kan miljøministeren i særlige tilfælde beslutte, at miljøministeriet afholder en del af de samlede udgifter til drift af afværgeforanstaltninger, som ellers skulle afholdes af den pågældende kommune. En beslutning herom forudsætter en ansøgning fra kommunalbestyrelsen samt en indstilling fra miljøstyrelsen, der er drøftet med kommunen.

Bestemmelsen er tænkt anvendt i tilfælde, hvor udgifterne til drift af afværgeforanstaltninger vil betyde en forholdsmæssig stor belastning for en kommune. Det bemærkes, at § 8, stk. 4, alene omfatter kommunens udgifter til drift og kontrol af afværgeforanstaltninger, som er iværksat af amtsrådet efter forudgående godkendelse i miljøstyrelsen, og ikke udgifter til kommunens tilsyn med pladser og lokaliteter med kemikalieaffald, hvorpå der endnu ikke er iværksat undersøgelser.

Det er forudsat i bemærkningerne til loven, at staten yder en kommune støtte, hvis dens samlede udgifter til drifts- og kontrolforanstaltninger efter loven overstiger 2 promille af kommunens udskrivningsgrundlag. Kommunens udgifter lægges sammen år for år, indtil 2 promille-loftet nås, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ansøge miljøministeren om, at staten afholder disse udgifter fremover.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, giver mulighed for, at miljøministeren kan inddrage andre relevante forhold ved bedømmelsen af, om støtte skal ydes, og med hvilket beløb, der skal støttes. Administrationen af ordningen vil blive baseret på kommunens faktisk afholdte udgifter til drift af afværgeforanstaltninger og det faktiske udskrivningsgrundlag for det år, loftet nås.

De berørte kommuner vil først nå loftet efter nogle år, og det anbefales derfor, at kommunerne en gang årligt i forbindelse med underretningen af amtsrådet om resultaterne af driften og kontrollen med afværgeforanstaltningerne tillige foretager en skønsmæssig beregning af størrelsen af kommunens samlede årlige udgifter til drift og kontrol med afværgeforanstaltninger. Disse oplysninger bør kommunerne også underrette miljøstyrelsen om.

Såfremt en kommune kan forudse, at den vil ansøge miljøministeren om at afholde drifts- og kontroludgifter efter § 8, stk. 4, bør miljøstyrelsen underrettes herom senest den 1. maj i det år, der ligger forud herfor, således at styrelsen får mulighed for at vurdere, hvor store beløb der kan blive tale om at søge på de årlige bevillingslove.

X. Administrative forhold.

1. Underretning § 11.

Før der udføres undersøgelser eller foranstaltninger skal amtsrådet efter lovens § 11 underrette såvel ejeren af det areal, hvor kemikalieaffaldsdepotet er beliggende, som den der er ansvarlig for deponeringen, under forudsætning af at vedkommende kan identificeres. Underretning skal gives, inden der foretages undersøgelser og tekniske forarbejder i form af opmålinger, nivellementer, pejlinger, boringer og lignende eller afværgeforanstaltninger i form af afværgeboring, afværgedræning, ændring i vandforsyningsforhold m.v., jfr. side 36.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 18, stk. 3, hvorefter myndighederne i visse tilfælde ved civilt søgsmål kan søge udgifter, der er afholdt til dækning af undersøgelser og afværgeforanstaltninger, godtgjort af den, der efter dansk rets almindelige erstatningsregler er ansvarlig for kemikalieaffaldsdepotet. Formålet med bestemmelsen er, at den ansvarlige for forureningen skal have lejlighed til at ytre sig over de påtænkte undersøgelses- eller afværgeforanstaltninger, herunder mulighed for at påvirke størrelsen af det erstatningskrav, der eventuelt senere vil blive rejst ved domstolene.

Amtsrådet skal ved underretningen så vidt muligt angive omfanget af de undersøgelser eller foranstaltninger, der agtes iværksat samt angive de udgifter, dette vil medføre. Ved underretningen skal der også gives oplysning om forventede udgifter til eventuelle erstatninger, f.eks. ulempe- og skadeserstatninger efter § 12, stk. 1, ekspropriationserstatninger efter § 12, stk. 2, eller erstatninger som følge af ændringer i vandforsyningsforholdene efter § 13, stk. 4.

Foretages der undersøgelser på et depot, som resultarer i at der efterfølgende skal gennemføres afværgeforanstaltninger, må der også gives underretning om disse.

Ejeren og den der har været ansvarlig for deponeringen må orienteres, hvis der foretages væsentlige ændringer i de oprindeligt påregnede foranstaltninger, da hovedsigtet med underretningsforpligtelsen er løbende at sikre, at de pågældende får lejlighed til at varetage deres juridiske og økonomiske interesser.

Der skal i forbindelse med underretningen gives den pågældende lejlighed til at udtale sig. Bortset fra lovens krav om, at amtsrådet skal give underretningen, før undersøgelser eller foranstaltninger iværksættes, er der ikke fastsat nærmere krav om, hvornår underretningen skal ske.

Det må således afhænge af den enkelte sags nærmere omstændigheder, hvornår underretningen foretages. Afhængigt af sagens omfang må vedkommende have en passende frist til at vurdere sagen og udtale sig over den.

Er der tale om foranstaltninger eller ekspropriation, som skal godkendes af miljøstyrelsen, jfr. §§ 6, stk. 1, 13, stk. 3, og 12, stk. 3, skal underretningen indeholde oplysninger herom, og den skal gives et passende tidspunkt, inden sagen sendes til miljøstyrelsens godkendelse. Udtalelser m.v. som følge af underretningen samt amtsrådets eventuelle bemærkninger sendes sammen med afværgeprojektet til miljøstyrelsen.

Reglerne om forældelse, jfr. nedenfor side 52, kan eventuelt sætte grænser for muligheden for at gennemføre et erstatningskrav. Den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4 afbrydes ved påkrav. Såfremt denne forældelse, hvis begyndelsestidspunkt kan være tvivlsom, ikke tidligere måtte være afbrudt, bør det i forbindelse med underretningen ligeledes formelt tilkendegives, at underretningen tillige skal betragtes som en afbrydelse af en eventuel forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

2. Offentlighedsprocedure § 6, stk. 2.

I visse tilfælde, f.eks. ved udførelse af afværgeboringer, kan projektet indebære, at oppumpet, forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet eller til et kommunalt spildevandsanlæg.

Sker udledningen til vandløb, søer eller havet, skal amtsrådet i henhold til § 6, stk. 2, offentliggøre forslaget herom, således at offentligheden får adgang til at komme med indsigelser mod udledningen.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af lovens § 15, hvorefter tilladelse bl.a. i henhold til miljøbeskyttelsesloven er ufornøden i forbindelse med udførelse af afværgeforanstaltninger i medfør af loven om kemikalieaffaldsdepoter.

Efter § 6, stk. 1, skal miljøstyrelsen godkende hvert enkelt afværgeprojekt, og i forbindelse med denne godkendelse tager miljøstyrelsen samtidig stilling til udledningen. For at sikre, at der er åbenhed omkring behandlingen af udledninger fra affaldsdepoter samt for at få det bedst mulige grundlag for miljøstyrelsens stillingtagen, skal amtsrådet offentliggøre sit forslag om udledning af oppumpet, forurenet grundvand til vandløb, søer eller havet. Eventuelle indsigelser kan herefter indgå i miljøstyrelsens vurdering.

Forslag til afværgeprojekter, der indebærer tilledning til offentlige spildevandsanlæg, er ikke omfattet af offentlighedsproceduren i kemikalieaffaldsdepotlovens § 6, stk. 2, såfremt tilledningen kan ske inden for anlæggets kapacitet. Nødvendiggør tilledningen en udvidelse af anlæggets kapacitet, skal amtsrådet offentliggøre forslaget herom.

Offentliggørelsen foretages ved offentlig annoncering med henvisning til det konkrete forslag til afværgeprojekt med angivelse af indsigelsesfristen. Der skal i forbindelse med annonceringen gives offentligheden adgang til at gøre sig bekendt med den påtænkte udledning.

Indsigelsesfristen er efter § 6, stk. 2, 4 uger fra offentliggørelsen. Der er ikke i loven foretaget nogen afgrænsning af den personkreds, der er berettiget til at fremkomme med indsigelse.

De indkomne indsigelser samt amtsrådets bemærkninger hertil sendes sammen med afværgeprojektet til miljøstyrelsen, jfr. ovenfor side 24.

3. Dispositioner over fremmed ejendom.

Lovens § 12 regulerer dispositioner over fremmed ejendom til imødegåelse af farerne fra kemikalieaffaldsdepoter.

3.1. Forarbejder og undersøgelser.

Amtsrådet kan efter lovens § 12, stk. 1, på fremmed grund foretage tekniske forarbejder og undersøgelser, der er nødvendige for at bedømme, om der skal udføres foranstaltninger efter loven. Ved tekniske forarbejder forstås bl.a. opmålinger, nivellementer, pejlinger og undersøgelsesboringer. Der kan således foretages ret omfattende indgreb som led i tekniske forarbejder og undersøgelser.

Visse mere indgribende tekniske forarbejder og undersøgelser kan medføre skader og ulemper, der eventuelt må erstattes. Vandforsyningslovens § 39, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Skal der efterfølgende eksproprieres, kan erstatningen eventuelt fastsættes i forbindelse hermed. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af landvæsensretterne. Erstatning udbetales af amtsrådet, og beløbet refunderes af miljøstyrelsen mod dokumentation for de afholdte udgifter, jfr. lovens § 8, stk. 1.

De væsentligste oplysninger om forarbejderne og undersøgelserne, herunder forventet begyndelses- og sluttidspunkt, vil fremgå af oversigterne efter lovens § 3. Oversigterne indeholder derimod ikke oplysninger om eventuelle erstatninger efter lovens § 12, stk. 1. Af hensyn til senere refusion af udbetalte erstatninger bør amtsrådene derfor rette henvendelse til miljøstyrelsen angående planer om undersøgelser m.v., der skønnes at kunne medføre betydelige erstatninger. Eventuelle aftaler om erstatning efter lovens § 12, stk. 1, skal godkendes af miljøstyrelsen.

3.2 Foranstaltninger.

Gennemførelse af afværgeforanstaltninger forudsættes normalt at kunne ske efter nærmere aftale med grundejeren, der selv har en interesse i, at der bliver ryddet op.

Er ejeren selv ansvarlig for forureningen vil miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder normalt finde anvendelse, og grundejeren bekoster således foranstaltningerne, jfr. nedenfor side 44.

De foranstaltninger, der kan gennemføres med hjemmel i loven, kan medføre forskellige former for indskrænkninger af kortere eller længere varighed i ejerens eller brugerens rettigheder over ejendommen.

Det må antages, at man normalt aftalemæssigt vil kunne nå frem til en rimelig ordning med grundejeren med hensyn til eventuel erstatning for rådighedsindskrænkningerne.

Viser det sig imidlertid ikke at være muligt at få en aftale med ejeren herom, kan det blive nødvendigt at foretage en ekspropriation.

Ved ekspropriation i henhold til § 12, stk. 2, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 37, 40, stk. 3, og 41-44 tilsvarende anvendelse.

Der kan ved ekspropriation erhverves såvel ejendomsret som begrænsede rettigheder over fast ejendom. Ekspropriationserstatningen fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. Det er dog i lovens § 12 fastslået, at der ved beregningen af ejendommens værdi skal ses bort fra den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra kemikalieaffaldsdepotet, såfremt ejeren eller brugeren var i god tro med hensyn til kemikalieaffaldsdepotets tilstedeværelse.

Ekspropriationserstatningerne udbetales af amtsrådet, og beløbet refunderes af miljøstyrelsen mod dokumentation for de afholdte udgifter, jfr. lovens § 8, stk. 1.

Med de ændringer, der følger af lovens § 12, gennemføres ekspropriationer efter samme regler som ekspropriationer til vandforsyningsanlæg. Amtsrådet forestår forberedelsen af åstedsforretning, indvarsling og offentliggørelse. Amtsrådet træffer beslutning om ekspropriation samt fremsætter forslag til erstatning. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af landvæsensretterne (landvæsenskommissionen med ankemulighed til overlandvæsenskommissionen). Amtsrådets beslutning om ekspropriation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. lovens § 17.

Før amtsrådet træffer beslutning om ekspropriation eller indgår aftale om erhvervelse af ret over fast ejendom, skal miljøstyrelsens godkendelse indhentes, jfr. lovens § 12, stk. 3. Disse spørgsmål vil normalt kunne forelægges miljøstyrelsen til godkendelse i forbindelse med forelæggelsen af det samlede forslag til afværgeprojekt, jfr. ovenfor side 25.

Skal der til samme projekt samtidig ske ekspropriation i flere amtskommuner, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, kan miljøstyrelsen jfr. vandforsyningslovens § 41 dog bestemme, at ekspropriationen foretages efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juli 1964 om fremgangsmåde ved ekspropriation vedr. fast ejendom. I så fald rejses ekspropriationssagen gennem ministeriet for offentlige arbejder for en ekspropriationskommission nedsat med hjemmel i ovennævnte lov. Kommissionen træffer beslutning om ekspropriationen samt afsiger kendelse om erstatning. Spørgsmål om erstatning kan indbringes for taksationskommissionen. Bestemmelsen tænkes kun bragt i anvendelse i mere komplicerede ekspropriationssager. De implicerede amtsråd bør i givet fald forelægge ekspropriationssagen for miljøstyrelsen, hvis ekspropriationen skønnes at burde gennemføres efter de særlige regler herom i lov om ekspropriation vedrørende fast ejendom.

3.3 Dispositioner på ubebyggede, offentligt ejede arealer.

Efter § 12, stk. 4, kan amtsrådet på ubebyggede arealer, som tilhører det offentlige, foretage undersøgelser og foranstaltninger, uden at dette udløser erstatningspligt efter § 12, stk. 1, eller nødvendiggør ekspropriation efter § 12, stk. 2.

Det offentlige (kommuner, amtskommuner og staten) må således stille sine ubebyggede arealer, f.eks. sportspladser, lossepladser og lignende erstatningsfrit til rådighed for undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter loven.

4. Forholdet til anden lovgivning.

4.1. Forholdet til vandforsyningsloven.

Afværgeforanstaltninger efter lovens § 6 kan bl.a. bestå i nedlæggelse af eller ændringer i bestående vandindvindingsanlæg - brønde eller boringer - som anses for truet af forurening fra kemikalieaffaldsdepotet. Der kan blive tale om at nedlægge både indvindingsanlæg på enkelte ejendomme og fælles vandværker. Ved fælles vandværker kan der blive spørgsmål om enten at flytte boringen eller hele vandværket til et bedre sted.

I de tilfælde, hvor en vandforsyning må nedlægges af hensyn til fare for forurening fra kemikalieaffaldsdepotet, kan afværgeforanstaltningerne også bestå i etablering af en ny vandforsyning. De foranstaltninger, der kan foretages med hensyn til vandforsyningsanlæg, der er truet af forurening fra kemikalieaffaldsdepoter, er reguleret i kemikalieaffaldsdepotlovens § 13.

Foranstaltninger m.h.t. vandforsyningsanlæg behandles efter kemikalieaffaldsdepotloven, og der skal ikke samtidig indhentes tilladelse efter vandforsyningsloven, jfr. lovens § 15.

4.1.1 Nedlæggelse af eller ændringer i vandindvindingsanlæg.

Efter § 13, stk. 1, kan amtsrådet bestemme, at et bestående vandindvindingsanlæg ikke længere må benyttes, eller at det skal ændres på nærmere angiven måde.

Amtsrådets beslutning kan gå ud på, at vandindvindingsanlægget skal nedlægges. Der kan således blive tale om at sløjfe brønde og boringer eller helt at nedlægge et alment vandværk. Beslutningen kan også gå ud på, at et tidligere anlæg skal bevares, men at det skal ændres på nærmere angiven måde. For et alment vandværk kan det således besluttes, at vandværkets behandlings- og udpumpningsanlæg bevares, men at boringen flyttes til et sikkert sted.

Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelserne i vandforsyningslovens § 62. Det bemærkes, at hvis amtsrådet griber ind efter kemikalieaffaldsdepotloven, er det ligeledes tilsynsbestemmelserne i denne lov og ikke vandforsyningslovens, der finder anvendelse.

Hvis amtsrådet vurderer, at en vandforsyning ikke er blevet forurenet som følge af en deponering af kemikalieaffald, men på grund af andre forhold, bør indgreb over for vandforsyningen ske efter vandforsyningslovens almindelige regler. I tilfælde, hvor der kan være tvivl om årsagen til forurening, vil det være rimeligt at behandle vandforsyningssagen efter kemikalieaffaldsdepotloven.

4.1.2 Etablering af ny vandforsyning.

Efter § 13, stk. 2, kan amtsrådet efter drøftelse med kommunalbestyrelsen bestemme, hvilken vandforsyning der skal etableres for de ejendomme, hvis tidligere vandforsyning er kondemneret efter § 13, stk. 1.

Amtsrådet kan bestemme, at ejendommen skal have vand fra et nyoprettet eller bestående alment vandforsyningsanlæg, som ikke tidligere har forsynet området. I så fald finder principperne i vandforsyningslovens § 29 om samling af vandforsyning under et alment vandforsyningsanlæg tilsvarende anvendelse. Amtsrådet kan således bestemme, om et nyt vandværk skal oprettes som offentligt eller privat samt fastlægge vilkårene for vandleveringen.

Skal en ny vandværksforsyning forsyne et større område end det truede område, kan der træffes beslutning herom i henhold til § 29 i vandforsyningsloven, hvis dette ud fra en samlet vurdering skønnes hensigtsmæssigt.

Amtsrådet kan endvidere bestemme, at en enkelt eller nogle få ejendomme skal have vand fra et bestående, ikke alment anlæg. I så fald finder vandforsyningslovens § 45, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor de truede ejendomme er så få og afstanden til bestående vandværkers ledningsnet er så stor, at det vil være urimeligt bekosteligt at skaffe ejendommene vandværksforsyning. Amtsrådet kan derfor pålægge ejerne af bestående, tilfredsstillende anlæg på enkeltejendomme at forsyne nogle af eller alle de truede ejendomme. Efter vandforsyningslovens § 45, stk. 1, kan et sådant pålæg kun gives, hvis ejendommen, der skal foretage forsyningen, i forvejen forsyner flere ejendomme. Denne begrænsning gælder ikke i kemikalieaffaldsdepotsagerne.

Amtsrådet kan derfor bestemme, at forsyningen sker fra et anlæg, der hidtil kun har forsynet en enkelt ejendom, og vilkårene for denne forsyning fastsættes ligeledes af amtsrådet, jfr. § 45, stk. 2, i vandforsyningsloven.

4.1.3 Behandling af vandforsyningsspørgsmål i hovedstadsområdet.

Efter vandforsyningsloven varetager hovedstadsrådet i hovedstadsområdet de opgaver, der i vandforsyningsloven er henlagt til amtsrådet, jfr. § 5 i vandforsyningsloven. Kemikalieaffaldsdepotloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det er således også i hovedstadsområdet amtsrådene, der efter kemikalieaffaldsdepotloven behandler vandforsyningsspørgsmål af den ovennævnte karakter. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages opgaverne dog af kommunalbestyrelsen, jfr. kemikalieaffaldsdepotlovens § 2.

For at sikre den fornødne koordination, især med vandindvindings- og vandforsyningsplanlægningen, bør Roskilde, Københavns og Frederiksborg amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner på et så tidligt tidspunkt som muligt forelægge eventuelle spørgsmål om ændringer og lignende af eksisterende vandforsyningsforhold for hovedstadsrådet. Hovedstadsrådets eventuelle bemærkninger sendes til miljøstyrelsen sammen med sagens øvrige oplysninger, jfr. s. 25.

I tilfælde af, at nogle ejendomme i hovedstadsområdet skal inddrages under en vandværksforsyning efter kemikalieaffaldsdepotlovens § 13, stk. 2, og andre ejendomme i området skal inddrages under samme vandværksforsyning efter den almindelige regel i vandforsyningslovens § 29, træffes beslutningen i den samlede sag af amtsrådet efter kemikalieaffaldsdepotlovens § 13.

4.1.4 Forelæggelse for miljøstyrelsen.

Forinden amtsrådet træffer beslutning efter § 13, stk. 1 og 2, skal miljøstyrelsens godkendelse indhentes jfr. lovens § 13, stk. 3, fordi miljøstyrelsen afholder eventuelle erstatningsbeløb.

I en række tilfælde vil miljøstyrelsens godkendelse formentlig kunne indhentes i forbindelse med forelæggelsen af afværgeprojektet og godkendelsen af dette efter lovens § 6, jfr. ovenfor side 17, hvor de nødvendige oplysninger til brug for miljøstyrelsens godkendelse efter § 13, stk. 3, er opregnet.

Hvis et påbud om ophør med et bestående vandindvindingsanlæg ud fra sundhedsmæssige hensyn bør meddeles uden ophør, bør sagen straks forelægges miljøstyrelsen - i helt akutte situationer eventuelt telefonisk.

4.1.5 Erstatning.

Efter lovens § 13, stk. 4, har ejeren af et vandforsyningsanlæg, der kondemneres i medfør af § 13, stk. 1, krav på erstatning. Erstatninger omfatter udgifter ved sløjfning af ældre anlæg, f.eks. tilkastning af brønde, lukning af boringer og nedrivning af nedlagte vandværksbygninger. Endvidere kan erstatningen omfatte udgifter til etablering af en ændret vandforsyning - ved tilslutning til vandværk, tilslutningsafgifter. Derimod kan der i overensstemmelse med vandforsyningslovens §§ 30 og 31 ikke gives erstatning for, at de løbende udgifter - ved vandværkstilslutning, vandværkets driftsudgifter - bliver dyrere end tidligere.

Efter § 13, stk. 5, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde under hensyn til det tidligere anlægs alder, samt hvis de hidtidige vandforsynings- eller spildevandsforhold ikke var lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Bestemmelsen er opbygget parallelt med vandforsyningslovens § 30. Erstatningen kan dog ikke nedsættes på grund af en værdiforringelse, der skyldes kemikalieaffaldsdepotet, f.eks. kvalitetsmæssigt utilfredsstillende forhold forårsaget af depotet. Den værdiforøgelse, som forsyningen fra det nye anlæg i givet fald måtte tilføre ejeren af vandforsyningsanlægget, kan afkortes i erstatningen.

Miljøstyrelsen skal efter § 13, stk. 6, godkende aftaler om erstatningens størrelse. I mangel af enighed skal erstatningssagerne på samme måde som efter vandforsyningsloven afgøres af landvæsensretterne. Amtsrådet udbetaler erstatningerne, og beløbet refunderes af miljøstyrelsen, når det godkendte projekt er gennemført, mod dokumentation for de afholdte udgifter, jfr. lovens § 8, stk. 1.

4.2. Miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder.

4.2.1 Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 11.

Miljøbeskyttelsesloven bygger på princippet om, at forureneren betaler. Dette indebærer, at den der udøver virksomhed, der medfører forurening, må efterkomme de afgørelser miljømyndighederne træffer til imødegåelse heraf og afholde udgifterne herved.

Det har ikke været tanken, at kemikalieaffaldsdepotloven, skulle ændre ved dette hovedprincip. Indgrebsmulighederne efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og miljøreglementets kapitel 11 opretholdes derfor ved siden af kemikalieaffaldsdepotloven jfr. lovens § 18, stk. 2. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår de kommunale lossepladser, jfr. side 46.

Ved lovens § 18, stk. 2 er det forudsat, at den der driver forurenende kapitel 5-virksomhed, og som har foranlediget kemikalieaffaldets tilstedeværelse kan mødes med påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 44, i det omfang bestemmelsen iøvrigt måtte finde anvendelse.

I så fald behandles sagen efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler og af myndighederne i miljøbeskyttelsesloven, d.v.s. afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen med klageadgang til miljøstyrelsen og miljøankenævnet.

Det samme gælder for så vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af kategorien særligt forurenende virksomheder, idet disse virksomheder kan mødes med påbud og/eller forbud efter miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 11, dog alene med klageadgang til miljøstyrelsen.

Behandles sagen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller miljøbeskyttelsesreglementet, er det ligeledes miljøbeskyttelseslovens almindelige regler om tilsyn og kontrol, jfr. miljøbeskyttelseslovens kapitel 7, der skal anvendes. Virksomheden kan således i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler pålægges at iværksætte undersøgelser og afværgeforanstaltninger samt afholde de hermed forbundne udgifter.

Er den ansvarlige virksomhed fortsat i drift, men ikke mere beliggende på de arealer, hvor kemikalieaffaldsdepotet er placeret, og er arealerne overgået til anden ejer, der ikke benytter disse til samme formål, kan miljøbeskyttelseslovens ovennævnte indgrebsmuligheder hverken anvendes i forhold til ejeren af arealerne med affaldsdepotet eller virksomheden. I sådanne tilfælde må kemikalieaffaldsdepotloven anvendes, og de eventuelle udgifter, myndighederne har afholdt til undersøgelser, afværgeforanstaltninger, drift m.v., må tilbagesøges efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Den virksomhed, der har foranlediget kemikalieaffaldets tilstedeværelse, skal have underretning efter kemikalieaffaldsdepotlovens § 11, således at virksomheden har mulighed for at varetage sine interesser, herunder mulighed for at påvirke størrelsen af et eventuelt erstatningsansvar, den kan ifalde ved en senere retssag, jfr. ovenfor side 33.

Selv om indgrebsmulighederne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og miljøbeskyttelsesreglementet opretholdes ved kemikalieaffaldsdepotlovens § 18, stk. 2, kan virksomhedens manglende betalingsevne gøre disse muligheder mindre velegnede, når henses til muligheden for at bringe kemikalieaffaldsdepotlovens bestemmelser i anvendelse.

Da det er vigtigt, at der også træffes miljømæssige foranstaltninger, selv om virksomheden ikke er betalingsdygtig, kan kemikalieaffaldsdepotloven i givet fald bringes i anvendelse, hvis der ikke er realistisk mulighed for at pålægge den aktuelle forurener at udføre undersøgelser eller foretage afhjælpende foranstaltninger.

Efter miljøbeskyttelsesloven er det kommunalbestyrelsen, der i første instans afgør, hvorvidt der skal gribes ind overfor virksomheden i medfør af § 44 eller reglementets kapitel 11. Finder kommunalbestyrelsen, at anvendelsen af disse regler er umulig på grund af virksomhedens manglende betalingsevne, og kemikalieaffaldsdepotet som følge heraf bør behandles efter depotloven, underrettes amtsrådet herom, se iøvrigt side 19.

Såfremt kommunalbestyrelsen og amtsrådet finder det fornødent, kan spørgsmålet om anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller reglementets kapitel 11 forelægges miljøstyrelsen.

Det bemærkes, at indgreb m.v. efter miljøbeskyttelsesloven og kemikalieaffaldsdepotloven undertiden helt vil kunne undgås, såfremt virksomheden frivilligt iværksætter de nødvendige undersøgelser eller foranstaltninger.

I sådanne tilfælde bør virksomhedens oprydningsindsats nøje følges af de involverede myndigheder (kommune, amt og miljøstyrelsen) med henblik på at sikre, at yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger ikke er påkrævet.

4.2.2 Kommunale lossepladser.

Indgrebsmulighederne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 kan ikke benyttes over for kemikalieaffald, der er omfattet af kemikalieaffaldsdepotloven, og som er deponeret på kommunale lossepladser, jfr. lovens § 18, stk. 2. Undersøgelser og foranstaltninger med hensyn til kemikalieaffald, deponeret på kommunale lossepladser, skal finde sted i overensstemmelse med lov om kemikalieaffaldsdepoter. Der er ved lovens § 8 gjort op med kommunernes andel i udgiftsfordelingen i sådanne sager.

Kemikalieaffaldsdepotloven finder dog alene anvendelse på kemikalieaffaldsdepoterne. Tilsyn med og indgreb over for lossepladsen sker således fortsat efter miljøbeskyttelseslovens regler herom.

Det bemærkes, at selv sporadiske henlæggelser eller spild af kemikalieaffald på en losseplads for dagrenovation m.v. vil kunne gøre kemikalieaffaldsdepotloven anvendelig over for dette affald.

4.2.3 Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 3 en række bestemmelser, der giver mulighed for at meddele påbud om foranstaltninger til sikring af vandforsyningen, jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 11 og 14. Påbud efter disse regler skal i givet fald meddeles til ejeren af den ejendom, som truer vandforsyningen, uanset om ejeren er ansvarlig herfor. Grundejeren kan herefter i visse tilfælde søge erstatning for sine udgifter hos den, der måtte have fordel af indgrebet.

Selv om reglerne efter deres ordlyd vil kunne finde anvendelse over for ejendomme, på hvilke der findes nedgravet kemikalieaffald, må det erkendes, at de i sin tid ikke er udarbejdet med det sigte at løse så store miljøproblemer, som der her er tale om. Udgifterne til undersøgelser og foranstaltninger er typisk så store, at de overstiger grundejernes betalingsevne, således at de reelle miljømæssige problemer af den grund kan forblive uløste. Hertil kommer, at det ikke ville være rimeligt, hvis en person alene i sin egenskab af grundejer skulle belastes med disse udgifter, hvis vedkommende ikke er ansvarlig for deponeringen. Bestemmelserne er således normalt ikke egnede til at løse problemerne med kemikalieaffaldsdepoterne.

Efter lovens § 18, stk. 1, kan reglerne i §§ 11 og 14 i miljøbeskyttelsesloven derfor ikke finde anvendelse, såfremt der foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om anvendelsen af reglerne i miljøbeskyttelseslovens §§ 11 og 14 må afklares i forbindelse med oversigternes indsendelse til miljøstyrelsen.

4.3. Lov om bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.

Særlige regler om bortskaffelse af kemikalieaffald er fastsat i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 323 af 3.1.1980, udstedt med hjemmel i lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.

Ud over at foreskrive anmelde- og afleveringspligt med hensyn til kemikalieaffald, der fremkommer på virksomheder m.v., indeholder bekendtgørelsen en forpligtelse for den, der under opbevaring, transport eller bortskaffelse af kemikalieaffald forårsager forurening af grundvandet eller jorden, til at efterkomme kommunalbestyrelsens anvisninger om fjernelse af forureningen.

Såfremt kommunalbestyrelsens anvisning ikke følges, kan kommunalbestyrelsen lade de nødvendige foranstaltninger udføre for vedkommendes regning.

Kemikalieaffaldsbekendtgørelsen er anvendelig på deponeringer, der har fundet sted efter 1. april 1976. Dette er baggrunden for, at kemikalieaffaldsdepotloven alene omfatter deponeringer eller henlæggelser af kemikalieaffald, der har fundet sted før denne dato.

Deponeringer efter 1.4.76 behandles således efter kemikalieaffaldsbekendtgørelsen, og endvidere kan miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder anvendes, såfremt betingelserne herfor er til stede, jfr. side 44 og 47.

4.4. Anden lovgivning inden for miljøministeriets område.

Etablering af afværgeforanstaltninger og undersøgelser vil i en række tilfælde indebære, at amtsrådet må foretage dispositioner, der er reguleret af regler i miljøministeriets lovgivning, så som planlægningslovene, by- og landzoneloven, naturfredningsloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, skovloven og sandflugtsloven. Der kan f.eks. være tale om etablering af et pumpehus i strid med en fredningskendelse eller inden for en skovbyggelinie, bortgravning af materiale, som kræver tilladelse efter råstofloven, udledning af uppumpet, forurenet grundvand til vandløb, søer eller havet eller tilledning til et kommunalt spildevandsanlæg.

Godkendelse, tilladelse, planudarbejdelse eller dispensation efter disse love er ufornødne i forbindelse med udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter kemikalieaffaldsdepotloven, jfr. kemikalieaffaldsdepotlovens § 15. De pågældende foranstaltninger må i disse tilfælde nødvendigvis foregå på den givne lokalitet, og en række af de hensyn, der bærer reguleringerne i de i § 15 nævnte love, er derfor ikke til stede i disse sitautioner.

Etablering af undersøgelser og afværgeforanstaltninger bør dog i det omfang, det er muligt, ske under rimelig hensyntagen til de interesser, der varetages af i § 15 nævnte love. Amtsrådet skal derfor forelægge sagen for den myndighed, der under normale omstændigheder skulle have meddelt tilladelse, godkendelse eller lignende efter den pågældende lov.

Ved tilrettelæggelsen af undersøgelser og udarbejdelsen af afværgeprojekter skal amtsrådet på baggrund af de indkomne udtalelser afveje de berørte interesser og så vidt muligt tilrettelægge opgaven herefter. Har amtsrådet beføjelsen efter de i § 15 nævnte love, foretages en tilsvarende afvejning, dog skal sager inden for hovedstadsområdet forinden forelægges hovedstadsrådet til udtalelse, hvis beføjelsen i den pågældende lov tilkommer Hovedstadsrådet.

Ved indsendelse af oplysningerne til brug for miljøstyrelsens godkendelse skal amtsrådet vedlægge de indkomne udtalelser sammen med amtsrådets bemærkninger hertil. Har amtsrådet beføjelser efter den pågældende lov, skal amtsrådets udtalelse vedrørende denne lov vedlægges.

Lovens § 15 tager kun sigte på godkendelser og tilladelser i forbindelse med undersøgelser og afværgeforanstaltninger. Såfremt der bliver tale om en egentlig og varig redeponering af opgravet kemikalieaffald et andet sted, finder bestemmelserne i de nævnte love sædvanlig anvendelse, d.v.s. de nødvendige tilladelser, godkendelser m.v. til denne redeponering skal indhentes.

4.5. Lovgivning uden for miljøministeriets område.

Loven berører ikke forholdet til lovgivningen udenfor miljøministeriets område. Skal der iværksættes aktiviteter, der kræver godkendelse, tilladelse eller lignende efter anden lovgivning, f.eks. byggetilladelse eller tilladelse efter arbejdsmiljøloven, må en sådan tilladelse indhentes.

Det er i forbindelse med kemikalieaffaldsdepotlovens gennemførelse forudsat, at myndighederne efter denne lov medvirker til, at sagsbehandlingen efter andre love, der måtte finde anvendelse, bliver så smidig som muligt.

5. Overgangsproblemer.

Kemikalieaffaldsdepotloven trådte i kraft 1.7.83. Loven indeholder ikke overgangsbestemmelser. Den finder anvendelse på kemikalieaffaldsprodukter, der er henlagt eller nedgravet før 1.4.76, jfr. lovens § 1.

Har deponeringen af kemikalieaffald fundet sted såvel før som efter 1.4.76, må primært miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder anvendes, hvis den virksomhed, der har foretaget deponeringerne, fortsat er ejer af eller drives på den ejendom, hvor depotet er beliggende. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår kommunale lossepladser, hvor kemikalieaffaldsdepotloven skal anvendes, jfr. ovenfor side 46.

Endvidere kan kemikalieaffaldsbekendtgørelsen i givet fald anvendes, for så vidt angår deponeringer efter 1. april 1976, jfr. side 48.

Er det udelukket at anvende miljøbeskyttelsesloven, fordi den ejendom, hvorpå kemikalieaffaldet befinder sig, ikke er i den ansvarlige virksomheds besiddelse, eller lader deponeringerne fra før og efter 1. april 1976 sig ikke adskille, vil kemikalieaffaldsdepotlovens regler kunne anvendes over for depotet.

Såfremt der før lovens ikrafttræden den 1. juli 1983 er iværksat undersøgelser eller påbegyndt afværgeforanstaltninger, der pågår efter denne dato, kan sådanne overgå til behandling efter kemikalieaffaldsdepotloven. En forudsætning herfor er, at lovens betingelser i øvrigt kan opfyldes.

Dette vil bl.a. sige, at det pågældende kemikalieaffaldsdepot må medtages i de oversigter, amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejder efter lovens § 3, med henblik på miljøstyrelsens stillingtagen til, om fortsatte undersøgelser og afværgeforanstaltninger, herunder foranstaltninger med hensyn til vandforsyningsanlæg og ekspropriationer kan gennemføres efter denne lov, jfr. lovens § 5, stk. 2, § 6 og §§ 12 og 13.

Under alle omstændigheder kan udgifter, der er afholdt til undersøgelser og afværgeforanstaltninger inden lovens ikrafttræden, ikke med hjemmel i loven overføres til lovens udgiftsfordelingsprincip.

6. Erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Spørgsmålet om, hvorvidt en forurener ifalder erstatningsansvar for de skader og tab, der opstår som følge af forurening eller forureningsrisiko, er hverken reguleret i miljølovgivningen eller andre steder i lovgivningen. Erstatning i forureningssager afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Dette spørgsmål henhører under domstolene og må i givet fald rejses som civilt søgsmål.

Det forhold, at det offentlige har afholdt udgifter til undersøgelser og afværgeforanstaltninger på kemikalieaffaldsdepoter, udelukker således ikke, at udgifterne søges refunderet hos en mulig forurener efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jfr. kemikalieaffaldsdepotloven § 18, stk. 3.

Erstatningsretten giver ikke noget klart billede af, hvorledes sagerne vil blive bedømt, men man forventer, at der efterhånden ved gennemførelsen af et antal retssager vil blive tilvejebragt større klarhed over retstilstanden på området.

Det er domstolene, der skal tage stilling til, om betingelserne for at ifalde erstatningsansvar er til stede, herunder om der ifaldes ansvar efter den almindelige culpa-regel, d.v.s. uforsvarlig adfærd, eller om erstatningsansvar vil kunne pålægges uden culpa, d.v.s. på objektivt grundlag.

Det tab, der efter kemikalieaffaldsdepotloven kan blive tale om at søge refunderet ved et erstatningssøgsmål, vil normalt være de udgifter, der har været forbundet med at gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger, herunder driftsudgifter til foranstaltningerne.

Reglerne om forældelse kan sætte grænser for mulighederne for at få gennemført en erstatningssag, idet der typisk er tale om foreteelser, der går langt tilbage i tiden. Der kan komme to forældelsesregler i betragtning, dels den 5-årige forældelse i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, dels Danske Lovs regel om 20-årig forældelse, jfr. side 35.

De pågældende forældelsesregler er forskellige med hensyn til tidspunktet, fra hvilket forældelsen begynder at løbe, samt de omstændigheder, der skal til at afbryde forældelsen. Disse spørgsmål henhører ligeledes under domstoelene.

Hvis såvel miljøstyrelsen som amtskommunen og/eller kommunen skal afholde udgifter til henholdsvis undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af disse, vil miljøstyrelsen på de implicerede myndigheders vegne søge et eventuelt erstatningssøgsmål rejst efter retsplejelovens § 250, hvorefter flere parter under visse nærmere angivne betingelser kan sagsøge under en sag. Eventuelle omkostninger, der er forbundet med retssagen, fordeles mellem myndighederne i forhold til sagens genstand. Hvis amtskommunen alene afholder udgifter til undersøgelser, må et eventuelt erstatningssøgsmål rejses af amtskommunen, og eventuelle sagsomkostninger må ligeledes afholdes af amtskommunen.

En forudsætning for et erstatningssøgsmål er naturligvis, at man kan identificere skadevolderen, d.v.s. den der er ansvarlig for forureningen. Det kan være vanskeligt så mange år efter. Den ansvarlige virksomhed kan være nedlagt, have skiftet ejer eller lignende.

Da der ikke foreligger en klar retstilstand på området, herunder med hensyn til spørgsmålet om ansvarsfordeling og eventuel indbyrdes regres mellem eventuelt flere mulige ansvarlige, bør søgsmål i givet fald søges rejst mod alle, der ved positive handlinger eller undladelser må anses for ansvarlige, jfr. retsplejelovens § 250, hvorefter flere parter under visse nærmere angivne betingelser kan sagsøges under en sag.

Miljøstyrelsen, den 24. april 1984

Jens Kampmann

/ Poul Erik Sørensen

(* 1) Sidetal i Ministerialtidende (U.a.)