Legislator Case Law & Legislation
C19840002345 DK

Standardregulativ for offentlige vandløb, jfr. vandløbslovens § 12

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regulativ 1984 23 Valid

Standardregulativ for offentlige vandløb, jfr. vandløbslovens § 12

I forbindelse med vandløbslovens ikrafttræden den 1. november 1983 har miljøstyrelsen tidligere udsendt en række bekendtgørelser samt et cirkulære.

Vedlagt følger et nyt standardregulativ for offentlige vandløb.

Kravene til indholdet af regulativer for offentlige vandløb er fastlagt i vandløbslovens § 12. Der er desuden fastsat yderligere bestemmelser i § 10 i bekendtgørelse nr. 423 af 7. september 1983 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbets fysiske tilstand skal fastlægges i regulativet. I denne forbindelse henleder man opmaærksomheden på, at der bør tages udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand. Dog bør den hidtil fastlagte skikkelse i det gældende regulativ lægges til grund i de tilfælde, hvor vandløbets fysiske miljøkvalitet er ringere, end hvad der følger af regulativet.

Standardregulativet er et forslag til, hvordan vandløbsmyndighederne kan udforme regulativer. Regulativet opregner en række hovedpunkter, som er yderligere uddybet. Det bemærkes, at flere af disse punkter kun skal optages i regulativet, hvis der er truffet bestemmelser herom af vandløbsmyndighederne. Det gælder f.eks. hele afsnittet med bestemmelser om sejlads samt punktet om beliggenhed m.v. af restaureringsforanstaltninger og punktet om friholdelse af arealer langs vandløbet.

Ved udarbejdelsen af regulativer kan standardregulativet således anvendes som en check-liste, idet udformningen af regulativet må afpasses efter de konkrete forhold, der er gældende for det pågældende vandløb.

Det bemærkes, at gældende regulativer skal følges, indtil der er udarbejdet nye regulativer. Vedligeholdelsen må eksempelvis ikke ændres i forhold til det gældende regulativ eller fulgt sædvane, medmindre vedligeholdelsesbestemmelserne ændres, eventuelt ved et tillæg til det bestående regulativ. Miljøstyrelsen, den 20. juli 1984

Ole Jacobsen

/ Poul Nørgaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →