Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

1. Almindelige bemærkninger om bekendtgørelse af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske

Efter § 11, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982) er det miljøministeren, der har myndighed til at tillade nedgravning i eller oplægning på jorden af flyveaske og slagger fra kul- og affaldsforbrænding. Hidtil er det miljøstyrelsen, der i alle tilfælde har meddelt tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske, idet ministerens beføjelser i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til miljøstyrelsen, jfr. bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen.

I medfør af § 11, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse kan ministeren imidlertid fastsætte regler om, at der ikke kræves tilladelse efter § 11, stk. 1, såfremt visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Efter lovens § 69 b kan ministeren endvidere henlægge sin adgang til at træffe afgørelser i spørgsmål om miljøbeskyttelse til amtsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ved amtsråd forstås i dette cirkulære for hovedstadsområdets vedkommende hovedstadsrådet.

Med hjemmel i bl.a. disse bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse er det i bekendtgørelsen af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske fastsat, at slagger og flyveaske kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder uden forudgående tilladelse efter § 11, stk. 1, hvis anvendelsen opfylder nogle i bekendtgørelsen nærmere fastsatte krav, herunder at anvendelse af større mængder slagger og flyveaske anmeldes til amtsrådet, forinden arbejdet påbegyndes. Endvidere er kompetencen til at meddele tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor bekendtgørelsens bestemmelser ikke kan overholdes, henlagt til amtsrådene.

Baggrunden for, at kompetencen er henlagt til amtsrådene, er, at amtsrådene allerede behandler en række andre sager om grundvandsbeskyttelse, at amtsrådene efter vandforsyningsloven er ansvarlig for de vandressourcer, der er til rådighed for vandforsyningen, og at amtsrådene er recipientansvarlig myndighed.

2. Baggrunden for bekendtgørelsen

Gennem de senere år er slagger og flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding blevet undersøgt med henblik på en vurdering af de miljømæssige problemer, der er forbundet med bortskaffelse eller anvendelse af disse restprodukter. Foreløbig har miljøstyrelsen publiceret rapporterne »Flyveaske; karakterisering og vurdering af disponeringsmuligheder« i miljøprojekt nr. 12 og »Undersøgelse af forbrændingsslagger fra typiske kommunale forbrændingsanlæg« i miljøprojekt nr. 13. I 1983 vil rapporten »Undersøgelse af slagger fra kulfyrede kraftværker« blive publiceret af miljøstyrelsen. Foruden disse undersøgelser foreligger der en askø-undersøgelse og erfaringer fra en endnu ikke afsluttet undersøgelse om landdeponering af flyveaske fra forbrænding af kul og tørv.

Disse undersøgelser har vist, at hvis flyveaske og slagger anvendes indenfor rammerne af bekendtgørelsen vil spredningen i naturen af tungmetallerne i slagger og flyveaske være på et miljømæssigt acceptabelt niveau. Det har vist sig, at indholdet af tungmetaller i flyveaske og slagger fra kulforbrænding ligger på et konstant niveau, mens koncentrationen af tungmetaller i flyveaske og slagger fra affaldsforbrænding både er varierende og ligger på et højere niveau end i flyveaske og slagger fra kulforbrænding. For at sikre at stærkt forurenende flyveaske og slagger ikke bliver anvendt, stilles der krav om, at flyveaske og slagger fra affaldsforbrændingsanlæg skal opfylde visse kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Endvidere har det vist sig, at anvendelse af slagger fra kulforbrænding ikke giver væsentlige forureningsmæssige gener. Som følge heraf er det i bekendtgørelsen om anvendelse af flyveaske og slagger fastsat, at slagger fra kulforbrænding kan anvendes på særdeles lempelige vilkår.

På baggrund af undersøgelser af indholdet af salte og forløbet af udvaskningen af salte fra flyveaske og slagger har miljøstyrelsen vurderet, i hvilken grad anvendelsen af flyveaske og slagger kan påvirke vandindvindingsanlæg. Under hensyntagen til fortynding af de udvaskede salte har EDB-modelberegninger vist, at vandindvindingsanlæg i en afstand af mere end 20 m fra anvendelsesområdet normalt ikke vil blive påvirket af anvendelse af flyveaske og slagger efter §§ 5, 6 og 7. Når denne afstand holdes, sikres det endvidere, at der ikke siver vand fra slagge- eller flyveaskelaget langs med boringens/ brøndens forerør ned til grundvandet.

Kapitel 2

Bekendtgørelsens område

Kapitel 2

Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelsen af slagger og flyveaske fra forbrænding af affald og kul i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jfr. bekendtgørelsens § 1. De bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, berøres dog ikke af bekendtgørelsens bestemmelser, jfr. nedenfor kapitel 5.

I bekendtgørelsens § 2 defineres de restprodukter fra kul- og affaldsforbrænding, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det bemærkes, at blandinger af slagger og flyveaske og flyveaske og slagger, der er dannet i forbindelse med støttefyring eller optænding med olieprodukter, er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.

Kapitel 3

Kvalitetskrav og analyser

Kapitel 3

Kvalitetskrav og analyser

I bekendtgørelsens § 3, jfr. bilag 1 til bekendtgørelsen, er der fastsat kvalitetskrav til slagger og flyveaske fra forbrænding af affald, som skal være opfyldt, hvis slaggerne og flyveasken skal anvendes uden forudgående tilladelse. Der stilles derimod ikke i bekendtgørelsen særlige krav til kvaliteten af slagger og flyveaske fra kulforbrænding.

Hvis der anvendes blandinger af slagger og flyveaske skal hver enkelt bestanddel af blandingen overholde kvalitetskravene i det omfang, det er fastsat i bekendtgørelsens § 3.

Baggrunden for, at der stilles særlige kvalitetskrav til slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding er, at de ændrer sig fra parti til parti, og at slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding indeholder væsentlig større mængder tungmetaller end de tilsvarende restprodukter fra kulforbrænding.

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal slagger og flyveaske fra såvel affalds- som kulforbrænding analyseres i overensstemmelse med bilag 2 til bekendtgørelsen.

I § 3, stk. 3, er det fastsat, at alle analyser af slagger og flyveaske løbende skal sendes til miljøstyrelsen sammen med en opgørelse over de mængder, der er leveret. Ved denne indberetning finder miljøstyrelsen det hensigtsmæssigt, at kedeltypen tillige angives. Miljøstyrelsen vil anvende oplysningerne til en vurdering af, om der senere vil være behov for at revidere bilagene til bekendtgørelsen. Oplysningerne kan endvidere danne grundlag for en bedømmelse af, i hvilket omfang slagger og flyveaske anvendes.

Det forhold, at der stilles krav til kvaliteten af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding, jfr. § 3, stk. 1, indebærer, at slaggerne og flyveasken skal analyseres, før de anvendes uden forudgående tilladelse efter bekendtgørelsens kapitel 3, således at det kan konstateres, om kvalitetskravene er overholdt. Slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding skal derfor oplagres i partier på op til 5.000 tons for udtagning af prøver til analysering, jfr. bekendtgørelsens bilag 2.

I bekendtgørelsens § 4 er der dog åbnet mulighed for, at miljøstyrelsen kan dispensere fra kvalitetskravene og bestemmelserne om udførelse af analyser. Et alternativ til analyseprogrammet i bilag 2 kan f.eks. være et program, hvor prøverne af slagger og flyveaske udtages samtidig med, at de anvendes, d.v.s. en procedure svarende til prøveudtagning fra slagger og flyveaske fra kulforbrænding. Til gengæld kunne der f.eks. stilles krav om et udvidet analyse- og prøveudtagningsprogram. Forudsætningen for, at der kan opnås en dispensation vil bl.a. være, at forbrændingsanlægget kan dokumentere, at slaggerne og flyveasken over en årrække har overholdt de kvalitetskrav, der er fastsat i bilag 1, og eventuelt sandsynliggøre, at de kan overholde kravene fremover.

Kapitel 4

Anvendelse af slagger og flyveaske der ikke kræver tilladelse efter

Kapitel 4

Anvendelse af slagger og flyveaske der ikke kræver tilladelse efter

miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1

1. Friktionsmateriale

Friktionsmateriale er et kornet materiale, hvis forskydningsstyrke fortrinsvis hidrører fra gnidningsmodstanden mellem kornene. I praksis består friktionsmateriale af sand og grus. Friktionsmateriale anvendes typisk i bærelag og bundsikringslag.

Friktionsmateriale, der ikke indeholder mere end 25 pct. flyveaske, kan anvendes uden tilladelse, uanset hvor det anvendes, jfr. bekendtgørelsens § 5. Sammenblandingen af flyveaske og jord kan efter bygherrens eget valg ske ved sammenblanding på stedet, eller det kan ske uafhængigt af det enkelte projekt.

Flyveaske, der ønskes anvendt ved produktion af friktionsmateriale, skal overholde kvalitetskravene og være analyseret som angivet i § 3.

Friktionsmateriale, der indeholder slagger eller mere end 25 pct. flyveaske, kan anvendes uden tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 6 og 7, jfr. nedenfor afsnit 2 og 3.

Hvis der er behov for varig deponering af flyveaske på produktionsstedet for friktionsmateriale, skal depotet godkendes i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven. Om godkendelsespligten for specialdepoter for slagger og flyveaske henvises til kapitel 5. Midlertidige oplag af flyveaske i forbindelse med produktion af friktionsmateriale til bygge- og anlægsarbejder kræver dog ikke en godkendelse efter § 11, stk. 1, eller § 35 i miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden herfor er, at der vil forløbe en vis tid, før der sker udvaskning af forurenende stoffer fra depotet.

Oplag, der er placeret det samme sted mere end 6 måneder, kan ikke betragtes som midlertidige. Tilsvarende gælder for skiftende oplag på samme sted, hvor den samlede varighed af de skiftende oplag er mere end 6 måneder.

Opmærksomheden henledes på, at det bør sikres, at der ikke forekommer væsentlige støvgener for omgivelserne som følge af den midlertidige oplagring. Endvidere bør oplaget placeres således, at slagger og flyveaske ikke kan skylles væk ved overfladeafstrømning af vand.

2. Slagger fra kulforbrænding

I medfør af bekendtgørelsens § 6 kan kulslagger anvendes uden tilladelse, hvis de udlægges i lag på under 2 m, og hvis afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 20 m.

Drikkevandskvalitet kræves for vandindvindingsanlæg til husholdningsbrug og for vandindvindingsanlæg til brug for virksomheder, der fremstiller levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Endvidere kræves der som hovedregel vand af drikkevandskvalitet til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder. Der henvises om disse spørgsmål til § 4 i bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om, at der kun skal holdes en afstand på 20 m til vandindvindingsanlæg, ikke er til hinder for, at amtsrådet i særlige tilfælde i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 12 kan fastlægge større beskyttelsesområder omkring vandindvindingsanlæg for almene vandforsyningsanlæg, der er særligt sårbare overfor forurening, således at anvendelse af slagger og flyveaske indenfor beskyttelsesområdet forbydes.

3. Flyveaske fra kul- og affaldsforbrænding og slagger fra affaldsforbrænding

I henhold til bekendtgørelsens § 7 kan slagger og flyveaske fra forbrænding af affald og flyveaske fra forbrænding af kul anvendes uden tilladelse til en række forskellige formål.

Anvendelse af cementstabiliseret flyveaske, hvor sammensætningen er f.eks. 90 pct. flyveaske og 10 pct. cement, er omfattet af § 7.

I § 7 skelnes mellem de bygge- og anlægsarbejder, hvor slaggen og flyveasken dækkes med et vandstandsende lag (asfalt, beton m.v.), og de arbejder, hvor dette ikke er tilfældet.

Kapitel 5

Anvendelse af slagger eller flyveaske, der kræver tilladelse fra

Kapitel 5

Anvendelse af slagger eller flyveaske, der kræver tilladelse fra

amtsrådet efter miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1

I medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan amtsrådet meddele tilladelse til anvendelse af slagger og flyveaske i de tilfælde, hvor

- der er tale om andre anvendelsesformer end de, der er omfattet af § 7, eller

- de betingelser, der er fastsat i §§ 3, 5, 6 og 7, for at de deri nævnte anvendelser kan ske uden tilladelse, ikke kan overholdes.

Det skal understreges, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, kun omfatter anvendelse af slagger og flyveaske i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

De tilfælde, hvor anvendelsen sker i forbindelse med virksomheder m.v., der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er ikke omfattet af bekendtgørelsen, idet amtsrådet i disse tilfælde må tage stilling til anvendelsen i forbindelse med godkendelsessagen, jfr. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Det fremgår af pkt. G 1 på listen over virksomheder, anlæg og indretninger, i bilaget til miljøbeskyttelsesloven, at anlæg for oplagring eller deponering af affald, herunder fyldpladser, lossepladser og specialdepoter til slam eller slagger, skal godkendes af amtsrådet i medfør af bestemmelserne i lovens kapitel 5.

Amtsrådets afgørelse om godkendelsespligt er således resultatet af en konkret vurdering i forbindelse med hvert enkelt projekt. Et moment, der bør indgå i overvejelserne om godkendelsespligt er, om anvendelsen har karakter af en deponering. Amtsrådets afgørelser vedrørende godkendelsespligt kan påklages til miljøstyrelsen og miljøankenævnet.

Det må dog formentlig antages, at bygge- og anlægsarbejder, hvor der anvendes op til 30.000 tons slagger eller flyveaske, og hvor slagger og flyveaske udlægges i lag på mindre end 5 m, som hovedregel bør behandles efter reglerne i § 10, stk. 1, i bekendtgørelsen om anvendelse af slagger og flyveaske.

Endelig skal opmærksomheden henledes på, at amtsrådets tilladelser i henhold til § 10, stk. 1, til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, når dette måtte vise sig ønskeligt af hensyn til fare for forurening af vandforsyningsanlæg, eller når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt gør det ønskeligt, jfr. § 11, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse.

Kapitel 6

Regler om afgørelser og klager

Kapitel 6

Regler om afgørelser og klager

Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 skal meddeles skriftligt i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, jfr. bekendtgørelsens § 11. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 skal alle, der må anses for klageberettigede underrettes om amtsrådets afgørelse. Det følger endvidere af lovens § 66, at der i amtsrådets afgørelser skal gives klagevejledning.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at amtsrådets vurdering af, at der ikke i medfør af bekendtgørelsens § 9 er grundlag for at gribe ind overfor et bygge- og anlægsarbejde, der er anmeldt til amtsrådet efter § 8, ikke kan betragtes som en afgørelse, der skal meddeles efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10, og som kan påklages. Konsekvensen af, at amtsrådet ikke anvender bestemmelserne i § 9, er, at bekendtgørelsens hovedregel om, at slaggen eller flyveasken kan anvendes uden tilladelse, gælder.

Amtsrådets afgørelser efter §§ 9 og 10 kan påklages til miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, jfr. bekendtgørelsens § 12.

Udnyttelsen af en tilladelse fra amtsrådet i medfør af bekendtgørelsens § 10 vil altid forudsætte udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, må sådanne arbejder derfor ikke påbegyndes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Hvis tilladelsen påklages inden for klagefristen, må arbejderne ikke påbegyndes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger. I medfør af § 72, stk. 4, kan klagemyndigheden dog efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder.

Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 13. Dette indebærer, at miljøstyrelsens afgørelser i første instans om dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 4 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Miljøstyrelsen, den 8. december 1983

Jens Kampmann

/ Hans Henrik Christensen

§ 7, stk. 1, omhandler anvendelse af flyveaske og slagger til veje, stier og pladser m.v., til lægning af rør i stier, veje, pladser m.v., hvor disse anlæg belægges med et vandstandsende lag. Bestemmelsen omfatter endvidere anvendelse af slagger og flyveaske til opfyldning under eller i bygninger.

Ved anvendelse af flyveaske og slagger til veje, stier, pladser m.v., der belægges med et vandstandsende lag, anses rabatter for at være en del af vejen, stien eller pladsen. Flyveasken eller slaggen må som følge heraf anvendes under rabatten, uanset om denne er overdækket med vandstandsende lag eller ikke.

Ved anvendelse i henhold til § 7, stk. 1, skal slaggen eller flyveasken være placeret over højeste grundvandsstand for at sikre, at slaggen eller flyveasken ikke udvaskes horisontalt, jfr. stk. 1, litra b.

Når flyveasken eller slaggen overdækkes, må den udlægges i lagtykkelser på ca. 1 m, jfr. § 7, stk. 1, litra c. Stedvist må slaggen eller flyveasken udlægges i lagtykkelser på op til 2 m, men pr. 1.000 m2 flyveaske- og slaggelag skal gennemsnitstykkelsen være 1 m.

Ved lægning af rør og lignende i befæstede arealer, hvor der ikke tidligere er anvendt flyveaske eller slagger, må flyveasken eller slaggen i forbindelse med rørlægningen anvendes i op til 2 m tykke lag.

I de tilfælde hvor flyveasken eller slaggen ikke overdækkes af et vandstandsende lag er der i § 7, stk. 2, åbnet mulighed for, at de kan anvendes i op til 30 cm tykke lag på pladser på højst 2000 m2 og veje med 1 vognbane samt på stier. Ved veje med 1 vognbane forstås veje, der højst er 4 m brede. Nedfræsning af flyveaske på ubefæstede veje, stier og pladser er omfattet af § 7, stk. 2.

Endvidere kan der ifølge § 7, stk. 3, anvendes op til 0,5 m3 flyveaske eller slagge pr. løbende meter lægningsarbejde ved lægning af rør eller lignende, når slaggen eller flyveasken ikke overdækkes af et vandstandsende lag.

Lægning af f.eks. olietanke, hvor man ønsker at placere tanken på et afrettet lag flyveaske, er omfattet af § 7, stk. 3. Længden af olietanken på dens længste vandrette flade skal benyttes ved udregningen af, hvor meget flyveaske eller slagge der må anvendes.

Nedbør vil uhindret kunne strømme gennem slagger og flyveaske, der anvendes efter § 7, stk. 2 og 3, hvorfor en eventuel horisontal gennemvaskning af slaggen eller flyveasken vil være uden betydning. Der er derfor ikke i stk. 2 og 3 stillet krav om, at slaggen eller flyveasken skal udlægges over højeste grundvandsstand. Disse forhold har medført, at der kun må anvendes mindre mængder flyveaske eller slagger efter § 7, stk. 2 og 3.

Ved alle de anvendelsesområder, der er omfattet af § 7, skal flyveasken eller slaggen være placeret mindst 20 m fra indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, jfr. ovenfor afsnit 2.

Også i forbindelse med anlægsarbejder i henhold til § 7 kan det være nødvendigt at oplagre flyveaske og slagger i en kortere periode. Denne oplagring må anses for en del af bygge- og anlægsarbejdet, og der kræves derfor ikke særskilt tilladelse til en sådan midlertidig oplagring, jfr. ovenfor afsnit 1.

4. Anmeldelsespligt for større projekter

Ved anvendelse af op til 100 tons slagger og flyveaske til et bygge- eller anlægsarbejde kan arbejdet uden videre påbegyndes, hvis vilkårene i §§ 3, 5 og 7 overholdes.

Ved anvendelse af mere end 100 tons flyveaske fra affalds- og kulforbrænding eller slagger fra affaldsforbrænding skal tidspunktet for arbejdets udførelse anmeldes til amtsrådet og kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Anvendelse af mere end 100 tons slagger fra kulforbrænding skal derimod ikke anmeldes. Anmeldelsen skal indgives senest 4 uger før, slaggen og flyveasken ønskes anvendt af den bygherre eller vejbestyrelse, der er ansvarlig for projektet. Sammen med anmeldelsen skal der indsendes en beskrivelse af projektet.

Hvis amtsrådet er bygherre for et bygge- og anlægsarbejde, hvor man ønsker at anvende mere end 100 tons flyveaske eller slagger, skal amtsrådet anmelde projektet til kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 8, stk. 1 og 2.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at en projektbeskrivelse som minimum skal indeholde oplysning om følgende

1. Anlæggets eller bygningens udformning, herunder hvorledes og i hvilke mængder flyveasken eller slaggen indgår i projektet (gerne illustreret ved tegning).

2. Anlæggets eller bygningens beliggenhed (placeringen bør angives på et kort, og matr.nr. bør anføres).

3. Slaggens eller flyveaskens produktionssted.

4. Sammensætningen af flyveaske eller slagger fra affaldsforbrænding.

Når amtsrådet har modtaget anmeldelsen har amtsrådet efter § 9, stk. 1, 4 uger til at vurdere, om udførelsen af projektet skal udsættes, så projektets påvirkning af miljøet kan blive nærmere undersøgt eller vurderet. På baggrund af undersøgelsen eller vurderingen kan amtsrådet i medfør af § 9, stk. 2, nedlægge forbud mod, at slagger eller flyveaske anvendes til bygge- eller anlægsarbejdet eller stille særlige vilkår for arbejdets udførelse.

Hvis f.eks. en vejbestyrelse har konkrete planer om at bygge en række veje over en længere årrække, kan det, hvis man ønsker at anvende slagger eller flyveaske i de projekterede veje, være hensigtsmæssigt at indsende en samlet anmeldelse til amtsrådet efter § 8. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som er nævnt ovenfor. På det planlæggende stadie kan det imidlertid være vanskeligt at foretage en nøjere præcisering af slagge- og flyveaskelagenes tykkelse og af den mængde slagger eller flyveaske, som man regner med at anvende. I disse situationer finder miljøstyrelsen det acceptabelt, at der i stedet angives et lille interval for lagtykkelse og mængder, indenfor hvilket anvendelsen vil ligge. Det vil dog ikke være muligt at foretage en sådan samlet anmeldelse af anvendelsen af slagger og flyveaske fra forbrændingsanlæg for affald, medmindre man opnår en dispensation efter bekendtgørelsens § 4, idet der ellers for disse produkters vedkommende skal foreligge en analyse af de slagger og flyveaske, man ønsker at anvende.

Med bestemmelserne i §§ 8 og 9 har amtsrådet mulighed for at gribe ind, hvis amtsrådet vurderer, at anvendelse af flyveaske og slagger vil komme i konflikt med vandindvindings- og recipientinteresser. Konflikten kan f.eks. bestå i, at anvendelse af flyveaske og slagger hindrer etablering af vandindvindingsanlæg til drikkevandsforsyning i en afstand af indtil 20 m fra anvendelsesområdet. En sådan indskrænkning af mulighederne for at anvende området fremover bør af amtsrådet vurderes i relation til planlægningen for den pågældende region. Amtsrådet har mulighed for at nedlægge forbud mod eller stille skærpede krav til udførelsen af bygge- og anlægsarbejder i områder, hvor det vurderes, at overfladerecipienter eller grundvandsressourcer er særligt sårbare.

Det skal i forbindelse med amtsrådets mulighed for at gøre indsigelse mod et projekt i medfør af bekendtgørelsens § 9 bemærkes, at det ikke indebærer, at amtsrådet skal træffe en egentlig afgørelse i de tilfælde, hvor amtsrådet ikke finder, at der er grund til at gribe ind over for et projekt, jfr. nedenfor kapitel 6.

Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Ingen