FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.061-2 om registrering og rapportering af arbejdsulykker inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.061-2 om registrering og rapportering af arbejdsulykker inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
Ref.: a. FKOBST M.061-1. b. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af10 AUG 1978. c. KFF B.20-1978. d. FKOBST P.400-2
Erstatter: FKOBST 061-2, FEB 1977.
FORMÅL
1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte regler og procedurer for registrering og rapportering af arbejdsulykker og næruheld (tilløb til ulykke) inden for forsvaret under fredsforhold.
2. Formålet med registreringen og rapporteringen er at give forsvarets pligtige bidrag til Arbejdstilsynets statistikker samt at give kommandomyndigheder og tekniske myndigheder mulighed for at følge og forbedre arbejdssikkerheden inden for forsvaret.
GENERELT
3. Registrering og rapportering af arbejdsulykker skal ske for enhver, der er beskæftiget (tjenstgørende) inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde uanset ansættelsesform.
Reglerne gælder for tjeneste på det faste tjenestested og for tjeneste under øvelser, togter og tjenesterejser i ind- og udland samt for udstationering.
4. Bestemmelsen gælder ikke for personer, der for egen eller en leverandørs regning arbejder inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. Den pågældende eller leverandøren er selv ansvarlig for registrering m.v.
5. Anmeldelse af arbejdsulykker jf. denne bestemmelse erstatter ikke "Anmeldelse efter lov om arbejdsskadeforsikring" og "Anmeldelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.", som skal finde sted jf. ref. d. samt eventuel rapportering i henhold til FKO R-plan (særlige hændelser).
6. Alle arbejdsulykker og næruheld behandles i sikkerhedsudvalg/talsmands-, kontakt- og samarbejdsudvalg jf. gældende bestemmelser herfor.
DEFINITIONER
7. Ved en arbejdsulykke forstås for berørte personer en under - udførelse af pålagt arbejde, - tilstedeværelse på tjenestestedet (arbejdsstedet) eller - deltagelse i dettes tjenstlige aktiviteter, herunder kørsel med motorvogn sket hændelse, der medfører uarbejdsdygtighed (tjenestefravær eller for militært personel ikke-deltagelse eller reduceret deltagelse i primær tjeneste).
8. Ved et næruheld forstås for berørte personer hændelser (typisk ved materielskader), hvor det skønnes, at der kunne være sket en arbejdsulykke, uden at der dog er sket personskade, idet alene heldige omstændigheder el.lign. medførte at uheld blev undgået/afværget.
REGISTRERING
9. Alle arbejdsulykker og næruheld skal registreres.
a. Ved arbejdsulykker skal registreringen omfatte følgende: - skadelidtes persondata (navn, tjenesteforhold, personnummer), - ulykkestidspunkt og -sted, - ulykkesbeskrivelse, - ulykkens følger (for skadelidte m.v.), - ulykkesanalyse.
Registreringen skal opbevares i 5 år på tjenestestedet.
b. Næruheld bør i muligt omfang registreres og analyseres på samme måde som arbejdsulykker. Registreringen af næruheld opbevares et år fra registreringstidspunktet.
RAPPORTERING
10. Alle arbejdsulykker (jf. definitionen i pkt. 7), der medfører fravær i een dag eller mere udover tilskadekomstdagen skal anmeldes.
a. Anmeldelsen udfærdiges på Arbejdstilsynets anmeldelsesblanket i overensstemmelse med den af Arbejdstilsynet udarbejdede vejledning.
For militære aktiviteter (uddannelse, øvelse m.v.) dog med de modifikationer, som beskrivelsen af aktiviteterne nødvendiggør. Ved anmeldelse af sådanne ulykker mærkes blanketten i øverste højre hjørne med ordene "MILITÆR ULYKKE".
b. Blanketten indsendes af chefer, der er tillagt arbejdsgiveransvar, til pågældende materielkommando senest 7 dage efter den tilskadekomnes første fraværsdag. Materielkommandoerne sender, evt. efter at have indhentet supplerende oplysninger, blanketter for anmeldelsespligtige ulykker videre til Arbejdstilsynet jf. Arbejdstilsynets vejledning.
Blanketter for "militære ulykker" forbliver ved materielkommandoerne og anvendes ved den i pkt. 13 nævnte ulykkesstatistik samt efter respektive værnsinspektørs bestemmelse.
Alvorlige ulykker og forgiftninger skal desuden uopholdeligt (telefonisk) meddeles til respektive materielkommando samt til den lokale arbejdstilsynskreds. Anmeldelsesblanketter (Formular nr. 331.823) og vejledning i udfyldelse af samme kan rekvireres vederlagsfrit direkte hos
ARBEJDSTILSYNETS ULYKKESSTATISTIK
Postboks 858, 2100 København Ø.
Det påhviler chefer med tillagt arbejdsgiveransvar at foretage samlet rekvisition og fordeling af blanketter til brug for såvel egne som tilknyttede enheder og aktiviteter.
ÅRSRAPP0RT
11. Sikkerhedsudvalget/talsmands-, kontakt eller samarbejdsudvalg udarbjder een gang årligt i januar måned en oversigt over de i det forløbne kalenderår registrerede arbejdsulykker og næruheld.
12. Chefer m.fl., der jf. ref. a. (tillæg) er tillagt arbejdsgiveransvar , tilsender årligt inden 1 MAR respektive materielkommando en på grundlag af ovennævnte oversigter udarbejdet "årsrapport over arbejdsulykker og næruheld" ved pågældende myndighed/tjenestested.
Årsrapporten skal foruden oversigterne omfatte beskrivelser af de forebyggende foranstaltninger, de passerede hændelser evt. har igangsat, generel vurdering af arbejdsmiljøet på det pågældende tjenestested samt evt. forslag til forbedringer, som bør iværksættes.
F0RSVARETS ULYKKESSTATISTIK
13. De enkelte materielkommandoer udarbejder årligt på grundlag af modtagne anmeldelser og årsrapporter en "Rapport over arbejdsulykker" i respektive værn.
Rapporten skal indeholde
- Oversigter og statistikker til belysning af ulykkeskategorier, - årsager, -hyppighed m.v. samt fordeling på tjenestesteder.
- Vurdering af arbejdssikkerheden ( arbejdsmiljøet) inden for værnet.
- Beslutninger om foranstaltninger til forbedring af arbejdssikkerhed (arbejdsmiljø) inden for værnet.
- Bemærkninger i øvrigt med tilknytning til arbejdsmiljøet, f.eks. om emner eller forhold, der bør overvejes/undersøges med henblik på forbedring af arbejdsmiljøet.
Rapport over arbejdsulykker for det forudgående kalenderår indsendes af materielkommandoerne til Forsvarskommandoen årligt senest 1 JUN.
SUPPLERENDE BESTEMMELSER
14. Materielkommandoerne udsender inden for respektive værn supplerende bestemmelser og vejledninger for tjenestestedernes behandling af de i denne bestemmelse pålagte registrerings- og rapporteringsopgaver.
IKRAFTTRÆDEN
15. Bestemmelsen træder i kraft ved modtagelsen.
EB
T.K. SØRENSEN
generalmajor
Chef for Materielstaben
Fordeling : Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLVESK