Redningsbådes udrustning

Kapitel III.

Udrustning i øvrige både.

De i dette kapitel omhandlede redningsbåde, der er betegnet som øvrige både, er ikke forsynet med særlige opdriftsmidler, for så vidt de i sig selv har fornøden opdrift til at holde båden og dens udrustning flydende, når båden er vandfyldt og i fri forbindelse med søen.

Hvilke skibe, der fører disse både, er nærmere angivet nedenfor og opstillet i klasserne D, E og F.

Klasse D.

Passagerskibe over 50 tons i indenrigs fart.

Klasse E.

Passagerskibe over 50 tons i indenrigs fart, hvor det er tilladt, at antallet af de foreskrevne både er blevet nedsat.

Klasse F.

1. Lastskibe over 50 tons, men under 500 tons, i indskrænket fart samt i indenrigs fart.

2. Fiskeskibe og lystfartøjer over 150 tons, men under 500 tons, i indskrænket fart.

3. Lægtere, pramme og andet flydende materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel over 150 tons, men under 500 tons, i indskrænket fart.

Omfanget af den udrustning, bådene i de omhandlede skibe skal forsynes med, er i den følgende oversigt anført i kolonnerne D, E og F svarende til den klasse, skibene er opstillet i.

Oversigt. Udrustningsgenstande Klasse D E F Årer, fuldt antal 1 1 1 Åregafler, sæt 1 1 1/2 1 Reserveårer - 2 - Bådshager 2 1 - Lænsepropper til hvert lænsehul 2 2 2 Øsekar eller pøs 1 1 1 Ror med rorpind 1 1 1*) Kapøkse 1 - - Fangline 1 1 1 Drivanker med liner - 1 - Faldskærmssignaler eller raketter 6 - 3 Håndblus med rødt lys - 6 3 Æsker stormtændstikker 10 10 10 Fløjte e.a. lydsignalgiver 1 1 - Selvtændende elektrisk blus 1 - -

*) Eller 1 styreåre.

Bestemmelser og anvisninger for de enkelte udrustningsgenstande er som anført foran i kapitel I.

Kapitel II.

Udrustning i motorredningsbåde og andre

mekanisk fremdrevne redningsbåde.

Enhver redningsbåd, der må optage flere end 60 personer, men ikke over 100 personer, skal enten være en motorredningsbåd eller en redningsbåd, som er forsynet med et andet mekanisk fremdrivningsmiddel (rogear).

En redningsbåd, der må optage flere end 100 personer, skal altid være en motorredningsbåd.

Såvel motor som rogear skal være af godkendt type, og motoren skal være med kompressionstænding (dieselmotor).

Der skal medføres motorredningsbåde i følgende skibe

a. Et passagerskib i international fart skal medføre 2 motorredningsbåde, een på hver side af skibet. Hvis det samlede antal personer, som skibet er godkendt til at medføre iberegnet besætningen, ikke overstiger 30, skal der dog kun medføres 1 motorredningsbåd.

b. Et almindeligt lastskib på 1600 tons og derover i international fart skal medføre 1 motorredningsbåd.

c. Et tankskib på 1600 tons og derover samt ethvert industriskib i international fart skal medføre mindst 2 motorredningsbåde, een på hver side af skibet.

Hvis de omhandlede skibe anvendes i fart indenfor linierne Skagen-Færder og Smygehuk-Arkona, er de fritaget for at medføre motorredningsbåde.

En motorredningsbåd og en redningsbåd med rogear, skal forsynes med samme udrustning som en almindelig redningsbåd, jfr. kapitel I, dog med følgende ændringer og tilføjelser

1. Antal årer.

Der skal kun findes det halve antal af de årer, som er fastsat for en almindelig redningsbåd.

2. Bådshager.

Der skal være 2 bådshager.

3. Mast og sejl.

Der kræves ikke mast og sejl, men i de skibe, der skal være forsynet med et transportabelt radioapparat, jfr. kapitel I, side 8, skal der i alle tilfælde findes midler (en alm. mast, teleskopmast e.a.) til at oprigge en antenne i ca. 6 m højde.

4. Transportabelt brandslukningsudstyr.

Der skal i enhver motorredningsbåd findes 1 transportabel ildslukker på godkendt type, der kan udsende skum eller andet egnet stof (pulver e.a.) til slukning af en oliebrand.

Ildslukkerens ladning skal være frostfri og som regel fornyes hvert år eller kontrolvejes, hvor dette er tilstrækkeligt. Beholderen skal trykprøves hvert 4. år, og datoen for trykprøven skal påmærkes beholderen.

5. Radiotelegrafanlæg.

I passagerskibe i international fart, bortset fra korte internationale rejser, samt i industriskibe skal der, såfremt det samlede antal ombordværende personer er 200 eller derover, men under 1500, i den ene af de foreskrevne motorredningsbåde være installeret et radiotelegrafanlæg i en særlig kahyt.

Er det nævnte antal personer 1500 eller derover, skal begge de foreskrevne motorredningsbåde være forsynet med radiotelgrafanlæg.

6. Søgelys.

I enhver motorredningsbåd, som skal medføres i passagerskibe og industriskibe i international fart, skal der forefindes et søgelys, hvis energikilde kan arbejde uafbrudt i mindst 3 timer.

Opmærksomheden henledes på, at en redningsbåd forsynet med rogear ikke som tidligere kan erstatte en foreskreven motorredningsbåd.

Efter omstændighederne er det fortsat tilladt i eksisterende skibe, dog længst til båd eller gear skal udskiftes.

Kapitel IV.

Udrustning i permanent oppustede gummibåde.

Hvor de i visse skibe foreskrevne redningsbåde eller både er erstattet med en permanent oppustet gummibåd, skal denne være udrustet som følger

1. To årer, to fastgjorte åregafler og en bådshage

2. Et øsekar eller en pøs

3. En fangline

4. Tre faldskærmssignaler, der kan udkaste røde stjerner, og tre håndblus af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys, alt i vandtæt indpakning

5. En fløjte

6. Et drivanker

7. En vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering

8. En ildslukker

9. En luftpumpe eller blæsebælg

10. Et reparationssæt.

Bestemmelser og anvisninger for de enkelte udrustningsgenstande under punkterne 2, 3, 4, 5, 7 og 8 er som anført for tilsvarende udrustningsgenstande nævnt foran i kapitel I og II.

I øvrigt gælder følgende

1. Årers længde skal være mindst 1,80 m og diameter mindst 40 mm. Bådshagens længde skal være ca. 1,80 m og diameter ca. 40 mm. Bådshagen skal være udformet, så den ikke kan beskadige opdriftskamre m.v. i båden.

6. Drivankeret skal være af godkendt type og kan være et drivanker, der anvendes i godkendte oppustelige gummiredningsflåder.

9. Luftpumpen eller blæsebælgen skal have fornøden kapacitet til at kunne oppuste båden tilfredsstillende, og den skal være forsynet med nødvendige slanger, studse m.v.

10. Et reparationssæt skal mindst bestå af

1 stk. neoprenstof ca. 15 x 40 cm

2 stk. lækstoppere

1 stk. saks

1 stk. falsben

1 stk. ventillåg

3 stk. lapper ca. 10 x 15 cm

2 stk. lapper ca. Ø x 6 cm

slibepapir

lim

reparationsanvisning

Neoprenstof, lapper og lim skal kunne anvendes i forbindelse med de materialer, gummibåden er fremstillet af.

Reparationssættet skal være i vandtæt indpakning.

Kapitel I.

Udrustning i almindelige redningsbåde.

Ved en almindelig redningsbåd forstås blandt andet, at båden er forsynet med opdriftsmidler, som er i stand til at holde båden og dens udrustning flydende, når den er vandfyldt og i fri forbindelse med søen. Desuden er båden forsynet med opdriftsmidler til mindst 10 pct. af dens rumindhold, i både med indbyggede luftkasser dog 12,5 pct.

Når en sådan redningsbåd er forsynet med en motor eller et andet mekanisk fremdrivningsmiddel betegnes den som en motorredningsbåd eller en mekanisk fremdreven redningsbåd, jfr. kapitel II.

Endvidere findes redningsbåde uden særlige opdriftsmidler, der er betegnet som »Øvrige både«, og deres udrustning er behandlet i kapitel III.

Hvilke skibe, der skal føre almindelige redningsbåde, er bestemt af skibenes type, tonnage og fartsområde, således som det er nærmere angivet nedenfor og opstillet i klasserne A, B og C.

Klasse A.

Passagerskibe i international fart samt lastskibe af 500 tons og derover i en sådan fart.

Klasse B.

Passagerskibe over 50 tons i indenrigs fart.

Klasse C.

1. Lastskibe over 50 tons, men under 500 tons, udenfor indskrænket fart, samt sådanne skibe af 500 tons og derover i indenrigs fart.

2. Fiskeskibe og lystfartøjer over 150 tons, men under 500 tons, udenfor indskrænket fart, samt sådanne skibe og fartøjer af 500 tons og derover i alle fartsområder.

3. Lægtere, pramme og andet flydende materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel over 150 tons, men under 500 tons, udenfor indskrænket fart, samt sådant materiel af 500 tons og derover i alle fartsområder.

Omfanget af den udrustning, redningsbådene i de omhandlede skibe skal forsynes med, er i den følgende skematiske oversigt anført i kolonnerne A, B og C svarende til den klasse, skibene er opstillet i.

I kommentarerne til oversigten er bådene betegnet som klasse A, B eller C både.

Oversigt. Udrustningsgenstande Klasse A B C 1. Årer og åregafler 1 sæt roårer og 1 1/2 sæt gafler 2. Reserveårer 2 2 2 3. Styreåre 1 - - 4. Bådshager 1 2 1 5. Lænsepropper til hvert lænsehul 2 2 2 6. Øsekar 1 1a) 1a) 7. Pøse 2 - - 8. Ror samt rorpind 1 1 1 9. Kapøkser 2 2 - 10. Lanterne med olie til 12 timer, klar til brug 1 1b) - 11. Æsker stormtændstikker i vandtæt beholder 10 10 10 12. Mast med wirestag og orangefarvet sejl 1c) - - 13. Kompas i nathus 1 1 - 14. Redningsline rundt udenbords 1 - - 15. Drivanker med liner 1 1 1 16. Beholder med 4 1/2 l olie til drivanker 1 1 - 17. Fangliner 2 1 1 18. Beholder med 1/2 kg brød og 1/2 kg kandis pr. person 1c)d) - - 19. Ration af 1/2 kg kondenseret mælk pr. person 1c)e) - - 20. Beholdere med 3 l ferskvand pr. person; 1 mål 1 1f) - 21. Drikkebæger, rustfrit og inddelt 1 - - 22. Faldskærmssignaler med rødt lys 4 6g) 3g) 23. Håndblus med rødt lys 6 - 3 24. Røgsignaler med orangefarvet røg 2 - - 25. Slingrekøle eller håndlister langs kølen 1 1 - 26. Håndperter uden kølen fra essing til essing 3 3 - 27. Medicinkiste nr. 6 1 - - 28. Morselygte med reservebatteri og -pære 1 - - 29. Signalspejl 1c) - - 30. Foldekniv med dåseåbner 1c) - - 31. Kasteliner 2 1 - 32. Håndpunpe 1 - - 33. Aflukke til småinventar 1 - - 34. Overdække (kaleche), der dækker 2/3 af båden 1 - - 35. Fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver 1 1 1 36. Sæt fiskeredskaber 1c) - - 37. Selvtændende elektrisk blus 1h) 1 - 38. Illustreret tavle med redningssignaler 1 - - 39. Stigetrin, lejder e.a. 1 - - 40. Islandske trøjer, tæpper e.l. 3i) - -

a) Eller 1 pøs.

b) Eller 1 blusapparat af almindelig type.

c) Kræves ikke i skibe i fart indenfor linierne Skagen-Færder og Smygehuk-Arkona og omfatter mast og sejl, proviant, mælk, signalspejl, foldekniv og fiskeredskaber.

d) I lastskibe 1 kg skibsbrød og 1/2 kg kandissukker e.a. for hver person.

e) Kræves ikke i lastskibe.

f) Eller 1 beholder med ca. 40 l ferskvand og 1 mål.

g) Eller raketter.

h) Kan i andre lastskibe end tankskibe være af calciumcarbid-type.

i) Kræves kun i skibe af 500 tons og derover udenfor indskrænket fart.

I passagerskibe samt last- og fiskeskibe på 500 tons og derover, der anvendes i international fart vest for linien Lindesnæs-Wilhelmshaven, skal desuden medføres et transportabelt radioapparat af godkendt type til brug i redningsbådene.

Apparatet skal opbevares samlet i bestiklukafet e.a. passende sted klar til i en nødsituation, at bringes om bord i en af redningsbådene. I tankskibe på 3000 tons og derover, i hvilke redningsbådene er anbragt midtskibs og agter, skal apparatet dog opbevares på et passende sted i nærheden af de redningsbåde, som er længst væk fra skibets hovedsender.

I redningsbådene i omhandlede skibe skal der i forbindelse med masten forefindes midler (forlængere e.a.) til at oprigge den til apparatet hørende trådantenne i ca. 6 m højde.

Skibe, der på hver side medfører en motorredningsbåd med radiotelegrafanlæg, er fritaget for at medføre et transportabelt radioapparat, jfr. kapitel II.

Redningsbådene skal langs essingen være forsynet med refleksbånd a mindst 5 x 30 cm på top af og under essing med en afstand af højst 50 cm. Båndene på siderne må ikke kunne dækkes af et eventuelt overdække. Overdække på redningsbåde skal på toppen være forsynet med vinkelrette kors bestående af 2 stk. refleksbånd a mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm.

Redningsbåde med fast overbygning behøver ikke at være forsynet med refleksmateriale på essingen. Dersom overbygningens konstruktion skulle hindre, at forannævnte kors kan anbringes i bådens længdelinie, kan de anbringes hensigtsmæssigt på anden måde, men i samme antal, som var de anbragt i bådens længdelinie.

Permanent oppustede gummibåde skal på øverste opdriftsring være forsynet med refelksbånd a 5 x 30 cm anbragt i tværskibs retning og således, at de er synlige fra såvel søen som luften med en afstand af højst 80 cm.

Bådens udvendige bund skal langs yderkanten være forsynet med 4 refleksbånd a 5 x 30 cm anbragt med samme indbyrdes afstand.

Bestemmelser og anvisninger vedrørende de enkelte udrustningsgenstande, jfr. oversigtens nummerorden.

Generelt.

Med undtagelse af bådshager, der skal holdes rede til brug, skal alt inventar være forsvarligt sikret i redningsbåden. Surringen skal udføres på en sådan måde, at løftehagerne er fri, og at hurtig indskibning ikke vanskeliggøres. Alle udrustningsgenstande skal være så små og lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Årene skal let kunne frigøres.

1. Årer og -gafler.

Der skal findes et tilstrækkeligt antal årer til de tofter, hvorfra der roes, og deres antal inkl. reserveårer, længde og diameter skal normalt være, som anført i følgende skema

Roårer af ask Bådens længde i m under 4 4-5 5-6 6-7 7-8,5 over 8,5 Antal 4 4 5 6 7 8 Længde i m 2,4 3 3,7 4 4,3 4,6 Diameter i mm 60 60 63 63 67 70

Årer skal være af ask e.a. egnet træsort af bedste kvalitet fri for skadelige knaster og andre fejl og skal kunne flyde på vandet. Årebladets længde skal være 1/3 af årernes længde og bladets endebredde mindst det dobbelte af årens diameter.

Åregafler fastsættes efter antal roårer, jfr. skemaet, til henholdsvis 6, 8, 9, 11 og 12. Åregafler skal være af galv. jern e.a. egnet materiale samt af den almindelige type, der kan udskiftes og anvendes i alle bådens åregaffelbeslag. Åregafler skal være ca. 240 mm lange og have en åbning på ca. 100 mm; de skal fastgøres med bændsler eller kæder udfor rotofter. I stedet for åregafler kan anvendes åretolde.

2. Reserveårer.

Som for roårer.

3. Styreåre.

Skal være ca. 0,3 m længere end en roåre, årebladet skal males. Der skal findes en åregang, åregaffel eller klædt wirestrop agter i båden til årens anbringelse.

4. Bådshager.

Skal være af egnet træsort af bedste kvalitet. En bådshage skal være mindst 2,5 m lang, ca. 50 mm i diameter og med hage af galv. jern eller tilsvarende materiale.

5. Lænsepropper.

2. lænsepropper skal være fastgjort med liner eller kæder ved hvert lænsehul, for så vidt der ikke findes lænsehuller med passende automatiske ventiler. Lænsehuller skal være forsynet med bøsninger.

6. Øsekar.

Skal være af galv. jern, træ eller andet egnet materiale og skal være mindst 200 mm brede.

7. Pøse.

Skal være af galv. jern eller andet egnet materiale og rumme ca. 9 liter.

8. Ror samt rorpind.

Skal være af egnet materiale. Er de af metal, skal rorpindens håndtag være beskyttet, så det uden risiko kan betjenes i frostvejr.

Roret skal have en passende form og styrke svarende til bådens størrelse; er det udført af træ skal det være ca. 25-32 mm tykt. Rorfladens nederste bredde skal være mindst 0,3 m for en 5 m båd og 0,5 m for en 9,1 m båd.

Rorbeslag kan være af den almindelige type med tappe og løkker eller den kloformede type e.a. anordning, men de skal være udført således, at roret under påsætning styres på plads.

Roret skal være fastgjort til båden med en line, og der skal forefindes midler (split e.lign.) til at sikre, at det ikke hugger ud i utide.

Når en båd er anbragt på plads mellem sine davider, skal roret altid være påsat, for så vidt forholdene tillader det.

9. Kapøkser.

Skal være almindelige skarpe økser ca. 400 mm lange. Der skal anbringes en i hver ende af båden klar til brug, dog fastgjort med line.

10. Lanterne.

Skal være en klar lanterne færdig til brug og fyldt med tilstrækkelig petroleum til at kunne brænde i 12 timer. En dunk med petroleum bør medføres i reserve.

11. Stormtændstikker.

Skal opbevares i en vandtæt beholder eller i vandtæt indpakning.

12. Mast og sejl.

Er normalt udført som vist på sejlplan og skal mindst være af dimensioner og arealer som anført i skemaet nedenfor

»

Bådens længde i m. 4,9 5,5 6,1 6,7 7,3 7,9 8,5 9,1 Mast af gran Højde fra toft i m: H 3,0 3,3 3,7 4,2 4,5 4,8 5,4 5,7 Dia. ved toft i mm: D 70 76 82 89 95 102 108 114 Sejlplan: Mål i m: a 2,43 2,89 3,05 3,35 3,66 3,96 4,57 4,57 - b 1,37 1,52 1,83 1,83 1,83 1,83 1,98 2,28 - c 1,98 2,28 2,44 2,74 2,89 3,20 3,66 3,66 - d 3,05 3,50 3,96 4,42 5,03 5,03 5,33 5,79 - e 2,43 2,74 3,05 3,50 3,96 4,35 4,65 4,88 - f 3,50 3,96 4,42 5,03 5,18 5,99 6,25 6,78 - g 2,13 2,28 2,59 2,74 2,89 3,43 3,58 3,96 - h 1,67 1,98 2,21 2,59 2,89 2,13 2,36 2,67 Sejlareal i kvm: Fok 1,38 1,71 2,23 2,51 2,59 2,78 3,15 3,53 Storsejl 5,38 6,69 8,45 10,40 12,82 13,46 15,30 18,39

Masten skal være af en god træsort (gran) e.a. egnet materiale og forsynet med de fornødne beslag, klamper e.a. for fastgørelse af stag og hejsning af sejl.

Stag og barduner skal være af galv. wire ca. 6 mm i diameter og kunne sættes med sytove af hamp e.a. Barduner skal sættes ca. 0,5 m agten for mast.

Sejl skal være udført af sejldug af passende vægt (ca. 10 oz. dug) og god kvalitet e.a. egnet materiale. Sejlene skal være liget og syet på en tilfredsstillende måde og forstærket ved hjørner for anbringelse af skøder og fald. Sejlene skal være forsynet med mindst et reb med faste rebknyttelser og rebkovs. Fokken skal være forsynet med lidsline, hager e.a. for fastgørelse til stag, og for betjening af skøder skal der forefindes de fornødne klamper, ledekloder m.m.

Sejl skal være af orange eller orangerød farve.

Forefindes sejl af anden type end vist på sejlplan, f.eks. sprydsejl e.a., skal arealet mindst være summen af de i skemaet anførte arealer.

Ved første syn af en båd, eller når det måtte findes påkrævet, skal mast og sejl sættes for afprøvning.

Sejlene skal opbevares i båden i en pose af imprægneret sejldug.

13. Kompas.

Skal være et brugbart bådkompas, der, i klasse A både, skal være anbragt i et nathus, der kan oplyses eller er forsynet med passende belysningsmidler.

Kompasset skal være et vædskekompas, og rosen skal være tydelig og let aflæselig.

14. Redningsline.

Skal være fastgjort udenbords hele vejen rundt essingen. Den skal være af en god kvalitet manila, hamp eller andet egnet materiale, 12 mm i diameter, og anbragt i bugter, rækkende til ca. 7,5 cm over bådens dybeste vandlinie. Flexible wire, 8 mm i diameter, klædt og forsynet med træhåndgreb for hver bugt, kan anvendes undtagen i letmetalbåde. Linen skal være solidt fastgjort til øjebolte, nittet til spanterne, eller på anden lige så betryggende måde. Øjebolte skal være af galvaniseret jern eller metal og anbragt i en indbyrdes afstand af ikke over 610 mm.

Redningsliner, såvel som de beslag de er ophængt i, skal jævnligt efterses til sikring af, at deres tilstand er tilfredsstillende.

15. Drivanker.

Skal være af godkendt størrelse. Det kan være et almindeligt drivanker, fremstillet af sejldug eller et drivanker af anden type og materiale, men i så fald skal en godkendelse foreligge.

Et almindeligt drivanker skal være fremstillet af sejldug af svær kvalitet, solidt gennemsyet og forsynet med 4 stk. tovværkslig, diameter ca. 14 mm.

Drivankeret skal være åbent i begge ender, og forholdet mellem åbningernes diametre ca. 1:5.

Tovværksligene skal ved den største åbning danne en dobbelt hanefod, forsynet med kovs til fastgøring af slæbelinen, og ved den mindste åbning et dobbelt øje til fastgøring af indhalerlinen.

I den største åbning, evt. tillige i den mindste, skal være indsyet en af passende dimensioner forfærdiget ring af rustfrit materiale.

Slæbelinens længde skal være ca. 3 gange redningsbådens længde, indhalerlinen skal være ca. 5 m længere end slæbelinen.

Omtrentlige dimensioner af et almindeligt drivanker med tilhørende liner skal være som anført i følgende skema

Drivanker og liner Bådens længde i m under 6,7 6,7-9,1 over 9,1 Drivankerets lgd. i m 1,10 1,20 1,40 Dia. af største åbning i m 0,60 0,70 0,80 Slæbeline, dia. i mm 20 24 24 Indhaler, dia. i mm 12 16 16

Andre typer af drivankre skal forsynes med liner af dimensioner som anført i skemaet.

I en båds bov skal på essingen være anbragt en halekæbe e.a., hvor slæbelinen kan føres igennem.

16. Beholder (Bølgedæmper).

Skal være en beholder, indeholdende 4 1/2 liter (1 engelsk gallon) vegetabilsk eller animalsk olie eller tran. Denne beholder skal være således konstrueret, at olien let kan spredes på vandet, og således indrettet, at den kan fastgøres til drivankret. En dunk med olie bør medføres i reserve.

17. Fangliner.

Skal være af tilstrækkelig længde og mindst 2 1/2 gange båddækkets højde over letteste vandlinie. En fangline skal være fastgjort forude til redningsbådens stævn, klar til brug. I klasse A både, hvor der kræves 2 fangliner, skal den anden ligeledes være fastgjort forude i båden dog med strop og ters, således at den let kan gøres los.

Fangliner skal være af en god kvalitet, manila eller lign., diameter ca. 20-28 mm, afhængig af bådens længde.

18. Proviant.

I passagerskibe i international fart kan de foreskrevne mængder af skibsbrød og kandissukker erstattes af en godkendt ration af tilsvarende næringsmidler for hver person.

I lastskibe i international fart kan de foreskrevne mængder af skibsbrød og kandissukker erstattes af 1 1/2 godkendt ration af tilsvarende næringsmidler for hver person. Eksempelvis skal der i en redningsbåd beregnet til 50 personer forefindes 75 godkendte rationer.

Oplysning om, hvilke rationer der er godkendte, findes i seneste udgave af »Skibstilsynets godkendelsesbog«.

Rationerne skal opbevares i lufttætte beholdere, som skal anbringes i en vandtæt beholder. Beholderne skal være udført af galv. jern eller rustfri materiale, og deres lukkemidler skal være udført således, at de kan åbnes uden brug af værktøj. Skruedæksler må ikke anvendes.

19. Kondenseret mælk.

Der skal findes en ration af 1/2 kg (1 engelsk pund) kondenseret mælk for hver person, som redningsbåden er godkendt til, dog ikke i lastskibe.

I stedet for kondenseret mælk kan for hver person anvendes en godkendt ration af tilsvarende næringsmidler, der tillige indeholder den under pkt. 18 omhandlede proviantration.

Udfra skibets erfaringer om, hvor mange spædbørn og småbørn der medtages, skal disse rationer i hver redningsbåd dog i så fald suppleres med en passende mængde kondenseret mælk e.a. egnet mælkekonserves med dertil hørende vand til fortynding.

20. Ferskvand.

Der skal findes en vandbeholdning på mindst 3 liter (6 engelske pints) ferskvand for hver person, som redningsbåden er godkendt til. Vandbeholdningen kan reduceres til 2 liter (4 engelske pints) for hver person, dersom båden er forsynet med et godkendt afsaltningsapparat, der kan fremstille mindst 1 liter drikkevand (2 engelske pints) pr. person.

Vandbeholdningen kan anbringes i en eller flere vandtætte beholdere, der skal være forsvarlig udført. Beholderne kan være almindelige vandankre eller tanke af galv. jern, letmetal e.a. egnet materiale. Når beholdere og tilbehør er af metal, skal de være af samme materiale, og i letmetal-både af samme materiale som båden.

Hver beholder skal mærkes med det antal liter, som den rummer, og forsynes med 1 rustfrit mål med line, der er fastgjort til beholderen.

Foruden spunshul skal beholderen være forsynet med et passende stort dæksel for rensning indvendig samt en skrueprop i bunden for aftapning.

I klasse B både (passagerskibe i indenrigsfart) skal kun findes en vandbeholdning på ca. 40 liter ferskvand i en vandtæt beholder, der skal være forsynet med 1 mål med line.

21. Drikkebæger.

Skal være af rustfrit materiale og forsynet med inddelingsskala.

I lastskibe behøver ingen redningsbåd at være udstyret med flere proviant- og vandrationer end svarende til det antal personer, som skibet i henhold til sit Udrustnings-Sikkerheds certifikat har tilladelse til at medføre.

Er en redningsbåd således ikke udstyret med rationer svarende til det antal personer, som båden er påmærket til, skal det anføres i skibstilsynets (førerens) rapport til direktoratet, men bådens påmærkning må ikke ændres.

22. Faldskærmssignaler.

Skal være af godkendt type og kunne frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde. Signalerne skal på tydelig og varig måde være påmærket firmamærket og forsynet med brugsanvisning på dansk eller i billedsprog.

Signalerne skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen, der skal være påstemplet.

Uanset signalerne er udført i vandtæt konstruktion, skal de i båden anbringes i vandtæt indpakning eller i en vandtæt beholder.

23. Håndblus.

Skal være af godkendt type og kunne frembringe et kraftigt rødt lys. De skal på tydelig og varig måde være påmærket firmamærket samt forsynet med brugsanvisning på dansk eller i billedsprog. Endvidere skal de være påstemplet fabrikationsdato.

Håndblus skal anbringes i vandtæt indpakning eller i en vandtæt beholder i båden.

24. Røgsignaler.

Skal være af godkendt type og kunne flyde på vandet samt frembringe en orangefarvet røg til brug om dagen. De skal på tydelig og varig måde være påmærket firmamærke samt forsynet med brugsanvisning på dansk eller i billedsprog. Endvidere skal de være påstemplet fabrikationsdato.

25. Slingrekøle, håndlister e.a.

På klasse A og B både skal udvendig være anbragt slingrekøle eller håndlister langs kølen eller andre godkendte anordninger, som gør det muligt for personer at klynge sig til båden, hvis den skulle drive med bunden opad.

Bestemmelsen er som regel opfyldt ved, at der i kimmingen på bådens halve længde i hver side er anbragt en solid håndliste af en diameter på mindst 25 mm og i en afstand fra klædningen på mindst 50 mm. Håndlisterne er fastgjort til klædningen udfor bundstokkene med beslag, der skal være udført således, at klædningen ikke beskadiges, hvis beslagene afrives.

26. Håndperter under kølen.

Til samme formål som de i pkt. 25 nævnte håndlister skal der tillige være anbragt håndperter eller gribeliner af manila, hamp e.lign. ca. 12 mm i diameter rundt kølen fra essing til essing. Disses antal skal som regel være mindst 3, og linerne skal med passende mellemrum forsynes med knobe. Enderne kan fastgøres til tofterne, ringbolte e.a. passende sted tæt ved essing og klædning.

27. Medicinkiste nr. 6.

Skal opbevares vandtæt i plomberet emballage, der på tydelig måde er mærket »medicinkiste 6« samt datoen for sidste eftersyn på dansk apotek.

Medicinkistens indhold fremgår af »Fortegnelser over skibsmedicinkisters indhold«, der skal findes om bord. for så vidt de foreskrevne anti-søsygetabletter (6 tabletter for hver person redningsbåden er godkendt til) pakkes særskilt, men i forbindelse med medicinkisten, skal det ske i vandtæt emballage, der på tydelig måde er mærket »Anti-Søsygetabletter«.

Medicinkisten skal hvert 2. år underkastes eftersyn af et apotek under skibets anløb af dansk havn. For så vidt mulighed for et sådant eftersyn ikke kan forventes at foreligge inden udløbet af det senest foretagne eftersyns gyldighed, skal skibets fører foretage eftersynet efter de retningslinier, som er angivet i bekendtgørelsen om skibets forsyning med lægemidler m.v., der skal findes om bord.

Om eftersynet og den eventuelle stedfundne komplettering skal der gøres notat i skibets tilsynsbog.

28. Morselygte.

Skal være en vandtæt elektrisk lygte af god kvalitet, der er egnet til morsesignalering. Der skal findes 1 sæt reserveelementer og 1 reservepære. Elementer skal udskiftes, når det skønnes nødvendigt, som regel hvert halve år.

29. Signalspejl.

Skal være af godkendt type til brug om dagen. Signalspejlet skal på tydelig og varig måde være påmærket firmamærke og forsynet med brugsanvisning på dansk eller i billedsprog.

30. Foldekniv.

Skal være af en god kvalitet og forsynet med dåseåbner. I stedet for foldekniv kan anbringes 1 skedekniv og 1 dåseåbner. De pågældende genstande skal være fastgjort til båden med line.

31. Kasteliner.

Skal være lette og kunne flyde på vandet. De skal være ca. 20 m lange med en diameter på ca. 8 mm.

32. Håndpumpe.

Skal være af godkendt type og på tydelig og varig måde være påmærket firmamærke. Pumpen skal være fast anbragt og kunne yde mindst 32 liter pr. minut med højst 60 dobbeltslag.

Suge- og afgangsledning skal være af passende materiale og forsvarlig anbragt. Sugeenden skal være forsynet med sugekurv, hvor det findes påkrævet.

Håndtag skal være af træ e.a. egnet materiale, således at pumpen kan betjenes i frostvejr uden risiko for, at huden på hænderne tager skade.

Pumpen skal afprøves, når eftersyn foretages, til sikring af, at den er klar til brug.

33. Aflukke til småinventar.

Skal være af passende størrelse og forsynet med løse bundbrædder, for så vidt det er anbragt i bådens ender. Aflukket kan erstattes af tanke eller beholdere anbragt under tofterne eller andet egnet sted.

34. Overdække (kaleche).

Skal være af godkendt type og af en stærk synlig farve, orange eller orangerød. Kalechen skal dække mindst 2/3 af båden, så de ombordværende er beskyttet mod overlast fra vejr og vind.

Under mønstring og eftersyn skal besætningen øves i montering af kalechen.

Kalechen skal på toppen være forsynet med vinkelrette kors bestående af 2 stk. refleksbånd a mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm.

35. Fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver.

Skal være en kraftig lydende fløjte, et mundhorn e.a. i korrosionsbestandigt materiale.

36. Fiskeredskaber.

Skal være et komplet sæt i hylster og bestå af de fornødne snører og kroge m.m. i forskellige størrelser. Desuden 1 blylod og 1 pilk.

37. Selvtændende blus.

Skal kunne flyde på vandet og i passagerskibe samt tankskibe være af godkendt elektrisk batteritype. I andre skibe kan det være af calciumcarbid-type. Det skal være fastgjort til båden med line og på en sådan måde, at det tændes, når båden efter udsætning flyder.

38. Illustreret tavle med redningssignaler.

Tavlen er fremstillet af PVC-folie i en godkendt form og er mærket »Redningssignaler«. Den viser blandt andet svar fra kystredningsstationer eller søredningsenheder på nødsignaler samt landingssignaler for både med skibbrudne.

39. Stigetrin, lejder e.a.

Klasse A både skal være forsynet med passende anordninger, hvorved det gøres muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord i båden. Sådanne anordninger kan udføres af fast anbragte stigetrin udvendig ved bådens stævne, løse lejdere e.a.

40. Islandske trøjer, tæpper e.lign.

I skibe af 500 ts. og derover, der anvendes udenfor indskrænket fart, skal der på let tilgængeligt og beskyttet sted til supplering af udstyret i klasse A både opbevares en beholdning af beklædningsgenstande, bestående af mindst 3 islandske trøjer, tæpper eller lignende for hver båd, der indgår i redningsmateriellet.

Mønstringsrullen skal angive, hvor genstandene opbevares, og hvem der skal bringe dem om bord i bådene under en nødsituation.

Kapitel V.

Mønstringer og øvelser med redningsbådene samt eftersyn af deres

udrustning.

I de forskellige typer af skibe skal der med deltagelse af hele besætningen foretages følgende periodiske mønstringer og øvelser i anvendelse af redningsbådene

1. Passagerskibe i international fart og sådanne skibe af 500 tons og derover i indenrigsfart.

Mønstring og øvelse skal finde sted en gang om ugen, når det er muligt, samt når skibet forlader sidste afgangshavn på en international rejse, der ikke er en kort international rejse.

2. Lastskibe af 500 tons og derover i international fart.

Mønstring og øvelse skal holdes med højst en måneds mellemrum, dog inden 24 timer efter at skibet har forladt en havn, hvor mere end 1/4 af besætningen er blevet udskiftet.

3. Andre skibe.

Øvelser skal foretages mindst en gang hver måned.

I forbindelse med mønstring og øvelse skal der foretages eftersyn af redningsbådenes udrustning for at sikre, at alle genstande er til stede. Enhver mangel, som måtte vise sig ved disse eftersyn og øvelser, skal hurtigst muligt afhjælpes.

For at de foranstående bestemmelser om mønstring, øvelser og eftersyn kan anses for opfyldt, skal de praktiseres efter følgende retningslinier om bord.

Mønstring.

Formålet med mønstringen ved redningsbådene er at konstatere, at ethvert medlem af besætningen er bekendt med de særlige hverv, han skal udføre under en nødsituation. De kan, for så vidt angår et passagerskib eller et lastskib af 500 tons og derover i international fart, være følgende

1) klargøring og udsætning af redningsbådene,

2) at det transportable radioapparat bringes om bord i en af redningsbådene,

3) at der bringes 3 trøjer, tæpper e.l. om bord i hver redningsbåd,

4) at passagererne samles på de anviste steder, påklædte og forsynet med redningsbælter klar til udskibning.

Disse hverv skal fremgå af en før skibets afsejling udfærdiget mønstringsrulle, der skal være opslået flere steder om bord, navnlig i besætningens aptering.

Af mønstringsrullen skal endvidere fremgå besætningens fordeling til redningsbådene, og til enhver redningsbåd skal der være udpeget en person, som har kommandoen samt hans næstkommanderende. Den, der har kommandoen over en redningsbåd, skal have en liste over dens besætning og skal drage omsorg for, at de folk, han har under sig, er bekendt med deres særlige pligter.

Til hver motorredningsbåd skal der være udpeget en mand af besætningen, der forstår at betjene motoren, og er båden tillige udstyret med radiotelegrafanlæg og søgelys, skal der være udpeget en mand, som forstår at betjene dette udstyr.

Øvelser.

Ved de på hinanden følgende bådøvelser skal forskellige grupper af redningsbåde anvendes skiftevis, og enhver redningsbåd skal svinges ud og, såfremt det er praktisk muligt og rimeligt, affires og sættes i vandet mindst een gang hver 4. måned.

Det er således ikke en forudsætning for afholdelse af mønstring til bådøvelse, at forholdene i hvert enkelt tilfælde muliggør udsvingning og affiring af alle redningsbådene.

Når bådene sættes i vandet, skal eventuelle sliphager afprøves, og der skal foretages roøvelser af passende omfang, således at besætningen bliver øvet i at bruge årerne. Om muligt skal sejlene sættes, og sejladsen med dem indøves. Endvidere skal motorbåden prøvesejles, og de forskellige medlemmer af besætningen må herunder oplæres i start af motoren og dennes betjening for alle tilfældes skyld.

Desuden skal den til hver båd hørende kaleche oprigges med mellemrum, således at besætningen er fortrolig med dens brug.

Eftersyn.

Ved de periodiske eftersyn af udrustningen skal alle genstande nøje gennemgås, og såfremt der konstateres mangler, skal de afhjælpes straks, dersom det kan ske ombord, ellers ved første lejlighed skibet anløber en havn, hvor det er muligt.

Under eftersynet må opmærksomheden være henvendt på tilstanden af proviant og vand samt medicinkisten. Desuden, at oliebeholder til drivanker og lanternen er tætte og fyldte klar til brug, at nødsignalerne er i fuldgod stand og ikke frembyder tegn på tæring af hylsteret, at batterier til morselygte har fuld styrke, at kompasset er i orden, at håndpumpen virker tilfredsstillende med sugeledning intakt, samt at lænsepropper er på plads og slutter tæt. Har motorbåden været i brug, må brændstofbeholdningen suppleres op, således at den altid er tilstrækkelig til 24 timers uafbrudt drift med båden.

Den, der har kommandoen over redningsbåden, skal under de periodiske mønstringer og øvelser gøre sin besætning bekendt med, hvor de forskellige genstande befinder sig samt oplyse den om rationerne af proviant og vand og instruere den i brugen af nødsignaler, drivanker m.m., således at alle bliver fortrolig med opholdet i en redningsbåd, om det skulle blive nødvendigt.

Skibets fører skal i tilsynsbogen afsnit III indføre oplysninger om enhver mønstring samt øvelse med og eftersyn af redningsbådene. Endvidere skal den skematiske oversigt for de enkelte både udfyldes.

Såfremt tidsfristen er blevet overskredet eller kun delvis øvelse har været afholdt, skal der tilføres tilsynsbogen en bemærkning derom med angivelse af de nærmere omstændigheder og omfanget af den afholdte øvelse.

Kapitel I. Udrustning i almindelige redningsbåde.

Kapitel II. Udrustning i motorredningsbåde og andre

Kapitel III. Udrustning i øvrige både.

Kapitel IV. Udrustning i permanent oppustede gummibåde.

Kapitel V. Mønstringer og øvelser med redningsbådene samt eftersyn af deres

Redningsbådes udrustning

REDNINGSBÅDES

UDRUSTNING

med bestemmelser og vejledninger m.v.

5. udgave 1983

Udgivet af direktoratet for statens skibstilsyn

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Kapitel I Udrustning i almindelige redningsbåde Kapitel II Udrustning i motorredningsbåde og andre mekaniske fremdrevne redningsbåde Kapitel III Udrustning i øvrige både Kapitel IV Udrustning i permanent oppustede gummibåde Kapitel V Mønstringer og øvelser med redningsbådene samt eftersyn af deres udrustning Anvendte forkortelser og definitioner. Tons eller ts Registertons, brutto. Godkendt Godkendt af direktoratet for statens skibstilsyn. Fiskeskibe Ethvert lastskib, der er forsynet med fiskericertifikat. International fart Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem udenlandske havne samt til og fra Færøerne og Grønland. Kort international fart Fart, under hvilken et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra land, og rejsen ikke overstiger 600 sømil. Indenrigs fart Al fart, der ikke er international. Indskrænket fart Fart i Nordsøen øst for 3 grader ø.lg. og syd for 61 grader n.br. samt i Østersøen og mellemliggende farvande. Industriskibe Hvalkogerier o. l. Passagerskibe Et skib, som er indrettet til at befordre flere end 12 passagerer. Lastskibe Ethvert skib, der ikke er et passagerskib

Forord

Første udgave af publikationen »Redningsbådes udrustning« blev udsendt i 1959 som en vejledning for skibstilsynets skibsinspektører under deres tilsyn hermed og for at oplyse rederier, værfter og fabrikanter samt skibenes besætninger om, hvilke krav der stilles til denne udrustning, for at den kan anses for at være i forsvarlig stand.

Efter at nye bestemmelser trådte i kraft i 1965, er 1959-udgaven imidlertid blevet forældet, og anden udgave udsendes derfor i revideret stand som et resultat heraf. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om mønstring, øvelser og eftersyn vedrørende redningsbådene og deres udrustning for at gøre det klart, hvor vigtigt det er, at hele besætningen deltager i og går ind for formålet med disse øvelser, og derved bliver fortrolig med brugen af den udrustning, som deres liv og velfærd i givet fald kan komme til at afhænge af.

Da man i visse skibe kan erstatte foreskrevne redningsbåde eller både med en permanent oppustet gummibåd, er der yderligere i nærværende udgave indført et kapitel for så vidt angår udrustningen i disse gummibåde.

Imellem siderne er indsat blanke blade for tilføjelser og senere ændringer, der vil blive bekendtgjort i »Skibstilsynets Meddelelser«.

Alle nye skibe skal opfylde de omhandlede bestemmelser. For eksisterende skibe skal udrustningen suppleres i overensstemmelse hermed, men tidligere godkendte udrustningsgenstande kan anvendes, indtil de skal udskiftes.

Ved udarbejdelsen af kommentarer er foruden bestemmelserne i handelsministeriets nedennævnte bekendtgørelser anvendt erfaringerne fra gængs praksis til søs samt fra skibstilsynets virke siden dets oprettelse, og der er herved sammenlignet med de vejledninger, som anvendes om det samme emne af skibstilsynene i de nordiske lande samt England og Tyskland.

Bekg. nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. med senere ændringer.

Bekg. nr. 174 af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe med senere ændringer.

Bekg. nr. 176 af 21. maj 1965 om sikkerhedstjenesten i skibe.

Bekg. nr. 407 af 31. juli 1974 om skibes forsyning med lægemidler m.v. med senere ændringer.

Første, anden, tredie og fjerde udgave annulleres herved.

Direktoratet for statens skibstilsyn.

Ingen