Legislator Case Law & Legislation
C19832510508 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.491-1 om forsvarets fritidsvirksomhed.

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bestemmelse 1983 25105 Valid

BILAG 1

R etningslinie for afholdelse af fritidsarrangementer med

forplejnings- og underholdningsmæssigt indhold.

BILAG 2 OVERSIGT OVER KONTONUMRE DER KAN ANVENDES VED TJENESTESTEDERNE I FORBINDELSE MED KONTERINGER VEDRØRENDE FORSVARETS FRITIDSVIRKSOMHED. (FEL-NR. ANSVAR 448192)

UDDRAG AF »FORSVARSMINISTERIETS ØKONOMI- OG REGNSKABSSYTEM (FØRST) UDGIFTER.

Lønninger m.v. 5112.52 Godtgørelse til kontakt- og velfærdsofficerer. 5112.56 Honorarer i forbindelse med fritidsvirksomhed. 5112.59 Andre ydelser. (Civile foredragsholdere, optrædende o.lign.). Kontorhold. 5411.20 Kontorrekvisitter, skrivematerialer m.v. 5411.30 Fotopapir. (Kopiering). 5411.30 Duplikatorpapir. 5416.20 Aviser til kontorbrug. (Aviser til fritidsformål). - Tidsskrifter og bøger til kontorbrug. (Ugeblade, Tidsskrifter o.l. til fritidsformål). 5419.90 Andre kontorholdsudgifter. (Radio- og fjernsynslicens). Trykning. 5412.40 Pjecer, brochurer, plakater m.v. 5412.50 Blade og andre publikationer. 5412.60 Bogbinderiarbejde. 5412.90 Andre trykningsudgifter. Fremmede tjenesteydelser. 5169.00 Andre kursusudgifter. (tilskud til personel under den første samlede uddannelse: Kursusgebyr og kontigentbetaling). 5271.80 Transport med civile busser m.v. 5271.90 Andre fragt- og transportudgifter. 5499.60 refusion i henhold til overenskomst om biblioteksbetjening. 5448.00 Underholdnings- og kulturelle aktiviteter. (samlede underholdningsarrangementer herunder div. entreeudgifter, deltagergebyr o.l. samt leje af film). Køb af materialer. 5181.20 Ekstraforplejning. 5291.90 Kemikalier, gødning og salt. (Bl.a. til fotohobbyvirksomhed). 5483.20 Engangsservice. 5243.20 Møbler og andre inventargenstande. (Vedligeholdelse af udstyr, underholdningsmateriel og antenner). 5447.00 Præmier for skydning, idræt m.v. (Præmier til fritidsaktiviteter). 5299.90 Andre materialeudgifter. (Udsmykning, pynt o.l. i forbindelse med fritidsarrangementer, udgifter til blomster o.l. til udsmykning af fritidsområder samt div. fællesmaterialer til hobbyvirksomhed). Anskaffelse af materiel m.v. (Til fortsat brug). 5216.10 Møbler og andre inventargenstande. (Udstyr og underholdningsmateriel). 5216.60 Andre udgifter. (Grammofonplader, kassettebånd o.l.). 5216.90 Andre anskaffelser. (Antenner, fiskeudstyr o.l.). Driftsmidler m.v. 5243.10 Maskiner, instrumenter og apparatur. (Reservedele til hobbymaskiner og -værktøj). Reparations- og vedligeholdelsesarbejder ved anvendelse af fremmede håndværkere. 5252.10 Maskiner, instrumenter og apparatur. (Reparation af hobbymaskiner og -værktøj). 5252.30 Møbler og andre inventargenstande. (Reparation af udstyr, underholdningsmateriel og antenner). Husleje. 5341.90 Leje af andre lokaler. 5342.00 Leje af idrætsanlæg til fritidsidræt. BEHOLDNINGSKONTI. Debitorer. 3222.90 Diverse forskud. (Lager af materialer til hobbyvirksomhed, jf. bst pkt. 12 samt forskud i forbindelse med div. fritidsarrangementer). Kreditorer. 3311.20 Postering af indgående merværdiafgift (MOMS ved køb). (Indtægtsgivende aktiviteter under fritidsvirksomheden) jf. bst. pkt. 39, for tiden 18,03% af månedens samlede udgiftsbeløb føres til udgift på konto 3311.20 og til indtægt på konto 3399.58. 3312.20 Postering af udgående merværdiafgift (MOMS ved salg). (Indtægtsgivende aktiviteter under fritidsvirksomheden) jf. bst. pkt. 39, for tiden 18,03% af månedens samlede indtægtsbeløb føres til indtægt på konto 3311.20 og til udgift på konto 3399.58. 3283.10 Opsamlet overskud, kantiner. (Supplementsbeløb til fritidsformål). 3399.38 Diverse indtægter til fritidsformål. (Supplementsbeløb til fritidsformål indtjent ved egen foranstaltning).

BILAG 3 Anvendelse af videogrammer

Inden for udlejning af videokasetter skelnes mellem følgende forevisningsområder, som alle er ophavsretsligt beskyttet. - Hjemmevideo-området (privat brug) d.v.s. salg og udlejning af videokasetter til brug udelukkende i private hjem/boliger inden for familiens kreds. - Kabelforevisningsområdet, som omfatter visninger via kabelnet på hoteller og i boligkarreer. - Institutionsområdet (ikke kommercielle forevisninger), som bl.a. omfatter forsvarets tjenestesteder.

De video-distributører, som i dag sælger og/eller udlejer videogrammer (videokasetter) gennem radioforhandlere, supermarkeder, videobutikker og lignende detailforretninger tilbyder udelukkende hjemmevideorettigheder på de vilkår, at videogrammet kun må benyttes til privat brug. Det betyder, at tjenestestedet, personelgrupper eller enkeltperson ikke har lov til at leje/købe videokasetter fra en detailforretning til forevisning på tjenestestedet.

Bestemmelse 1983 25105 Valid

Kapitel III omfatter almen fritidsundervisning som »Aftenskolefag«, og selvstændig virksomhed inden for praktiske og musiske emner (interessegrupper for voksne).

Bestemmelse 1983 25105 Valid

Kapitel VIII omfatter fritidsundervisning for søfarende.

Fritidsundervisningen varetages eksempelvis af: - særlig lokal oplysningsorganisation med tilbud om fritidsaktiviteter til alle, tilrettelagt under hensyn til tjenestestedets specielle tjenestevilkår, - lokale oplysningsforbund filialvirksomhed på tjenestestedet, - lokale oplysningsforbunds almindelige »Aftenskolevirksomhed«, - Handelsflådens Velfærdsråd, Nørrebrogade 176, Mezz, 2200 København N, tlf (01) 85 85 77. (For søfarende/søværnets skibe).

9. Lokaler. Fritidsundervisningen, kan finde sted i de på tjenestestedet værende undervisningslokaler og værksteder.

Tjenestestedets personel har adgang til at anvende de på tjenestestedet indrettede »Hobbylokaler« i fritiden efter regler udarbejdet på tjenestestedet i samråd med arbejdsudvalget vedrørende fritidsvirksomheden.

10. Personel. Det personel, der anvendes som ledere og lærer ved fritidsundervisningen, skal opfylde de i fritidsloven anførte betingelser.

Tjenestestedet udpeger personel blandt dertil villige til at føre tilsyn med og vedligeholde hobbyværktøj og -materiel.

11. Udgifter i forbindelse med fritidsundervisning: - til personel under den første samlede tjeneste kan der udbetales et tilskud til kursusgebyr på indtil 75% mod forevisning af kvittering, dog max. kr. 150,00 i den pågældendes tjenestetid. Fritidsundervisningen skal finde sted i tjenestestedets umiddelbare nærhed, for at tilskud til kursusgebyr kan udbetales. NB: Tilskuddet til fritidsundervisningensformål kan efter den enkeltes eget ønske overføres til kontingentbetaling til idrætsorganisationer, således at den enkelte på dette område herefter kan opnå tilskud på max. 2 x 150,00 kr., - lønning til ledere og lærer udbetales jf. fritidslovens bestemmelser, - der kan udbetales honorar for nødvendigt tilsyn med og vedligeholdelse af hobbyværktøj og -materiel, - der kan foretages indkøb af fællesmaterialer til hobbyvirksomhed (søm - lim - skruer - sandpapir - kemikalier til fotovirksomhed - fedt - twist - spændskiver m.v.).

12. Lager af materialer. Der kan under fritidsvirksomheden - til brug ved hobbyvirksomhed - etableres et mindre lager af materialer (trævarer, fotopapir, olie o.l.), som af deltagerne kan købes (til anskaffelsespris) mod kontant betaling. Afregning foretages på konto 9460.9, diverse forskud, idet der ved salg anvendes salgsnota til regnskabsføreren.

Der skal anlægges lagerregnskab samt foretages månedvis afstemning. Kontoen må aldring udvise større saldo end værdien af den aktuelle beholdning.

IDRÆTSVIRKSOMHED I FRITIDEN

13. Område. Idrætsvirksomhed i fritiden udøves fortrinsvis i form af medlemskab af lokale idrætsorganisationer.

Personel under den første samlede tjeneste kan få tilskud til kontingentbetaling.

14. Anden form for fritidsidræt. Hvor forholdene ikke muliggør deltagelse i lokale idrætsorganisationer, kan idrætsudøvelse foregå på tjenestestedet.

Hvor et passende antal deltagere danner det økonomiske forsvarlige grundlag, kan arbejdsudvalget vedrørende fritidsvirksomheden tilrettelægge og iværksætte idrætsudøvelse under ledelse af en honoreret idrætsinstruktør.

Det er endvidere en forudsætning, at der udarbejdes en fast timeplan, samt at udgifterne til honorarer holdes inden for rammerne af det tildelte rådighedsbeløb til formålet.

15. Lokaler. Fritidsidrætten kan finde sted på de til tjenestestedet hørende idrætsanlæg m.v.

Tjenestestedets personel har i fritiden adgang til at anvende forsvarets idrætsanlæg m.v. med udstyr o.l. efter regler udarbejdet af tjenestestedet i samråd med arbejdsudvalget vedrørende fritidsvirksomheden.

Ud over anvendelse af forsvarets idrætsanlæg kan der i enkeltstående tilfælde afholdes udgifter til leje af idrætsanlæg m.v. i forbindelse med afvikling af fritidsidræt.

16. Personel. Som idrætsinstruktør anvendes hertil kvalificeret personel.

17. Udgifter i forbindelse med idrætsvirksomhed: - til personel under den første samlede tjeneste kan der udbetales et tilskud til kontingent på indtil 75% mod forevisning af kvittering, dog max. kr. 150,00 i den pågældendes tjenestetid.

Idrætsudøvelsen skal finde sted i tjenestestedets umiddelbare nærhed, for at tilskud til kontingent kan udbetales, og idrætsgrenen skal være tilknyttet Dansk Idrætsforbund. NB: Tilskuddet til kontingent kan efter den enkeltes eget ønske overføres til fritidsundervisningsformål til dækning af kursusgebyr, således at den enkelte på dette område herefter kan opnå tilskud på max. 2 x 150,00 kr., - idrætsinstruktører honoreres med timeløn. 1 time beregnes som 45 minutters virksomhed og 15 minutters hvil (pause). Møder idrætsinstruktører som følge af manglende underretning til bortfaldne timer, vil der kunne ydes sædvanlig timeløn, dog højst for 2 timer pr. gang.

BIBLIOTEKSVIRKSOMHED

18. Område. Biblioteksvirksomhed udøves i henhold til »Generelle

retningslinier om biblioteksbetjening ved forsvarets tjenestesteder

af 31. oktober 1983« efter bibliotekslovens principper som: a. Folkebiblioteker. b. Kasernebiblioteker. c. Søfartens Bibliotek. d. Feltbiblioteker.

Biblioteksbetjeningen omfatter udlån af fag- og skønlitteratur,

eventuelt audivisuelle materialer samt dagblade, ugeblade og

tidsskrifter. a. Folkebiblioteker. Biblioteksbetjeningen dækkes fortrinsvis af de lokale folkebiblioteker. Tjenestestedet orienterer igennem opslag om det lokale folkebiblioteks adresse, telefonnummer og åbningstider. b. Kasernebiblioteker. Hvor der mellem tjenestestedet og nærmeste afdeling af et folkebibliotek med heltidsbetjening (d.v.s. et folkebibliotek med faguddannet betjening) er en betydelig afstand (f.eks. mere end 2 til 3 km), kan der efter aftale mellem et tjenestested, respektive kommando og den pågældende kommune indgås overenskomst om etablering af kasernebibliotek (evt. bogbus) som en filial af det lokale folkebibliotek. Overenskomsten indgås i overensstemmelse med de mellem bibliotekstilsynet og FKO aftalte retningslinier for »Normaloverenskomst om biblioteksbetjening«. Bibliotekstilsynets udtalelse indhentes inden overenskomster indgås/opsiges. Da enkelte kommuner endnu ikke har ønsket at indgå egentlig overenskomst om biblioteksbetjening ved tjenestesteder, hvor forudsætningerne er tilstede, kan eksisterende kasernebiblioteksordninger midlertidigt videreføres under forudsætning af et fortsat, tilstedeværende behov. Med henblik på betjening af kasernebiblioteket kan der ved den normhavende/personelforvaltende myndigheds foranstaltning antages timelønnet medhjælp (kasernebibliotekar/biblioteksudlånsmedhjælper) på betingelse af, at ansættelsen sker med en gennemsnitlig arbejdstid, der er lavere end 10 timer pr. uge. Der indsendes årlig rapport over biblioteksarbejde (2 eksemplarer) til respektive kommandoer, der foranstalter et eksemplar heraf senest 1 FEB tilsendes bibliotekstilsynet, Amaliegade 13 B, 1256 København K. c. Søfartens Bibliotek. Søværnets skibe betjenes for så vidt angår bogudlån af Søfartens Bibliotek, Nyhavn 63, 1051 København K, telefon (01) 12 10 76, jf. FKOBST P.304-1. (Bøger kan rekvireres pr. brev, telefon eller telegram). d. Feltbiblioteker. Ud over omtalte biblioteksbetjeningsordninger kan feltbiblioteksbøger anskaffes ved FMI til brug for: - FN-styrken på Cypern. - Enheder på øvelse i udlandet. - Enheder på øvelse i indlandet, hvor fritid indgår og et passende behov for fritidslæsestof er til stede. - Søværnets skibe under længere varende sejlads og kun som supplement til den under pkt. 18 c. nævnte ordning (Søfartens bibliotek).

19. Lokaler. Egentlige bibliotekslokaler indrettes i overensstemmelse med »Generelle retningslinier for biblioteksbetjening jf. pkt. 3. 1.«.

Hvor behov og mulighed foreligger, kan der ved den kommandantskabsforvaltende myndigheds foranstaltning indrettes læsestue.

20. Bladhold. Som en biblioteksmæssig funktion kan der anskaffes dagblade, ugeblade og tidsskrifter til fremlæggelse på en læsestue, et bibliotekslokale, et opholdslokale eller et andet centralt placeret sted, som er tilgængeligt for alt personel (alle personelkategorier).

Antallet af abonnementer skal holdes på et absolut rimeligt niveau, og antallet skal til stadighed tilpasses det aktuelle behov under hensyntagen til den del af personelstyrken, der er tilstede på tjenestestedet i fritiden.

Sammensætningen af bladholdets udvalg skal være så varieret som overhovedet muligt, og der bør normalt kun tegnes 1 abonnement pr. blad, ligesom antallet af søndagsabonnementer i muligt omfang skal begrænses.

UNDERHOLDNINGSVIRKSOMHED

21. område. Af mere underholdende karakter kan følgende

fritidsaktiviteter iværksættes: - fritidsarrangementer med forplejnings- og underholdningsmæssigt indhold, - forevisning af film og - foredrag m.m.

22. Fritidsarrangementer med forplejnings- og underholdningsmæssigt indhold kan iværksættes i overensstemmelse med retningslinierne i bilag 1, idet det skal anføres, at det af trivselsmæssige hensyn findes værdifuldt, at der afvikles forskellige former for fritidsarrangementer med deltagelse af et bredt udsnit af personellet, for herigennem at skabe bedre sammenhold og større forståelse personelkategorierne imellem.

Arrangementerne bør ikke udelukkende være baseret på gratisprincippet.

Der må ikke udbetales honorarer i forbindelse med amatørunderholdning.

Samtlige arrangementer skal i muligt omfang afvikles ved tjenestestedet.

Leverancer af forplejningsmæssig art skal ske fra de lokale cafeterier/kostforplejninger.

23. Forevisning af film: - forsvarets 16 mm underholdningsfilm må i henhold til indgåede kontrakter kun vises for militæret personel på militært område. Filmene fordeles af FMI med normalt 1 film pr. tjenestested (landtjenestested og skib) pr. uge. Til tjenestesteder uden for det egentlige danmark kan FMI - under hensyntagen til eksisterende filmbeholdning - fastsætte særlige normer. Der må ikke tages entree ved forevisning. - 35 mm underholdningsfilm. Tjenestesteder, hvor 35 mm kinoanlæg er etableret, lejer filmene direkte fra filmudlejningsselskaber. Der skal tages entree ved forevisning. entreeindtægten skal dække udgifterne til filmleje, fremstilling af programmer, billetter og lignende. - Lejede 16 mm film. I enkeltstående tilfælde, kan der ud over forevisning af forsvarets underholdningsfilm, forevises lejede 16 mm film. - Anvendelse af videogrammer. Jf. bilag 3.

24. Personel. Forsvarets 16 mm underholdningsfilm og lejede 16 mm film må forevises af personel, der, overfor den person som har tilsyn med tjenestestedets underholdningsfilm og filmmateriel, har bevist, at være i stand til at foretage fremvisning på betryggende måde, medens 35 mm underholdningsfilm kun må vises af autoriserede filmoperatører til 35 mm kinoanlæg.

25. Honorar: - 16 mm film. Til den person, der har tilsyn med tjenestestedets underholdningsfilm, evt. lejede film samt filmmateriel, kan der anvises 1 honorar (jf. FKOBST Ø.560-2) pr. uge. For den øgede tilsynsvirksomhed ved visse tjenestesteder uden for det egentlige Danmark, kan der anvises honorarer pr. uge, som følger: på Færøerne ................... 2, i Grønland . ................... 2, på inspektionsskibe ved Færøerne og Grønland ........... 2 og ved danske FN-styrker i udlandet ... ................... 2. 35 mm underholdningsfilm. Til autoriserede filmoperatører kan der anvises 2 honorarer pr. fremvisning (max. 1 dobbelthonorar pr. uge).

26. Foredrag m.m. Som et led i bestræbelserne på at skabe en meningsfyldt fritid, kan der arrangeres orienterende og oplysende foredrag m.m.

Der kan ikke udbetales foredragshonorar o.l. til personel med tilknytning til forsvaret.

ANDEN VIRKSOMHED

27.a. Opholdslokaler samt udstyr m.m. Der skal lægges vægt på, at de til fritidsformål anviste lokaler m.m., som skal være tilgængelige for alt personel (alle personelkategorier), udstyres og udsmykkes på en sådan måde, at de fremstår som et hyggeligt og venligt område, hvor personellet kan tilbringe fritiden under tvangsfri former. Indretning af fritids lokaler, herunder anskaffelse og vedligeholdelse af udstyr hertil samt udsmykning af disse, skal ske i samråd med den kommandantskabsforvaltende myndighed i overensstemmelse med gældende bestemmelser.Ved placering af radio- og fjernsynsmodtagere bør der tages hensyn til personellets muligheder for at overvære udsendelserne. Musikanlæg bør placeres således, at personellet kan dyrke deres musikinteresser med mest mulig udbytte og til mindst mulig gene for omgivelserne. I øvelsesområder er de pågældende kommandantskabsforvaltende myndigheder ansvarlige for indretning af tilfredsstillende fritidsområder.

b. Jobsøgningsarrangementer. Som et led i bestræbelserne på at lette værnepligtiges m.fl. overgang til civil beskæftigelse, kan tjenestestederne efter behov iværksætte jobsøgningsarrangementer o.l. for det personel, der hjemsendes efter aftjent værnepligt, og for stampersonel efter bindingsperiodens ophør. Evt. udgifter afholdes inden for rammerne af det tildelte rådighedsbeløb, idet det forudsættes, at der opnås enighed i arbejdsudvalget vedr. fritidsvirksomheden om at anvende midler til formålet. Det forudsættes ligeledes, at arrangementerne gennemføres i samarbejde med det lokale arbejdsformidlingskontor.

28. Licens. For de radio- og fjernsynsapparater, der er anskaffet under fritidsvirksomheden, skal der betales licens jf. gældende bestemmelser.

29. Præmier. Til brug i forbindelse med afvikling af konkurrencer o.l. i fritiden, kan der i passende omfang anskaffes mindre præmier (max. værdi kr. 65).

30. Orienteringspjecer. Der kan udarbejdes forskellige former for pjecer til brug i forbindelse med orientering om tjenestested, den lokale egn og lign. samt øvelser og andre relevante aktiviteter.

31. Tjenestestedsblade. På tjenestesteder, hvor arbejdsudvalget vedrørende fritidsvirksomheden finder det ønskværdigt og formålstjenstligt med et tjenestestedsblad, kan et sådant udgives.

Til redigering af bladet nedsættes et redaktionsudvalg med en ansvarshavende redaktør som formand.

Ud over sit egentlige formål kan bladet tjene som bindeled til hjemsendt personel. Dog kun under forudsætning af, at dette sker uden udgift for forsvaret.

Samtlige udgifter til fremstilling af tjenestestedsblade (papir, trykning og distribution m.v.) skal afholdes af midler til fritidsvirksomhed.

Det skal tilstræbes, at tjenestestedsblade drives på en for det enkelte tjenestested rimelig økonomisk måde, hvorfor der som et led i finansieringen bl.a. bør søges tegnet såvel indtægtsgivende abonnementer som annocer, idet et evt. underskud, alt efter de lokale forhold skal holdes på et efter omstændighederne passende niveau.

I forbindelse med udgivelse af tjenestestedsblade henledes

opmærksomheden på presselovens bestemmelser samt lov om ophavsret.

MATERIEL

32. Forsvarets Materielintendantur

Som ansvarlig for anskaffelse af materiel til fritidsformål fastsætter FMI bestemmelser for området. For materiel til søværnets skibe fastsættes bestemmelserne i samarbejde med Søværnets materielkommando (SMK).

FMI anskaffer og fordeler forsvarets 16 mm underholdningsfilm samt anskaffer og udleverer feltbiblioteksbøger.

Til udvælgelse af forsvarets 16 mm underholdningsfilm nedsættes et fast udvalg, hvis sammensætning fastsættes af FKO.

33. Tjenestesteder

Materiel til fritidsformål skal anskaffes i henhold til FMI bestemmelser.

Før anskaffelse af materiel til fritidsformål af større værdi iværksættes for rådighedsbeløb eller supplementsbeløb, skal den i pkt. 6 anførte bemyndigelse indhentes.

Alt materiel til fritidsformål skal føres i regnskab. De under fritidsvirksomheden gennemførte aktiviteter baseres på anvendelse af det til rådighed for tjenestestedet værende materiel eller i enkeltstående tilfælde særligt materiel anskaffet til formålet.

Fremviser til 16 mm film tildeles af FMI.

FRITIDSVIRKSOMHED VED BEREDSKABSFORØGELSE

34. Ved beredskabsforøgelse skal fritidsvirksomhed gennemføres i overensstemmelse med retningslinierne i denne bestemmelse, idet de enkelte kommandoer udarbejder detailbestemmelser for respektive områder.

REGNSKABSFORHOLD

35. Kontering. Samtlige posteringer i pengeregnskabet foretages i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser for pengeregnskabsføring i forsvaret, idet de i bilag 2, jf. »Kontoplan for Forsvaret« anførte kontonumre anvendes ved konteringen. Ved samtlige konteringer vedr. jobsøgningsarrangementer o.l. anvendes endvidere aktivitetsnummer 400.

Hvis et arrangement ikke straks kan opgøres endeligt til postering, foretages midlertidig bogføring på konto 9460.9, og når ompostering finder sted, skal bilaget fremstå som et fuldstændigt regnskab for det pågældende arrangement med fornøden henvisning til tidligere på kontoen posterede bilag.

36. Enhedsnummer og aktivitetsnummer. De i forbindelse med anvisning af rådighedsbeløb anvendte enhedsnummer (jf. »Kontoplan for Forsvaret«) samt evt. meddelt aktivitetsnummer skal anvendes ved samtlige konteringer.

37. Rådighedsbeløb. De anviste rådighedsbeløb anvendes så vidt muligt jævnt fordelt over hele finansåret, og forbruget af midler i finansåret må ikke overstige de enkelte anvisninger.

Evt. rest af de anviste rådighedsbeløb må ved finansårets slutning ikke overføres til næste finansår eller på anden måde inddrages af tjenestestedet.

Ved ændring af tjenestestedernes kommandomæssige status forholdes, som følger: - ved oprettelse af landtjenestested eller skibs kommandohejsning anviser respektive kommando passende rådighedsbeløb, - ved nedlæggelse af landtjenestested eller skibs kommandostrygning beregnes de anviste rådighedsbeløb, i muligt omfang, forholdsmæssigt for finansåret, - ved samlet overførsel af personel/besætning til andet tjenestested i finansårets løb træffes aftale med respektive kommando om overførsel af såvel resterende rådighedsbeløb som supplementsbeløb, - respektive kommandoer orienterer i nødvendigt omfang relevante myndigheder om bevillingsspørgsmål.

38. Supplementsbeløb. For de ved egen foranstaltning indtjente midler skal der anlægges regnskabsmæssig oversigt for hver aktivitet for sig, idet samtlige indtægter og udgifter, der vedrører de enkelte indtægtsgivende aktiviteter, posteres direkte på disse, således at man disponerer over nettooverskuddet.

Enkelte aktiviteters eventuelle underskud, så som driftsunderskud på tjenestestedsblade og mindre uforudsete vedligeholdelsesudgifter til 35 mm kinoanlæg, dækkes ved finansårets afslutning primært af midler fra en overskudsgivende supplementsbeløbsaktivitet, subsidiært med anvist rådighedsbeløb.

Midler, der henstår på supplementskontiene, overføres fra finansåret til finansåret.

I forbindelse med regnskabsaflæggelse for morskabsautomater samt 35 mm biograf og lignende aktiviteter skal der udarbejdes sådanne individuelle regnskabsmæssige procedurer for afregning, tømning, indbetaling, billetsalg af nummererede billetter o.l., som medfører, at ingen enkeltperson alene er ansvarlig for afregning og regnskab, og som muliggør en effektiv revisionsmæssig kontrol med aktiviteternes økonomi.

39. MOMS. Der skal svares MOMS af indtægtsgivende aktiviteter, så som morskabsautomater, tjenestestedsblade, 35 mm biografer og lign., i henhold til »Lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift)», når aktiviteternes samlede omsætning overstiger kr. 10.000 årligt.

MOMS'en konteres månedsvis i pengeregnskabet. (Jf. »Kontoplan for Forsvaret«) som anført i bilag 2.

Grønland, Færøerne og Cypern er undtaget for MOMS.

MOMS i forbindelse med tjenestestedsblade. Udgivelse af blade, som indeholder annoncer eller sælges, medfører MOMS-tilsvar, idet der skal svares afgift af annonceindtægter og indtægter fra salg af blade, hvis tjenestestedets samlede omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser indenfor fritidsvirksomheden - herunder indtægt fra annoncer og salg af bladet - overstiger føromtalte 10.000 kr. årligt.

Udgivelse af blade, som ikke indeholder annoncer , og som udelukkende udleveres gratis, medfører ikke MOMS-tilsvar.

For eksemplarer af blade med annoncer, der udleveres gratis, skal den udgående afgift beregnes på grundlag af en værdi, der sammen med annonceindtægterne mindst dækker fremstillingsomkostninger, jf. nedenfor. For eksemplarer, der udleveres til en pris, som sammen med eventuelle annonceindtægter ikke dækker fremstillingsomkostningerne, skal den udgående afgift ligeledes beregnes på grundlag af en værdi, der sammen med de eventuelle annonceindtægter mindst dækker fremstillingsomkostningerne.

Som fremstillingsomkostninger anses de omkostninger (afgiften ikke medregnet), der er forbundet med bladets fremstilling og distribution, bortset fra redaktionelle omkostninger.

Til den indgående afgift medregnes afgiften af indkøb vedrørende bladets fremstilling og distribution efter de almindelige regler i »Lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift)».

Fradragsretten omfatter således afgift på omkostninger vedrørende

såvel annoncer som det redaktionelle stof.

Er udgivelsen af et tjenestestedsblad overdraget til et bladforlag eller lignende, skal dette svare afgift af annonceindtægten og af eventuelle abonnementsindtægter m.v., som tilfalder forlaget samt af eventuel betaling fra tjenestestedet. Bladforlaget har fradragsret for indgående afgift efter de almindelige regler.

LØNAFREGNING

40. Afregning af indtjente løndele - timelønninger og honorarer - bør så vidt muligt ske ved indsendelse af rapporteringsgrundlag til det centrale lønsystem.

Som rapporteringsgrundlag for løndelene anvendes værnsfælles blanket vare nr. 575.1364.

Blanketten føres ved kontakt- og velfærdsofficerens foranstaltning, idet kolonne 4 og 5 skal udfyldes af regnskabsfører/forvaltningsofficeren.

Blanketten benyttes som rapporteringsgrundlag for tjenestestedets udgifter (herunder også evt. lønregulering og feriegodtgørelse) på konto 2401.1897: Honorar for tilsyn med tjenestestedets underholdningsfilm samt filmmateriel, honorar til idrætsinstruktør samt honorar for tilsyn med og vedligeholdelse af hobbyværktøj og -materiel og på konto 2401.1537 Løn for bibliotekstjeneste.

Ved anvendelse af rapporteringsgrundlaget skal der sættes »X« ud for den lønkode, hvortil blanketten i det enkelte tilfælde anvendes, idet der kun må anføres en lønkode (udgiftskategori) på hver blanket (a eller b).

Alle de omhandlende lønninger og honorarer er skattepligtige.

41. Timelønninger og honorarsatser m.v. samt de hertil knyttede kontonumre er optaget i FKOBST Ø.560-2.

FN STYRKER

42. Fritidsvirksomheden ved de danske militære styrker til rådighed for FN på Cypern (DANSON/UNFICYP) tilrettelægges efter de i nærværende bestemmelse angivne retningslinier, idet det økonomiske grundlag baseres på det på konto 9520.9 opsamlede kantineoverskud indtjent gennem »Kantinetjeneste ved DANCON/UNFICYP« (jf. FKOBST Ø.613-1), i henhold til hvilken de regnskabsmæssige funktioner m.v. ligeledes finder sted.

Såfremt der ved DANCON/UNFICYP opstår behov for midler til fritidsformål, som ikke umiddelbart dækkes gennem det på konto 9520.9 opsamlede kantineoverskud, indsendes motiveret indstilling til FN-afdelingen.

Ved samtlige konteringer vedrørende fritidsvirksomhed anvendes aktivitetsnummer 591.

RAPPORTERING

43. Til brug for FKO indsender respektive kommandoer samt FN-AFD 1 gang årligt, senest 30. april rapport udvisende forudgående finansårs aktivitet og samlede forbrug af midler, idet alle væsentlige forhold medtages sammen med eventuelle forslag og vurderinger.

Efter samme retningslinier indsender FMI rapport for materielområdet. Kommandoerne samt FN-AFD gennemfører fortløbende kontrol og tilsyn med respektive områders fritidsvirksomhed, og kan i forbindelse hermed indhente rapporter fra tjenestestederne i nødvendigt omfang.

EB

/P.B.KROGEN

generalmajor

Chef for personelstaben

Fordeling: Standardfordeling (+1 ekspl. til KVO) + Forsvarsministeriets 8. kontor (4) Kommandantskabet på Ringsted Kaserne (2) Kommandantskabet på Tønder Kaserne (2) Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (1100)

Bestemmelse 1983 25105 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.491-1 om forsvarets fritidsvirksomhed.

FORSVARETS FRITIDSVIRKSOMHED

Bilag: 1. vejledende oversigt. 2. Oversigt over kontonumre der kan anvendes ved tjenestestederne. (Ej til FOV). 3. Anvendelse af videogrammer.

Erstatter: FKOBST P-491-1. Jul 1979 (4. udg., rev.).

Ikrafttrædelse: 1 JAN 1984.

FORMÅL

1. Denne FKOBST har til formål at give retningelinier for forsvarets fritidsvirksomhed og for anvendelsen af de på finansloven hertil afsatte midler, der af Forsvarskommandoen (FKO) fordeles til Vestre Landsdelskommando (VLK), Østre Landsdelskommando (ELK), Søværnets operative Kommando (SOK), Grønlands Kommando (GLK), Flyvertaktisk Kommando (FTK) (kommandoerne), FN-Afdelingen (FN-AFD) dog alene f.s.v.a. DANCON/UNFICYP samt Forsvarets Materielintendantur (FMI) til brug i forbindelse med fritidsvirksomheden ved forsvarets tjenestesteder.

GENERELT

2. Det er VLK, ELK, SOK, GLK, FTK og FN-AFD ansvar, at fritidsvirksomheden - inden for respektive ansvarsområder - forvaltes i overensstemmelse med principperne i denne bestemmelse.

FMI har ansvaret for forvaltningen af de til materiel til fritidsformål, feltbiblioteksbøger samt forsvarets 16 mm underholdningsfilm beregnede midler.

Det er de enkelte tjenestestedschefers ansvar, at alle de til fritidsformål til rådighed værende midler kun anvendes til afholdelse af udgifter hertil og at midlerne udnyttes på den for fritidsvirksomheden mest økonomiske og effektive måde i overensstemmelse med de her fastlagte principper.

Fritidsvirksomheden på det enkelte tjenestested tilrettelægges af det i medfør af Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981 faste arbejdsudvalg vedrørende fritidsvirksomheden.

Arbejdsudvalget er inden for bestemmelsens rammer besluttende for anvendelsen af såvel tildelte rådighedsbeløb som beløb indtjent som supplement hertil.

Kontakt- og velfærdsofficeren er normalt formand for dette arbejdsudvalg, og han har over for chefen ansvaret for, at alle de til rådighed værende midler anvendes i overensstemmelse med de heri anviste retningslinier, samt at der løbende føres regnskab over forbruget af midler.

Der skal lægges vægt på, at personellets opmærksomhed henledes på de muligheder, der gennem forsvarets fritidsvirksomhed gives for en meningsfyldt anvendelse af fritiden.

Tjenestestedets regnskabsfører/forvaltningsofficer er ansvarlig for kontering og anvisning af de anvendte beløb.

3. Formålet med fritidsvirksomheden er at give personel, der af beredskabsmæssige eller andre grunde må tilbringe fritiden ved landtjenestesteder eller på søværnets skibe, mulighed for en meningsfyldt fritid.

Fritidsvirksomheden omfatter

Fritidsundervisning.

Idrætsvirksomhed.

Biblioteksvirksomhed.

Underholdningsvirksomhed m.v.

Anden virksomhed (udstyr, ydsmykning og tjenesteblade m.v.).

Alle personelkategorier skal have adgang til at deltage i fritidsvirksomhedens aktiviteter, der skal gennemføres i lokaliteter, hvortil alle har adgang.

RÅDIGHEDSBELØB/SUPPLEMENTSBELØB

4. Rådighedsbeløb. VLK, ELK, SOK, GLK, FTK, FN-AFD og FMI indsender årligt inden 1 FEB til FKO budgetforslag for det kommende finansår.

Under hensyntagen til de økonomiske muligheder anviser FKO rammebeløb for det kommende finansår til de nævnte myndigheder, der - under forudsætning af finanslovens vedtagelse - kan anvende midlerne.

Kommandoerne fordeler (evt. på grundlag af indhentede budgetforslag) rådighedsbeløb til de enkelte tjenestesteder under hensyntagen til tjenestestedernes behov for fritidsvirksomhed, afhængig af beliggenhed, tilstedeværende personel i fritiden samt personellets mulighed for deltagelse i det lokale samfunds fritidsaktiviteter.

Rådighedsbeløb inden for de relevante standardkonti jf. »Kontoplan for Forsvaret« (jf. bilag 2) kan anvendes til

- underholdningsarrangementer (jf. bilag 1),

- beskeden ekstraforplejning (jf. bilag 1),

- festligholdelse af møde- og andre særlige dage m.v. (jf. bilag 1),

- ekskursioner m.v. (jf. bilag 1),

- diverse fællesarrangementer (jf. bilag 1),

- leje af idrætsanlæg m.v. til fritidsidræt (enkeltstående tilfælde),

- beskedne præmier i forbindelse med fritidsaktiviteter,

- leje af film (ikke underholdningsfilm til 35 mm biografer),

- dækning af mindre driftsunderskud vedrørende tjenestestedsblade (jf. pkt. 31 og 38),

- orienteringspjecer og lign,

- udsmykning af fritidsområder,

- udstyr og underholdningsmateriel,

- fjernsynsantenner (i samråd med det stedlige bygningsdistrikt, for skibe dog Søværnets Materielkommando og ved anlæg af større værdi efter bemyndigelse fra respektive kommando),

- mindre vedligeholdelses- og reparationsudgifter af udstyr og hobbyværktøj,

- fællesmaterialer til hobbyvirksomhed,

- radio- og fjernsynslicens,

- grammofonplader og kassettebånd m.m.,

- tilskud til personel under den første samlede tjeneste (9 måneder): Forskellige idræts- og terrænsportsmærker (max. 75%), kursusgebyr (fritidsundervisning) (max. 75%/kr. 150), kontingentbetaling (idrætsgrene under dansk Idrætsforbund) (max. 75%/kr. 150),

- abonnement på (indkøb af) dagblade, ugeblade og tidsskrifter og

- jobsøgningsarrangementer o.l.

Rådighedsbeløb på konto 2401.1897 anvendes til

- honorar for tilsyn med tjenestestedets underholdningsfilm samt filmmateriel,

- honorar til idrætsinstruktør og

- honorar for tilsyn med og vedligeholdelse af hobbyværktøj og -materiel.

5. Supplementsbeløb. Midler indtjent i forbindelse med diverse under fritidsvirksomheden gennemførte aktiviteter såsom indtægter ved morskabsautomater, tjenestestedsblade, møntvaskemaskiner, 35 mm biografer, overskud fra kantiner samt beløb indtjent ved forskellige former for donorvirksomhed m.v. på kontiene 9520.9 og 9570.9, indgår som supplement til tjenestestedernes rådighedsbeløb (- konto 2401.1897) og skal i princippet anvendes efter samme retningslinier.

Supplementsbeløbene skal søges anvendt, således at der på intet tidspunkt henstår formuelignende beløb, uden at der i forvejen er truffet beslutning om midlernes endelige anvendelse.

Udgifter der ønskes afholdt over supplementsbeløb konteres direkte på kontiene 9520.9 og 9570.9.

Supplementsbeløbene på konto 9570.9 skal løbende anvendes direkte fra kontoen til dækning af udgifter i forbindelse med vedligeholdelse og drift af de indtægtsgivende aktiviteter.

Supplemenstbeløb på kontiene 9520.9 og 9570.9 kan under forudsætning af arbejdsudvalgets godkendelse anvendes direkte fra supplementskontiene til formål, hvortil rådighedsbeløbene ikke kan anvendes, men som dog er af en væsentlig fritids- og trivselsmæssig betydning for personellet.

Der kan træffes beslutning om såvel enkeltforanstaltninger som mere varige foranstaltninger eller ordninger, idet midlerne dog ikke må overføres til fonds eller lignende, eller anvendes til subsidielignende foranstaltninger.

Samtlige trufne beslutninger om direkte anvendelse af supplementsbeløb skal af arbejdsudvalget anføres i mødereferat el.lign. med alle for beslutningen relevante oplysninger, incl. økonomiske konsekvenser.

6. Bemyndigelse. Respektive kommandoers bemyndigelse skal altid indhentes, inden en af følgende foranstaltninger iværksættes for rådighedsbeløb eller supplementsbeløb

- anskaffelse af materiel af større værdi til fritidsformål,

- større etableringsudgifter under fritidsvirksomheden,

- opsætning (såvel køb som leje) af morskabsautomater under fritidsvirksomheden. (Anmodning om opsætning af gevinstudbetalende automater kan ikke imødekommes. Ved leje skal skriftlig aftale være indgået),

- anskaffelse af gaver. (Kun mindre erindringsgaver, der ønskes anskaffet ved tjenestestedsjubilæer, ved andre særlige mærkedage eller begivenheder, os som anskaffes for supplementsbeløb, kan imødekommes. Omtalte gaver må ikke anvendes til repræsentationslignende formål eller som udlevering til een enkelt person eller myndighed).

7. Indskærpelser

- under fritidsvirksomheden må der ikke etableres nogen form for handel med særlige effekter eller materielgenstande, idet lagerføring af materialer til hobbyvirksomhed (jfr. pkt. 12) dog er tilladt,

- i forbindelse med afvikling af frihed for at deltage i fritidsarrangementer (udflugter o.l.) under søværnets skibes ophold i havn henvises til retningslinierne i FKOBST P.408-3.

FRITIDSUNDERVISNING M.V.

(Jf. fritidslovens kap. III og VIII).

8. Område. Fritidsundervisning gennemføres efter fritidslovens bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 11 JUL 1983.

Til aktiviteter, der omfattes af fritidslovens kapitel III og VIII, kan der til personel under den første samlede tjeneste ydes tilskud til dækning af indskrivningsgebyr, deltagerandel af lærerløn og udgifter til fællesmaterialer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →