Legislator Case Law & Legislation
C19836021232 DK

BBR-MEDDELELSE NO.1 1983 Udvidelse og præcicering af oplysninger om 'byggearbejderes eller ændringers art' (sagstyper) i BBR.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1983 60212 Historic

BBR-MEDDELELSE NO.1 1983 Udvidelse og præcicering af oplysninger om »byggearbejderes eller ændringers art« (sagstyper) i BBR.

1. Baggrund og formål

Ved indberetning af byggearbejder og øvrige ændringer til BBR benyttes sagstyperne (felt 190, 290 og 230) til at karakterisere ændringens art. Med virkning fra BBR-ajourføringen i februar 1983, udvides antallet af sagstyper, der kan indberettes til BBR's stamregister.

I forbindelse med sammenlægningen og opdeling af lejlighede skal der herefter indberettes til stamregistret med særlige sagstyper.

Indførelsen af de nye sagstyper indebærer ændringer i principperne for ajourføring af BBR. De gældende principper er tidligere beskrevet i BBR-meddelelse 1978, nr. 4.

Indførelsen af de nye sagstyper sker især for at forbedre registreringen i det historiske register, jfr. BBR-meddelelse 1981, nr. 4. På grundlag af det historiske register kan man undersøge, hvordan bolig- og bygningsbestanden har ændret sig over tiden. F.eks. kan man undersøge, hvor mange boliger der er nedlagt eller overgået til anden anvendelse i en bestemt periode.

Ved hjælp af de sagstyper vil det være muligt at registrere mere præcise oplysninger om årsager til afgang og tilgang fra/til boligstanden. Oplysningerne findes i de forskellige dele af den kommunale forvaltning og BBR-registerføreren kommer til kendskab med disse oplysninger, bl.a. ved samkøringer mellem BBR og CPR.

Sådanne oplysninger er betydningsfulde i forbindelse med en række administrative og planlægningsmæssige opgaver for såvel stat som kommune. Specielt er disse oplysninger naturligvis vigtige ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det sanerings- og byfornyelsesarbejde, der i disse år bliver intensiveret i stadig flere kommuner.

For at sikre de bedst mulige oplysninger til brug for kommunernes tekniske og økonomiske forvaltning, er det derfor vigtigt, at de nye sagstyper benyttes præcist som beskrevet nedenfor.

I afsnit 2 beskrives sagstyperne og i afsnit 3.1 præciseres de fremtidige regler for indberetningen. I afsnit 3.2 beskrives, hvornår der indberettes og i afsnit 3.3 er givet en lang række eksempler. I afsnit 4 står omtalt en lille revision af BBR-ejermeddelelserne. I afsnit 5 er beskrevet en ændring i definitionen på boligtypekoderne.

2. Sagstyper og rettelseskoder

Fra februar 1983 indføres følgende 2 nye sagstyper, der alene kan indberettes til stamregistret

6: Opdeling (af enheder) 7: Sammenlægning (af enheder)

Samtidig foretages visse mindre tekstmæssige ændringer i indholdet af de eksisterende koder.

Der kan herefter indberettes følgende sagstyper til BBR

Ejendomsniveau F190 = 4: Fejlrettelse 5: Ændring uden byggesagsbehandling Bygningsniveau F290 = 1: Nybyggeri 2: Til/ombygning 3: Nedrivning 4: Fejlrettelse 5: Ændring uden byggesagsbehandling 6: Opdeling af enheder 7: Sammenlægning af enheder. Enhedsniveau F390 = 1: Tilgang (ved byggeri eller tilbygning) 2: Til/ombygning (herunder anvendelsesskift) 3: Nedrivning 4: Fejlrettelse 5: Ændring uden byggesagsbehandling (bortset fra sammenlægning og opdeling) 6: Opdeling 7: Sammenlægning

Koderne 1-3 kan kun indberettes til ændringsregistret, mens koderne 4-7 kun kan indberettes til stamregistret.

De nye sagstyper skal fortrinsvis benyttes op enhedsniveau, jfr. reglerne i afsnit 3.1 nedenfor. På enhedsniveau benyttes sagstype 6 og 7 sammen med rettelseskoderne 1 og 3.

Ved sammenlægninger og opdelinger, kan der dog vise sig behov for tillige at ændre bygningens anvendelse (F203) samt bygningens areal til beboelse (F217) og erhverv (F218) I dette tilfælde benyttes sagstype 6 eller 7 på bygningsniveau sammen med rettelseskode 2.

3. Regler for indberetning af sammenlægninger og opdelinger

3.1. Hovedprincip

Såvel en sammenlægning som en opdeling af bolig- /erhvervsenheder indberettes ved 2 forskellige transaktioner til stamregistret: Ved den enetransaktion slettes alle de eksisterende boliger (eller erhvervsenheder), der er omfattet af ændringen. Ved den anden transaktion oprettes alle de enheder, der er resultatet af ændringen.

Opdeling af enheder.

For opdelinger (af f.eks. 1 bolig i 2) slettes (1 bolig) med sagstype 6 og rettelseskode 3, og der oprettes (2 boliger) med sagstype 6 og rettelseskode 1. De nye lejligheder oprettes med det dataindhold (antal værelser, areal m.v.), der er gældende efter opdelingen.

Sammenlægning af enheder.

For sammenlægninger (af f.eks. 3 boliger til 2) slettes tilsvarende (3 boliger) med sagstype 7 og rettelseskode 3, og der oprettes (2 boliger med nyt dataindhold) med sagstype 7 og rettelseskode 1.

Resulterer en ændring af boligernes størrelse ikke i en ændring i antallet af boliger (hvis f.eks. 1 stor og 1 lille bolig sammenlægges til 2 lige store) opfattes ændringen som en sammenlægning.

Identifikationsændringer ved opdeling/sammenlægning.

Boliger og erhvervsenheder, der ændrer identifikation i forbindelse med sammenlægning/opdeling af nabo-enheder, men som ikke selv ændrer areal, indberettes til stamregistret ved 1 transaktion med sagstype 5 og rettelseskode 5.

Byggesager ved opdeling/sammenlægning.

Byggesager/nedrivningssager i forbindelse med tilladelse til opdelinger/sammenlægninger indberettes efterfølgende (eller samtidig) til ændringsregistret.

Ved indberetning til ændringsregistret tages der udgangspunkt i stamregistrets dataindhold efter at der er indberettet opdeling/sammenlægning til stamregistret.

Hvis f.eks. sammenlægning af 2 2-værelses lejligheder til 1 4-værelses lejlighed kræver byggesagsbehandling, indberettes byggesagen vedrørende den ene nye lejlighed til ændringsregistret. Denne byggesag kan eventuelt være uden egentlig dataindhold, hvis byggearbejdet alene omfatter etablering af dørforbindelse mellem de to tidligere lejligheder.

Oftest vil byggesagen imidlertid resultere i ændringer for den nye lejlighed (f.eks. at den 4-værelses lejlighed ændres til en 3-værelses ved nedrivning af skillevæg).

Ændret anvendelse aenheder.

Ændres en enheds anvendelse i forbindelse med en byggesag indberettes over ændringsregistret med sagstype 2.

Sker anvendelsesskiftet uden byggesagsbehandling, skal der i stedet indberettes til stamregistret med sagstype 5. Sker der anvendelsesskift i forbindelse med en sammenlægning/opdeling uden efterfølgende byggesag indberettes ændringen dog ved at anføre den nye anvendelse i den indberetning til stamregistret, der opretter de nye enheder (sagstype 6 eller 7, rettelseskode 1).

3.2 Hvordan skal der indberettes?

I de kommuner, hvor der er truffet beslutning om, at boligreguleringslovens kapitel VII (om benyttelse af boliger) skal gælde, skal der gives tilladelse til nedlægning og oprettelse af boliger, i form af en nedlægningstilladelse. BBR-registerføreren må søge oplyst om en sådan beslutning er truffet i kommunen.

Foretages der fysiske ændringer af bygningskonstruktioner (f.eks. nedrivning af bærende skillevægge), installationer mv. skal der til ændringen gives byggetilladelse/nedrivningstilladelse i medfør af byggeloven.

Indberetning uden nedlægningstilladelse

I de tilfælde, hvor en opdeling/sammenlægning ikke kræver nedlæggelsestilladelse, skal der indberettes til stamregistret, så snart ændringen er gennemført, og dette er kommet til kommunens kendskab, f.eks. ved henvendelse fra ejeren eller via ændring i persontilmelding til CPR eller ved samkøring mellem BBR og CPR. Ændringen skal senest indberettes samtidig med indberetning af eventuel byggetilladelse til ændringsregistret.

Indberetning ved nedlægningstilladelse.

Hvis der kræves nedlægningstilladelse, og hvis tilladelsen er givet under forudsætning af, at de lejligheder, der ønskes nedlagt, er fraflyttet, kan der indberettes til stamregistret, når tilladelsen er givet.

Gives der derimod en nedlægningstilladelse, der først træder i kraft ved førstkommende fraflytning, må der ikke indberettes til stamregistret, idet dette register skal afspejle de fysisk/faktiske forhold. Registerføreren bør registrere tilladelsen i notatlinie 78 på enhedsniveau.

Indberetning af selve nedlæggelsen til stamregistret må tidligst ske, når lejligheden fraflyttes - senest i forbindelse med en eventuel byggetilladelse. Ved fraflytning bør registerføreren dog sikre sig, at tilladelsen fortsat ønskes benyttet, inden der indberettes til stamregistret.

Indberetning efter samkøring mellem BBR og CPR

Konstateres det, f.eks. i forbindelse med samkøring mellem BBR og CPR, at der pået tidligere tidspunkt faktisk er foretaget sammenlægning/opdeling, uden at kommunen er gjort bekendt hermed, skal indberetning alligevel foretages med kode 6 eller 7. Konstateres det imidlertid, at der i stamregistret (på grund af en fejl) er registreret for mange eller for få enheder, skal indberetning ske som en fejlrettelse (sagstype 4). Dette gælder tillige, hvis det vurderes, at en ændring er foretaget tidligere end sidste kalenderår.

3.3 Eksempler på indberetning

a. Sammenlægning af 2x3 lejligheder til 2x2

Stamregister Sagstype Rettelseskode Dataindhold ST.TV,ST.MF.ST.TH 1.TV,1.MF og 1.TH. 7 3 ST.TV,ST.TH. 1.TV og 1.TH. 7 1 75 kvm

Herefter kan der eventuelt til ændringsregistret indberettes byggesag for ST.TV, ST.TH, 1.TV. og 1.TH.

b. Opdeling af 1 lejlighed i 2

Stamregister Sagstype Rettelseskode 1. 6 3 1.TV, 1.TH 6 1

c. Sammenlægning af 2 lejligheder til 1

Stamregister Sagstype Rettelseskode Ny ident. 1.3, 1.4 7 3 1.TH 7 1 1.1, 1.2 5 5 1.TV, 1.MF

Det bemærkes, at 1.1 og 1.2 alene ændrer identifikation ved sammenlægning af 1.3 og 1.4. Identifikationsændringen indberettes i een transaktion. (5,5)

d. Lodret sammenlægning af 2 lejligheder til 1

Stamregister Sagstype Rettelseskode Ny ident. ST.TH, 1.TH 7 3 ST.TH 7 1 1.TV 5 5 1. (sal)

Det bemærkes, at den nye enhed enten kan benævnes ST.TH eller 1.TH afhængig a, hvor indgangsdøren findes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →