Vejledning vedrørende ansøgning om teknologistyrelsestilskud til almennyttige projekter

Bilag

FORMIDLING

AF PROJEKTRESULTATER

og

EFFEKTVURDERING

AF PROJEKTER

Formålet med dete bilag er at give ansøgere inspiration til, hvilke typer effekt det kan være relevant at redegøre for, og hvilke overvejelser projektansøgere bør gøre sig i den forbindelse, jf. selve ansøgningsvejledningens punkter 2.4 og 2.5.

Det overordnede formål med TS's almennyttige virksomhed er at bidrage til, at aktuelle samfundsmæssige mål nås. TS prioriterer for tiden følgende mål for denne indsats højest

øget beskæftigelse,

forbedret betalingsbalance,

bedre energi- og ressourceudnyttelse og

bedre arbejdsmiljø og samarbejdsforhold.

Effektvurdering af TS-projekter gennemføres med det formål

at give politikere og myndigheder mulighed for at vurdere effekten af denne type af erhvervsfremmende foranstalninger,

at give den, der gennemfører et givet projekt, inspiration til at tilrettelægge projektarbejdet således, at det bedst muligt tilgodeser det almennyttige sigte, TS-projekter skal have, samt

at inspirere til at planlægge projektarbejdet således, at den tilsigtede og den realiserede effekt af projektet kan sammenholdes og eventuelle afvigelser nyttiggøres i fremtidigt projektarbejde.

Det er TS's erfaring, at det ofte er relevant at overveje et projekts forventede effekt på følgende fire »niveauer«

effekten i forbindelse med formidlingen af projektets resultater

effekten hos projektets definerede målgruppe - målgruppeeffekten

samfundseffekten og

effekten hos den, der gennemfører projektet - den interne effekt.

Formidling af projektets resultater

Kommunikation med målgruppen under og efter projektarbejdet kan f.eks. ske i form af

rapporter

artikler og generel information

TV og radio

styre- og følgegruppe-relationer

foredrag

samspil i øvrigt med målgruppen.

En effekt på dette niveau kan altså f.eks. vurderes i forhold til

deltagelse i møder/kurser konferencer

køb af rapporter

forespørgsler

rekvirering af konsulentbistand.

Målgruppeeeffekten

En forudsætning for enhver overvejelse om målgruppeeffekten af et givet projekt er, at målgruppen for projektet er så præcist defineret som overhovedet muligt.

Når målgruppen er præcist defineret, skal det overvejes, dels hvor stor en andel af målgruppen der må foventes at få nytte af projektet, dels hvilke typer effekt projektresultaterne må forventes at give anledning til, og dels hvornår effekterne forventes at optræde. Endelig skal den forventede før- og eftersituation hos den enkelte bruger af projektresultaterne beskrives og helst kvantificeres.

Forskellige typer projekter giver anledning til forskellige typer effekter hos målgruppen.

Proces- og produktionsorienterede projekter kan f.eks. give anledning til

materialebesparelser,

energibesparelser,

mindre arbejdskraftforbrug,

mindre forbrug af udstyrskapacitet og

anvendelse af ny produktionsteknologi.

I de fleste af disse situationer opnås lavere produktionspriser på det samme produkt og dermed forbedret konkurrenceevne via rationalisering. Dette har igen betydning for bekæftigelsen og økonomien i virksomhederne, herunder virksomhedernes eksport/import-konkurrenceevne.

Produktorienterede projekter effektvurderes i relation til størrelsen af den nye produktion og dennes betydning for beskæftigelsen og økonomien i virksomheden.

Andre projekter har ikke som primært mål at opnå beskæftigelsesmæssige og økonomisk målelige resultater i virksomhederne. Det vil f.eks. gælde for projekter vedrørende arbejdsmiljø og forurening. Effektmålingen kan her f.eks. omhandle

reduktion af den miljømæssige belastning af medarbejdere,

reduktion af udslip af skadelige stoffer og

reduktion af omkostninger ved at afhjælpe miljøproblemer.

I mange tilfælde giver projektresultater anledning til effekter som f.eks.

kvalitetsforbedringer,

kvalifikationsforbedringer,

effektivisering af organisations- og ledelsesformer og

bedre udnyttelse af markedsmuligheder.

Det vil dog ofte være vanskeligt både at måle størrelsen/værdien af sidstnævnte former for effekter og at henføre dem blot nogenlunde entydigt til konkrete projektresultater.

Samfundseffekten

En væsentlig del af den samfundsmæssige effekt udgøres af summen af effekten på virksomhedsniveau, jf. forrige afsnit. Er effekten her kvantificeret, kan samfundseffekten også anføres kvantitativt med hensyn til beskæftigelsen, øget eksport og mindsket import.

En vurdering af den samlede samfundsmæssige effekt omfatter imidlertid også en vurdering af andre mulige effekter - hos målgruppen, hos målgruppens kunder og konkurrenter o.s.v. Det vil ofte være vanskeligt at genemføre kvantitative effektmålinger heraf, men de kan være meget væsentlige, og de bør derfor så vidt muligt indgå i vurderingen.

Eksempler på effekt af denne type er

færre offentlige udgifter til social- og sundhedssektor,

højere grad af udnyttelse af danske råvarer,

lavere import af råvarer på grund af substitution, længere levetid eller genbrug,

større samlet eksport af produkter med høj forædlingsgrad,

lavere energiforbrug hos brugere p.g.a. nye produkter/foranstaltninger og

lavere import af forbrugsvarer p.g.a. bedre service/vedligeholdelse og genbrug.

Den interne effekt

I forbindelse med gennemførelsen af et projekt med et almennyttigt sigte, opbygges der som regel en kompetence hos den organisation, der gennemfører projektet. Denne opbygning kan senere give anledning til, at projektets målgruppe rekvirerer bistand (f.eks. konsulentbistand) fra den pågældende organisation.

Forventningerne til effekten på dette niveau skal medtages i ansøgningen, og det er som regel muligt at beskrive denne forventede effekt ret præcist. Beskrivelsen bør være både kvalitativ og kvantitativ og vedrøre den kompetence, organisatonen etablerer, og som senere kan udnyttes af målgruppen, herunder f.eks.

specialviden hos et antal personer,

opbygning af tekniske faciliteter,

international accept; herunder f.eks. påvirkning af normer og standarder.

Det skal dog præciseres, at der ikke ydes projekttilskud til en ansøger alene med den begrundelse, at der hos denne vil optræde en intern effekt. Afgørelser vedrørende ansøgninger om projekttilskud vil hovedsagelig basere sig på de tidligere anførte overvejelser.

Vejledning vedrørende ansøgning om teknologistyrelsestilskud til almennyttige projekter

Forord

Under Teknologistyrelsen (TS) kan Teknologirådet (TR) og Produktivitets- og konsulentudvalget (PogK) yde tilskud til gennemførelse af »almennyttige projekter«. I det følgende gives en vejledning for ansøgere.

Det er en betingelse for opnåelse af TS-tilskud til et almennyttigt projekt, at det lader sig hensigtmæssigt afgrænse (m.h.t. formål. tid, omkostninger m.v.), og at de opnåede resultater gøres offentligt tilgængelige (f.eks. i en projektrapport) eller på anden måde nyttiggøres.

Tilskud kan ydes til alle, både institutter og organisationer og - for TR's vedkommende - tillige til virksomheder og enkeltpersoner. Visse statsinstitutioner kan dog ikke modtage projekttilskud.

Det er væsentligt, at en ansøgning belyser den effekt, som forventes opnået gennem projektet. For nogle projekter gælder det, at de egner sig til en særligt dybtgående effektvurdering. Disse projekter vil blive udvalgt til en sådan vurdering af TS i forbindelse med stillingtagen til ansøgningen. Om gennemførelsen af selve det mere dybtgående vurderingsarbejde vil blive indgået særlig aftale. Et særligt bilag belyser en række forhold i denne forbindelse.

Vejledning vedrørende ansøgning

Ansøgning indsendes til

Industriministeriet

Teknologistyrelsen

Tagensvej 135

2200 København N

Styrelsens telefonnummer er: (01) 85 10 66 hvor yderligere oplysninger kan indhentes.

En række oplysninger bedes givet på et særligt skema, der er et supplement til den egentlige ansøgning. Skemaet kan - hvis det ikke er vedlagt denne vejledning - fås ved henvendelse til TS. I en række tilfælde vil dette skema være det eneste materiale, som sammen med styrelsens indstilling forelægges for de besluttende organer.

Ansøgningen indsendes i 4 eksemplarer til TS. Særligt fyldige bilag indsendes dog kun i 1 eksemplar.

Det er ikke fastsat særlige ansøgningsfrister.

Følgende disposition bedes fulgt ved udarbejdelsen af ansøgningen: 1) Ansøgeren 2) Projektets formål og resultat 3) Fremgangsmåden ved projektets gennemførelse 4) Personale og andre ressourcer 5) Tidsplan 6) Omkostnings- og finansieringsbudgetter.

1. Ansøgeren

Her redegørese for på hvis vegne, der ansøges (privat virksomhed, institut, organisation etc.). Har ansøgeren ikke tidligere søgt TS om tilskud til almennyttige projekter, vedlægges ansøgningen oplysende materiale om ansøgeren. Hvis den praktiske administration af tilskuddet skal udføres af en anden end ansøgeren, beder dette anført.

2. Projektets formål og resultat

I dette afsnit fremlægger ansøgeren argumentationen for, hvorfor der bør ydes tilskud til projektet. Afsnittet bør indeholde følgende seks punkter

2.1. Baggrunden for projektet

Den direkte anledning til projektet anføres, herunder en kort beskrivelse af problemets karakter. Hvem har dette problem? Hvorfor er det opstået? Hvilke ulemper giver det anledning til? Hvilken viden er der for øjeblikket om problemet?

2.2. Formålet med projektet

Her gives en kort og præcis beskrivelse af formålet med projektet: Hvilke(t) spørgsmål skal besvares eller belyses gennem projektet? Hvilke faglige resultater forventes opnået?

2.3. Målgruppen for projektet

Der gives en beskrivelse af, hvem der først og fremmest har interesse i, at projektet gennemføres, d.v.s. projektets primære målgruppe beskrives - også kvantitativt. Hvis projektresultaterne også kan nyttiggøres af sekundære målgrupper, anføres dette.

2.4. Formidling af projektets resultat

Resultatet af projektet skal meddeles en større kreds, herunder især den primære målgruppe, med henblik på praktisk udnyttelse. De metoder og midler, der ønskes anvendt hertil både inden for og uden for pojektets rammer, beskrives (rapporter, artikler, temamøder, kurser o.s.v.). Eventuelle aftaler om samarbejde om formidling af projektresultaterne beskrives også. I bilaget »Formidling af projektresultater og Effektvurdering af projekter« er der givet en yderligere belysning af formålet med (og inspiration til indholdet af) de overvejelser, der skal gå forud for ansøgerens beskrivelse af dette punkt i ansøgningen.

2.5. Forventet effekt af projektet hos målgruppen og iøvrigt

Ansøger skal altid kvalitativt og så vidt muligt også kvantitativt redegøre for den effekt, projektet forventes at have hos målgruppen og i samfundet etc. (f.eks. projektresultatets økonomiske betydning for målgruppens virksomheder, projektets beskæftigelses- og betalingsbalanceeffekt eller lign.). Også her kan inspiration hentes i bilaget.

2.6. Eventuelle særlige argumenter for TS-tilskud

Her kan anføres eventuelle særlige argumenter for at søge TS-tilskud eller andre forhold, der har betydning for TS's vurdering af ansøgningen.

3. Fremgangsmåden ved projektets gennemførelse

Det beskrives, hvorledes projektet rent praktisk skal gennemføres, herunder i hvilke faser det skal opdeles. Dette er særligt vigtigt, hvis projektet helt eller delvis tænkes gennemført ved hjælp af projektansatte, jf. punkt 4. Såfremt der skal gennemføres et forprojekt, før det egentlige projekt påbegyndes, skal dette fremgå tydeligt. For et faseopdelt projekt bør forventede delresultater og målepunkter undervejs anføres. I tilfælde af at hele eller dele af projektet gennemføres af andre i form af underleverancer, skal det fremgå, hvem der gennemfører hvilke dele af projektet.

4. Personale og andre ressourcer

Det beskrives, hvilke kvalifikationer ansøgeren har til at gennemføre projektet. Specielt redegøres der for kvalifikationerne hos den, der skal være leder af projektet. Såfremt hele eller dele af projektet skal gennemføres af underleverandører, beskrives disse kvalifikationer ligeledes. Det oplyses, om der tænkes knyttet personale til projektet på en sådan måde, at dette i en eventuel pause mellem to faser i projektet ikke kan beskæftiges med andet arbejde (»projektansatte«). Ved teknologiske projekter bør der endvidere redegøres for, hvilke ressourcer af udstyrsmæssig, lokalemæssig og anden art, der er til rådighed for projektet, og for hvorledes eventuelle mangler tænkes afhjulpet (skal f.eks. udstyr lånes eller lejes?).

5. Tidsplan

Der redegøres for, hvor lang tid det vil tage at gennemføre projektet med dets forskellige faser, herunder såvel afrapportering som formidling. Det oplyses, hvornår delresultater (evt. delrapporter) vil kunne foreligge. Vejledende kan det oplyses, at projekter af længere varighed end 1-2 år normalt ønskes opdelt i faser. Helst således at hver projektfase har selvstændig værdi.

6. Omkostnings- og finansieringsbudgetter

Budgetterne udarbejdes i det faktiske prisniveau, som forudsættes gældende i den periode, projektet tænkes gennemført. Det oplyses, hvilken årlig pris-/lønudvikling der er lagt til grund ved budgettets udarbejdelse. Omkostningsbudgettet skal vise de samlede omkostninger ved projektet og ikke blot de omkostninger, som søges dækket af TS. Budgetterne faseopdeles, hvis der er tale om et projekt med flere faser. Endvidere opdeles budgetterne på finansår (= kalenderår).

Omkostningerne ved projektet specificeres på følgende måde

Egne personaleomkostninger opgøres pr. personalekategori.

Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal altid anføre personaleomkostninger som kapacitetsomkostninger, d.v.s. timer multipliceret med afregningstakster, for hver medarbejderkategori, som medvirker ved projektets gennemførelse. De i beregningerne benyttede takster skal oplyses. Såfremt ansøgeren er en institutenhed på et godkendt institut med flere institutenheder, opdeles denne post i ansøgerens egne kapacitetsomkostninger og andre institutenheders kapacitetsomkostninger.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, der anvender egne konsulenter med tilskud fra PogK, kan indregne disses tidsanvendelse med en fast sats, der oplyses af TS. For ansøgninger til PogK gælder, at organisationers indsats af egen arbejdskraft (ud over konsulenter under tilskudsordningen) ikke kan indgå i tilskudsberegningen.

Underleverancer fra andre, f.eks. fra konsulentvirksomheder eller andre virksomheder og institutter. Såfremt underleverancer fra andre har noget væsentligt omfang, redegøres der for, hvad budgetposten omfatter, idet der gives oplysninger om arbejdets art, omfang og kalkulationsgrundlag.

Forbrugsmaterialer og rejseudgifter.

Publikationsudgifter, incl. porto og 11 frieksemplarer til TS og landets tekniske biblioteker.

Udstyrsanskaffelser, idet det bemærkes, at udstyrsanskaffelser kun kan forventes finansieret gennem projekttilskud, såfremt udstyret anskaffes specielt med henblik på det konkrete projekt. Anskaffelse af generelt anvendelig udstyrsbestand kan ikke finansieres gennem projekttilskud.

Andre udlæg der kommer til.

Moms, såfrems projektets aktiviteter repræsenterer en momspligtig ydelse. Som hovedregel gælder, at alle på nær statsinstitutioner skal beregne moms af projektilskud. I tvivlstilfælde anbefales ansøger at kontakte enten Teknologistyrelsen eller det lokale toldkammer.

I finansieringsplanen må gøres rede for, hvorledes ansøgeren har tænkt sig projektets budgetterede omkostninger finansieret. Er der tale om indtægter i forbindelse med projektarbejdet (salg af publikationer eller lign.?). Er andre statslige eller private fonds end TS ansøgt om medfinansiering af projektet, og foreligger der i givet fald allerede tilsagn fra disse? I hvilken udstrækning er ansøgeren selv med til at finansiere projektet?

7. Projektsamarbejde

I tilfælde af at to eller flere ansøgere ønsker at samarbejde om gennemførelse af et projekt, belyses det valgte samarbejdsforhold.

En mulighed er, at ansøgerne hver for sig indsender ansøgning om tilskud til hver sin selvstændigt beskrevne og budgetterede del af den samlede aktivitet. I så fald bør ansøgningerne indsendes samtidig til TS tillige med en redegørelse for, hvorledes helheden i projektet tænkes sikret. Ansøgningerne imødekommes i givet fald ud fra en helhedsvurdering, og aftaler om forbrug m.v. indgås parallelt med alle ansøgerne.

En anden mulighed er, at en af ansøgerne vælges til projektansvarlig således, at de øvrige involverede lader denne optræde som aftalepartner i forholdet til TS. I dette tilfælde indgår TS aftale med hovedentreprenøren, der så pålægges ansvar for at underleverandører overholder aftaler i forbindelse med projektets rammer m.v.

Ingen