FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.628-1 om uniformering af militært personel.
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
FORTEGNELSE OVER TILSKUDSBERETTIGEDE UNIFORMSGENSTANDE
UNDER KATEGORIEN DAGLIG UNIFORM
1. Generelt .
De i pkt. 5.c. nævnte uniformsgenstande omfatter de nedenfor i pkt. 2 - 4 nævnte genstande, forsynet med distinktioner, emblemer, afdelingsmærker m.v. (dog ikke stabs- og adjudantsnore).
I forbindelse med udnævnelse til højere grad kan der, inden for 3 måneder fra udnævnelsesdato, ydes tilskud til omdistinktionering efter de i pkt. 5.c. givne bestemmelser (bestemmelserne for senere anskaffelser), idet der maksimalt kan gives tilskud til det under pkt. 2 - 4 nævnte.
Der ydes tilskud til oplægning af bukser, der leveres med »rå kant«.
2. Hæren .
------------------------------------------- Antal 1. anskaffelse ------------------- Alminde- Reduce- lig norm ret norm Bemærkninger -------------------------------------------------------------------- a. Mandligt personel - Garnisonsjakke 2 1 For de med vedtegning M/69 nævnte genstande gæl- der specielt vedr. 1. anskaffelse: - Garnisonsbukser 2 1 M/69 a) Tilskud kan ydes til personel til - Garnisonsfrakke 2 1 varig tjeneste i M/69 udlandet i stedet for til - Specialfor til 1 1 skud til garni- garnisonsfrakke sonsuniform M/69. M/69 - Spidshue M/69 1 1 b) Tilskud kan ydes til personel med - Baret M/58 1 1 tjenstligt behov for ridebukser. - Skjorte M/69 5 2 ---------------- - Sommerjakke M/61 a) - Sommerbukser M/61 a) - Garnisonsride 1 1 bukser M/75 b) ------------------------------------------------------------------ Omdistinktionering: 1 stk. garnisonsjakke M/69 ------------------------------------------------------------------- b. Kvindeligt personel - Tjenestejakke 2 1 a) Tilskud kan M/80(K) ydes til per- sonel til va- - Tjenestenederdel 1 1 rig tjeneste M/80 i udlandet i stedet for - Slacks M/71 1 tilskud til tjenesteuni- - Tjenestefrakke 2 1 form M/80(K) M/71(K) - Specialfor til 1 1 tjenestefrakke M/71(K) - Spidshue M/69 1 1 - Baret M/58 1 1 - Skjorte M/71(K) 5 2 -------------------- - Sommerjakke M/80(K) a) - Sommernederdel M/80 a) - Sommerslacks M/80 a) ------------------------------------------------------------------- Omdistinktionering: 1 stk. tjenestejakke M/80 (K). ------------------------------------------------------------------- 3. Søværnet . ------------------------------------------- Antal 1. anskaffelse ------------------- Alminde- Reduce- lig norm ret norm Bemærkninger -------------------------------------------------------------------- Mandligt/kvindeligt Personel - Jakke 2 2 a) Kvindeligt per- soner: - Benklæder, blå a) 2 2 - 1 par benklæder - 1 nederdel - Tjenestefrakke 1 b) Kvindeligt per- - Benklæder til 1 sonel: hat. tjenestefrakke - Kappe 1 - Regnfrakke 1 1 - Kasket med hvidt 2 2 overtræk b) - Skjorte, hvid (* 1) 5 2 -------------------------------------------------------------------- Omdistinktionering: 1 stk. tjenestefrakke 1 stk. jakke 1 stk. kasket. -------------------------------------------------------------------- 4. Flyvevåbnet . ------------------------------------------- Antal 1. anskaffelse ------------------- Alminde- Reduce- lig norm ret norm Bemærkninger -------------------------------------------------------------------- a. Mandligt personel - Stationsjakke 2 1 For 1. anskaffelse M/72 gælder: - Stationsbuker 2 1 a) Et tilskud til M/72 stationsuniform M/72 kan konver- - Stationsfrakke 2 1 teres til et til- M/75 skud til tjeneste- uniform M/75 (ej - Specialfor til 1 1 i forbindelse med stationsfrakke reduceret norm). M/75 b) For personel til - Kasket M/51 1 1 varig i tjeneste i udlandet kan - Hue M/64 1 1 tilskud til stationsuniform - Skjorte M/64 5 2 M/72 konverteres ----------------- til sommeruni- form M/61. - Tjenestebluse M/75 a) - Tjenestebukser M/75 a) - Sommerjakke M/61 b) - Sommerbukser M/61 b) ------------------------------------------------------------------ Omdistinktionering: 1 stk. stationsjakke M/72. ------------------------------------------------------------------- b. Kvindeligt personel - Tjenestejakke 2 1 a) Tilskud kan ydes M/80 (K) til personel til varig tjeneste i - Tjenestenederdel 1 1 udlandet i stedet M/80 for tilskud til tjenesteuniform - Slacks M/71 1 M/80(K). - Tjenestefrakke 2 1 M/71(K) - Specialfor til 1 1 tjenestefrakke M/71(K) - Kasket M/51 1 1 - Hue M/71(K) 1 1 - Skjortebluse 5 2 ------------------- - Sommerjakke M/80(K) a) - Sommernederdel M/80 a) - Sommerslacks M/80 a) ------------------------------------------------------------------- Omdistinktionering: 1 stk. tjenestejakke M/80(k).
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.628-1 om uniformering af militært personel.
Ref.: a. KFF B.19-1983.
b. Bestemmelser for personlig udrustning i fredstid for personel, der bærer hærens Uniform (PUBEST), HRN 312-4.
c. Bestemmelser for forvaltning af uniformer og enkeltmandsudrustning i Søværnet. (Udgives senere).
d. Bestemmelser i tilknytning til enkeltpersoners forsyning med lokalstyret Udrustning, FMK MATINS 00-15B-17.
Bilag: Fortegnelse over tilskudsberettigede uniformsgenstande under kategorien daglig uniform.
Erstatter: FKOBST P.628-1, AUG 1976. (2.udg., rev.)
FKOBST P.628-3, APR 1976. (Er optaget i værnenes uniformsbestemmelser)
FKOBST P.628-4, SEP 1976.
FORMÅL
1. I tilslutning til ref.a. fastsættes følgende bestemmelser for uniformering af militært personel, der bærer hærens, søværnets eller flyvevåbnets uniformer.
GENERELT
2. Militært personel har pligt til at være i besiddelse af samt kunne stille i de uniformer, der er normerede/tilskudsberettigede for det pågældende personel, jf. ref.b., c. og d. samt bilag.
UNIFORMSMÆSSIG OPDELING AF FORSVARETS PERSONEL
3. Det militære personel opdeles i:.
- Delvis selvbeklædende personel (i det følgende benævnt »selvbeklædende personel«), der har pligt til for egen regning og i et nærmere fastsat omfang at anskaffe og vedligeholde uniformsgenstande under kategorien daglig uniform jf. bilag, og
- iklædt personel, til hvilket forsvaret udleverer/udlåner normerede uniformsgenstande, jf. ref.b., c. eller d.
a. Selvbeklædende personel omfatter
- Officerer,
- auditørpersonellet,
- værnsprovster,
- musikerpersonellet,
- overmekanikere af 1. og 2. grad samt tjenestemandsansatte mekanikere i søværnet.
b. Iklædt personel omfatter
- Stampersonel (Vedrørende særlige regler for seniorsergenter, se pkt. 12.d.),
- værnepligtigt personel, undtagen officerer,
- værnspræster,
- kadetter,
- kontraktansatte mekanikere i søværnet.
Personel, der bærer søværnets uniform, kan enten have status som jakkeklædt eller bluseklædt. Sidstnævnte gruppe omfatter værnepligtige menige og menigt stampersonel, der ikke er antaget til langtidstjeneste.
UNIFORMERS OPDELING EFTER ANVENDELSE
4. De militære uniformer opdeles efter deres anvendelsesområde i følgende kategorier
- Kampdragt/-uniform til anvendelse under særlige tjenstlige forhold (feltmæssige, sejlads m.v.),
- daglig uniform til anvendelse såvel i som uden for daglig tjeneste, samt i et vist omfang ved repræsentative lejligheder,
- gallauniformer, der anvendes ved repræsentative lejligheder og
- selskabsuniformer, der kan anvendes ved selskabelige lejligheder
De enkelte uniformstyper/-genstande udformes på baggrund af de militære krav, arbejdsmiljølovgivningens krav for så vidt angår sikkerheds- og beskyttelsespåklædning, samt i overensstemmelse med tjenestemandslovgivningen.
Beskrivelse af uniformstyper m.v. fremgår af værnenes uniformsbestemmelser samt af materielkommandoernes tekniske beskrivelser.
UNIFORMERING AF SELVBEKLÆDENDE PERSONEL
5. a. Generelt
Overgang til selvbeklæderstatus medfører pligt til at anskaffe og vedligeholde uniformsgenstande, jf. bilag. Uniformspligten vedvarer til 2 år efter
- Hjemsendelse uden forbindelse med rådighedspligt.
- Ophør af rådighedspligt.
- Afskedigelse.
Kampdragt/-uniform samt ikke-tilskudsberettigede uniformsgenstande under kategorien daglig uniform udlånes i overensstemmelse med gældende normer, jf. ref.b., c. eller d. Uniformstilskud fremgår af pkt. c.
Gallauniformer udlånes i overensstemmelse med det i pkt. b. fastsatte.
Selskabsuniformer er ikke-tilskudsberettigede uniformer, der anskaffes for brugerens egen regning.
Personel, der efter ophør af uniformspligt indkaldes til fortsat øvelse (mønstring m.v.), kan i nødvendigt omfang, efter de iklædende myndigheders nærmere bestemmelser, låne tilskudsberettigede uniformsgenstande.
Vedrørende bæringsbestemmelser m.v. henvises til værnenes uniformsbestemmelser.
b. Gallauniform.
(1) Gallapligt .
Gallauniform udlånes til følgende personel, for hvem gallauniform er pligtig
- Officerer af generals- og admiralsklassen,
- militære tjenestemænd ved Den kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet i et af Forsvarskommandoen nærmere fastsat antal,
- personel ved H.M. Dronningens Adjudantstab,
- H.M. Dronningens Jagtkaptajn,
- Generalauditøren,
- Chefen for Region VI.
Tillæggelse af midlertidig grad medfører ikke gallapligt.
Personel, der før 12 MAJ 1964 havde ret til bæring af gallauniform, bevarer fortsat retten til for egen regning at anskaffe og bære gallauniform.
(2) Udlån, reparation og vedligeholdelse .
Til det forannævnte personel med gallapligt udlånes de nødvendige gallauniformsgenstande. Reparation og vedligeholdelse af udlånte gallauniformsgenstande foretages for forsvarets regning, efter tilsvarende regler som gældende for øvrige udlånte uniformsgenstande. Gallauniformsgenstande i privat eje hos personel, der er omfattet af udlånsordning, repareres og vedligeholdes ved forsvarets foranstaltning, indtil genstandene efter myndighedens vurdering er kassable.
Udlån af gallauniformer afvikles ved afsked samt ved bortkommandering til varig tjeneste fra stillinger med gallapligt.
c. Uniformstilskud .
Tilskud til uniformsgenstande under kategorien daglig uniform ydes til selvbeklædende personels personlige brug således
(1) Generelt .
------------------------------------------------------------------ Uniformsgen- 1. anskaffelse: Senere stande indtil nedennævnte antal anskaffelse ------------------------ HRN SVN FLV ------------------------------------------------------------------- Uniformer 2 3 2 Efter eget Overtøj 2 2 2 personligt Hovedbeklædning 2 2 2 behov ------------------------------------------------------------------- Skjorter 5 5 5 0 -------------------------------------------------------------------
(a) Uniformstilskud ydes således, jf. dog pkt. (3): 1. anskaffelse: 3/4 af anskaffelsesprisen.
Senere anskaffelser: 2/3 af anskaffelsesprisen.
(b) Retten til tilskud for 1. anskaffelse indtræder på det tidspunkt, hvor selvbeklæderstatus opnås (udnævnelsesdato), eller ved genansættelse efter udløb af periode med uniformspligt (2 år). Tilskud efter reglerne om 1. anskaffelse bortfalder, hvis anskaffelse ikke er iværksat inden 1 år efter, at retten til 1. anskaffelse er opnået.
(c) Retten til tilskud for senere anskaffelser indtræder først 2 år efter, at retten til 1.anskaffelse er opnået. I særlige tilfælde kan Forsvarskommandoen efter drøftelse med den berørte personelorganisation fastsætte en brugstermin for senere anskaffelser.
(d) Tilskud kan ikke ydes til køb af brugte uniformsgenstande, vedligeholdelse af uniformsgenstande eller ændringer af disse som følge af fastsættelse af nye uniformsbestemmelser.
(e) Nærmere vedrørende uniformstilskud, herunder tilskudsberettigede uniformsgenstande, tilskud til omdistinktionering m.v., fremgår af bilaget.
(2) Særlige forhold vedrørende personel til pligtig tjeneste samt kadetter .
(a) personel til pligtig tjeneste, der opnår status som selvbeklædende personel, kan i forbindelse med 1.anskaffelse maksimalt få tilskud til
- Daglig uniform 1 stk. (for perso- ) nel, der ) bærer søvær- ) re- nets uni- ) duce- form, 2 stk. ) ret - Overtøj 1 stk. ) norm - Hovedbeklædning 2 stk. ) - Skjorter 2 stk. )
Tilskudsberettigede uniformsgenstande fremgår af pågældende kan ved overgang til selvbeklæderstatus overtage allerede udleverede tilskudsberettigede uniformsgenstande mod bortfald af tilsvarende tilskud til 1.anskaffelse.
Ved senere anskaffelser - efter 2 år - følges de generelle bestemmelser, jf. pkt. (1).
(b) Kadetter, der ved indtræden på officersskolerne har selvbeklæderstatus, opnår på tidspunktet for indtræden status som iklædt personel, idet selvbeklæderstatus fastfryses indtil afgang fra officersskolen, hvor den afbrudte status som selvbeklædende personel genoptages. Kadetter iklædes, jf. gældende normer for iklædt personel. Udlån som følge af ændret status afvikles ved afgang fra officersskolen.
Ved genoptagelse af selvbeklæderstatus som følge af ansættelse i tjenestemandsstilling kan det forannævnte personel, som ved 1. anskaffelse har modtaget tilskud til reduceret norm, supplerende anskaffe forskellen mellem reduceret norm og almindelig norm med tilskud efter reglerne om 1.anskaffelse.
(3) Beregning .
Ved køb fra forsvarets egne myndigheder beregnes uniformstilskud i forhold til disse myndigheders prisberegning for de pågældende effekter.
Ved beregning af uniformstilskud for anskaffelser foretaget hos civile leverandører, lægges disses priser til grund for beregningen, idet tilskuddet dog maksimalt kan ydes i forhold til priserne ved Statens Konfektion (SKON), jf. SKON aktuelle prisliste. For tilskudsberettigede uniformsgenstande, der ikke fremstilles ved SKON, fastsætter SKON en pris ud fra den mest hensigtsmæssige fremstillingsmetode samt under hensyntagen til det eksisterende prisniveau hos aktuelle leverandører. Denne pris optages i SKON prisliste.
(4) Forvaltning .
Uniformstilskud beregnes og anvises til udbetaling af den regnskabspligtige myndighed (i søværnet dog af Søværnets Beklædningsudsalg (BKU)).
Den regnskabspligtige myndighed/BKU har ansvaret for, at tilskud alene ydes til tilskudsberettigede uniformer til den pågældendes eget brug og i overensstemmelse med gældende regler.
Der oprettes og føres »Fortegnelse over udbetalte uniformstilskud«, der opbevares ved lønkortet. Faktura på indkøbte uniformsgenstande tilsendes den regnskabspligtige myndighed. Uniformsgenstande indkøbt hos civile leverandører skal, forinden beregning af uniformstilskud finder sted, være godkendt af den stedlige besigtigelseskommission (i søværnet af BKU). Ved besigtigelsesforretningen skal foreligge specificeret faktura, udvisende bl.a. leveringsdato og nettopris. Køberen afgiver erklæring om, at uniformsgenstandene er nye og beregnet til eget brug. Den godkendte og attesterede faktura afleveres til den regnskabspligtige myndighed.
UNIFORMERING AF IKLÆDT PERSONEL
6. a. Generelt .
Til iklædt personel udlånes kampdragt/-uniform, daglig uniform samt gallauniform (kun personel ved Den kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet) i omfang svarende til tjenestens behov, jf. gældende normer, ref.b., c. eller d. Vedrørende bæringsbestemmelser m.v. henvises til værnenes uniformsbestemmelser.
b. Vask og vedligeholdelse af undermundering .
(1) Værnepligtigt iklædt personel .
a. Hæren og flyvevåbnet .
Personellet kan i forbindelse med vask og vedligeholdelse af udlånte uniformsgenstande ugentligt maximalt ombytte
- 2 skjorter (ikke strygefrie) og
- undertøj: 2 sæt + 2 stk. netundertrøjer
med et tilsvarende antal renvaskede og istandgjorte genstande.
Nærmere bestemmelser fastsættes af Hærens Materielkommando og Flyvematerielkommandoen.
b. Søværnet .
For bluseklædt værnepligtigt personel sker vask af arbejdstøj og undermundering ved tjenestestedets foranstaltning.
Værnepligtige befalingsmænd af sergentgruppen har adgang til fri vask af undermundering og skjorter.
Nærmere bestemmelser fastsættes af Søværnets Materielkommando.
(2) Øvrigt iklædt personel .
Under forhold, hvor det iklædte personel ikke har mulighed for at få udført vask, kan der foretages vask af undermundering for forsvarets regning. Dette gælder under
- sammenhængende øvelsesvirksomhed uden for garnison af over 5 døgns varighed,
- sejlads med søværnets skibe, hvor fraværet fra basehavn udgør mere end 5 døgn.
Nærmere bestemmelser fastsættes af respektive materielkommandoer.
ERSTATNINGSUDLEVERING, OMBYTNING
7. Såfremt udlånte udrustningsgenstande bortkommer eller nedslides/beskadiges i en sådan grad, at de må anses for ubrugelige efter deres formål, foretages erstatningsudlevering/ombytning. Eventuelle erstatningsspørgsmål i forbindelse hermed afgøres efter gældende regler.
BÆRING AF UNIFORM I UDLANDET
8. a. Under tjenstligt ophold i NATO-land .
Uniform bæres i det omfang, tjenesten nødvendiggør dette, medmindre der i rejseordren måtte være truffet afvigende bestemmelser.
NATO Travel Order gælder som tilladelse til at bære uniform i udlandet, når ikke andet er befalet. Personel, der forretter tjeneste ved stabe, skoler, kurser m.v. i udlandet, bærer uniform efter de pågældende stabes, skolers m.v. herom fastsatte bestemmelser, herunder bestemmelser vedrørende bæring af særlige udenlandske kendetegn. Sådanne kendetegn må ikke bæres på uniformen efter ophør af tjeneste ved stab, skole, kursus m.v.
b. Under ikke-tjenstligt (privat) ophold i NATO-land .
Som hovedregel anvendes civilt tøj.
Ved besøg i NATO-lande kan tjenestestedets chef dog give tilladelse til at medtage og bære uniform i følgende tilfælde
- Ved ikke-tjenstlig overværelse af øvelser, parader el.lign. ved udenlandske enheder,
- deltagelse i møder eller festligheder inden for organisationer eller foreninger med tilknytning til forsvaret,
- deltagelse i idrætsarrangementer el.lign. med tilknytning til forsvaret,
- deltagelse i kirkelige højtideligheder.
Uniformstilladelsen gives normalt ikke generelt for hele opholdsperioden i udlandet, men kun som gældende for de særlige lejligheder, hvortil berettigelsen i henhold til foranstående foreligger. Den meddelte uniformstilladelse kan anvendes i det omfang, den er forenelig med det pågældende lands bestemmelser for udlændinges adgang til at bære uniform.
c. Under ophold i et ikke-NATO land .
Ansøgning om tilladelse til bæring af uniform indsendes til Forsvarsministeriet via Forsvarskommandoen.
BÆRING AF UNIFORM EFTER AFSKEDIGELSE/HJEMSENDELSE
9. a. Officerer .
Officerer, der er afskediget/hjemsendt, har tilladelse til at bære uniform ved de i pkt. d. anførte lejligheder.
b. Stampersonel samt værnepligtigt personel (undtagen officerer) .
Bæring af uniform efter afskedigelse/hjemsendelse er ikke tilladt.
c. Militært personel uden for den militære rækkefølge .
For selvbeklædende personel uden for den militære rækkefølge gælder det for officerer fastsatte. Hjemsendt iklædt personel uden for den militære rækkefølge må ikke bære uniform, med undtagelse af gejstligt personel af reserven der efter afskedigelse beklæder følgende stillinger:.
- Sognepræster ved Garnisons Kirke i København,
- sognepræster ved Kastelskirken,
- sognepræster ved Holmens Kirke,
- sognepræsten ved Frederiksberg Slotskirke,
- ansatte garnisonspræster.
Forannævnte personel kan bibeholde retten til udlån samt bæringsretten til uniform, så længe de bestrider de nævnte stillinger.
d. Fælles bestemmelser.
Den under pkt. a. - c. anførte tilladelse til at bære uniform efter afskedigelse/hjemsendelse omfatter følgende lejligheder
- audienser,
- overværelse af militære og kirkelige højtideligheder og arrangementer,
- møder eller selskabelige sammenkomster i militære foreninger samt foreninger med tilknytning til forsvaret.
Ved andre lejligheder kan tilladelse kun gives af Forsvarskommandoen. Tilladelsen kan i alle tilfælde tilbagekaldes, såfremt de forudsætninger, hvorunder tilladelsen er givet, tilsidesættes af den pågældende, eller såfremt misbrug i øvrigt konstateres.
For personel af hæren bæres afdelingsmærke som gældende for den personelforvaltende myndighed, ved hvilken den pågældende var ansat ved afskedigelse/hjemsendelse.
KØB AF UNIFORMSGENSTANDE
10. a. Statens Konfektion (SKON).
Selvbeklædende personel samt stampersonel kan rekvirere uniformsgenstande, hvormed vedkommende er reglementeret, ifølge gældende uniformsbestemmelser.
Vedrørende vareudvalg, priser, åbningstider m.v. henvises til SKON prisliste.
b. Søværnets beklædningsudsalg (BKU).
Kundekreds, vareudvalg m. v. fremgår af FKOBST P.628-2, samt af BKU katalog med tilhørende prisliste.
c. Køb ved forvaltende myndighed.
Selvbeklædende og iklædt personel kan ved den forvaltende myndighed købe visse - i respektive værns uniformsbestemmelser anførte -uniformsgenstande.
d. Betalingsform.
Selvbeklædende personel har mulighed for at opnå afdragsvis betaling i forbindelse med køb af reglementerede uniformsgenstande ved forsvarets myndigheder. Vedrørende afdragsvis betaling henvises til KFF B.25-1982.
SALG AF UNIFORMSGENSTANDE I PRIVAT EJE
11. Det er - jf. Borgerlig Straffelov § 132 - ulovligt at bære uniformer, hvortil man ikke har bæringsret.
Ved afhændelse af uniformer skal gradstegn, emblemer, kokarder, mærker, uniformsknapper m.v. fjernes, således at reglementerede uniformsgenstande ikke kommer uvedkommende i hænde.
IKRAFTTRÆDEN, OVERGANGSBESTEMMELSER
12. a. Bestemmelsen har virkning fra 1 JUN 1983.
b. Personel, der inden 2 år fra ovennævnte dato har opnået status som selvbeklædende personel, opnår ret til senere anskaffelse, jf. pkt. 5.c., efter 2 år fra tidspunktet for opnåelse af selvbeklæderstatus. Personel, der har opnået status som selvbeklædende personel for mere end 2 år siden, har ret til anskaffelse efter reglerne om senere anskaffelse.
c. Kadetter, der f.t. er indtrådt på officerskolerne, opnår iklædt status, jf. pkt. 5.c.(2), fra bestemmelsernes ikrafttræden, på hvilket tidspunkt selvbeklæderstatus fastfryses.
d. Stampersonel, der hidtil har haft selvbeklæderstatus (SSG-1 og SSG-2 udnævnt før 26 JUN 1974), kan vælge at overgå til iklædt status fra nærværende bestemmelsers ikrafttræden. Personel, der ikke senest 1 NOV 1983 har tilkendegivet ønske om ændring af status, bibeholder selvbeklæderstatus.
Overgang til iklædt status medfører ikke regulering af personellets norm som gældende for iklædt personel, men ret til fremtidig ombytning af de udrustningsgenstande, som indgår i normen for iklædt personel. I takt med ombytning overgår uniformsgenstandene til at være forsvarets ejendom.
Personellet bevarer fortsat bæringsret til uniformsgenstande, der er anskaffet efter hidtidige regler.
EB
J. PHILIP RASMUSSEN
kontreadmiral
Chef for Materielstaben
Fordeling : Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLVESK HMD Adjudantstab
(* 1) med lange/korte ærmer