Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Artikel 15 indeholder samme hovedregel som OECD's model: beskatningsretten tilkommer arbejdsstaten (der selvfølgelig kan være det samme som bopælsstaten), medmindre "183 dages-reglen" finder anvendelse.

Fra denne hovedregel gælder dog så mange afvigelser, at følgende oversigt må anses for formålstjenlig

i) Hovedreglen er, at arbejdsstaten har beskatningsretten (artikel 15, stk. 1).

ii) "183 dages-reglen" medfører, at bopælsstaten har beskatningsretten (artikel 15, stk. 2).

Vederlag for arbejde om bord på

iii) - dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib kan kun beskattes i den stat, hvis nationalitet skibet har; udenlandsk skib, der befragtes på bare-boat-basis af et foretagende i en af staterne, sidestilles hermed (artikel 15, stk. 3, a). (Reglen er ikke en undtagelse fra hovedreglen. Den er kun medtaget her for oversigtens skyld).

iv) - luftfartøj i international trafik kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstager er hjemmehørende (artikel 15, stk. 3, b)

- luftfartøj i indenrigstrafik, der drives af SAS, kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit IV, stk. 2)

v) - fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende - også når vederlaget består i andel af overskuddet (artikel 15, stk. 3, c).

vi) Vederlag til privatansatte såkaldte "grænsegængere" mellem Finland og Sverige henholdsvis mellem Finland og Norge kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VII).

vii) Vederlag til privat eller offentligt ansatte "grænsegængere" mellem Norge og Sverige kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VIII).

viii) Vederlag til "grænsegængere" mellem Danmark og Sverige kan i 3 år fra den dato, fra hvilken denne nordiske aftale får virkning, kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Efter de 3 års udløb finder der ingen grænsegængerregel mellem Danmark og Sverige (protokollens afsnit XII og denne vejlednings pkt. 2, sidste afsnit).

ix) Bestyrelseshonorarer kan beskattes i den stat, hvori selskabet er hjemmehørende (artikel 16).

x) Pensioner, livrenter og udbetalinger i henhold til sociallovgivningen kan kun beskattes i den stat, hvorfra ydelserne hidrører (artikel 18). For så vidt angår ydelser, der hidrører fra Norge, indeholder protokollens afsnit IX en subsidiær beskatningsregel: Hvis Norge på grund af sin lovgivning ikke kan kildebeskatte omhandlede ydelser, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

xi) Vederlag for offentlige hverv (undtagen pensioner, der alle er omfattet af artikel 18) kan kun beskattes i den stat, hvorfra vederlaget hidrører (artikel 19, stk. 1).

Undtagelse fra denne regel gælder

xii) Vederlag for offentlige hverv til personer, der er hjemmehørende i en anden stat end kildestaten, og som

a) er statsborgere i bopælsstaten eller

b) har bopæl i bopælsstaten af andre grunde end varetagelsen af det offentlige hverv, eller

c) ikke kan beskattes i kildestaten af vederlaget (artikel 19, stk. 2),

kan kun beskattes i bopælsstaten.

xiii) Vederlag, som studerende oppebærer for beskæftigelse i højst 100 dage pr. kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne, beskattes kun af den del af indkomsten, der overstiger, hvad der svarer til 2.000 sv. kroner gennemsnitligt pr. måned - dog højst 6.000 sv. kroner pr. kalenderår. Ved opgørelsen af de nævnte maksimumsbeløb må danske skattemyndigheder medregne det gældende personfradrag. Endvidere er - i overensstemmelse med OECD's model - beløb fra udlandet til dækning af underhold, studium eller uddannelse fritaget for beskatning (artikel 20).

For studerende og praktikanter fra Island gælder ifølge protokollens afsnit X nogle videregående fritagelsesregler

Maksimumsbeløbet for denne persongruppe er 20.000 sv. kroner årligt. Ved studie- eller praktikophold i Danmark skal det gældende personfradrag ikke medregnes ved beregningen af dette maksimum. I øvrigt finder de maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som nødvendige for færøske og grønlandske studerendes ophold, også anvendelse for islandske studerende i Danmark. Beløbet er for 1984 fastsat til 38.000 kr., jfr. SD-cirkulære 1983-29.

Skattefriheden gælder for normal studietid, dog højst 6 år i sammenhæng.

xiv) Vederlag for arbejde i forbindelse med udforskning og udnyttelse af naturforekomster på et havbundsområde er undergivet særlige regler. Disse er omtalt nedenfor under pkt. 29 (artikel 21).

xv) Vederlag for arbejde i forbindelse med opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokol-afsnit III, pkt. 3).

25. Kunstnere og sportsfolk (Artikel 17)

Artiklen er i stk. 1 og stk. 2 i overensstemmelse med OECD's model. I stk. 3 indeholdes en regel om subsidiær beskatningsret: Såfremt den stat, der er berettiget efter stk. 1 og 2, ikke kan udnytte denne beskatningsret, kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

Efter seneste domspraksis vil Danmark kun i ringe omfang kunne udnytte sin beskatningsret efter artikel 17, stk. 1 og 2 for så vidt angår besøgende kunstnere, og beskatningsretten vil således i tilsvarende omfang være overladt til de øvrige nordiske lande, når kunstnerne er bosat der.

26. Pensioner, livrenter og sociale ydelser (Artikel 18)

I modsætning til OECD's model giver den nordiske aftale udelukkende ret til kildestatsbeskatning af såvel offentlige pensioner som private pensioner, livrenter og sociale ydelser.

For så vidt angår ydelser, hidrørende fra Norge indeholder protokollens afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 18, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

27. Offentlige hverv (Artikel 19)

Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model - med den væsentlige undtagelse, at stk. 3 om pensioner er udeladt. Pensioner er som anført ovenfor under pkt. 26 omfattet af artikel 18, der udelukkende giver beskatningsretten til kildestaten.

For så vidt angår ydelser hidrørende fra Norge indeholder protokollens afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 19, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

28. Studerende og praktikanter (Artikel 20)

Stk. 1 er indholdsmæssigt i nøje overensstemmelsemed OECD's model, der fritager den studerende for i studieopholdslandet at blive beskattet af midler til underhold m.v., der hidrører fra udlandet. Bestemmelsen gælder studier ved et universitet eller anden undervisningsanstalt eller forretnings-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik. Artiklen er i øvrigt nærmere omtalt ovenfor under pkt. 24, afsnit xiii.

29. Forretningsvirksomhed og personlige tjenesteydelser udenfor en kontraherende stats kyst (Artikel 21)

Som artiklens overskrift viser, indeholder artiklen regler om beskatning af indtægter i forbindelse med off-shore-virksomhed.

Artiklen er bemærkelsesværdig ved samtidig at indeholder regler dels om

a) hvornår fast driftssted skal anses at foreligge inden for artiklens anvendelsesområde, dels om

b) beskatningsretten til indkomst ved supply-virksomhed, og endelig om

c) beskatningsretten til vederlag for arbejde inden for off-shore-sektoren.

Artiklens territoriale anvendelsesområde er de enkelte staters "havbundsområde". Begrebet er opfundet "til lejligheden" og er defineret i artiklens stk. 7: Havbunden og dens undergrund inden for en stats territorialfarvand og kontinentalsokkel. Anvendelsesområdet er således snævrere end det af kulbrinteskatteloven (lov nr. 175 af 28. april 1982) omfattede område.

Ad a): En person, der driver forretningsvirksomhed ved efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster på et havbundsområde, anses for at have fast driftssted/fast sted deer (stk. 1).

Såfremt virksomheden ikke overstiger 30 dage sammenlagt indenfor en 12 måneders-periode, skal fast driftssted/fast sted dog ikke anses at foreligge (stk. 2).

Bestemmelsen i stk. 3, der handler om virksomhed, der drives af indbyrdes forbundne foretagender, tilsigter at hindre, at ovennævnte 30 dages-regel omgås.

Betingelserne for at anse sådanne foretagender for "indbyrdes forbundne" er nærmere præciseret i artiklens stk. 3, 2. punktum. Betingelserne svarer helt til de i artikel 9 ("indbyrdes forbundne foretagender") anførte.

Ad b): Supply-virksomhed i form af transport af personel og materiel med skib eller fly, drift af bugserbåde, forsyningsskibe og "andre fartøjer, som anvendes i lignende øjemed", beskattes efter samme regler, som finder anvendelse for skibe og fly i international trafik, det vil sige, at beskatningsretten tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Formuleringen "fartøjer, som anvendes i lignende øjemed", tilsigter at dække fartøjer, som kan bevæge sig.

Også de for skibe og fly i international trafik gældende regler vedrørende beskatning af avance ved salg og beskatning af formue (henholdsvis artikel 13, stk. 4, og artikel 23, stk. 3) finder anvendelse på alle ovennævnte supply-fartøjer.

Ad c): Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er hjemmehørende i en af staterne, modtager som vederlag for arbejde i off-shore-sektoren i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i denne anden stat ((arbejdsstaten).

Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser

Hvis arbejdet varer mindre end 30 dage inden for en 12 måneders-periode, har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten (stk. 6, a), 2. sætning)

Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-båd eller skib, kan vederlaget beskattes i den stat, hvis nationalitet skibet har (stk. 6, c))

Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-luftfartøj, kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde (stk. 6, d))

Hvis arbejdet har forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på midtlinjen mellem en kontraherende stat og en anden stat, kan indkomsten under nærmere angivne betingelser kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Reglens anvendelse forudsætter aftale mellem de kontraherende stater (stk. 6 b)).

30. Andre indkomster (Artikel 22)

Artiklen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECD - den er blot bedre formuleret. Den eneste afvigelse skyldes, at den specielle bestemmelse i artikel 6, stk. 4, om aktier i ejendomsselskaber er hæftet på artikel 22's regel om fast ejendom.

31. Formue (Artikel 23)

Artiklen er stort set i overensstemmelse med OECD's model.

Aktier i de ejendomsselskaber, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende (stk. 2).

Skibe og luftfartøjer kan kun beskattes i den stat, hvori den virkelige ledelse har sæde. Kan denne stat ikke udnytte sin beskatningsret, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

Protokollens afsnit IV indeholder den sædvanlige fordelingsregel mellem Danmark, Norge og Sverige for så vidt angår SAS.

For så vidt angår skibe og luftfartøjer, der tilhører et foretagende med flere andelshavere, indeholder protokollens afsnit V en fordelingsregel for de tilfælde, hvor foretagendets virkelige ledelse ikke kan placeres i een stat. Reglen er omtalt ovenfor under pkt. 10.

32. Dødsbo (Artikel 24)

Indkomst eller formue, som beskattes hos et dødsbo hjemmehørende i en stat, kan ikke (tillige) beskattes hos arvinger hjemmehørende i en anden stat.

33. Ophævelse af dobbeltbeskatning (Artikel 25)

I det følgende skal kun omtales enkelte hovedregler, idet der i øvrigt henvises til teksten i artikel 25.

Ophævelse af dobbeltbeskatningen påhviler den stat, der er den pågældende persons bopælsstat.

Danmark skal som bopælsstat ophæve dobbeltbeskatning ved en credit-regel af samme indhold som ligningslovens § 33. Er der tale om indtægter, som "kun kan" beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark give nedslag efter en "ny-exemption-regel" af samme indhold som nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A.

For de øvrige kontraherende stater må det anbefales at læse artikelteksten - i hvilken forbindelse det bemærkes, at protokollens afsnit XI indeholder mulighed for Island og for Norge til efter aftalens ikrafttræden at ændre sine metodebestemmelser. Denne ændringsmulighed er ikke udnyttet på nuværende tidspunkt.

34. Begrænsning af beskatningsretten (Artikel 26)

Artiklen bestemmer, at indkomst og formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i een stat, ikke kan beskattes i en anden stat, medmindre beskatning udtrykkeligt er tilladt.

Bestemmelsen kan synes overflødig, men er en følge af, at overenskomsten gælder mere end to stater. Artiklerne fordeler beskatningsretten mellem bopælsstat og kildestat, men de hindrer for så vidt ikke, at en tredjestat beskatter på et andet grundlag - f. eks. statsborgerskab. Artikel 26 tilsigter at hindre sådanne "misforståelser".

35. Forbud mod diskriminering (Artikel 27)

Artiklens indhold er i overensstemmelse med OECD's model, idet der dog er gjort visse tilføjelser for at præcisere diskrimineringsforbudets omfang.

Forbudet medfører således ikke ret til i en kontraherende stat at opnå lempelse i beskatningen af udbytter m.v., der udbetales til et selskab, der er hjemmehørende i en anden stat.

Faste driftssteder, der tilhører et selskab i en anden stat, kan beskattes i overensstemmelse med driftsstedsstatens lovgivning. Beskatningen skal dog svare til selskabsbeskatningen i denne stat for så vidt angår selskabers indkomst uden fradrag for udloddet fortjeneste (artikel 27, stk. 2, afsnit 3).

Norske statsborgere og personer, født i Norge af norske forældre, er berettiget til særlige skattefordele. Artikel 27 medfører ikke pligt for Norge til at indrømme disse begunstigelser til statsborgere i en anden kontraherende stat, hvis disse ikke er født i Norge af norske forældre (stk. 5).

36. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler (Artikel 28)

Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model, men den har i stk. 2 en tilføjelse, hvorefter den stat, overfor hvilken en sag er forelagt, men som ikke selv berøres af sagen, skal overlade sagen til de berørte stater.

En vigtig regel er anført i artiklens stk. 3, 2. afsnit

- Resultatet

af forhandlinger mellem staterne om fortolkning eller anvendelse af denne overenskomst

- resultatet

af forhandlinger om at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omfattes af overenskomsten samt

- resultatet

af forhandlinger om spørgsmål, der skyldes uligheder i staternes principper for skatteberegning eller andre grunde,

skal, inden afgørelse træffes, snarest meddeles til de øvrige kontraherende stater. Hvis en af disse finder, at problemet er så interessant, at samtlige stater bør drøfte det, skal sådanne forhandlinger snarest muligt indledes.

Bestemmelsens formål er klart: Man ønsker at sikre - eller i hvert fald at stræbe efter - at ensartede problemer løses på ensartet måde inden for det nordiske område, som overenskomsten gælder for.

37. Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de øvrige nordiske lande, der ophører med at have virkning

Noteveksling af 25. september og 19. oktober 1925 med Finland om fritagelse for kommuneskat for visse personer;

Overenskomst af 22. februar 1957 med Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, med senere ændringer;

Overenskomst af 7. april 1964 med Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat, med senere ændringer;

Overenskomst af 21. maj 1970 med Island til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat, med senere ændringer;

Overenskomst af 16. november 1973 med Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue (se dog om "grænsegængere" ovenfor under pkt. 2).

Skattedepartementet, den 6. januar 1984

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

1. Indledning

Overenskomsten bygger på de hidtil gældende tosidede aftaler mellem de nordiske lande. Disse aftaletekster er dog modificerede og omredigerede under hensyntagen til OECD's modeloverenskomst af 1977. En væsentlig del af overenskomstens bestemmelser svarer således indholdsmæssigt til mange af de af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Et væsentligt formål med indgåelsen af denne fælles-nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har derfor - foruden den stedfundne modernisering af artikelteksterne - været at tilvejebringe ensartede regler mellem de nordiske lande.

Dette formål er også opnået, men de særlige relationer mellem enkelte af landene har dog medført, at der i en særskilt protokol er optaget bestemmelser, der særligt tilgodeser disse specielle relationer.

Her i indledningen skal nævnes protokollens afsnit III vedrørende (den eventuelle) opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund (dels København-Malmø og dels Helsingør-Helsingborg). Reglerne for beskatning af fortjenester, avancer, arbejdsvederlag og formue vedrørende sådan virksomhed beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende - uanset hvad der i øvrigt måtte stå i artiklerne 7, 10-15, 19, 20 og 23.

Øvrige protokolbestemmelser af nogen interesse for Danmark er nævnt i tilslutning til omtalen af de enkelte artikler.

I det følgende redegøres der særligt for afvigelserne fra OECD's model-overenskomst samt for vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden (Artikel 31)

Overenskomsten trådte i kraft den 29. december 1983 og har virkning på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1984, og på formue, hvoraf skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse pr. 31. december i dette år.

De hidtil gældende tosidede overenskomster mellem de nordiske lande ophører med at finde anvendelse på sådan indkomst og formue, på hvilke denne fælles-nordiske overenskomst finder anvendelse.

For Danmarks vedkommende gælder det de nedenfor under pkt. 37 nævnte overenskomster.

En enkelt overgangsbestemmelse af betydning for Danmark er indført i protokollens afsnit XII, hvor det bestemmes, at den gældende regel for såkaldte "grænsegængere" i artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 16. november 1973 mellem Danmark og Sverige fortsat skal være gældende i de første 3 år, i hvilke den nordiske dobbeltbeskatningsaftale i øvrigt har virkning.

3. De af overenskomsten omfattede skatter (Artikel 2)

Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i Danmark og i de øvrige nordiske lande.

Endvidere omfatter overenskomsten alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der i fremtiden måtte blive indført som tillæg til eller i stedet for disse skatter. For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten således også de med kulbrinteskatteloven indførte skatter. Dette følger også af artikel 21, der omhandler indtægter i forbindelse med off-shore-virksomhed, der er omtalt nedenfor under pkt. 29.

Særlige skatter på lotterigevinster og væddemål samt arve- og gaveskatter er ikke omfattet af overenskomsten.

4. Definitioner (Artikel 3)

Definitionen omfatter for alle fem staters vedkommende disse staters kontinentalsokkel.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af udtrykket "Danmark".

Åland er ikke omfattet af udtrykket "Finland" for så vidt angår finsk kommunalskat.

Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og norske områder uden for Europa er ikke omfattet af udtrykket "Norge".

5. Fast driftssted (Artikel 5)

Defineres i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør således kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder. Det må her erindres, at der for så vidt angår off-shore-virksomhed findes en speciel bestemmelse i overenskomstens artikel 21, der for sådan virksomhed fraviger denne hovedregel. Se herom nedenfor under pkt. 29.

Endvidere må det bemærkes, at begrebet "fast driftssted" er uden betydning for beskatningsretten til indtægter og formuer tilknyttet opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund, se herom protokol-afsnit III og foran under pkt. 1.

Hvis et foretagende i en af staterne har flere samtidige pladser i en anden stat, og arbejdet ved nogen af disse pladser varer mere end 12 måneder, skal de to stater søge at afgøre, om pladserne tilsammen udgør et fast driftssted. Tilsvarende skal gælde, såfremt et foretagende i en stat har flere efter hinanden følgende pladser i en anden stat, og den sammenlagte tid overstiger 12 måneder. Disse regler står i protokol-afsnit I.

6. Indkomst af fast ejendom (Artikel 6)

OECD-modellens sætning: "skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom" er udeladt. Dette skyldes alene, at sætningen er anset for overflødig.

7. Stk. 4. indeholder en bestemmelse om indkomst ved anvendelsen af en brugsret til fast ejendom, når sådan brugsret er knyttet til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Bestemmelsen, der er indsat efter finsk ønske, giver beskatningsretten til sådan indkomst til den stat, hvori ejendommen er beliggende. Ifølge stk. 6 gælder denne regel også i tilfælde, hvor brugsretten tilkommer et foretagende eller anvendes ved udøvelsen af frit erhverv. Bestemmelsen svarer til artikel 6, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen af 7. april 1964 med Finland - som ændret ved noteveksling af 14. maj 1971. De her omhandlede "ejendomsselskaber" er tillige omtalt nedenfor under pkt. 20.

8. Skibs- og luftfart (Artikel 8)

Beskatningsretten til indkomst ved skibs- og luftfart tilkommer - i overensstemmelse med OECD-modellen - den stat, i hvilken den virkelige ledelse har sit sæde. Artiklen indeholder imidlertid en subsidiær regel: I det omfang denne stat ikke kan beskatte hele indkomsten, tilkommer beskatningsretten den stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.

9. Specielle forhold vedrørende SAS, der kun har betydning for Danmark, Norge og Sverige, er regulerede ved afsnit IV, stk. 1, i protokollen.

Skibe og fly, der anvendes i forbindelse med off-shore-virksomhed, er omfattet af artiklens stk. 1 - se artikel 21, stk. 4, omtalt nedenfor under pkt. 29.

10. Såfremt skibs- eller luftfartsvirksomheden drives af et foretagende med flere andelshavere, vil der under nedennævnte betingelser kunne blive tale om at fravige hovedreglen i artikel 8 og i stedet fordele beskatningsretten mellem de stater, hvori andelshaverne er hjemmehørende.

Betingelserne, der er anført i afsnit V i protokollen, er

a) at andelshaverne er hjemmehørende i forskellige stater, og

b) at foretagendet drives af en sammenslutning med solidarisk ansvarlige deltagere, hvoraf mindst en tillige er ubegrænset ansvarlig, samt

c) at det ikke er åbenbart, at foretagendets virkelige ledelse har sit sæde alene i een kontraherende stat.

Tilsvarende mulighed for fordeling af beskatningsretten gælder fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly (artikel 13, stk. 4), samt andel i formue bestående af skibe og fly (artikel 23, stk. 3).

11. Indbyrdes forbundne foretagender (Artikel 9)

Stk. 1, der indeholder den såkaldte "arm's-length-regel", er i overensstemmelse med OECD's model. Derimod indeholder stk. 2 en afgivelse fra OECD's model, der, når en stat har foretaget en regulering i henhold til den nævnte regel, pålægger den anden stat at "foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten". Artikel 9, stk. 2, i den nordiske aftale har ændret denne regels opbygning, idet den dels pålægger den stat, der under anvendelse af "arm's-length-reglen" har foretaget en ændret ansættelse, at underrette den anden kontraherende stat herom, og dels alene pålægger denne anden stat "at overveje en regulering vedrørende opgørelsen af fortjenesten for det foretagende, der er hjemmehørende i denne anden stat". De to stater kan, hvis der findes anledning dertil, træffe aftale om fortjenestens fordeling.

12. Udbytte (Artikel 10)

Stk. 1, 2, 3, 6, 7 og 10 er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECD's model: Udbytte kan beskattes i modtagerens bopælsstat; det kan tillige beskattes i kildestaten med henholdsvis 5 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i øvrigt. Kan udbyttet henføres til et fast driftssted m.v., kan det beskattes i den stat, hvori driftsstedet m.v. er beliggende.

Den tilladte 5 pct.-beskatning i moder/datterselskabsforhold kan, når det udbyttebetalende selskab er beliggende i Island eller i Norge, forhøjes til 15 pct., når udbyttet er eller kan fradrages ved opgørelsen af selskabets indkomst, se herom stk. 4 (Island) og stk. 5 (Norge).

13. Afsnit 1 og 2 i artikel 10, stk. 8, vedrører beskatningen af udbytter fra moderselskab til datterselskab. Ved lov nr. 144 af 13. april 1983, § 1, nr. 5, er det bestemt, at § 13, stk. 1, nr. 2), også finder anvendelse på udbytte fra udenlandske selskaber, når disses selskabsindkomst beskattes efter regler, der ligner de danske regler. I det omfang denne bestemmelse finder anvendelse, er stk. 8, afsnit 2, uden betydning ved beskatningen her i landet.

Den lange teksts korte mening er i øvrigt fortsat, at lovgivningen i den stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende, skal finde anvendelse, som om begge selskaber var hjemmehørende der - undtagen når moderselskabet er hjemmehørende i Danmark. I disse tilfælde skal dansk lov finde anvendelse "ubeskåret".

Opsplitningen i to afsnit skyldes alene, at Danmarks lovgivning vedrørende moder/datterselskabslempelse principalt alene gælder, når datterselskabet er hjemmehørende i udlandet.

14. Afsnit 3 i stk. 8 er indsat efter svensk ønske og svarer til stk. 4, sidste afsnit, i artikel 10 i dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige. Reglerne tilsigter at hindre, at et selskab kan opnå dobbelt datterselskabslempelse. Afsnittet har ingen betydning for Danmark.

15. Artikel 10, stk. 8, afsnit 4, vedrører udbytter fra et islandsk selskab til "et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat" - "end Danmark", jfr. stk. 8, afsnit 1. Dette afsnit 4 har således ej heller betydning for Danmark.

16. Artikel 10, stk. 9, åbner mulighed for at træffe aftale om, at institutioner, der er skattefrie i den ene stat på grund af deres velgørende formål, kan blive fritaget for beskatning af aktieudbytter, som de modtager fra en anden stat.

Bestemmelser af tilsvarende karakter findes i overenskomst af 8. oktober 1971 mellem det norske og det danske finansministerium og i artikel 10, stk. 5, i dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.

17. Hvis modtageren af udbyttet er en "personsammenslutning", gælder den for moder/datterselskabsforhold (stk. 3, a)) gældende regel ikke. Betydningen af ordet "personsammenslutning" er angivet i artiklens stk. 11 for hver af de fem stater.

18. Renter (Artikel 11)

Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten.

Artiklen er i øvrigt i overensstemmelse med OECD-modellen.

19. Royalties (Artikel 12)

Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten og er således i overensstemmelse med OECD-modellen.

Protokollens afsnit VI indeholder - som en beskeden begunstigelse af Finland, der ønsker ret til kildebeskatning af industriroyalties - et tilsagn om, at royaltybestemmelsen kan optages til fornyet forhandling, når nærmere angivne betingelser er opfyldt. Afsnit VI er uden betydning for tiden.

20. Kapitalgevinster (Artikel 13)

Stk. 2 indeholder en speciel bestemmelse vedrørende salg af aktier i selskaber, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, når der til aktiebesiddelsen er knyttet en brugsret. Avance ved sådant aktiesalg kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. De her omhandlede "ejendomsselskaber" er tillige omtalt foran under pkt. 7.

21. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer (stk. 4) kan - i overensstemmelse med OECD's model - kun beskattes i den stat, hvori den virkelige ledelse har sæde. Stykket indeholder, ligesom artikel 8, en bestemmelse om subsidiær beskatningsret for den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Reglen gælder også skibe og fly, der anvendes ved off-shore-virksomhed, se artikel 21, stk. 5, omtalt nedenfor under pkt. 29.

22. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver kan - ligeledes i overensstemmelse med OECD's model - kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Ifølge stk. 6 berører denne regel imidlertid ikke Norges ret til, i henhold til egen lovgivning, at beskatte personer, der inden for de sidste 5 år før afhændelsen har været hjemmehørende i Norge.

Ifølge stk. 7 berører den nævnte regel ej heller Sveriges ret til, i henhold til egen lovgivning, at beskatte avance ved afhændelse af aktier eller andele i selskaber, hvis væsentlige aktiver består i fast ejendom, såfremt den omhandlede person har været hjemmehørende i Sverige inden for de sidste 5 år før afhændelsen. Bestemmelsen svarer til artikel 13, stk. 4, i dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.

23. I protokollens afsnit IV er optaget en speciel bestemmelse vedrørende afhændelse af SAS-aktiver.

I protokollens afsnit V er optaget en speciel bestemmelse om afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der ejes af en andelshaver i et foretagende. Reglen er udførligere omtalt ovenfor under pkt. 10.

24. Personlige tjenesteydelser m.v. (Artikel 15, 16, 18, 19, 20, 21)

Beskatningsretten til arbejdsvederlag er afhængig bl. a. af arbejdets art, af arbejdsforholdets art og af vederlagets art.

Ingen