Den skattemæssige behandling af visse lånearrangementer
Statutory Text (1 Articles)
Den skattemæssige behandling af visse lånearrangementer
1. I dagspressen har der i den senere tid været omtalt nogle lånearrangementer med forudbetalte renter, som skulle give mulighed for udbetaling af for meget betalt skat ved med ændring af forskudsregistreringen eller som § 55-udbetaling.
2. En typisk ordning, som har været fremme, ser således ud
En skatteyder indgår en aftale om at låne 100.000 kr. af et finansieringsselskab. Lånet skal tilbagebetales efter 4 år. Dette nettoprovenu af lånet, der udbetales, udgør kun 5.000 kr., idet der allerede ved stiftelsen af lånet beregnes og betales 95.000 kr., der betegnes som forudbetalte renter.
Herefter anmoder skatteyderen om ændring af forskudsregistreringen med angivelse af 95.000 kr. som renteudgift for vedkommende år.
Arrangementet kan være kombineret med køb af guld hos finansieringsselskabet, der garanterer, at guldets værdi efter 4 år ikke er under 100.000 kr., som ifølge låneaftalen skal tilbagebetales.
3. Efter statsskattedirektoratets opfattelse kan sådanne arrangementer ikke godkendes skattemæssigt og kan derfor ikke danne grundlag for ændring af forskudsregistreringen eller § 55-udbetaling.
Med hensyn til skatteydere, der allerede har fået ændret forskudsregistreringen på grundlag af et lånearrangement svarende til det under pkt. 2 nævnte, henledes kommunernes opmærksomhed på bestemmelsen i kildeskattelovens § 53, stk. 3, hvorefter skattemyndighederne under visse betingelser kan ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
4. Statsskattedirektoratet vil undersøge de omhandlede lånearrangementer og vil senere indformere om resultatet heraf til brug ved ligningen.
Hans Westerberg Marianne Mandahl