Vejledning vedrørende Statens Metrologiråds bekendtgørelse om foreløbig ordning vedrørende måleteknisk kontrol. Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 95 af 15. februar 1983

Bilag 1

EØF-direktiv Titel TDIR nr. 76/766/EØF Alkoholometriske tabeller 19.91.1-02 76/765/EØF Alkohometre og Areometre 19.91.1-01 (71/316/EØF) EØF-typegodkendelser og førstegangsjustering 30.01.1.-01 - almindelige bestemmelser 78/629/EØF Materialiserede længdemål 31.01.1-01 73/362/EØF Materialiserede længdemål 31.01.1-01-udg. 2 71/349/EØF Udmåling af skibstanke 32.06.1-01 75/107/EØF Flasker som målebeholdere 32.20.1-01 - (måleflasker) 75/ 33/EØF Koldtvandsmålere 32.36.1-01 79/830/EØF Varmtvandsmålere 32.41.1-01 77/313/EØF Måleanlæg til væsker bortset fra vand 32.46.1-01 71/319/EØF Måleanlæg til væsker bortset fra vand 32.46.1-02 71/348/EØF Suppl. anordninger til målere bortset fra vand 32.91.1-01 71/318/EØF Volumen-gasmålere 33.02.1-01 71/331/EØF 78/365/EØF Volumen-gasmålere 31.02.1-01-rev. 1 74/148/EØF Præcisionslodder 34.04.1-01 71/317/EØF Lodder af midterste toleranceklasse 34.05.1-01 73/360/EØF Ikke-automatiske vægte 34.11.1-01 76/696/EØF Ikke-automatiske vægte 34.11.1-01-rev. 1 76/1031/EØF Automatiske kontrol- og sorteringsvægte 34.41.1-01 75/410/EØF Transportbåndsvægte 34.61.1-01 71/347/EØF Hektolitervægten for korn 34.81.1-01 77/ 95/EØF Taxametree Justitministeriet, Færdselssikkerheds afd.'s meddelelse nr. 1398 af 1976-06-20 Bilag 2. TDIR. Titel Udgave Dato 19.91.1-02 Alkoholometriske tabeller - almindelige bestemmelser 1 80-01-25 19.91.1-01 Alkoholometre og Areometre - almindelige bestemmelser EØF-typegodkendelse og justering 1 80-01-25 20.00.1-01 Måleinstrumenter med elektronik - godkendelse og justering foreløbig alm. bestemmelser 1 78-01-09 Measuring instruments incorporating electronic devices 1 78-01-09 20.05.1-01 Jv-normaler 1 79-11-01 20.05.2-01 Metode for kalibrering af normaler for masse samt massebestemmelse 1 79-11-01 20.05.2-02 Metode for kalibrering af volumen 1 79-12-01 20.05.02-02 Metode for kalibrering af volumen 1 79-12-01 1. rev. 21.05.1-01 Stålmålebånd - justering og tilsyn almindelige bestemmelser 1 77-05-15 21.05.1-01 - - - 2 79-01-10 21.05.1-02 Stålmålebånd - supplerende alm. bestemmelser for justering 1 77-05-15 21.21.1-01 Længdemålemaskiner - almindelige bestemmelser 1 77-08-01 22.07.1-01 Halvautomatiske spiritusmålere - almindelige bestemmelser 1 77-08-15 24.11.1-01 Ikke-automatiske vægte - national typegodkendelse og justering almindelige bestemmelser 1 78-10-15 24.11.1-02 Ikke-automatiske vægte - national typegodkendelse og justering supplerende alm. bestemmelser 1 79-10-01 24.20.1-01 Ikke-automatiske vægte - national typegodkendelse og justering suppl. alm. bestemmelser, elektronik 1 79-12-01 Bilag 3. Nuværende betegnelse i TDIR Betegnelse/betydning i nyt system Typeprøvning/typegodkendelse Ingen ændring Godkendelse til justering Godkendelse til verifikation Justering Førstegangsjustering Verifikation Justerpligtige måleinstrumenter Kontrolpligtige måleinstrumenter Justervæsenet (Jv) Statens Metrologiråd (SMR/ Teknologistyrelsen (TS) Omjustering Verifikation Teknisk tilsyn Eftersyn Tilsyn Tilsyn Periodisk prøvning Ingen ændring

Kapitel 1.

KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR

Kapitel 1.

KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR

Rådet har valgt i første omgang at kræve kontrol for måleudstyr, der anvendes ved måling af LÆNGDE, VOLUMEN og MASSE, når det er således at sådanne målinger udføres i forbindelse med vareomsætning eller afgiftsberigtigelse - med andre ord, hvor det på grundlag af målingen afgøres, hvor mange penge, der skal betales.

Hvilke krav stilles til måleudstyret

Kapitel 2.

KRAV TIL KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR

Kapitel 2.

KRAV TIL KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR

Dette kapitel fastslår, at det er Statens Metrologiråd, som fastsætter hvilke krav, der skal gælde for det måleudstyr, som er beskrevet i kapitel 1.

Den måde Statens Metrologiråd fastsætter krav på, er ved udstedelse af MÅLETEKNISKE FORSKRIFTER. Hvilke FORSKRIFTER der er gældende i overgangsfasen er beskrevet I KAPITEL 7. Derudover gælder de krav, som er stillet i tidligere udsendte godkendelser f.eks. i typegodekendelser af vægte og benzinstandere m.v.

I forskrifterne kan der være stillet krav om, at måleudstyret skal typegodkendes, hvorved man forstår en godkendelse på grundlag af en nærmere undersøgelse (typeprøvning) af et eksemplar af det pågældende måleudstyr f.eks. en vægt eller en benzinstander. Dette vil normalt være kravet, når der er tale om mere komplekse instrumenter eller ved idriftsættelse af en produktionsserie.

TYPEGODKENDELSEN danner grundlag for en VERIFIKATION og for det TILSYN, der gennemføres med det pågældende måleudstyr under brugen. Forklaring på udtrykkene verifikation og tilsyn er givet i kap. 3.

En række tekniske forskrifter fastsætter iøvrigt krav til måleudstyr, der her i landet ikke er underkastet obligatorisk måleteknisk kontrol. Disse forskrifter, der er EF-KRAV overført til danske forskrifter, giver mulighed for at få EF-typegodkendelse og førstegangsverifikation på instrumenter, der herefter kan markedsføres i andre EF-lande. Sådan typegodkendelse m.v. sker fortsat i medfør af Handelsministeriets bekendtgørelse om EØF-justering, der er opretholdt ved metrologiloven. Der vil senere blive udgivet en særlig vejledning herom.

Kontroltekniske begreber

Kapitel 3.

OBLIGATORISK MÅLETEKNISK KONTROL

Kapitel 3.

OBLIGATORISK MÅLETEKNISK KONTROL

I dette kapitel beskrives, hvilke former for måleteknisk kontrol, der kan være foreskrevet for måleinstrumenter inden de tages i brug eller når de bruges.

1. Førstegangskontrol.

I de tekniske forskrifter kan der være stillet krav om, at et måleudstyr skal underkastes en førstegangskontrol, inden det tages i brug. Førstegangskontrollen foretages som hovedregel på fabrikken (eller hos importøren) af et hertil bemyndiget laboratorium. Førstegangskontrollen foretages enten efter de krav, der måtte være opstillet i det pågældende udstyrs typegodkendelse, hvor en sådan måtte være forlangt (eks. vægte, benzinstandere), eller der kan i forskrifterne være givet den mulighed, at førstegangskontrollen foretages direkte efter de regler, som er fastsat i de tekniske direktiver (f.eks. stålmålebånd, der anvendes af landinspektører).

Førstegangskontrol udføres kun på nyt måleudstyr eller på renoveret måleudstyr, hvilket vil sige måleudstyr, som har gennemgået en så omfattende reparation el.lign., at det i virkeligheden må betragtes som et nyt udstyr.

Førstegangskontrol kan kun udføres af et hertil bemyndiget laboratorium, se kap. 4, Udførende organer.

2. Periodisk kontrol.

For visse typer af måleudstyr stiller Metrologirådet krav om, at der foretages periodisk kontrol under måleudstyrets brug. Eksempler herpå er kontrol af volumenmålere (benzin, olie) og brovægte, der anvendes af statsautoriserede vejere og målere, jf. Metrologirådets bekendtgørelse om statsautoriserede vejere og målere. I det omfang der anvendes lodder i forbindelse med kontrolpligt vejeudstyr, skal lodderne fortsat kontrolleres hvert fjerde år.

3. Efterkontrol.

Efter bekendtgørelsen skal efterkontrol foretages, hvor måleudstyret har været udsat for indgreb, der berører dets funktion eller stabilitet, eller hvor plomberingen er blevet brudt.

Såvel ved førstegangskontrol og periodisk kontrol som ved efterkontrol udføres den måletekniske kontrol som VERIFIKATION. Verifikation (som i øvrigt er det samme som »justering« og »omjustering« i den form, som det var praktiseret af det hidtidige Justervæsen) består af

1. En identificering af, hvilket måleudstyr man har med at gøre,

2. En undersøgelse og afprøvning af udstyret, hvor det konstateres, om det stadig overholder gældende krav, hrunder de foreskrevne verifikationstolerancer (de tolerancer, der er angivet i Metrologirådets eller i øvrigt gældende specifikationer).

3. En mærkning af udstyret (så man bl.a. kan se, hvem der har foretaget kontrollen og i hvilket år) samt evt. en plombering f.eks. af hovedkomponenter, eller såfremt det er muligt, af hele udstyret.

I de tilfælde, hvor der ikke er foreskrevet periodisk kontrol af et måleudstyr, hvortil Statens Metrologiråd har stillet krav, etablerer det offentlige TILSYN med ibrugværende måleudstyr. Ved dette tilsyn undersøges om udstyret er i overensstemmelse med gældende krav, om udstyret overholder de foreskrevne brugstolerancer (som er det dobbelte af verifikationstolerancerne) samt om mærkning og plombering stadig er intakt.

For 1983 har Teknologistyrelsen foreløbig godkendt to mærkninger

1. Verifikationsmærke: Christian den V's navneciffer med krone og årstal (83).

2. Tilsynsmærke: Påskrift: »Dantest« og årstal (83)

Hvilke laboratorier kan udføre typeprøvning, verifikation og tilsyn

Kapitel 4.

UDFØRENDE ORGANER

Kapitel 4.

UDFØRENDE ORGANER

Ansøgning om TYPEGODKENDELSE af måleudstyr sendes til Sekretariatet for Måleteknik, Teknologistyrelsen. Teknologistyrelsen anmoder hertil kvalificerede laboratorier om at udføre selve typeprøvningen. Som eksempel kan nævnes Dantest, Amager Boulevard 115, 2300 Københvn S. Metrologirådet/Teknologistyrelsen er i øvrigt indstillet på at anerkende prøvning af måleinstrumenter eller enkeltkomponenters egenskaber udført af laboratorier, der har fornøden autorisation fra Statens Tekniske Prøvenævn. Teknologistyrelsen opkræver hos ansøgeren betaling for typegodkendelsen, herunder for den undersøgelse og prøvning, som styrelsen har ladet foretage.

VERIFIKATION og TILSYN foretages af hertil bemyndigede laboratorier, f.eks. Dantest. Det bemyndigede laboratorium vil opkræve betaling for verifikation, hvorimod tilsynet indtil videre er gratis. Som eksempel på tilsyn kan nævnes tilsynet med detailhandelens vægte.

Om reparatøransvar m.v.

Kapitel 5.

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Kapitel 5.

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Det bør bemærkes, at såfremt et måleudstyr er blevet repareret, er REPARATØREN ansvarlig for, at brugeren underrettes, og at der bliver rekvireret efterkontrol, såfremt indgrebet har været af et sådant omfang, at dette er nødvendigt, f.eks. hvis der er foretaget indgreb, hvorved plomber er brudt.

Overtrædelse af bestemmelserne

Kapitel 6.

STRAFFEBESTEMMELSER

Kapitel 6.

STRAFFEBESTEMMELSER

Kapitel 6 indeholder straffebestemmelser for at anvende kontrolpligtigt måleudstyr, der ikke er verificeret, og hvor der forsætligt eller groft uagtsomt anvendes måleudstyr, som ikke overholder brugstolerancen. Det bemærkes, at også reparatørfirmaer kan ifalde bødeansvar, hvis de ikke sørger for at få rekvireret efterkontrol.

Hvilke hidtidige bestemmelser gælder stadig og hvilke ophæves

Kapitel 7.

IKRAFTTRÆDEN M.V.

Kapitel 7.

IKRAFTTRÆDEN M.V.

Det hidtil gældende justerreglement ophæves med bekendtgelsens ikrafttræden med undtagelse af de afsnit, der angiver kapacitet og verifikationstolerancer for VOLUMENMÅLERE, VÆGTLODDER og VÆGTE, for ikke at gøre alle de tidligere godkendte og stadig anvendte produkter ulovlige. Samtidig bibeholdes § 14, stk. 1, i det tidligere justerreglement der fastsætter brugstolerancen som det dobbelte af verifikationstolerancen.

Det er dog ikke hensigten i større udstrækning at tillade disse gamle tolerancer anvendt ved nye typegodkendelser. Derfor skal Teknologistyrelsen forelægge sådanne tilfælde for Metrologirådet til godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Begrundelsen herfor er, at det generelt er hensigten at anvende forskrifter, som bygger på EF-SPECIALDIREKTIVER. Metrologirådet har i overensstemmelse hermed besluttet at opretholde de tekniske direktiver TDIR., hvormed Justervæsenet har overført EF-forskrifterne til danske retsregler. Nærmere om disse TDIR., se sidst i dette afsnit.

Bortfald af JUSTERREGLEMENTET bortset fra de ovennævnte kapitler samt bortfald af den hidtidige lov om mål og vægt fra 1950 betyder flg.

1. Målestokke skal ikke mere verificeres og løbende tilses. Særlige regler opretholdes dog for MÅLEBÅND, der anvendes ved landmåling.

2. Bestemmelsen, om at målekar skal kontrolleres, er bortfaldet. Det har betydning for en række områder som oliemålekander på tankstationer, udmåling af koks i f.eks hektolitermål (koksafbæring) og for verifikaton af centilitermål, der anvendes på restauranter. Hvad de sidste angår, henledes opmærksomheden på at bekendtgørelsen fra Justervæsenet nr. 581 af 1.4.1972 stadig er gældende, hvorfor SPIRITUSMÅL, der anvendes på restauranter fortsat skal have en standardiseret størrelse på henholdsvis 2, 3 eller 5 cl. Samme bekendtgørelse fastsætter også, hvorledes disse målebægre skal udformes. Det, der bortfalder, er kravet om, at hvert eneste målebæger skal godkendes og stemples samt løbende kontrolleres.

3. Måleredskaber med mekanisk fyldning' skal ikke længere verificeres før de må tages i anvendelse og dækkes ikke af det løbende tilsyn. F.eks. har kokssiloer tidligere været omfattet af dette afsnit. Opmærkomheden henledes på, at automatisk eller halvautomatisk udmåling af spiritus på restauranter stadig er kontrolpligtig, idet disse apparater er dækket af TDIR., der stadig er gældende.

4. Krav om offentlig kontrol af »præcisionsmålekar af glas« o.l. til videnskabelig og teknisk brug' er ophævet. I stedet henvises interesserede til at få kalibreret målekarrene hos et kalibreringslaboratorium, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn.

5. Rammemål for brænde' er ikke længere kontrolpligtigte.

6. Transportbeholdere for flydende varer' er ikke længere kontrolpligtige. Under denne kategori forekommer mælkebeholdere. Bestemmelsens bortfald kan derfor have betydning for landmænd, der leverer mælk til mejeriet via tankbil uden målere. Der er dog her, som for de øvrige bestemmelser der bortfalder, intet i vejen for at lade den lovpligtige ordning erstatte med en FRIVILLIG ORDNING, hvorefter et laboratorium foretager løbende tilsyn.

7. Kravet om at fustager skal kontrolleres er bortfaldet.

8. Kravet om at fiskespande skal kontrolleres er bortfaldet.

9. Med Justervæsenets nedlæggelse er også Justervæsenets eneret bortfaldet (forhandling af justerede målestokke, visse målekar, vægtlodder, alm. håndbismere). Disse redskaber kan dog fortsat købes hos Dantest i verificeret stand.

Fortsat gældende direktiver

De tekniske direktiver, TDIR., kan henføres til to hovedområder

1. TDIR., som overfører et EF-direktiv til gældende retsregler i Danmark.

En oversigt over disse direktiver er angivet på bilag 1 (TDIR. i grupperne 10-19 og 30-39 incl.)

2. TDIR., som alene gælder som nationale bestemmelser.

Det største område i denne gruppe er måleudstyr med elektronik.

En oversigt over disse TDIR. er angivet på bilag 2 (TDIR. i gruppen 20-29 incl.)

TDIR. såvel som de måletekniske direktiver, som SMR efterhånden vil udsende (MDIR.), kan købes hos

Sekretariatet for Måleteknik

Teknologistyrelsen

Tagensvej 135

2200 København N.

Tlf.: 01-85 10 66

Så længe Justervæsenets TDIR. er gældende, vil det være nødvendigt at »oversætte« en række BETEGNELSER og BEGREBER i disse specifikationer - se bilag 3.

Vejledning vedrørende Statens Metrologiråds bekendtgørelse om foreløbig ordning vedrørende måleteknisk kontrol. Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 95 af 15. februar 1983

VEJLEDNING vedrørende

Statens Metrologiråds bekendtgørelse om foreløbig ordning vedrørende måleteknisk kontrol.

Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 95 af 15. februar 1983.

Baggrund for denne vejledning.

Den 1. januar 1983 blev Justervæsenet nedlagt. Dets arbejde med at udstede tekniske direktiver m.v. blev overført til Statens Metrologiråd, som i øvrigt har en væsentlig videre kompetence til at fastsætte bestemmelser efter den bemyndigelse industriministeren har givet rådet. Statens Metrologiråd og Sekretariatet for Måleteknik har kun haft kort tid til at forberede sig på sine opgaver. Man har derfor på dette område valgt at videreføre en række af de hidtil gældende regler, som var fastsat af Justervæsenet. Hvilke regler og hvilke ordninger, der gælder i en overgangsperiode, er fastsat i bekendtgørelsen om foreløbig ordning vedr. måleteknisk kontrol. Denne bekendtgørelse skal her på en række punkter kommenteres og uddybes nærmere

Hvilket udstyr omfattes af bekendtgørelsen

Ingen