Cirkulære om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Cirkulære om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

1. Aktieavancebeskatningsloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer af lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., som er gennemført ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 om ændring af forskellige skattelove (Skattemæssig ligestilling af ægtefæller), lov nr. 144 af 13. april 1983 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og forskellige andre skattelove, lov nr. 220 af 2. juni 1983 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (Aktieavancebeskatning) samt lov nr. 265 af 8. juni 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ændringer vedrørende virksomhedsomdannelse i dødsboer m.v.).

I cirkulære af 26. september 1981 blev der redegjort for de regler om aktieavancebeskatningen, som blev gennemført ved lov nr. 295 af 10. juni 1981. Dette cirkulære blev senere suppleret med cirkulære af 21. oktober 1982 om anvendelsen af 9 pct.-fradrag.

I cirkulære af 5. august 1982 blev der bl.a. redegjort for de ændringer af aktieavancebeskatningsloven, som blev gennemført ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 om skattemæssig ligestilling af ægtefæller.

Ved lov nr. 220 af 2. juni 1983 blev der gennemført følgende væsentlige ændringer af aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår hovedaktionærer

a. Hovedaktionærkredsen blev indskrænket, idet aktie- og anpartsselskaber ikke længere er omfattet af hovedaktionærbeskatningen. Samtidig er der gennemført den ændring, at der ved afgørelsen af, om en skattepligtig person er omfattet af hovedaktionærbeskatningen, ikke skal tages hensyn til aktier, tilhørende søskende og en tidligere ægtefælle til den pågældende skattepligtige eller til den kreds af familiemedlemmer, hvis aktiebesiddelse har betydning.

b. Der er indført en beløbsgrænse for 1 pct. reglen, således at reglen om, at en hovedaktionær skattefrit kan afstå op til 1 pct. af aktiekapitalen, kun gælder, hvis afståelsessummen for de pågældende aktier er på højst 65.000 kr.

c. Tabsfradrags-reglerne er ændret, således at fradrag for tab på hovedaktionæraktier som hidtil foretages ved opgørelsen af særlig indkomst, men hvis den særlige indkomst bliver negativ, kan et hertil svarende beløb overføres til fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst.

d. Beskatningsgrundlaget ved afståelse af hovedaktionæraktier er ændret, idet de hidtil gældende regler om forskellige fradrag (de årlige 9 pct.-fradrag, bundfradraget på op til 125.000 kr. og 5 pct.-fradraget) er ophævet, og der er i stedet indført en ordning, hvorefter fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier aftrappes i forhold til ejertidens længde. I den aftrappede nettofortjeneste ved aktieafståelse gives et fradrag på op til 65.000 kr.

e. Reglerne om beskatning ved afståelse af konvertible obligationer er ændret, idet det ny 65.000 kr.-fradrag også gives ved afståelse af konvertible obligationer.

f. Dødsbo-reglerne er ændret, idet de særlige regler om tabsfradrag er ophævet, og udlægsmodtager i videre omfang end hidtil succederer i boets skattemæssige stilling. På denne baggrund er reglerne i kildeskatteloven om passivberegning ændret.

g. Efter fusionsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 13 skal en hovedaktionær i det selskab, som ophørte ved fusionen, betragtes som hovedaktionær i det selskab, som fortsætter efter fusionen, uanset størrelsen af den pågældendes aktiepost i det fortsættende selskab. Reglen er nu ændret således, at der ikke gælder nogen tidsbegrænsning for denne hovedaktionærbeskatning. Endvidere er der indført en bestemmelse om, at fusionslignende regler skal kunne anvendes i tilfælde, hvor et selskab køber aktiekapitalen i et andet selskab, uden at der sker en egentlig fusion.

Ved lov nr. 265 af 8. juni 1983 blev aktieavancebeskatningslovens dødsbo-regler ændret under hensyn til lov nr. 264 af samme dato om skattefri virksomhedsomdannelse.

Ved lov nr. 596 af 15. december 1983 er lov om særlig indkomstskat m.v. bl.a. ændret således, at 6.000 kr.-bundfradraget efter denne lovs § 8, stk. 3, ikke gives ved opgørelse af særlig indkomst ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 1. januar 1984.

I dette cirkulære sammenfattes og ajourføres omtalen af aktieavancebeskatningsreglerne.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit

Indledende bemærkninger Pkt. 1

Arter af værdipapirer, omfattet af loven Pkt. 2

Kredsen af skattepligtige, omfattet af loven Pkt. 3

Afståelser, som medfører beskatning Pkt. 4

Opdelingen på almindelige aktier,

hovedaktionæraktier og næringsaktier Pkt. 5

Almindelige aktier Pkt. 6-9

Hovedaktionæraktier Pkt. 10-21

Næringsaktier Pkt. 22

Konvertible obligationer Pkt. 23

Aktier, erhvervet ved skattefri

virksomhedsomdannelse Pkt. 24

Beskatning ved dødsfald Pkt. 25-37

Fusion Pkt. 38

Skattekontrollovens § 8D Pkt. 39

Ikrafttræden m.v. Pkt. 40

Cirkulæret træder i stedet for skattedepartementets cirkulære nr. 164 af 26. september 1981 samt cirkulære nr. 170 af 21. oktober 1982 og afsnit VIII i cirkulære nr. 138 af 5. august 1982.

Cirkulæret finder anvendelse på aktieafståelse m.v., der foretages efter 1. januar 1984. I pkt. 40 om ikrafttræden m.v. er der dog redegjort for nogle overgangsregler m.v., der også vedrører aktieafståelser i 1983.

De i parentes anførte paragraffer henviser, hvor andet ikke er anført, til bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven.

2. Aktieavancebeskatningslovens regler anvendes på samme arter af værdipapirer som de hidtil gældende regler. Reglerne omfatter således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer (§ 1, stk. 1), uanset om der er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af foreninger, der udlodder renter og udbytter. Det i det følgende anførte om aktier finder således også anvendelse på de øvrige værdipapirer, der er omfattet af loven.

Reglerne finder ligesom de hidtidige regler anvendelse på aktieretter, d.v.s ret til fondsaktier, og på tegningsretter, der tildeles aktionærerne ved udvidelse af aktiekapitalen (§ 1, stk. 2, 2. pkt.).

Konvertible obligationer var ikke omfattet af de regler om aktieavancebeskatning, som var gældende før 1. juli 1981. Aktieavancebeskatningsloven omfatter imidlertid nu konvertible obligationer, i det væsentlige på lige fod med aktier (§ 8).

De hidtidige regler om afståelse af aktier m.v., der er forbundet med brugsret til visse beboelseslejligheder, er opretholdt, jfr. lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom § 8, stk. 5.

3. Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er personer, dødsboer, selskaber og foreninger, der ved erhvervelsen af fortjenesten eller konstateringen af tabet er skattepligtige her til landet (§ 1, stk. 5). Foreninger m.v., der ikke besidder aktierne som led i en erhvervsmæssig virksomhed, falder udenfor aktieavancebeskatningsloven. Endvidere er personer og selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, ikke omfattet af loven, medmindre aktiebesiddelsen er et led i en erhvervsvirksomhed med fast driftsted her i landet.

Efter gennemførelsen af reglerne om skattemæssig ligestilling af ægtefæller i lov nr. 227 af 26. maj 1982 skal hver ægtefælle medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes aktier ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst.

Overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller udløser ikke aktieavancebeskatning eller adgang til at fradrage tab. Heller ikke overdragelse af aktier mellem ægtefællerne i forbindelse med separation eller skilsmisse behandles som afståelse. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger et hovedaktionærforhold, jfr. pkt. 14, samt med hensyn til, hvornår og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet.

De særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 4 om hovedaktionærbeskatning omfatter dog ikke aktieselskabers og anpartsselskabers aktieafståelse efter 1. januar 1984 eller afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring.

4. Reglerne gælder for fortjenester og tab ved afståelse. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ligesom overdragelse ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis køb (§ 1, stk. 4, jfr. §§ 4 og 5 i lov om særlig indkomstskat m.v.).

Udlodninger fra selskaberne til aktionærerne skal i almindelighed beskattes som udbytte. Tildeling af aktieretter, fondsaktier og tegningsretter beskattes dog ikke som udbytte, men afståelse af disse omfattes som hidtil af reglerne om afståelse af aktier, jfr. nedenfor.

Hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af selskabets aktiekapital, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, der er bemyndiget dertil, fritage aktionærerne for beskatning af de udloddede beløb som udbytte (ligningslovens § 16 A, stk. 2). Fortjeneste eller tab ved udlodningen behandles i så fald efter reglerne om afståelse af aktier til andre end det udstedende selskab. De udloddede beløb skal til gengæld betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er omfattet af lovens regler (§ 1, stk. 3), medens likvidationsudlodninger foretaget i tidligere kalenderår i almindelighed skal beskattes som udbytte. Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til aktieselskabsregistret. Ved rettidig afmeldelse (inden 14 dage) kan selskabet anses for opløst ved den afsluttende generalforsamling.

Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår modtagne udlodninger.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, der er bemyndiget dertil, tillade, at likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. De behandles i så fald efter reglerne om fortjeneste ved afståelse af aktier, jfr. § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v., som ændret ved § 1, nr. 12, i lov nr. 296 af 10. juni 1981.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.

Afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt dem, skal i almindelighed behandles efter reglerne om udbytte, således at afståelsessummen medregnes i den almindelige indkomst, jfr. ligningslovens § 16 B. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan ikke fradrages, og fortjenesten er således lig med afståelsessummen. Efter gennemsnitsmetoden, som i princippet fortsat gælder for hovedaktionærer, sker der ved salget til selskabet ingen nedsættelse af anskaffelsessummen for de resterende aktier. Efter aktie-for-aktie-metoden, som nu gælder for almindelige aktier, jfr. nedenfor, udgår anskaffelsessummen for den afståede aktie (den først erhvervede). Ved et senere salg af aktier er det således anskaffelsestidspunkt og -sum for disse aktier, der er afgørende for beskatningen af disse. Der sker beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, uanset om aktionæren har haft aktierne i mere end 3 år og således ville have kunnet sælge dem skattefrit til trediemand.

Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan dog tillade, at der ikke skal ske beskatning af afståelsessummen efter § 16 B, stk. 1, men at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter reglerne om aktieafståelser.

Bemyndigelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 B, stk. 2, og lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, er ved bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 givet til amtsskatteinspektoraterne, henholdsvis Københavns og Frederiksberg skattedirektorater.

Ved lovens § 9 har man opretholdt de tidligere regler om, at en arbejdstagers indskud af aktier m.v. i en opsparing i pensionsøjemed sidestilles med afståelse, og at udlodning af aktier m.v. sidestilles med anskaffelse.

5. Der gælder forskellige regler for almindelige aktier, næringsaktier og hovedaktionæraktier. I det følgende er der derfor foretaget en opdeling på disse grupper af aktier.

Almindelige aktier

6. Såfremt almindelige aktier afstås på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er gået 3 år fra erhvervelsen, skal fortjeneste medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst (§ 2, stk. 1).

Tab ved tilsvarende aktieafståelser kan kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, som afstås inden 3 år efter erhvervelsen. Tab ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid kan derimod ikke fradrages i anden almindelig eller særlig indkomst, heller ikke i særlig indkomst, der stammer fra afståelse af hovedaktionæraktier, eller almindelig indkomst, der stammer fra afståelse af næringsaktier.

Såfremt tab ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid overstiger fortjeneste ved anden tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende tab overføres til fradrag i ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid, under forudsætning af at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets slutning.

Kan en skattepligtigs tab ved aktieafståelse ikke rummes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid eller i ægtefællens nettofortjeneste ved tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i den pågældende skattepligtiges eller ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse i de 5 efterfølgende år af aktier efter mindre end 3 års ejertid. Overførsel af tab til fradrag i ægtefællens fortjeneste ved aktieafståelse i et efterfølgende indkomstår kan dog kun ske, hvis ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det pågældende indkomstår. Tabet kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i en nettofortjeneste hos den pågældende skatteyder eller hans ægtefælle i de forudgående indkomstår. Tabet skal i første række fradrages i fortjeneste ved den pågældende skatteyders egen aktieafståelse. (§ 2, stk. 2).

Et selskabs tab ved afståelse af almindelige aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, jfr. pkt. 13.

7. Sker afståelsen, efter at der er forløbet 3 år eller mere fra erhvervelsen, er fortjeneste ikke skattepligtig (§ 4, stk. 1, 2. pkt.), men til gengæld kan tab heller ikke fradrages. 3-årsfristen regnes fra erhvervelsesdagen til afståelsesdagen. Det er afgørende for beregningen af 3-årsfristen, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om erhvervelsen, henholdsvis afståelsen. For aktier, der er handlet på børsen, vil det normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren underrettes om overdragelsen.

For så vidt angår fortjeneste og tab i forbindelse med likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning afgørende for, om der skal ske beskatning eller ikke. Er aktierne f.eks. erhvervet den 1. juni 1981, og foretages der i forbindelse med en likvidation af selskabet i 1984 (afmeldelse til aktieselskabsregistret sker den 1. december 1984) likvidationsudlodninger pr. 1. marts 1984 og pr. 1. november 1984, vil den første udlodning være skattepligtig og den sidste udlodning ikke skattepligtig.

8. Fortjeneste og tab på aktier, der sælges inden udløbet af 3-årsperioden, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen med fradrag af omkostninger ved afståelsen og anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen. Fortjeneste eller tab opgøres efter den såkaldte "aktie-for-aktie-metode" (§ 5). Efter denne metode lægges anskaffelsessummen for den enkelte aktie til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Dette gælder også for aktier, der er erhvervet før den 1. juli 1981, selvom der for disse foreligger en restanskaffelsessum opgjort efter de indtil da gældende regler. Når der i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat kurs), skal disse retter anses for erhvervet for 0 kr. (§ 5, stk. 1, 2. pkt.). Ved afståelse af disse retter bliver fortjenesten det samme beløb som afståelsessummen. Selv om moderaktien (moderaktierne) falder i kurs som følge af aktieudvidelsen, skal moderaktien fortsat anses for anskaffet for den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves for en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der skal betales for den ved tegningen.

Hvis en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen i et selskab, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier, retterne knytter sig til, jfr. nedenfor pkt. 9. I disse tilfælde må anskaffelsessummen fordeles mellem moderaktierne og de vedhængende aktie- eller tegningsretter.

9. Efter de regler, som var gældende før aktieavancebeskatningsloven, gjaldt der en formodning for, at den først erhvervede aktie var den først afståede ("First in - first out"). Denne formodning kunne imidlertid afkræftes ved, at den skattepligtige godtgjorde, at det ikke var den ældste aktie, der var afstået.

Under aktieavancebeskatningsloven gælder der en obligatorisk regel om, at den først erhvervede aktie er den først solgte, således at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-årsreglen og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab (§ 5, stk. 2). Selv om en aktie er båndlagt, således at den fysisk ikke kan afstås, er det alligevel, hvis denne aktie er den ældste, anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, der lægges til grund.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie.

"First in - first out" reglen gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder den kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Får de senere samme rettigheder, går de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne.

Når aktieretter og tegningsretter udnyttes af aktionæren, der har fået tildelt dem, indgår de i aktierækken efter tidspunktet for tildelingen af aktieretten eller tegningsretten (§ 5, stk. 3). Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen træffer beslutning om udvidelsen af aktiekapitalen.

I modsætning hertil anses aktieretter eller tegningsretter for erhvervet samtidig med moderaktien, hvis en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet disse retter. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien. Tilsvarende fordeling må foretages, hvis man i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen køber retter til supplering af tildelte retter.

Købte aktie- eller tegningsretter, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for anskaffet ved købet. Hvis aktie- eller tegningsretter anskaffes til supplering af tildelte retter, anses en forholdsmæssig del af de ny aktier for erhvervet ved købet.

Konvertible obligationer indgår på konverteringstidspunktet i aktierækken efter tidspunktet for tildelingen af retten til den konvertible obligation.

Fondsaktier og nytegnede aktier, der er modtaget før den 1. juli 1981, anses ligeledes for erhvervet ved tildelingen af retten.

Hvis tildelte aktieretter eller tegningsretter ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, gælder der en særlig regel, hvorefter sådanne retter anses for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til (§ 5, stk. 4). Dette betyder, at salg af aktie- og tegningsretter, der knytter sig til aktier, som aktionæren har haft i mere end 3 år, ikke udløser beskatning.

Også ved salg af aktie- og tegningsretter gælder "first in - first out" reglen, således at de retter, som knytter sig til de ældste moderaktier, anses for først afståede (§ 5, stk. 4, 2. pkt.).

Hvis et selskab ombytter ældre aktier med nye aktier, således at de ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, anses de nye aktier for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier. Det kan f.eks. skyldes, at selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelsen for aktier.

Hovedaktionæraktier

10. Der gælder særlige regler for beskatning ved afståelse af aktier, som ejes af hovedaktionærer.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, afgrænser den kreds af skattepligtige, som er omfattet af hovedaktionærbeskatningen, jfr. nedenfor pkt. 11, 12 og 13.

Den opgjorte fortjeneste eller det opgjorte tab ved afståelse af hovedaktionæraktier inden 3 år efter erhvervelsen behandles som fortjeneste eller tab på almindelige aktier. Fortjeneste indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, (§ 2, stk. 1), hvorimod tab kun kan fratrækkes i den skattepligtiges eller ægtefællens fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid, såfremt afståelsen sker i det pågældende indkomstår eller de 5 efterfølgende indkomstår, (§ 2, stk. 2), jfr. pkt. 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter udløbet af 3-års perioden er derimod ikke - som det er tilfældet ved almindelige aktier - indkomstopgørelsen uvedkommende, men indgår i den skattepligtige særlige indkomst (§ 4, stk. 1).

Hvad enten der er tale om almindelig eller særlig indkomst, foretages opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter en gennemsnitsmetode (§ 6) og ikke som for almindelige aktier efter aktie-for-aktie metoden.

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier nedsættes efter en aftrapningsordning i forhold til den periode, hovedaktionæren har ejet aktierne i. I en hovedaktionærs nettofortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier (d.v.s. aftrappet fortjeneste med fradrag af eventuelt tab ved afståelse af andre hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid) gives der et fradrag på op til 65.000 kr. (§ 7).

11. De særlige regler gælder som anført for hovedaktionærer, selv om denne benævnelse ikke er anvendt i lovens tekst. Dette skyldes, at der ved anvendelse af reglerne ikke benyttes den sædvanlige afgrænsning i skattelovgivningen af, hvem der skal anses som hovedaktionærer. Reglerne anvendes ved afståelse af aktier i et selskab, hvis den skattepligtige på noget tidspunkt indenfor de sidste 5 år forud for afståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet eller rådet over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet (§ 4, stk. 2, og § 6, stk. 1).

Ved afgørelsen af, om en skattepligtig har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end halvdelen af stemmeværdien i det pågældende selskab, skal der ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier.

Hvis en aktionær således ejer 90.000 kr. aktier i et selskab med en aktiekapital på 400.000 kr., og selskabet ejer 40.000 kr. egne aktier, vil aktionærens andel af aktiekapitalen udgøre

90.000 ---------------- x 100 = 25 pct. 400.000 - 40.000

Den pågældende aktionær er således omfattet af reglerne om hovedaktionærbeskatning.

5-årsperioden regnes tilbage fra datoen for afståelsen. Er der på det tidspunkt, en tidligere hovedaktionær afstår aktier, gået 5 år, siden han - eventuelt sammen med visse pårørende m.v., jfr. nedenfor - rådede over mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, kan han sælge de resterende aktier skattefrit. Det er i denne forbindelse uden betydning, om de tidligere aktieafståelser er sket indenfor de første 3 år efter erhvervelsen eller efter udløbet af denne periode.

Har den skattepligtige indenfor de seneste 5 år før afståelsen haft 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det derimod uden betydning, om der kun var tale om en kortvarig aktiebesiddelse.

12. Selv om den skattepligtige ikke selv inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmerne, vil den skattepligtige i en række tilfælde blive beskattet som hovedaktionær. Ved afgørelsen af, om reglerne for hovedaktionærer skal anvendes, skal nemlig aktiebesiddelse inden for de seneste 5 år hos en række af den skattepligtiges pårørende medregnes (§ 4, stk. 3). Hvis den skattepligtige og de pårørende på noget tidspunkt indenfor 5-årsperioden samtidig tilsammen besad aktier i selskabet i det angivne omfang, vil aktieafståelsen være omfattet af reglen i § 4, hvis han har haft aktierne i 3 år. Sker aktieafståelsen inden 3 år fra erhvervelsen, skal fortjeneste eller tab også opgøres efter gennemsnitsmetoden, men fortjenesten eller tabet medregnes i disse tilfælde i den skattepligtige almindelige indkomst, efter samme regler som gælder for andre aktier, der sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Kredsen af pårørende, der kommer i betragtning, er

Den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvori den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælles aktier inden for de sidste 5 år skal medregnes, lægges der alene vægt på aktier, som ejes eller har været ejet under ægteskabet.

Aktier, der har tilhørt skatteyderens nuværende ægtefælle inden for de seneste 5 år, men som er solgt inden ægteskabets indgåelse, medregnes således ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige er omfattet af reglen. Tilsvarende gælder for ægtefæller til den øvrige personkreds. Aktier, som har tilhørt en tidligere ægtefælle, medregnes ikke, dersom ægteskabet er ophørt på tidspunktet for aktieafståelsen.

Også aktier tilhørende fonde (og andre selvejende institutioner) skal medregnes ved anvendelsen af hovedaktionærreglen, såfremt den skattepligtige og eventuelt den nævnte personkreds har haft en bestemmende indflydelse over fonden. Det må bero på en konkret vurdering af de objektive omstændigheder, om der foreligger en sådan bestemmende indflydelse. Det kan f.eks. være tilfældet, fordi den skattepligtige og hans nærmeste pårørende har flertallet af bestyrelsesposterne i fonden. Det kan også være tilfældet, hvor stifteren eller dennes nærmeste pårørende gennem fundatsen eller vedtægterne har forbeholdt sig eller sine nært pårørende en bestemmende indflydelse på fondens forhold.

Opregningen af personkredsen er udtømmende, således at aktier tilhørende personer m.v., til hvem der ikke er den angivne tilknytning, ikke skal medregnes.

13. Aktie- og anpartsselskaber er ikke omfattet af hovedaktionærbeskatningen ved afståelse af aktier efter 1. januar 1984. Fritagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 5, omfatter kun aktie- og anpartsselskaber, der er indregistreret i aktieselskabsregisteret. Bestemmelsen omfatter således ikke de aktieselskabslignende selskaber, som beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller de øvrige skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Aktie- og anpartsselskaber er således - udover næringstilfælde - kun skattepligtige af fortjeneste på aktier, som afstås inden 3 års ejertid. Omvendt kan disse selskaber kun fratrække tab ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid, og tabet kan kun fratrækkes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid, jfr. pkt. 6.

Et selskab kan dog kun fradrage tab på aktieafståelser i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 13, stk. 3 (§ 5, stk. 5). Denne fritagelsesregel gælder kun, hvor det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet). Begrænsningen af tabsfradraget gælder således kun for disse selskaber. Tabsfradragsbegrænsningen gælder kun for de tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst.

14. For så vidt angår samlevende ægtefæller skal hver ægtefælle ved opgørelsen af særlig indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes hovedaktionæraktier.

Ved afgørelsen af, om en gift kvinde eller mand er omfattet af hovedaktionærreglen, må der som hovedregel lægges vægt på den pågældendes egen aktiebesiddelse sammen med aktiebesiddelsen hos pårørende til den pågældende. Om f.eks. en gift kvindes aktieafståelser skal anses for omfattet af hovedaktionærreglen, beror på aktiebesiddelsen hos den pågældende kvinde samt hos den kreds af hendes pårørende, som er nævnt i § 4, stk. 3.

Overdragelse af hovedaktionæraktier mellem samlevende ægtefæller udløser ikke aktieavancebeskatning eller adgang til at fradrage tab. Heller ikke overdragelse mellem ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse behandles som afståelse.

En skattepligtig, som får aktier overdraget fra ægtefællen, indtræder i ægtefællens stilling ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger et hovedaktionærforhold, samt med hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for de overdragne aktier.

Hvis f.eks. manden, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningen som følge af sin fars aktiebesiddelse, overdrager aktier til hustruen, vil hun overtage mandens hovedaktionærstilling.

En skattepligtig kan dog kun anses som hovedaktionær som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse, for så vidt angår de aktier, den pågældende har fået overdraget fra ægtefællen, og denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ophører straks ved separation eller skilsmisse.

15. Selv om en skattepligtig er omfattet af hovedaktionærreglen, får aktieafståelser af mindre omfang dog ikke skattemæssig virkning (§ 4, stk. 2, 2.-5. pkt.).

Denne undtagelse gælder ikke for afståelser inden for de første 3 års ejertid.

Det afgørende for, om der er tale om aktieafståelse af mindre omfang, er i denne forbindelse for det første, at der inden for et indkomstår ikke afstås aktier i et selskab omfattende mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital, og for det andet, at afståelsessummen for disse aktier ikke overstiger 65.000 kr.

Er en skattepligtig for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Foranstående har virkning for aktieafståelser, der sker den 4. juni 1983 eller senere. Vedrørende reglens anvendelse for indkomståret 1983 henvises til pkt. 40 a og b.

Ved afgørelsen af om aktieafståelser i et indkomstår overstiger 1 pct. af aktiekapitalen i et selskab, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier (§ 4, stk. 2, 5. pkt.).

Ved afgørelsen af om en skattepligtig har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, henholdsvis aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr., tages der ikke hensyn til aktieafståelser, som er foretaget af den øvrige kreds af nært pårørende til den pågældende.

Hvis en hovedaktionær i løbet af et indkomstår højst afstår 1 pct. af aktiekapitalen, og afståelsessummen for disse aktier ikke overstiger 65.000 kr., skal fortjeneste på de pågældende aktier ikke beskattes, ligesom tab ikke kan fradrages.

Hvis en skattepligtig er hovedaktionær i flere selskaber, kan der for hvert indkomstår afstås aktier inden for 1 pct., henholdsvis 65.000 kr. i hvert af selskaberne, uden at overdragelsen får skattemæssige virkninger.

Såfremt en hovedaktionær i et indkomstår afstår aktier i et omfang, der overstiger 1 pct., henholdsvis 65.000 kr., skal fortjeneste eller tab vedrørende den samlede aktieafståelse medregnes ved indkomstopgørelsen.

Uanset at en mindre aktieafståelse ikke får skattemæssig virkning, skal der dog tages hensyn til aktieafståelsen ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden, jfr. nedenfor.

16. Ved beregningen af skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettiget tab ved en hovedaktionærs afståelse af aktier foretages først en opgørelse efter gennemsnitsmetoden (pkt. 17). Den opgjorte fortjeneste skal herefter ved afståelse efter 3 års ejertid aftrappes efter den periode, hvori hovedaktionæren har ejet aktierne (pkt. 18). I den aftrappede fortjeneste med fradrag af eventuelle tab gives der et fradrag på op til 65.000 kr. (pkt. 19). Fortjeneste ved afståelse efter mere end 3 års ejertid indgår i den skattepligtige særlige indkomst. Tab ved tilsvarende afståelse af hovedaktionæraktier fratrækkes ved opgørelse af særlig indkomst (pkt. 20).

17. I de tilfælde, hvor en hovedaktionær afstår hele sin aktiebeholdning i selskabet, og denne aktiepost er erhvervet på samme tidspunkt, opgøres fortjeneste eller tab direkte som forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum.

I de øvrige tilfælde foretages opgørelse af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden. Dette får således for det første betydning, hvor en hovedaktionær afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del. Opgørelsesmetoden får for det andet betydning, hvor en del af fortjeneste eller tab skal behandles efter reglerne om særlig indkomst og en anden del efter reglerne om almindelig indkomst, fordi hovedaktionæren har ejet en del af de afståede aktier i mere end 3 år og en del i mindre end 3 år. Gennemsnitsmetoden får endvidere betydning ved afståelse af aktier, som en hovedaktionær har ejet i mere end 3 år, men som er erhvervet på forskellige tidspunkter, idet den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier efter mere end 3 års ejertid skal aftrappes efter ejertidens længde, jfr. pkt. 18.

Ved en hovedaktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for hovedaktionærens hele aktiebeholdning lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som hovedaktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående regler.

Tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum på de enkelte dele af en samlet aktieafståelse i de tilfælde, hvor dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen.

Omkostninger ved erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for hovedaktionærens aktiebeholdning medregnes tildelte fondsaktier med 0 kr., mens anskaffelsessummen for aktier, der tegnes i henhold til en tildelt tegningsret, er det beløb, som indbetales til selskabet ved tegningen (d.v.s. aktiernes pålydende * tegningskursen).

Den samlede anskaffelsessum for en skattepligtig, som var hovedaktionær ved aktieavancebeskatningslovens ikrafttræden pr. 1. juli 1981, og som fortsat er det ved første aktieafståelse, opgøres efter reglerne i lovens § 6, stk. 4. Hvis skatteyderen før aktieavancebeskatningslovens ikrafttræden havde afstået aktier i det pågældende selskab, er anskaffelsessummen for beholdningen pr. 1. juli 1981 den restanskaffelsessum (E-værdien), som ved afståelsen blev opgjort for de i behold værende aktier efter de dengang gældende regler, jfr. § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979. Har hovedaktionæren ikke afstået aktier af aktiebeholdningen i det pågældende selskab forud for 1. juli 1981, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes. Hvis hovedaktionæren har haft den samme aktiebeholdning fra før 1. januar 1962, anvendes den formueskattepligtige værdi pr. denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, med mindre denne er højere (§ 6, stk. 7.).

For skattepligtige, som ikke var hovedaktionærer ved aktieavancebeskatningslovens ikrafttræden pr. 1. juli 1981, men først er blevet det på et senere tidspunkt, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsesbeløb for de aktier, som den pågældende ejer på det tidspunkt, hvor han bliver hovedaktionær, jfr. eksempel nedenfor. Aktionæren kan dog i stedet vælge at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for de aktier, som han ejede pr. 1. juli 1981, og som han havde i behold, da han blev hovedaktionær. Har han efter 1. juli 1981, og før han blev hovedaktionær, afstået aktier, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Eksempel: En skattepligtig har i 1975 erhvervet 10.000 kr. aktier i et selskab ud af en aktiekapital på 100.000 kr. til kurs 200 eller for 20.000 kr. og i 1976 andre 10.000 kr. i samme selskab til kurs 250 eller for 25.000 kr.

I august 1981 sælges 5.000 kr. af disse aktier. Efter "first in first out" reglen er det halvdelen af de i 1975 erhvervede aktier, der afstås. Anskaffelsessummen for de resterende aktier, som er anskaffet i 1975, er 10.000 kr. Salget får ingen skattemæssig virkning, da den skattepligtige har ejet aktierne i mere end 3 år.

I oktober 1981 erhverver den skattepligtige 15.000 kr. aktier i samme selskab til kurs 150 eller for 22.500 kr. og er herefter hovedaktionær.

Den samlede anskaffelsessum for de aktier, der skal indgå i den samlede anskaffelsessum, udgør herefter

Pålydende anskaffelsessum 5.000 kr. anskaffet i 1975 for 10.000 kr.

10.000 kr. anskaffet i 1976 for 25.000 kr.

15.000 kr. anskaffet i 1981 for 22.500 kr.

30.000 kr. 57.500 kr.

En skattepligtig, der er hovedaktionær på tidspunktet for afståelse af aktier, skal anvende gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ikke indgår i indkomstopgørelsen, idet det har betydning for opgørelsen af anskaffelsessummen for de resterende aktier. Det gælder således, når der efter 3 års ejertid afstås aktier for under 65.000 kr. og under 1 pct. af aktiekapitalen.

Er den skattepligtige ved en aktieafståelse omfattet af hovedaktionærreglen, skal den pågældende også ved fremtidige afståelser anvende gennemsnitsmetoden. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke bliver beskattet som hovedaktionær, f.eks. fordi han ikke inden for de sidste 5 år forud for afståelsen har ejet 25 pct. af aktiekapitalen.

18. Opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier inden 3 år efter erhvervelsen behandles som fortjeneste eller tab på almindelige aktier, således at fortjeneste indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, mens tab kan fratrækkes i fortjeneste på andre aktier, jfr. pkt. 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter en ejertid på 3 år eller derover indgår i den skattepligtige særlige indkomst. Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier efter udløbet af 3 års perioden skal aftrappes under hensyn til ejertidens længde, jfr. nedenfor.

Ved beregning af ejertidens længde lægges der som hidtil vægt på erhvervelses- og afståelsesdatoerne.

Også ved afståelse af hovedaktionæraktier gælder reglen om, at den først erhvervede aktie anses for først afstået, jfr. pkt. 9.

Aktieretter eller tegningsretter, som er tildelt den skattepligtige, samt fondsaktier og aktier, der er tegnet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til.

I tilfælde, hvor en aktieret eller tegningsret knytter sig til flere moderaktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses den pågældende ret for erhvervet med en forholdsmæssig del på de forskellige moderaktiers anskaffelsestidspunkter. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en fondsaktie eller en aktie, der er erhvervet ved udnyttelse af en tegningsret, knytter sig til flere moderaktier.

Opgjort fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier aftrappes under hensyn til ejertidens længde. Der sker derimod ikke aftrapning af tab.

Ved afståelse inden for 3 års ejertid beskattes fortjeneste fuldt ud.

I perioden fra det 4. besiddelsesår til og med det 7. besiddelsesår aftrappes den opgjorte fortjeneste med 10 pct. pr. påbegyndt besiddelsesår udover de første 3 besiddelsesår. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes 50 pct. af den opgjorte fortjeneste ved beskatningen.

Ved afståelse i det 4. besiddelsesår nedsættes fortjenesten med 10 pct.

Ved afståelse i det 5. besiddelsesår nedsættes fortjenesten med 20 pct.

Ved afståelse i det 6. besiddelsesår nedsættes fortjenesten med 30 pct.

Ved afståelse i det 7. besiddelsesår nedsættes fortjenesten med 40 pct.

Ved afståelse i det 8. besiddelsesår eller senere nedsættes fortjenesten med 50 pct.

19. I de tilfælde, hvor fortjenesten indgår i den særlige indkomst, d.v.s. hvor afståelsen sker, efter at der er forløbet 3 år fra erhvervelsen, gives der endvidere et fradrag på op til 65.000 kr. (§ 7, stk. 2).

Fradraget gives i en hovedaktionærs nettofortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid, d.v.s den opgjorte fortjeneste efter aftrapning og med fradrag af eventuelt tab på afståede hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid.

En skattepligtig kan inden for 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag på 65.000 kr. (§ 7, stk. 3).

En skattepligtig, som er hovedaktionær i flere selskaber, kan højst udnytte et 65.000 kr.-fradrag i en 4 årig periode.

Hvis en hovedaktionær inden for et indkomstår foretager aktieafståelse inden for 1 pct. af aktiekapitalen og for en afståelsessum på højst 65.000 kr., er eventuel fortjeneste skattefri, jfr. § 4, stk. 2, og der skal derfor ikke beregnes 65.000 kr.-fradrag. Den skattefri aktieafståelse medfører heller ikke begrænsning af 65.000 kr.-fradrag for de følgende 3 indkomstår.

Fradraget kan dog ikke overstige den opgjorte nettofortjeneste for et indkomstår.

I det enkelte indkomstår skal 65.000 kr.-fradraget udnyttes i videst muligt omfang. Hvis en af samlevende ægtefæller har udnyttet 65.000 kr.-fradraget helt eller delvis, medregnes dette ved beregningen af det maksimale fradrag for den anden ægtefælle, hvis ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret. Fradrag, som den første ægtefælle har opnået ved aktieafståelse inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke (§ 7, stk. 3, 2.-3. pkt.).

20. Tab ved afståelse efter 1. januar 1984 af hovedaktionæraktier efter en ejertid på 3 år og derover fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst.

Tabet kan dog ikke fradrages, hvis fortjeneste ved en tilsvarende aktieafståelse ikke var skattepligtig, fordi hovedaktionæren ikke har afstået for over 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr.

Aktie- og anpartsselskaber er ikke omfattet af hovedaktionærbeskatningen, jfr. pkt. 13.

Såfremt fradrag ved afståelse af hovedaktionæraktier medfører, at den skattepligtige særlige indkomst bliver negativ, kan et beløb, svarende til den negative særlige indkomst, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (§ 4, stk. 4).

21. Ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres fortjeneste eller tab som nævnt efter gennemsnitsmetoden. Beregnet fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid aftrappes efter ejertidens længde. I den aftrappede fortjeneste fradrages eventuelt tab ved afståelse af andre hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid. I den opgjorte nettofortjeneste gives et fradrag på op til 65.000 kr. Den herefter beregnede skattepligtige fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier efter mere end 3 års ejertid indgår i den skattepligtige særlige indkomst.

Ved beregningen af ejertidens længde anses aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktie- eller tegningsretter, for anskaffet samtidig med de moderaktier, som retterne knytter sig til.

Efter "first in - first out" reglen anses de først erhvervede aktier for først afstået.

Til belysning af opgørelsesreglerne skal anføres følgende eksempler på beregning af særlig indkomstskat ved afståelse af hovedaktionæraktier. I begge eksempler er det forudsat, at hovedaktionæren hverken foretager anden aktieafståelse end den nævnte eller har anden særlig indkomst. Det forudsættes endvidere, at hovedaktionærens eventuelle ægtefælle ikke afstår hovedaktionæraktier i afståelsesåret, således at 65.000 kr.-fradraget kan udnyttes fuldt ud.

a. En hovedaktionær har i 1974 erhvervet en aktiebeholdning i hovedaktionærselskabet for 200.000 kr. Beholdningen sælges i 1984 for 500.000 kr. Under hensyn til, at hovedaktionæren afstår hele sin aktiepost, og at denne aktiepost er erhvervet på samme tidspunkt, opgøres fortjenesten som forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum.

Hele aktieposten sælges i 1984 for 500.000 kr. Hele aktieposten er købt i 1974 for 200.000 kr. ---------- Fortjeneste 300.000 kr. ---------- Særlig indkomst i 1984 beregnes således: Fortjeneste 300.000 kr. Aftrapning, 50 pct., idet aktieposten har været ejet af hovedaktionæren i mere end 7 år 150.000 kr. ---------- 150.000 kr. - tab ved salg af andre hovedaktionæraktier 0 kr. ---------- Nettofortjeneste 150.000 kr. - 65.000 kr.-fradrag 65.000 kr. ---------- Særlig indkomst 85.000 kr.

b. En hovedaktionær har 1. maj 1978 købt en aktiepost på nom. 50.000 kr. for 100.000 kr. I 1980 blev aktiekapitalen udvidet, således at de hidtidige aktionærer for hver 2.000 kr. aktier kan tegne 1.000 kr. aktier til kurs 105. Den 1. juli 1980 tegnede hovedaktionæren nom. 25.000 kr. aktier i henhold til de tildelte tegningsretter til kurs 105 eller for 26.250 kr. Samtidig købte han tegningsretter til tegning af yderligere nom. 25.000 kr. aktier. Købesummen for tegningsretterne var 30.000 kr., og aktierne blev tegnet til kurs 105 eller for 26.250 kr. Den 1. marts 1982 modtog aktionærerne i selskabet nom. 1.000 kr. fondsaktier for hver nom. 4.000 kr. aktier. Hovedaktionæren modtog således nom. 25.000 kr. fondsaktier. Den 1. juni 1984 sælger hovedaktionæren en aktiepost på nom. 100.000 kr. for en salgssum på 250.000 kr., og den 15. juli 1985 den resterende aktiepost på nom. 25.000 kr. for en salgssum på 75.000 kr.

Hovedaktionærens aktieanskaffelser opgøres således

1. maj 1978 Køb af nom. 50.000 kr. aktier for 100.000 kr. 1. juli 1980 Tegning af nom. 25.000 kr. aktier i henhold til tildelte tegningsretter til kurs 105 26.250 kr. Køb af tegningsretter 30.000 kr. Tegning af nom. 25.000 kr. aktier i henhold til købte tegningsretter til kurs 105 26.250 kr. 1. marts 1982 Modtaget nom. 25.000 kr. fondsaktier 0 kr. ---------- Nom. 125.000 kr. aktier 182.500 kr. ----------

Ved beregningen af, i hvilket omfang fortjeneste skal aftrappes, er ejertiden afgørende. Hovedaktionæren tegnede pr. 1. juli 1980 i alt nom. 50.000 kr. aktier. Heraf er nom. 25.000 kr. aktier tegnet i henhold til tildelte tegningsretter, og disse aktier anses for erhvervet samtidig med de moderaktier, de tegnede aktier knytter sig til, dvs. pr. 1. maj 1978. Nom. 25.000 kr. aktier blev tegnet i henhold til købte tegningsretter, og disse aktier anses for erhvervet ved købet af tegningsretterne, dvs. pr. 1. juli 1980.

Af aktiebeholdningen, i alt nom. 100.000 kr. efter tegningen pr. 1. juli 1980, anses herefter nom. 75.000 kr. erhvervet pr. 1. maj 1978 og nom. 25.000 kr. erhvervet pr. 1. juli 1980.

Hovedaktionæren modtog pr. 1. marts 1982 nom. 25.000 kr. fondsaktier i henhold til tildelte aktieretter. Disse fondsaktier anses erhvervet samtidig med de moderaktier, som fondsaktierne knytter sig til, dvs. 3/4 eller nom. 18.750 kr. anses for erhvervet pr. 1. maj 1978 og 1/4 eller nom. 6.250 kr. erhvervet pr. 1. juli 1980.

Af den samlede aktiebeholdning inden første afståelse, i alt nom. 125.000 kr., anses nom. 93.750 kr. for erhvervet pr. 1. maj 1978 og nom. 31.250 kr. for erhvervet pr. 1. juli 1980.

Efter "first in - first out" reglen anses de nom. 100.000 kr. aktier, som først afstås, for erhvervet med nom. 93.750 kr. pr. 1. maj 1978 og nom. 6.250 kr. pr. 1. juli 1980.

Fortjeneste vedrørende aktieafståelsen i 1984 opgøres derfor først, for så vidt angår de nom. 93.750 kr. aktier, og derefter for så vidt angår de nom. 6.250 kr. aktier.

Fortjenesten vedrørende de nom. 93.750 kr. aktier, opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen, der beregnes som

250.000 x 93.750 ---------------- kr. = 234.375 kr. 100.000

og anskaffelsessummen, der beregnes som

182.500 x 93.750 ---------------- kr. = 136.875 kr. 125.000

Fortjenesten udgør herefter 97.500 kr.

Disse aktier anses som nævnt erhvervet pr. 1. maj 1978 og sælges pr. 1. juni 1984. Hovedaktionæren har således ejet aktierne i 6 år og 1 måned. Afståelsen sker i det 7. besiddelsesår, og fortjenesten, 97.500 kr., nedsættes derfor med 40 pct., eller 39.000 kr., således at 58.500 kr. indgår i avanceberegningen.

Tilsvarende opgøres fortjenesten vedrørende de nom. 6.250 kr. aktier som forskellen mellem

afståelsessummen, der beregnes som

250.000 x 6.250 --------------- kr. = 15.625 kr. 100.000

og anskaffelsessummen, der beregnes som

182.500 x 6.250 --------------- kr. = 9.125 kr. 125.000

Fortjenesten udgør herefter 6.500 kr.

Disse aktier anses som nævnt erhvervet pr. 1. juli 1980 og sælges pr. 1. juni 1984. Hovedaktionæren har altså ejet disse aktier i 3 år og 11 måneder. Afståelsen sker i det 4. besiddelsesår, og fortjenesten, 6.500 kr., nedsættes med 10 pct. eller 650 kr., således at 5.850 kr. indgår i avanceberegningen.

Særlig indkomst for 1984 beregnes således

Fortjeneste vedrørende de nom. 93.750 kr. aktier, som anses erhvervet pr. 1. maj 1978 58.500 kr. Fortjeneste vedrørende de nom. 6.250 kr. aktier, som anses erhvervet pr. 1. juli 1980 5.850 kr. ---------- 64.350 kr. - 65.000 kr.-fradrag, dog max. den beregnede fortjeneste 64.350 kr. ---------- Særlig indkomst 0 kr. ----------

Fortjeneste vedrørende afståelsen i 1985 af nom. 25.000 kr. aktier

Efter aktieafståelsen i 1984 kan restanskaffelsessummen for den beholdne aktiepost opgøres som forskellen mellem den samlede anskaffelsessum, 182.500 kr., og anskaffelsessummerne for de aktieposter, som blev afstået i 1984, 136.875 kr. + 9.125 kr. = 146.000 kr. Restanskaffelsessummen er herefter 36.500 kr.

Fortjenesten opgøres som

Afståelsessum 75.000 kr. Anskaffelsessum 36.500 kr. ---------- Fortjeneste 38.500 kr. ----------

Disse aktier anses for erhvervet pr. 1. juli 1980 og sælges den 15. juli 1985. Hovedaktionæren har således ejet aktierne i 5 år og 15 dage. Afståelsen sker i det 6. besiddelsesår, og fortjenesten, 38.500 kr., aftrappes derfor med 30 pct., eller 11.550 kr., således at 26.950 kr. indgår i avanceberegningen.

Særlig indkomst for 1985 beregnes således

Fortjeneste 26.950 kr. - 65.000 kr.-fradrag; da hovedaktionæren har udnyttet 64.350 kr. af dette fradrag i 1984, dog kun 650 kr. ---------- Særlig indkomst 26.300 kr. ----------

Næringsaktier (§ 3)

22. For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst uden hensyn til ejertidens længde. I opgjort fortjeneste gives intet fradrag.

Ved næringsaktier forstås typisk aktier, der er erhvervet med afståelse for øje af en aktionær, der har det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer. Som næringsaktier anses dog også aktier, som i øvrigt måtte være erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne, jfr. § 3, stk. 2, 1. punktum (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier, jfr. § 3, stk. 2, 2. punktum (lagerprincippet). Det een gang valgte opgørelsesprincip kan kun ændres med ligningsrådets tilladelse.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter den i § 6, stk. 2 og 3, beskrevne gennemsnitsmetode.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning.

Vedrørende de nærmere regler for opgørelserne henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier.

Et selskabs tab ved afståelse af næringsaktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, (§ 3, stk. 3).

Konvertible obligationer (§ 8)

23. Ved aktieselskabsloven af 1973 blev der fastsat selskabsretlige regler om konvertible og udbyttegivende gældsbreve. Det typiske for sådanne gældsbreve er, at långiveren ved lånets ydelse har stilling som kreditor i selskabet og skal dækkes forud for aktionærerne ved selskabets ophør. Herudover har långiveren, når betingelserne herfor er opfyldt, ret, men ikke pligt til at blive aktionær i selskabet. Konvertible obligationer indeholder altså både en fordring imod selskabet på obligationernes pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier i selskabet.

Før gennemførelsen af aktieavancebeskatningsloven i 1981 indeholdt skattelovgivningen ikke bestemmelser om den skattemæssige behandling af disse værdipapirer, der altså er en mellemform mellem obligationer og aktier.

Med grundlag i to landskatteretskendelser udviklede der sig en praksis, hvorefter konvertible obligationer skattemæssigt blev behandlet som obligationer indtil konverteringen. Obligationernes kursværdi umiddelbart før konverteringen dannede grundlaget for avanceberegningen ved afståelse af de nye aktier efter konverteringen. Aktierne ansås for erhvervet på konverteringstidspunktet for en anskaffelsessum, der svarer til obligationernes kursværdi umiddelbart forud for konverteringen.

Aktieavancebeskatningslovens regler går uden for næringstilfældene ud på følgende

a. Hvis en almindelig aktionær får ret til at tegne konvertible obligationer i selskabet, anses han at have modtaget en tegningsret for 0 kr.

Vælger aktionæren at afstå denne ret til at tegne konvertible obligationer, vil han kun blive beskattet af fortjenesten, der her er lig med afståelsessummen, hvis moderaktien er erhvervet mindre end 3 år før afståelsen. Har aktionæren erhvervet moderaktien mere end 3 år før afståelsen af retten til at tegne konvertible obligationer, har afståelsen ingen skattemæssig virkning.

Hvis andre end aktionærerne i selskabet tegner konvertible obligationer, betragtes tegningsbeløbet med tillæg af vederlaget for tegningsretten og eventuelle omkostninger som anskaffelsessum.

b. Aktionæren kan i stedet vælge selv at udnytte retten til at tegne konvertible obligationer. I så fald modtager han en fordring (obligation) på selskabet sammen med en ret til, at denne obligation senere omdannes til en aktie i selskabet. Den konvertible obligation betragtes som omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Værdipapiret anses for erhvervet på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten til den konvertible obligation. Det vil typisk være, når beslutning herom træffes af generalforsamlingen. Den konvertible obligation anses for erhvervet til tegningskursen. For den skattepligtige, som først har købt retten til at tegne konvertible obligationer og derefter har udnyttet denne ret, anses den konvertible obligation dog for erhvervet på tidspunktet for købet af tegningsretten. Anskaffelsessummen opgøres som anført under a.

Afhænder indehaveren obligationen, vil dette uden for hovedaktionærtilfældene, jfr. pkt. e, kun have skattemæssig betydning, såfremt der ikke er forløbet tre år efter erhvervelsen. I så fald beskattes eventuel fortjeneste, d.v.s. forskellen mellem afståelsesvederlaget og erhvervelsessummen. Konstateres der tab ved afståelsen (hvilket kan være tilfældet, hvis kursen på aktierne i det pågældende selskab er faldet til under 100), kan dette tab fratrækkes efter de ny aktieavancebeskatningsregler, d.v.s kun i det omfang tabet kan rummes i fortjeneste ved anden afståelse af aktier m.v. i afhændelsesåret eller i de efterfølgende fem indkomstår.

c. Kontant indfrielse af konvertible obligationer finder typisk kun sted, hvis kursen på aktierne i det pågældende selskab er under pari, eller hvis obligationsejeren forpasser tiden for konvertering. Indfrielsen har - ligesom afhændelse - kun skattemæssig betydning, såfremt der på indfrielsestidspunktet ikke er forløbet tre år efter erhvervelsen af værdipapiret. Det bemærkes, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt aktierne, ikke anses for anvendelig på indfrielsesbeløb for konvertible obligationer.

d. Konvertering af de konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. De ny aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt som de konvertible obligationer og for samme anskaffelsessum. Afhændelse af de ny aktier har således kun skattemæssig betydning, såfremt afståelsen sker inden tre år efter erhvervelsen af de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af "first in - first out" reglen holdes konvertible obligationer indtil konverteringen adskilt fra aktierne, idet de sidestilles med aktier med særlige rettigheder.

e. Hovedaktionærreglen i lovens § 4 omfatter også konvertible obligationer. Avance og tab ved afståelse af konvertible obligationer indgår derfor også i opgørelsen af fortjeneste og tab efter hovedaktionærreglen. Konvertible obligationer er imidlertid ikke aktier og indgår derfor ikke i aktiekapitalen. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, skal der derfor bortses fra konvertible obligationer. Dette gælder både opgørelsen af størrelsen af den skattepligtiges aktiebeholdning og størrelsen af den samlede aktiekapital. Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, medregnes konvertible obligationer ikke ved opgørelsen af aktiekapitalen. Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr. Begrænsningen af skattefriheden til 1 pct. af aktiekapitalen indenfor 65.000 kr.-grænsen gælder således, hvad enten der afstås aktier eller konvertible obligationer.

Ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden skal som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som obligationen kan konverteres til.

Konvertible obligationer, som en hovedaktionær har erhvervet ved udnyttelse af tildelte retter, anses for erhvervet på samme anskaffelsestidspunkt som de moderaktier, obligationerne knytter sig til, jfr. § 6, stk. 8, og pkt. 18.

Hvis den skattepligtige herefter er omfattet af hovedaktionærreglen, vil beskatningen også omfatte afståelse af konvertible obligationer.

Det anførte kan belyses ved følgende eksempel

Aktiekapitalen i et selskab udgør 1.000.000 kr., hvoraf den skattepligtige (eventuelt sammen med nært pårørende) ejer 300.000 kr. Der er udstedt konvertible obligationer, der giver ret til konvertering til aktier af samme pålydende, for i alt 400.000 kr., hvoraf den skattepligtige ejer konvertible obligationer for 20.000 kr. Da den skattepligtige ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen, nemlig 300.000 kr. af 1.000.000 kr., anses han som omfattet af hovedaktionærreglen. Han kan skattefrit afstå 1 pct. af aktiekapitalen inden for 65.000 kr.-grænsen, altså 10.000 kr., og det er uden betydning, om det er aktier eller konvertible obligationer, han afstår. Afstår han mere end 10.000 kr. i det pågældende indkomstår, indgår fortjeneste eller tab i den skattepligtige indkomst, og det er her ligeledes uden betydning, om afståelsen omfatter aktier eller konvertible obligationer.

Ved eventuel beskatning ved afståelse af konvertible obligationer aftrappes fortjenesten efter reglen i § 7, stk. 1, og der gives et fradrag på op til 65.000 kr. efter reglerne i § 7, stk. 2-4.

f. For så vidt angår konvertible obligationer, som den skattepligtige ejede ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 1981, anses obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 som anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere (§ 8, stk. 3). Det er således denne kursværdi, henholdsvis den faktiske anskaffelsessum, der lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab. Er den skattepligtige omfattet af hovedaktionærreglen, indgår kursværdien, henholdsvis anskaffelsessummen i opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

Der er ikke fastsat særlige regler i loven om opgørelsen af kursværdien den 1. juli 1981 af konvertible obligationer. Kursværdien må herefter opgøres efter de samme principper, som i øvrigt gælder for konvertible obligationer.

Er de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det således den noterede kurs, der skal anvendes. Er der tale om unoterede obligationer, som har været genstand for omsætning i tiden omkring den 1. juli 1981, er det den værdi, de er omsat til, der skal anvendes. I andre tilfælde må man kunne beregne kursen med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981, idet der dog må tages hensyn til særlige forhold, der begrunder afvigelser herfra. Der kan således være sket udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen eller have været ekstraordinært store indtægter eller udgifter o.lign. i tiden mellem statusdagen i det pågældende regnskab og den 1. juli 1981.

g. Efter ligningslovens § 4 skal gevinst eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer og fordringer m.v. indgå i den skattepligtige indkomst for forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i sådanne aktiver. Denne bestemmelse er hidtil anset anvendelig på konvertible obligationer, der som foran anført tidligere er blevet behandlet som obligationer m.v. Herefter er også forsikringsselskabers beholdning af konvertible obligationer blevet behandlet efter reglerne i ligningslovens § 4.

Efter gennemførelsen af de ændrede regler om beskatning af aktieavancer skal konvertible obligationer sidestilles med aktier, og fortjeneste eller tab ved afståelse af konvertible obligationer skal således ikke længere beskattes efter ligningslovens § 4. I de tilfælde, hvor aktier ikke behandles som næringsaktier, men som anlægsaktier, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af konvertible obligationer efter 3 års ejertid derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med mindre der er tale om aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Aktier, erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse

24. Ved lov nr. 264 af 8. juni 1983 om skattefri virksomhedsomdannelse blev der åbnet mulighed for, at en personligt dreven virksomhed kan omdannes til aktieselskab (eller anpartsselskab), uden at omdannelsen medfører nogen beskatning hos den tidligere ejer, som bliver hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre.

Til gengæld skal den tidligere ejer, hvis han senere afstår aktierne, i princippet beskattes af de fortjenester, herunder genvundne afskrivninger, der ellers ville være blevet beskattet ved en normal overdragelse på omdannelsestidspunktet.

Denne beskatning gennemføres ved, at aktiernes skattemæssige anskaffelsessum opgøres som den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsestidspunktet, jfr. § 4 i lov nr. 264 af 8. juni 1983. Den skattemæssige værdi svarer til kontantværdien af virksomhedens aktiver og passiver med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være opstået, hvis virksomheden var solgt kontant på omdannelsestidspunktet.

Beskatning ved dødsfald

25. Hovedprincipperne i de gældende regler kan kort sammenfattes således

- Hvis der i et dødsbo indgår almindelige aktier, kan en udlægsmodtager ikke som tidligere indtræde i afdødes skattemæssige stilling. Der beregnes ikke passivposter ved udlæg af aktierne. Udlægstidspunktet anvendes som anskaffelsestidspunkt og udlægsværdien som anskaffelsessum for arvingen (pkt. 26-30).

- Hvis der i et bo indgår næringsaktier, behandles disse som hidtil (pkt. 31).

- Hvis der i et dødsbo indgår hovedaktionæraktier, kan en udlægsmodtager fortsat indtræde i afdødes skattemæssige stilling, såfremt aktierne har været ejet i mere end 3 år, og passivposter kan tilsvarende beregnes. Indtil da behandles aktierne som almindelige aktier (pkt. 32-36). Udlægsmodtager kan dog indtræde i afdødes skattemæssige stilling, hvis aktierne stammer fra skattefri virksomhedsomdannelse efter loven herom. Der kan altså succederes ved udlæg inden for 3 år. Den følgende beskrivelse tager ikke hensyn til aktier, der stammer fra skattefri virksomhedsomdannelse. Der henvises i stedet til cirkulæret om virksomhedsomdannelse.

Almindelige aktier

26. Reglen i § 10, stk. 1, betyder, at beskatning af fortjeneste ved udlæg af almindelige aktier i et dødsbo fuldstændig undlades uden hensyntagen til, hvor længe afdøde har besiddet de pågældende aktier. Beskatning undlades også, når værdien af de udlagte aktier overstiger modtagerens andel i boet. For så vidt angår udlæg til legatarer må det i disse tilfælde dog kræves, at det i testamentet er bestemt, at legatet skal udlægges i aktier i det pågældende selskab.

Udlægsmodtager kan ikke indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

27. Af § 10, stk. 2, fremgår, at udlægsmodtager som anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for disse aktier ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse skal anvende henholdsvis udlægstidspunktet og udlægsværdien i boopgørelsen. Kravet om, at udlægstidspunktet skal benyttes som arvingens erhvervelsestidspunkt ved afståelse betyder, at udlægsmodtager for at opnå skattefrihed selvstændigt skal opfylde betingelsen om en besiddelsestid på 3 år, regnet fra udlægsdatoen, jfr. § 4, stk. 1. Det er således uden betydning, om afdøde selv eller boet kunne have afstået aktierne skattefrit.

Som anført ovenfor er udlægsværdien i boopgørelsen udlægsmodtagers anskaffelsessum. Denne anskaffelsessum får betydning, såfremt de almindelige aktier afstås inden 3 år efter udlægget, eller såfremt aktierne senere hos modtager bliver omfattet af § 4 om hovedaktionæraktier.

Ved afståelse senere end 3 år efter udlægget beskattes fortjeneste ikke, jfr. § 4, stk. 1.

28. De opgørelser, der alt efter boets behandlingsform kan blive tale om, er følgende

- Den endelig boopgørelse i offentligt behandlede boer samt i privatskiftede boer.

- En opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, hvor et privatskiftet bo ikke er afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet.

- En opgørelse efter kildeskattelovens § 20 C, stk. 4, hvor et bo efter 15 måneders forløb udleveres fra offentlig behandling til privat skifte.

- En meddelelse efter kildeskattelovens § 17, stk. 2, ved udlæg inden skæringsdagen.

Såfremt skattemyndigheden ændrer værdien af aktierne i en af de ovenfor nævnte boopgørelser, er det den ændrede værdi, der skal lægges til grund. Hvis boet i den endelige boopgørelse ændrer den værdi, der er benyttet ved et a contoudlæg, er det værdien i den endelige boopgørelse, der anses for anskaffelsessum, medens tidspunktet for udlægget fortsat anses for anskaffelsestidspunkt.

29. Hvis aktierne afstås af boet, anvendes de almindelige regler om beskatning af fortjeneste. Om afståelsen kan ske skattefrit efter § 4, stk. 1, afhænger af afdødes og boets samlede besiddelsestid.

30. Hvis arvingen i forbindelse med en afståelse inden for 3 år fra udlægget konstaterer et tab, kan dette tab alene fratrækkes i modsvarende fortjeneste ved afståelse af aktier. Et udækket tab indenfor denne 3 årsperiode vil i de efterfølgende 5 år kunne fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af aktier, jfr. § 2, stk. 1 og 2. Ved afståelse efter 3 års besiddelse kan tab ikke fratrækkes.

Det samme gælder ved tab opstået i forbindelse med boets afståelse af aktier. Her regnes 3 årsperioden dog fra afdødes anskaffelsestidspunkt for den pågældende aktie.

Et tab, afdøde ikke har nået at udnytte inden dødsfaldet, kan ikke overføres til fradrag hos boet, arvingerne eller i øvrigt refunderes. På samme måde kan et tab, boet under bobehandlingen ikke har kunnet udnytte ved fradrag i de efterfølgende 5 år fra tabets konstatering, ikke overføres til arvinger eller give anledning til refusion.

Næringsaktier

31. For så vidt angår næringsaktier opretholdes kontinuiteten i beskatningen.

Udlæg fra et bo kan således som hidtil ske med beskatning i boet eller med succession. Såfremt udlæg med succession vælges, indtræder udlægsmodtager både i afdødes anskaffelsestid, -sum og -hensigt. Passivposter kan beregnes som hidtil.

Reglerne i kildeskattelovens § 31 om underskud ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsboet gælder fortsat. Det samme gør de næsten tilsvarende regler i kildeskattelovens § 32 om underskud ved skifte af uskiftet bo.

I visse tilfælde er der efter gældende regler ikke adgang til at indtræde i boets skattemæssige stilling. Disse regler er ikke ændret, se herom under fælles bestemmelser, punkt 37.

Hovedaktionæraktier

32. Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo succederer udlægsmodtager i boets stilling efter de almindelige regler herom, jfr. nedenfor pkt. 34. Boet kan dog vælge at blive beskattet af fortjenesten ved udlægget. Der henvises til § 10, stk. 3, og kildeskattelovens § 33, stk. 1 og 5. Derimod er der ikke mulighed for samme retsstilling som ved almindelige aktier. Beskatning i boet eller succession forudsætter dog, at aktieposten har været i afdødes eller afdødes og boets samlede besiddelse i 3 år, således at en eventuel fortjeneste ved afståelse efter § 4, stk. 1, ville blive henført til den særlige indkomst. Hvis boet udlægger eller afstår aktierne inden 3 år fra afdødes anskaffelsestidspunkt, behandles aktierne i stedet som almindelige aktier. (Ved hovedaktionæraktier, der er opstået i forbindelse med virksomhedsomdannelse efter loven herom, sker der dog også indenfor de 3 år beskatning i boet eller succession).

33. Hvor boet kræver sig beskattet, anvendes de almindelige regler, således at en eventuel fortjeneste i et skattepligtigt bo beskattes efter de almindelige regler.

34. Hvis dødsboet ved salg på udlægstidspunktet ville være blevet beskattet efter hovedaktionærreglerne, indtræder udlægsmodtageren i boets og afdødes skattemæssige stilling, med mindre boet vælger beskatning.

Hvis udlægsmodtageren selv er hovedaktionær på udlægstidspunktet og bliver ved med at være det, er successionen uden tidsbegrænsning.

Hvis udlægsmodtageren ikke selv er hovedaktionær, er successionen begrænset til 5 år, med mindre han selv i mellemtiden er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne.

De 5 år regnes fra udlægstidspunktet, hvis boet er hovedaktionær på udlægstidspunktet.

De 5 år regnes undertiden fra et tidligere tidspunkt. Boet kan være ophørende hovedaktionær på grund af afdødes eller boets tidligere aktiebesiddelse (indenfor de sidste 5 år). I disse tilfælde regnes de 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebesiddelse blev utilstrækkelig. Boet kan også være ophørende hovedaktionær, fordi afdøde eller dennes bo i et andet dødsbo har arvet hovedaktionæraktier, i hvilke man er succederet. I disse tilfælde regnes de 5 år fra det tidligere udlæg.

Ved succession kan der beregnes passivposter. Det er dog en forudsætning, at afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, eller at udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er hovedaktionær. Der henvises til kildeskattelovens § 33 A, stk. 1, 3. pkt.

I det tilfælde, hvor der herefter skal beregnes passivposter, kan der i boopgørelsen som hidtil optages passivposter med indtil 25 pct. til udligning af eventuelt fremtidig skattetilsvar vedrørende aktierne. Ved beregningen tages fradraget i fortjenesten ved salg af hovedaktionæraktier på op til 65.000 kr. i henhold til § 7, stk. 2 og 3, i loven ikke i betragtning, jfr. kildeskattelovens § 33 A, stk. 2.

Et eventuelt tab, som udlægsmodtager ved salg efter udlægget måtte konstatere, kan kun fratrækkes i udlægsmodtagerens særlige og almindelige indkomst efter reglerne for hovedaktionæraktier, hvis tabet konstateres, før successionen ophører. Hvis udlægsmodtager på salgstidspunktet er hovedaktionær, kan tabet dog altid fratrækkes.

35. I tilfælde, hvor aktierne ved udlægget ikke er hovedaktionæraktier, og der således er tale om almindelige aktier, anvendes udlægsværdien i boopgørelsen som anskaffelsessum, uanset om aktierne hos udlægsmodtager som følge af egne erhvervelser ved udlægget eller senere bliver hovedaktionæraktier. Der kan ikke beregnes passivposter i disse tilfælde.

36. Efter de hidtil gældende regler kunne et tab ved salg af hovedaktionæraktier alene fratrækkes i anden særlig indkomst med fremførselsadgang i 5 år. Som følge heraf indeholdt loven i §§ 11 og 12 særlige regler om fremførsel af afdødes tab til fradrag i boets særlige indkomst, om carryback for boets tab og om overførsel og fremførsel af tab ved skifte af uskiftet bo mellem den længstlevende og boet. Reglerne svarede til de, der gælder for underskud i den almindelige skattepligtige indkomst. Efter loven kan tab ved salg af hovedaktionæraktier fradrages uden at fradraget begrænses til den særlige indkomst. Særreglerne i §§ 11 og 12 er derfor ophævet.

Fælles bestemmelser om beskatning ved dødsfald

37. I visse tilfælde er der efter gældende regler ikke adgang for udlægsmodtageren til at indtræde i boets skattemæssige stilling.

Disse regler er uændrede. Det vil sige, at der ikke kan ske udlæg af aktier med succession,

- hvis der ved udlæg af en aktie konstateres tab,

- ved arveforskud,

- i et skattefrit bo,

- hvis længstlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med enkelte arvinger, medens resten af boet udleveres til fortsat hensidden i uskiftet bo, samt

- hvor aktier i et privatskiftet bo ved 15 måneders fristens udløb stadig befinder sig i boet.

I visse situationer indtræder en længstlevende ægtefælle fuldt ud i afdødes skattemæssige stilling.

Disse regler er ligeledes uændrede. Den længstlevende ægtefælle indtræder således altid i afdødes skattemæssige stilling, hvor

- boet udleveres ægtefællen til hensidden i uskiftet bo,

- ægtefællen får udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden efter arveafgiftslovens § 14A,

- boet udlægges ægtefællen uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab ved en længstlevende ægtefælles afståelse af aktier svarer derfor i disse tilfælde og uanset aktiernes art ganske til den skattemæssige behandling, førstafdødes fortjenester eller tab ville have fået.

Fusion

38. Lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. indeholder bl.a. regler om, hvorledes der skal forholdes med de aktier i det fortsættende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for aktierne i det ophørende selskab ved en fusion, der er omfattet af loven. De modtagne aktier behandles i skattemæssig henseende, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier, jfr. fusionslovens § 11. Hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske beskatning ved afhændelse af aktier i det fortsættende selskab, vil således afhænge af anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne i det ophørende selskab.

En hovedaktionær i det ophørende selskab anses også som hovedaktionær i det fortsættende selskab, hvis reglerne i fusionslovens § 11 anvendes på aktierne i det fortsættende selskab. Dette gælder, selv om den pågældende aktionær ikke opfylder betingelserne i hovedaktionærreglen (§ 4) for at blive anset som hovedaktionær i det fortsættende selskab. Ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes aktionæren efter hovedaktionærreglen i det omfang, afståelse af en tilsvarende aktiepost i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter denne regel.

Reglen i § 4, stk. 2, 2. pkt., om skattefri afståelse af hovedaktionæraktier indenfor 1 pct. af aktiekapitalen medfører, at en skattepligtig, som anses for hovedaktionær efter bestemmelsen i § 13, skattefrit kan afstå aktier i det fortsættende selskab inden for, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab.

Den skattepligtige kan dog højst foretage skattefri afståelse af aktier i det fortsættende selskab inden for en afståelsessum på 65.000 kr., jfr. pkt. 15.

Hvis aktionæren er eller ved fusionen bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, kan han skattefrit afstå op til 1 pct. af aktiekapitalen i det fortsættende selskab, dog højst aktier med en afståelsessum på 65.000 kr.

I de tilfælde, hvor fusionen mellem 2 selskaber blev foretaget inden 20. april 1983, gælder der dog en tidsbegrænsning for hovedaktionærbeskatningen. I disse tilfælde anses en hovedaktionær i det ophørende selskab, som ikke er hovedaktionær i det fortsættende selskab, dog kun for omfattet af hovedaktionærbeskatningen i 5 år efter fusionen.

Tilsvarende regler om aktieavancebeskatningen, som anvendes ved fusion, gælder efter § 13, stk. 2, i tilfælde, hvor et selskab opkøber den fulde aktiekapital i et andet selskab - som herefter bliver datterselskab - og hvor aktionærerne i det opkøbte selskab som vederlag for de solgte aktier alene modtager aktier i det købende selskab.

Ligningsrådet kan tillade, at overdragelsen af aktier i disse tilfælde ikke skal have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i det købte selskab. Til gengæld skal principperne i fusionslovens § 11 anvendes tilsvarende på de aktier i det købende selskab, som aktionærerne i det købte selskab modtager som vederlag.

Skattefritagelsesreglen i § 13, stk. 2, gælder både for hovedaktionærer og almindelige aktionærer i det opkøbte selskab. Bestemmelsen omfatter derimod ikke skattepligtige, der som led i deres næringsvej har erhvervet aktier i det opkøbte selskab. For næringsaktionærer, der afstår aktier i det købte selskab mod som vederlag at modtage aktier i det købende selskab, vil overdragelsen derfor få skattemæssige konsekvenser.

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kan kun anvendes, hvor den fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor aktionærerne i det købte selskab alene modtager aktier i det andet selskab. Ligningsrådet kan dog bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det købende selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte selskab. Ligningsrådet kan endvidere bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab vederlægges med andet end aktier i det købende selskab.

Ved senere afhændelse af de modtagne aktier behandles disse i skattemæssig henseende, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Hvis de ombyttede aktier anses for omfattet af hovedaktionærreglen, anses de modtagne aktier også for omfattet af denne regel.

Er de ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det købende selskab.

Skattekontrollovens § 8 D

39. Ved afgørelsen af, om en skattepligtig er omfattet af hovedaktionærbeskatningen, tages der som nævnt ikke alene hensyn til den pågældendes egen beholdning af aktier i et selskab. Ved afgørelsen medregnes også aktier, der ejes af den pågældende skattepligtiges nære pårørende eller selskaber m.v., hvori han har den bestemmende indflydelse, jfr. pkt. 12.

I tilfælde, hvor en aktionær ikke selv har så store aktieposter eller en så stor del af stemmeværdien, at han som følge af sin egen aktiebesiddelse er omfattet af hovedaktionærbeskatningen, kan den pågældende aktionær og ligningsmyndighederne have behov for oplysning om, hvorvidt personer eller selskaber indenfor den omtalte kreds ejer aktier eller råder over stemmerettigheder i selskabet.

Efter reglen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, skal bestyrelser for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, give de skattelignende myndigheder de oplysninger, de er i besiddelse af, om aktionærforholdene i selskabet.

Hvis der i et selskab eller en forening ikke findes en bestyrelse, således som tilfældet kan være i et anpartsselskab, vil oplysningspligten påhvile ledelsen af selskabet eller foreningen. I anpartsselskaber vil de oplysningspligtige i så fald være selskabets direktion.

Selv om et selskabs ledelse hverken af aktiebogen eller af andre fortegnelser umiddelbart kan se, hvem der er aktionærer i selskabet, vil ledelsen undertiden være bekendt med, hvem aktierne eller stemmerettighederne tilhører. Også denne viden kan kræves oplyst efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 2.

Skattemyndighederne kan kræve oplysninger om navn og adresse på personer, selskaber m.m., som er eller indenfor et nærmere angivet tidsrum har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet eller foreningen. Endvidere kan skattemyndighederne indkræve oplysninger om størrelsen af de pågældendes aktieposter m.v. eller stemmerettigheder.

De oplysninger, som skattemyndighederne således kan indkræve hos et selskabs eller en forenings bestyrelse, kan anvendes som dokumentation for, at en aktionær er omfattet af hovedaktionærreglen.

En skattepligtig, som ikke er omfattet af hovedaktionærreglen i kraft af sin egen aktiebesiddelse i et selskab, kan - inden han afstår aktier i selskabet - have behov for at få oplyst, om han som følge af aktiebesiddelse hos nære pårørende m.v. er omfattet af hovedaktionærbeskatningen. Efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, kan skattemyndighederne derfor under visse betingelser give modtagne oplysninger om aktionærforhold i selskaber m.v. videre til skattepligtige.

Den skattepligtige skal have en aktuel retlig og skattemæssig interesse i at modtage de pågældende oplysninger. Det er således en betingelse, at den skattepligtige enten har afstået eller har afgivet tilbud om afståelse af aktier, alene betinget af, at afståelsen ikke er omfattet af hovedaktionærbeskatningen. Hvis afståelsen under alle omstændigheder ikke medfører beskatning efter hovedaktionærreglen, f.eks. fordi aktieafståelsen udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen, henholdsvis højst 65.000 kr., kan oplysningerne ikke kræves.

Hvis den skattepligtige allerede som følge af sin egen og eventuelt ægtefællens aktiebesiddelse er omfattet af hovedaktionærreglen, kan den pågældende ikke kræve oplysninger.

En skattepligtig kan heller ikke kræve oplysningerne, hvis den pågældende selv har adgang til oplysningerne. Dette er f.eks. tilfældet for anpartshavere, idet det påhviler anpartsselskaber at føre en fortegnelse over anpartshaverne, og denne fortegnelse er tilgængelig for bl.a. alle anpartshaverne. Efter aktieselskabsloven skal der i aktieselskaber føres en fortegnelse over aktionærer, hvis aktiebesiddelse enten er tillagt mindst 10 pct. af stemmerettighederne, eller hvis pålydende udgør mindst 10 pct. af indskudskapitalen, og denne fortegnelse er tilgængelig for bl.a. aktionærer i selskabet. Hvor en aktionær allerede efter tilgængelige oplysninger må være omfattet af hovedaktionærreglen, kan han ikke forlange, at skattemyndighederne skal give oplysning om andres aktiebesiddelse.

Ikrafttræden m.v.

40. Ændringerne af aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 220 af 2. juni 1983 har som hovedregel virkning for aktieafståelser, der foretages den 1. januar 1984 eller senere.

I ikrafttrædelsesbestemmelsen til ændringsloven er der dog indsat nogle overgangsregler.

I det følgende er der først redegjort for nogle forhold vedrørende aktieavancebeskatningen for 1983 og dernæst for andre overgangsspørgsmål.

a. Som nævnt under pkt. 15 er der indført en beløbsbegrænsning for de småafståelser af hovedaktionæraktier, som kan foretages uden skattemæssige konsekvenser.

Afgørende for om en aktieafståelse ikke har skattemæssige virkninger, er for det første, at der inden for et indkomstår ikke afstås aktier i et selskab med et pålydende på mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital, og for det andet, at afståelsessummen for disse aktier ikke overstiger 65.000 kr.

Denne beløbsgrænse har efter § 4, stk. 2, i lov nr. 220 af 2. juni 1983 virkning for afståelse af aktier, der sker dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere. Loven blev bekendtgjort den 3. juni 1983, og beløbsgrænsen har således virkning for aktieafståelser, der foretages den 4. juni 1983 eller senere.

Hvis en hovedaktionær senest den 3. juni 1983 har afstået hovedaktionæraktier inden for 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet, men til en afståelsessum på over 65.000 kr., har aktieafståelsen således ikke skattemæssige virkninger. Dette forudsætter imidlertid, at hovedaktionæren (og hans ægtefælle, jfr. nedenfor) ikke i den resterende del af indkomståret foretager yderligere aktieafståelse i det pågældende selskab.

En hovedaktionær, som ikke har afstået hovedaktionæraktier inden 4. juni, kan derimod i den resterende del af indkomståret kun afstå hovedaktionæraktier inden for 1 pct. af aktiekapitalen og for højst 65.000 kr., hvis aktieafståelsen ikke skal have skattemæssige konsekvenser.

Hvis en hovedaktionær senest den 3. juni 1983 har afstået hovedaktionæraktier inden for 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet og til en afståelsessum på mindre end 65.000 kr., er der mulighed for i den resterende del af indkomståret at afstå yderligere aktier op til 1 pct.-grænsen, henholdsvis 65.000 kr.-grænsen, uden at aktieafståelsen får skattemæssige virkninger. Er der f.eks. inden 3. juni afstået hovedaktionæraktier for 40.000 kr., kan der i den sidste del af indkomståret afstås yderligere aktier for 25.000 kr., uden at aktieafståelsen får skattemæssige konsekvenser, forudsat at 1 pct.-grænsen ikke overskrides.

b. Ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 om ændring af forskellige skattelove (skattemæssig ligestilling af ægtefæller) blev der bl.a. gennemført den ændring, at hustruen beskattes af fortjeneste ved afståelse af sine aktier, hvad enten fortjenesten indgår i almindelig eller særlig indkomst, ligesom tab indgår i hendes almindelige eller særlige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Disse ændringer medførte bl.a., at hver ægtefælle inden for et indkomstår kunne afstå op til 1 pct. af den samlede aktiekapital, uden at afståelsen fik skattemæssige virkninger.

De ændrede regler skulle finde anvendelse på aktieafståelser, der skete i indkomståret 1983 eller senere.

Aktieavancebeskatningslovens bestemmelse om skattefrihed ved mindre afståelser af hovedaktionæraktier (§ 4, stk. 2, 2.-4. pkt.) er ved lov nr. 220 af 2. juni 1983 ændret således, at samlevende ægtefæller tilsammen højst kan foretage skattefri afståelse af hovedaktionæraktier, hvis ægtefællernes samlede aktieafståelse i løbet af et indkomstår ikke overstiger 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og afståelsessummen for de afståede aktier i alt er på højst 65.000 kr.

Denne ændring har også virkning for aktieafståelser, der sker den 4. juni 1983 eller senere.

I den del af indkomståret 1983, som lå før 4. juni 1983, kunne samlevende ægtefæller således hver for sig afstå hovedaktionæraktier op til 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab uden nogen beløbsgrænse, uden at afståelsen får skattemæssig virkning. Har begge ægtefæller udnyttet denne mulighed, kan ingen af dem afstå hovedaktionæraktier i den resterende del af indkomståret 1983, uden at de samlede aktieafståelser får skattemæssige konsekvenser.

Hvis ingen af et samlevende ægtepar har afstået hovedaktionæraktier inden 4. juni 1983, kan de i den resterende del af indkomståret tilsammen kun foretage skattefri afståelse inden for 1 pct. af aktiekapitalen, henholdsvis 65.000 kr.

Har den ene af ægtefællerne inden 4. juni afstået aktier indenfor 1 pct. af aktiekapitalen og over 65.000 kr., kan hverken den pågældende eller den anden ægtefælle skattefrit afstå hovedaktionæraktier i den resterende del af 1983.

Har den ene ægtefælle inden 4. juni afstået aktier inden for 1 pct. af aktiekapitalen og med en afståelsessum på mindre end 65.000 kr., kan ægtefællerne i den resterende del af indkomståret 1983 tilsammen højst afstå en så stor post hovedaktionæraktier, at den samlede aktieafståelse for 1983 bliver på højst 1 pct. af aktiekapitalen, henholdsvis 65.000 kr.

c. De i pkt. 16-21 nævnte regler for beregning af fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier finder kun anvendelse, hvis afståelsen sker efter 1. januar 1984.

Ved afståelser i 1983 skal beregning af fortjeneste foretages efter de hidtil gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 6 og § 7, jfr. lov nr. 295 af 10. juni 1981, som ændret ved lov nr. 227 af 26. maj 1982. Dette indebærer bl.a., at der i den opgjorte fortjeneste gives et såkaldt 9 pct.-fradrag.

I cirkulære af 21. oktober 1982 er der gjort rede for dette fradrag. Selv om cirkulæret efter sin ordlyd kun viser, hvorledes fradraget virker ved afståelser i perioden 1. juli 1981 til 31. december 1982, kan principperne i det også anvendes på afståelser inden 31. december 1983.

9 pct.-fradraget gives for det første, når afståelsen af hovedaktionæraktier finder sted inden for de første 3 års ejertid, således at fortjenesten indgår i den almindelige skattepligtige indkomst. Fradraget gives endvidere, når aktierne afstås efter mere end 3 års ejertid, således at fortjenesten indgår i skattepligtig særlig indkomst.

Fradraget beregnes på grundlag af anskaffelsessummen for de afståede aktier. For så vidt angår aktier, som den skattepligtige ejede ved aktieavancebeskatningslovens ikrafttræden den 1. juni 1981, beregnes fradraget dog af aktiernes formueskattepligtige kursværdi pr. 1. januar 1981, med mindre anskaffelsessummen var højere. Ved opgørelse af 9 pct.-fradraget i tilfælde, hvor hovedaktionæren afstår en del af sine aktier og beholder en anden del, anvendes gennemsnitsmetoden. Der beregnes 9 pct.-fradrag for den samlede aktiebeholdning, og ved beregningen af skattepligtig fortjeneste fratrækkes en forholdsmæssig del af det ialt beregnede 9 pct.-fradrag, svarende til pålydendet af de afståede aktier i forhold til pålydendet af den samlede aktiebeholdning før afståelsen.

Der beregnes et 9 pct.-fradrag for hvert år, hovedaktionæren har ejet de afståede aktier. Fradraget beregnes fra anskaffelsesåret at regne, dog tidligst fra 1981. Der gives ikke fradrag for afståelsesåret.

For hovedaktionærer, som anvender kalenderåret som indkomstår, kan der højst blive beregnet 9 pct.-fradrag for 2 indkomstår. Hvis hovedaktionæren afstår aktier i 1983 gives der 9 pct.-fradrag for 1981 og 1982, idet fradraget som nævnt ikke gives for afståelsesåret.

For hovedaktionærer, hvis indkomstår er forskudt bagud, kan der ved afståelse i 1983 blive beregnet 9 pct.-fradrag for 3 indkomstår. Hvis f.eks. regnskabsåret løber fra 1. oktober til 30. september, svarer regnskabsåret 1. oktober 1983-30. september 1984 til indkomståret 1984. Afstår en hovedaktionær med dette indkomstår aktier i perioden 1. oktober til 31. december 1983, sker afståelsen i indkomståret 1984. Hvis de afståede aktier er erhvervet senest i 1981, skal der beregnes 9 pct.-fradrag for indkomstårene 1981, 1982 og 1983.

I tilfælde, hvor fortjenesten indgår i skattepligtig særlig indkomst, d.v.s hvor afståelsen sker efter mere end 3 års ejertid, gives der eventuelt et supplerende bundfradrag på op til 125.000 kr. Vedrørende dette fradrag henvises til cirkulære nr. 164 af 26. september 1981, pkt. 20.

Endvidere gives der i disse tilfælde et fradrag i den samlede nettofortjeneste ved aktieafståelse på 5 pct., dog højst 4.000 kr.

Disse fradrag er som nævnt ophævet for aktieafståelser, der foretages den 1. januar 1984 eller senere.

Det samme gælder for 6.000 kr.-fradraget ved beregning af særlig indkomstskat ved afståelse af hovedaktionæraktier.

d. Med virkning for aktieafståelser, der foretages den 1. januar 1984 eller senere, gives der et fradrag i nettofortjenesten på op til 65.000 kr. Dette fradrag er begrænset således, at en skatteyder (sammen med en eventuel ægtefælle) højst kan opnå et samlet fradrag på 65.000 kr. i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår.

65.000 kr.-fradraget og aftrapningsordningen, hvorefter den skattepligtige fortjeneste nedsættes efter ejertidens længde, træder i stedet for de hidtil gældende regler om forskellige fradrag i fortjenesten, herunder bundfradraget på op til 125.000 kr. Det hidtil gældende bundfradrag på op til 125.000 kr. var også begrænset, således at en skattepligtig (sammen med en eventuel ægtefælle) højst kan opnå et samlet fradrag på 125.000 kr. i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår.

Begrænsningen af 125.000 kr.-fradraget har ikke virkning for 65.000 kr.-fradraget. Selv om der f.eks. er givet 125.000 kr.-fradrag ved en hovedaktionærs aktieafståelse i 1983, kan den pågældende opnå fradrag på op til 65.000 kr. ved aktieafståelse i 1984 efter reglerne om dette fradrag (§ 7, stk. 2-3, jfr. pkt. 19).

e. Efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, kan tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid kun fratrækkes i positiv særlig indkomst for det indkomstår, hvor afståelsen finder sted. Kan tabet ikke rummes i afståelsesårets særlige indkomst for hovedaktionæren, overføres resten af tabet til fradrag i ægtefællens særlige indkomst eller til fradrag i hovedaktionærens eller ægtefællens særlige indkomst i de 5 efterfølgende år.

Efter de nye regler i § 4, stk. 4, skal tab som hidtil fradrages ved opgørelsen af særlig indkomst, men hvis den særlige indkomst herved bliver negativ, skal der anvendes tilsvarende regler, som gælder for negativ særlig indkomst. I så fald skal et beløb, svarende til den negative særlige indkomst, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst.

Disse mere lempelige regler for den skattemæssige behandling af tab gælder for det første for afståelse af hovedaktionæraktier, som foretages efter 1. januar 1984.

Dernæst skal de ny regler også kunne anvendes på eventuelle tab ved afståelse af hovedaktionæraktier i perioden før 1. januar 1984, som ikke har kunnet fradrages i særlig indkomst i denne periode, jfr. § 4, stk. 3, i lov nr. 220 af 2. juni 1983. Et tab ved en hovedaktionærs aktieafståelse i 1981, som ikke har kunnet udnyttes i positiv særlig indkomst for 1981, 1982 eller 1983, skal således kunne udnyttes i særlig eller almindelig indkomst i 1984 og senere indkomstår efter de almindelige regler for fremførsel af underskud.

På tilsvarende måde skal et ikke-udnyttet tab også kunne fratrækkes i et dødsbos skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 31 og § 32, jfr. pkt. g.

De nye, lempelige regler gælder dog ikke for aktie- og anpartsselskaber. Tab, som disse selskaber ikke har kunnet udnytte i positiv særlig indkomst for 1983 eller tidligere, kan altså ikke overføres til almindelig indkomst, men kan fratrækkes i positiv særlig indkomst i op til 5 år efter afståelsesåret, jfr. de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981.

f. Aktie- og anpartsselskaber er ikke omfattet af hovedaktionærbeskatningen med virkning for aktieafståelser, der foretages efter 1. januar 1984, jfr. pkt. 13.

I de tilfælde, hvor aktie- og anpartsselskaber før 1. januar 1984 er blevet beskattet efter hovedaktionærreglen, er fortjenesten blevet opgjort efter gennemsnitsmetoden. Disse aktie- eller anpartsselskaber skal også ved fremtidige afståelser anvende gennemsnitsmetoden, selv om afståelserne ikke længere er omfattet af hovedaktionærbeskatningen.

g. Om reglerne for dødsboer bemærkes følgende

Hovedaktionæraktierne, der udlægges i et dødsbo, er omfattet af de nye regler, hvis de udlægges efter 1. januar 1984. Det afgørende er udlægsdagen, mens det er uden betydning, hvornår beslutningen om udlægget er foretaget.

Som omtalt i punkt 36 er aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 12 ophævet. Bestemmelserne indeholdt særlige regler om frem- og tilbageførsel af tab på aktier i forbindelse med beskatningen ved dødsfald.

Et uudnyttet tab ved udgangen af indkomståret 1983, som efter de hidtidige regler i lovens §§ 11 og 12 kunne overføres til 1984, kan stadig overføres til 1984, men nu uden at fradraget for tabet begrænses til den særlige indkomst.

Hvis overførslen af et tab til 1984 medfører et underskud i den skattepligtige indkomst for dette år, kan underskuddet fremføres til senere år efter de almindelige regler i kildeskattelovens §§ 31 og 32. 5-årsfristen regnes fra de tidspunkter, der er anført i de nu ophævede §§ 11 og 12 i aktieavancebeskatningsloven.

Et uudnyttet tab ved udgangen af 1983, der er opstået i boet, kan overføres til 1984 efter ovenstående og eventuelt give adgang til tilbageførsel efter de særlige tilbageførselsregler i kildeskattelovens §§ 31 og 32 (carry-back).

Skattedepartementet, den 2. januar 1984

JENS ROSMAN

/ Karen N. Dahl

Ingen