Legislator Case Law & Legislation
C19840002509 DK

Cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet (* 1) (* 2)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

bilag 1

Aftale

mellem finansministeren

og

Statstjenestemændenes Centralorganisation I,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II,

Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget)

og Lærernes Centralorganisation

om

godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet.

I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 aftales følgende

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 1

Til dækning af udgifter ved tjenesterejser i udlandet ydes ud over befordringsgodtgørelse dels en fast godtgørelse, dels godtgørelse af dokumenterede udgifter til hotelværelse inden for et maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb). Endvidere ydes godtgørelse af eventuelle udgifter til tjenstlige breve, telegrammer og telefonsamtaler etc. efter regning, ligesom udgift til indskrivning af tjenstlig bagage og til lokalbefordring ved ankomsten til og afrejsen fra bestemmelsesstedet, f.eks. lufthavnsbus m.v., om fornødent taxa, kan godtgøres mod fornøden dokumentation, når udgiften af tjenstlige grunde har været nødvendig.

Stk. 2. For godtgørelse af andre udgifter skal foreligge særlig tjenstlig begrundelse og fornøden dokumentation.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

bilag 2

I medfør af aftalens § 8 har finansministeriet fastsat følgende satser for fast godtgørelse for sjældnere besøgte lande.

(For ikke særligt nævnte lande er satsen fastsat til 230 dkr. pr. døgn).

AFRIKA pr. døgn ASIEN (fortsat) pr. døgn Algeriet Dinar 190 Indien Rupee 185 Kenya US 21 Indonesien US 36 Libyen Dinar 14 Irak Dinar 15 Marokko Dirham 180 Iran Rial 4.500 Mozambiq US 25 Israel US 40 Nigeria Naira 40 Japan Yen 13.500 Sudan US 35 Kina Yuan 50 Sydafrikan- Korea (Syd-) Won 32.000 ske Republik Rand 29 Kuwait Dinar 18 Tanzania US 32 Libanon Lib. 235 Tunesien Dinar 18 Malaysia Mal. 70 Zambia US 27 Oman Rial 14 Ægypten Eg. 25 Philippinerne US 30 AMERIKA Qatar Riyal 200 Argentina US 22 Saudiarabien Riyal 190 Brasilien US 25 Singapore Sing. 70 Chile US 22 Syrien Syr. 180 Colombia US 22 Thailand Baht 600 Cuba US 34 Tyrkiet US 23 Jamaica US 50 AUSTRALIEN Mexico US 22 Australien Austrl. 40 Peru US 22 New Zealand NZ 40 Venezuela US 22 EUROPA ASIEN Bulgarien dkr. 285 Arabiske Cypern Cypr. 9 Emirater, De Tyrkiet US 23 forenede Dirham 200 USSR Rubel 33 Bahrain Dinar 17 Hong Kong HK 290

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 2. Fast godtgørelse.

Til dækning af tjenestemandens merudgifter til måltider og småfornødenheder, lokaltransport på bestemmelsesstedet (taxa, bus m.m.) og indskrivning af rejsegods etc. ydes en fast godtgørelse med de i § 5 anførte beløb.

Stk. 2. Den faste godtgørelse ydes for den samlede varighed af opholdet i udlandet, regnet fra ankomsten til bestemmelseslandet til afrejsen fra sidste tjenstlige opholdsland.

Stk. 3. Godtgørelsen beregnes for hvert påbegyndt halve døgn af opholdstiden i udlandet, jfr. stk. 2, og udgør halvdelen af den for opholdslandet anførte sats. Hvor det tjenstlige ophold i et land fortsættes med et tjenstligt ophold i et andet land, beregnes det i det første land påbegyndte halve døgn, der fortsætter i det andet land, med satsen for det land, hvor størstedelen af det halve døgn er tilbragt.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

Bilag 3

Fremgangsmåden ved tegning af forsikring

under tjenesterejser i udlandet

I henhold til aftalens § 10, stk. 3, har finansministeriet fastsat følgende betingelser for, at der kan ydes tjenestemanden dækning for forsikringsudgifter, idet bemærkes, at der ikke ydes dækning for andre former for forsikring

1. Forsikringsordningen administreres af DSB, og forsikringen

tegnes og afregnes ved henvendelse til et DSB-rejsebureau.

2. Henvendelsen kan ske telefonisk, skriftligt eller personligt, f.eks. i forbindelse med bestilling af billetter m.v. Der udstedes en police til hver tjenestemand for den pågældende rejse.

3. Ved rejser, der arrangeres fra udlandet, sker forsikringsmæssig dækning ved at anmelde rejsen til

DSB Rejsebureau, Terminus,

Vesterbrogade 5, 1620 København V.

Telegramadr.: Statsreise, København.

4. Præmien beregnes for det antal dage, som hele tjenesterejsen varer. Risikoen er dækket både under rejse og ophold i udlandet.

Ved tegning af forsikringen skal angives den påregnede varighed af tjenesterejsen. Den enkelte police kan maksimalt tegnes for 90 dage.

Ved en upåregnet forlængelse af tjenesterejsen er tjenestemanden stadig forsikret i fuldt omfang; men ved hjemkomsten skal anmeldelse om tillægsforsikring for det eventuelt overskydende antal rejsedage ske snarest muligt.

Bliver rejsen kortere end påregnet, anmeldes dette ved hjemkomsten, hvor forsikringen er tegnet, for afregning af differencen.

5. Endvidere oplyses for hver tjenestemand: Navn, stilling, tjenestested og rejsemål.

Rejsegodsforsikring (bagageforsikring)

6. I de fleste forsikringsselskaber dækker en privat indboforsikring mod brand og tyveri m.v. tillige under rejser inden for et vist beløb.

Den tjenestemand, der ønsker godtgørelse for rejsegodsforsikring, skal, forinden forsikringen tegnes, undersøge, om hans forsikringsselskab allerede dækker denne risiko indtil 7.500 kr., og give oplysning herom. I bekræftende fald dækker staten ikke udgift til rejsegodsforsikring.

Er risikoen ikke således dækket i forvejen, tegnes forsikringen ved anmeldelse til et DSB-rejsebureau.

Rejseulykkesforsikring

7. Ved tegning af forsikringen skal oplyses, om tjenestemanden er forsørger eller ikke-forsørger.

Ved fortolkning af udtrykket »forsørger« følges reglerne i §§ 30 og 31 i lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring med eventuelt senere ændringer.

Rejser for udenrigsministeriets regning

8. Rejser, der foretages for udenrigsministeriets regning, bestilles gennem udenrigsministeriet. De rejsende er automatisk dækket af udenrigsministeriets kollektive rejseulykkes- og bagageforsikring.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 3

For rejsetid med transportmidler, hvor der i billetprisen er inkluderet udgift til fortæring, ydes ingen godtgørelse, og tiden medregnes ikke som tjenesterejse ved beregningen af rejsegodtgørelse.

Stk. 2. For udrejsetiden, beregnet fra afrejsen fra tjenestestedet i Danmark til ankomsten til bestemmelseslandet, ydes time- og dagpenge efter de for tjenesterejser i indlandet gældende regler.

Stk. 3. For hjemrejsetiden ydes ligeledes time- og dagpenge efter de for tjenesterejser i indlandet gældende regler, idet timepenge først beregnes fra det tidspunkt, hvor et under udlandsopholdet påbegyndt halvt døgn, for hvilket der ydes fast godtgørelse, er udløbet.

Stk. 4. For den tid, der medgår til gennemrejse af fremmed land, kan der i stedet for indenlandske time- og dagpenge stilles et af styrelsen fastsat beløb til rådighed. Under upåregnelige ikke kortvarige ophold i gennemrejselandet kan dækkes de herved forvoldte, dokumenterede merudgifter.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 4. Hoteldispositionsbeløb.

Inden for de i § 5 anførte maksimumsbeløb pr. overnatning dækkes dokumenterede udgifter til hotelværelse, herunder betjeningsafgift vedrørende værelset og eventuelle sædvanemæssige drikkepenge til hotelpersonalet.

Stk. 2. Der skal finde en reduktion sted, såfremt der i prisen for værelset er inkluderet betaling for morgenmåltidet, idet dette skal betales af den faste godtgørelse, jfr. § 2. Hvis prisen for morgenmåltidet ikke kan fås oplyst af hotellet, ansættes den til 15 pct. af den i § 5, jfr. § 2, nævnte faste godtgørelse.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 5. Beregning af godtgørelsesbeløb.

Til dækning af de i §§ 2 og 4 omhandlede udgifter fastsættes følgende beløb

Fast Hoteldispositionsbeløb godt- (maks-beløb for dokumen- gørelse terede udgifter til ho- pr. telværelse pr. overnat- døgn ning ekskl.morgenmåltid jfr. § 2 jfr. § 4 Belgien bfrs 1.750 1.890 Canada can. 45 65 Finland mk 190 290 Frankrig ffrs 275 360 Grækenland dr. 2.200 2.760 Holland hfl. 90 106 Irland I. 26 55 Island dkr. 375 450 Italien (Genova, Milano, Torino, Venezia) L. 58.000 75.000 Italien (i øvrigt) L. 50.000 75.000 Luxembourg bfrs. 1.610 2.000 Norge nkr. 280 435 Portugal escudos 2.500 3.300 Schweiz sfrs. 80 90 Spanien ptas. 4.300 4.200 Storbritannien 24 40 Sverige skr. 225 430 USA (New York) 50 105 USA (i øvrigt) 45 79 Vesttyskland DM 75 110 Østrig sch. 550 720

Stk. 2. Såfremt udgifterne til måltider på forhånd er dækket eller ikke skal afholdes af tjenestemanden, reduceres den i stk. 1 anførte faste godtgørelse til 1/4, hvoraf afholdes de øvrige med opholdet forbundne udgifter, herunder lokaltransport m.v. Ydes kun enkelte måltider, skal den faste godtgørelse reduceres tilsvarende, hvorved morgenmåltidet beregnes til 15 pct., frokost til 30 pct. og middag til 30 pct. af den faste godtgørelse.

Stk. 3. Såfremt tjenstligt ophold på samme sted varer ud over 28 døgn, nedsættes de i stk. 1 anførte beløb, såvel den faste godtgørelse som hoteldispositionsbeløb, med 25 pct. fra og med det 29. døgn.

Stk. 4. Deles hotelværelset med en person, som ikke er berettiget til rejsegodtgørelse, godtgøres højst 2/3 af værelsets pris og højst det fastsatte hoteldispositionsbeløb.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 6. Undtagelser fra de normale satser.

De i § 5 anførte satser er maksimumsbeløb, således at der skal ydes lavere beløb, hvor særlige arrangementer for indkvartering m.v. træffes, f.eks. under internationale konferencer, under fællesrejser eller under rejser i det pågældende udlands provins, samt i øvrigt når det må skønnes passende, f.eks. under hensyn til, at tjenestemanden modtager delvis forplejning uden betaling el.lign.

Stk. 2. Større udgifter til hotelværelse end de i § 5 anførte maksimumsbeløb kan kun godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelses chef og kun under ganske ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 3. Den pågældende styrelses chef skal ligeledes kunne dispensere fra reglen i § 5, stk. 3, om nedsættelse af satserne efter 28 døgn, når der foreligger særlige forhold, således at en nedsættelse ville forekomme urimelig.

Stk. 4. Sker der afgørende ændringer i prisudviklingen for enkelte lande, før det findes hensigtsmæssigt at indgå ny aftale, fastsætter finansministeriet nye midlertidige satser.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 7. Charterrejse.

Charterrejse kan kun benyttes, hvor det alle forhold taget i betragtning skønnes mest økonomisk for staten, og alene efter forud indhentet godkendelse fra den pågældende styrelse. Kun den i tjenstligt øjemed faktisk afholdte udgift kan fås godtgjort. Omfatter rejsens pris tillige betaling for måltider, som kan benyttes af tjenestemanden, skal den faste godtgørelse nedsættes forholdsmæssigt, jfr. § 5, stk. 2.

Stk. 2. Benyttes en charterrejse af længere varighed, end det tjenstlige ophold nødvendiggør, således at overskydende tid anvendes som feriedage, skal den godtgjorte rejses pris reduceres med opholdsudgifterne for feriedagene. Medmindre andet er oplyst, ansættes opholdsudgifterne pr. feriedag til den faste godtgørelse for det pågældende land, altså uden medregning af hoteldispositionsbeløbet el.lign.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 8. Sjældnere besøgte lande.

Ved tjenesterejser til lande, der ikke er nævnt i § 5, dækkes rimelige udgifter til et hotelværelse med bad (ikke luksushotel) efter regning, medens der til dækning af udgiften til måltider m.v. ydes en af finansministeriet efter samråd med udenrigsministeriet fastsat fast godtgørelse. I øvrigt gælder de i §§ 5 og 6 fastsatte reduktionsregler m.v. også for sådanne lande.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 9. Forsikring.

Rejsegodsforsikring indtil 7.500 kr. kan fås dækket, hvor tjenestemanden ikke har dækning inkluderet i en privat indboforsikring.

Stk. 2. Rejseulykkesforsikring kan fås dækket, idet maksimumsbeløbet for forsikringssummen fastsættes således

Forsørgere ........ 300.000 kr. ved død eller invaliditet

Ikke-forsørgere ... 15.000 kr. ved død og 300.000 ved invaliditet

Stk. 3. Det er en forudsætning for dækning af udgifter til forannævnte forsikringer, at tjenestemanden følger de af finansministeriet fastsatte regler om fremgangsmåden.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 10. Akut sygdom.

Nødvendige merudgifter som følge af akut sygdom under tjenesterejsen kan godtgøres af staten mod forelæggelse af fornøden dokumentation, idet der i de afholdte udgifter skal fradrages, hvad der kan fås refunderet af den hjemlige offentlige sygesikring og af privat sygeforsikring el.lign.

Stk. 2. Under ophold på hospital el.lign. bortfalder den faste godtgørelse, og udgifter til hotel m.v. skal søges undgået eller begrænset mest muligt.

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

§ 11. Ikrafttrædelsesbestemmelser.

Denne aftale er gældende fra 1. januar 1984. Samtidig ophæves aftale af 23. februar 1983.

København, den 6. marts 1984

Statstjenestemændenes Centralorganisation I

Aage Andersen

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Hans Strunge

Akademikernes Centralorganisation

(tjenestemandsudvalget)

Erik Stig Jørgensen

Lærernes Centralorganisation

Martin Rømer

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Peter Friis

Cirkulære (1 sp) 1984 25 Historic

Cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet (* 1) (* 2)

Det meddeles herved, at der den 6. marts 1984 er indgået aftale mellem finansministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet.

1. Aftalen, der er optaget som bilag 1 til dette cirkulære, har virkning fra 1. januar 1984. Samtidig ophæves aftale af 23. februar 1983 om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet, jfr. finansministeriets cirkulære af 23. februar 1983, finansministeriets cirkulære af 28. april 1983 om rejseulykkesforsikringsbeløb samt finansministeriets cirkulære af 14. oktober 1983 om fast godtgørelse i Spanien og Grækenland.

Der er i aftalen foretaget en justering af satserne for fast godtgørelse pr. døgn og for hoteldispositionsbeløb, for så vidt angår de i § 5 anførte lande. Det bemærkes, at hoteldispositionsbeløbet for visse lande er fastsat under hensyn til, at der af direktoratet for statens indkøb er truffet en særordning for en række hoteller. Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler fremgår af den vejledning, som direktoratet for statens indkøb har udsendt herom sammen med prisaftalerne for 1984. De indgåede aftaler, der alene har gyldighed for statens personale, er baseret på kontant betaling, og kreditkort kan ikke forventes modtaget. Såfremt det ikke er muligt at leje værelse på et af disse hoteller, kan der under de i aftalens § 6, stk. 2, nævnte betingelser dispenseres fra det anførte maksimumsbeløb.

2. I bilag 2 er anført de af finansministeriet fastsatte satser for fast godtgørelse for sjældnere besøgte lande, jfr. aftalens § 8. Antallet af lande, der hidtil har været optaget i § 8, er bl.a. på grund af væsentlige omlægninger af den danske udenrigsrepræsentation samt visse steder valutariske problemer reduceret i et større omfang, således at den faste døgngodtgørelse andrager det for ikke særligt nævnte lande gældende beløb - for 1984 230 d.kr. Skulle dette beløb være utilstrækkeligt til dækning af normale omkostninger bedes sagen forelagt finansministeriet bilagt fornøden dokumentation for afholdte udgifter. Disse satser er ligeledes justeret med virkning fra 1. januar 1984. Endvidere er der i bilag 3 anført bestemmelser om fremgangsmåden ved tegning af forsikring under tjenesterejser i udlandet.

3. I tilfælde af opstået akut sygdom under tjenstligt ophold i udlandet kan der opstå behov for dokumentation for, at merudgifter i sådan anledning dækkes af den danske stat. I bilag 4 er optaget eksempler på kautionserklæring på henholdsvis engelsk, tysk og fransk.

4. Det henstilles, at der på tjenesterejser for staten til udlandet med fly fortrinsvis sker benyttelse af SAS, Scandinavian Airlines System.

5. Yderligere eksemplarer af cirkulæret, der optages i Ministerialtidende, kan rekvireres af vedkommende ministerier i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., tlf. nr. (01) 11 12 33, lokal 4202 eller 4286.

P. M. V.

E. B.

A. Fæster Sørensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →