Legislator Case Law & Legislation
C19832209753 DK

Retningslinier for gennemførelse af praktisk pædagogikum og for afholdelse af prøver i teoretisk og praktisk pædagogikum for lærere ved tekniske skoler (De tekniske skoler)

28 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (28)

§ 1. Praktisk pædagogikum består af et kursus i praktisk undervisningsfærdighed. Kurset afsluttes med en prøve. Formålet med praktisk pædagogikum er, §2. Det er en forudsætning for påbegyndelse af praktikvejledning, at kandidaten ved sin skoles foranstaltning har modtaget en almindelig introduktion §3. Før vejledningen påbegyndes, skal en aftale om vejledningens gennemførelse indgås mellem kandidaten og den skole, på hvilken han er ansat. Aftalen §4. Vejledere i praktisk pædagogikum skal være godkendt af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, som udarbejder en fortegnelse over godkendte v § 5. Vejledningen gives af en eller flere vejledere. Det bør dog undgås, at der - bortset fra demonstration af enkelte lektioner - medvirker flere end § 6. Skolen har ansvaret for, at vejledningen finder sted i overensstemmelse med gældende regler. § 7. Vejledning i forbindelse med praktisk pædagogikum omfatter følgende emneområder §8. Vejledningen har et omfang af 80 lektioner, jvf. dog § 10, stk. 4. Dertil kommer de i § 9 nævnte konferencetimer. § 9. Sideløbende med vejledningen i klassen afholdes konferencetimer mellem kandidaten og vejlederen. § 10. En repræsentant for skolen (forstanderen eller en inspektør) påhører i den sidste del af vejledningsperioden kandidatens gennemførelse af mindst § 11. Adgang til at indstille sig til prøven i praktisk undervisningsfærdighed har den, der har bestået den teoretisk pædagogiske prøve, og som har ge § 12. Adgang til at indstille sig til prøven, har kandidater, der har erhvervet sig de faglige kvalifikationer i undervisningsfaget/-ene, der kræves i § 13. Prøven ved teoretisk pædagogikum er en mundtlig prøve i det pensum, der er anført i studieplanen. § 14. Emnet for den skriftlige opgave i form af en pædagogisk-psykologisk fremstilling ønskes i besvarelsen behandlet på tre niveauer § 15. Den skriftlige opgave skrives sideløbende med gennemførelsen af den teoretisk pædagogiske uddannelse, idet der på kursus gives en generel vejled § 16. Den mundtlige prøve finder normalt sted 1-4 uger efter den skriftlige opgaves indsendelse. Censor og eksaminator modtager opgavebesvarelsen til § 17. En kandidat, der ikke består prøven, kan indstille sig til en ny prøve. § 18. En kandidat, der er indstillet til prøve, og som ved dokumenteret sygdom eller af anden gyldig grund godtgør at være blevet forhindret i at delt § 19. En eventuel klage over prøven eller prøvens forløb fremsendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Klagen fremsendes umiddelbart eft § 20. Prøve i praktisk undervisningsfærdighed aflægges i forbindelse med kandidatens planlægning og gennemførelse af en undervisningslektion. Undervis § 21. Prøven bedømmes af vejlederen og en censor udpeget af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse blandt de beskikkede censorer. § 22. Såfremt kandidaten ikke består prøven ved den første prøveafholdelse, kan der efter kandidatens anmodning indtil to gange afholdes en ny prøve. § 23. En kandidat, der er indstillet til prøve, og som ved dokumenteret sygdom eller af anden gyldig grund godtgør at være blevet forhindret i at delt § 24. En eventuel klage over prøven eller prøvens forløb fremsendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. § 25. En kandidat, som efter de til enhver tid gældende regler herom ønsker at modtage bevis for bestået pædagogikum på grundlag af en pædagogisk grun § 26. Ovenstående retningslinjer træder i kraft 1. januar 1984. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (28 Articles)

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 1. Praktisk pædagogikum består af et kursus i praktisk undervisningsfærdighed. Kurset afsluttes med en prøve. Formålet med praktisk pædagogikum er, at kandidaterne øves i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og i at anvende pædagogisk teori som grundlag herfor.

Forudsætninger for at praktikvejledning kan påbegyndes.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§2. Det er en forudsætning for påbegyndelse af praktikvejledning, at kandidaten ved sin skoles foranstaltning har modtaget en almindelig introduktion til skolen og dens undervisning.

Aftale om praktikvejledning.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§3. Før vejledningen påbegyndes, skal en aftale om vejledningens gennemførelse indgås mellem kandidaten og den skole, på hvilken han er ansat. Aftalen indgås på grundlag af en plan over vejledningens forløb.

stk. 2. Såfremt vejledningen helt eller delvis skal finde sted på en anden skole, end den på hvilken kandidaten er ansat, skal planen godkendes af begge skoler.

stk. 3. Planen udarbejdes af skolen og praktikvejlederen i samarbejde med kandidaten, hvis ønsker med hensyn til vejledningens placering og udpegning af vejleder i videst muligt omfang imødekommes.

Det er skolens ansvar, at planen følges.

stk. 4. Planen skal udformes således, at kandidaten kan afslutte sit pædagogikum inden for prøvetiden på 2 år.

stk. 5. Planen bør udformes således, at kandidaten kan modtage 30 timers vejledning forud for påbegyndelsen af den teoretiske del af uddannelsen.

Vejledningen placeres således, at der opnås en jævn fordeling af praktik og teori gennem hele uddannelsesforløbet. Kandidaten skal hurtigst muligt efter sin ansættelse modtage den første vejledning i praktisk undervisningsfærdighed.

Planen udformes i øvrigt i overensstemmelse med de til enhver tid godkendte forløbsmodeller for den samlede pædagogiske uddannelse.

Udpegning og godkendelse af praktikvejlederen.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§4. Vejledere i praktisk pædagogikum skal være godkendt af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, som udarbejder en fortegnelse over godkendte vejledere

stk. 2. Forslag til godkendelse som vejleder fremsættes af skolen efter indstilling fra skolens lærerkursusudvalg.

stk. 3. Det er en forudsætning for godkendelsen, at pædagogikum er bestået, og at en godkendt uddannelse i vejlederfunktionen er gennemgået.

For vejledere, der er blevet godkendt inden 1. august 1982, kan der indtil 1. august 1985 dispenseres for gennemgåelse af denne uddannelse.

stk. 4. I særlige tilfælde kan Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse godkende, at vejledning gives af en vejleder, der ikke er optaget på den i stk. 1 nævnte fortegnelse. Skolen søger Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse herom, forinden vejledningen påbegyndes.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 5. Vejledningen gives af en eller flere vejledere. Det bør dog undgås, at der - bortset fra demonstration af enkelte lektioner - medvirker flere end tre vejledere i et forløb. jvf. dog §16.

stk. 2. En vejleder skal opfylde følgende kriterier for at kunne medvirke i vejledningen

a) vejlederen skal have undervisningskompetence i kandidatens undervisningsfag

b) vejlederen skal undervise i kandidatens undervisningsfag og bør have undervist i mindst 2 år i faget

c) vejlederen skal årligt undervise i 2/3 af en lærers årlige undervisningspligtige timetal.

Ansvaret for praktikvejledningen.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 7. Vejledning i forbindelse med praktisk pædagogikum omfatter følgende emneområder

a) undervisningsfagets didaktik og metodik

b) planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere og længere undervisningsforløb

c) elevforudsætninger, prøve- og eksamensordninger, specialpædagogiske foranstaltninger og uddannelses- og erhvervsorientering

d) orientering om de tekniske skolers organisation, uddannelser og elevklientel.

stk. 2. Vejledningen gennemføres således, at den med vekseluddannelsesprincippet tilstræbte sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del fremmes.

stk. 3. Vejledningen finder sted i en klasse, der undervises af vejlederen i kandidatens undervisningsfag.

stk. 4. I et flertal af lektionerne gennemfører kandidaten selvstændigt undervisningen i vejlederens påhør.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§8. Vejledningen har et omfang af 80 lektioner, jvf. dog § 10, stk. 4. Dertil kommer de i § 9 nævnte konferencetimer.

Det nærmere omfang af vejledningen og dens placering, herunder af konferencetimer, fastlægges i den i § 3 nævnte plan.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 9. Sideløbende med vejledningen i klassen afholdes konferencetimer mellem kandidaten og vejlederen.

stk. 2. Antallet af konferencetimer skal svare til 1/5 af antallet af vejledningstimer.

stk. 3. I konferencetimerne drøftes forløbet afvejledningslektionerne samt forhold, der i øvrigt tjener til opfyldelse af formålet med vejledningen i praktisk undervisningsfærdighed.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 10. En repræsentant for skolen (forstanderen eller en inspektør) påhører i den sidste del af vejledningsperioden kandidatens gennemførelse af mindst 2 lektioner. Skolen afholder herefter et møde med kandidaten og vejlederen.

stk. 2. På mødet vurderes forløbet af vejledningen i henhold til planen,jvf. § 3, stk. 1, og vejlederen og skolen fremlægger et begrundet forslag vedrørende afholdelse af prøven.

stk. 3. Såfremt kandidaten kræver det, skal indstilling foretages.

stk. 4. Såfremt kandidaten ønsker det, kan skolen beslutte en forlængelse af vejledningen med indtil 20 lektioner.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 11. Adgang til at indstille sig til prøven i praktisk undervisningsfærdighed har den, der har bestået den teoretisk pædagogiske prøve, og som har gennemgået kurset i praktisk undervisningsfærdighed.

stk. 2. Indstilling om afholdelse af prøve i praktisk undervisningsfærdighed fremsendes med underskrift af kandidaten, vejlederen og skolen på den dertil udformede blanket til Statens

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse senest een måned før den foreslåede prøveafholdelse.

stk. 3. Der kan kun medvirke een vejleder ved prøvens afholdelse.

II Den teoretiske pædagogiske prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 12. Adgang til at indstille sig til prøven, har kandidater, der har erhvervet sig de faglige kvalifikationer i undervisningsfaget/-ene, der kræves i henhold til de til enhver tid gældende regler, og som har gennemgået kursus i teoretisk pædagogikum.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 13. Prøven ved teoretisk pædagogikum er en mundtlig prøve i det pensum, der er anført i studieplanen.

stk. 2. Prøven i pædagogikums teoretiske fag tager udgangspunkt i en redegørelse for besvarelsen af en skriftlig opgave.

stk. 3. Den skriftlige opgave skal ikke bedømmes.

Den skriftlige opgave.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 14. Emnet for den skriftlige opgave i form af en pædagogisk-psykologisk fremstilling ønskes i besvarelsen behandlet på tre niveauer

a) et alment pædagogiske-psykologisk niveau, hvor emnet belyses fra flere sider under hensyntagen til forskellige pædagogisk-psykologiske teorier og synspunkter

b) et erhvervsskoleniveau, hvor emnet sættes i forhold til kandidatens skoleform, og

c) et undervisningsniveau, hvor kandidaten inddrager sin konkrete undervisningssituation i besvarelsen. Den konkrete undervisning sættes i forhold til emnets behandling på de øvrige niveauer.

stk. 2. Fremsætter kandidaten selv et forslag til emne skal dette være godkendt af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

stk. 3. Sidste frist for godkendelse er angivet i den af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse udarbejdede eksamensplan.

stk. 4. Ønsker en kandidat ikke selv at formulere et emne, kan han skrive den af eksamenskommissionen stillede fællesopgave.

stk. 5. Fællesopgaven vil indtil afleveringsfristens udløb være et alternativ for kandidater, der fortryder deres eget opgaveforslag.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 15. Den skriftlige opgave skrives sideløbende med gennemførelsen af den teoretisk pædagogiske uddannelse, idet der på kursus gives en generel vejledning i opgaveskrivning.

Flere kandidater kan vælge at være fælles om opgaveskrivning.

stk. 2. Opgavebesvarelsen skal i 3 eksemplarer være Statens Erhvervspædagogiske Læreruddandannelse i hænde på det i eksamensplanen angivne tidspunkt.

stk. 3. Kandidaten beholder selv et eksemplar og medbringer dette til den mundtlige prøve.

stk. 4. Opgavebesvarelsen afleveres maskinskrevet på A-4 format. Den må maksimalt fylde 20 sider inclusive bilag, litteraturfortegnelse, indholdsfortegnelse m.v. Vedrørende form, indhold og omfang henvises til studieplanen.

Den mundtlige prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 16. Den mundtlige prøve finder normalt sted 1-4 uger efter den skriftlige opgaves indsendelse. Censor og eksaminator modtager opgavebesvarelsen til læsning før prøven.

stk. 2. Eksaminationen indledes med kandidatens redegørelse for de tanker, der ligger bag den fremlagte besvarelse, herunder f.eks. problematiseringer, supplerende oplysninger, alternative løsningsmuligheder eller uddybende redegørelser for arbejdet med den skriftlige opgave. Der ønskes ved denne redegørelse ikke et resume af opgavebesvarelsen, idet det må forudsættes at indholdet er kendt.

stk. 3. Med udgangspunkt i kandidatens redegørelse, eksamineres denne gennem en samtale mellem kandidat, eksaminator og censor i pædagogikums teoretiske indhold.

Censor og eksaminator skal i fællesskab sikre, at spørgsmålene ligger inden for rammerne af det pensum, der er anført i studieplanen.

stk. 4. Den enkelte kandidats præstation bedømmes af censor og eksaminator i forening. Det er alene den mundtlige præstation, der skal bedømmes.

stk. 5. Ved voteringen, hvor alene censor og eksaminator er til stede, skal censor udtale sin bedømmelse først.

Ved voteringen anvendes 13-skalaen, jvf. bekendtgørelse om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Kandidaten har bestået, hvis gennemsnittet af censors og eksaminators karakter er mindst 6. Efter voteringen meddeles resultatet alene i form af karakteren bestået/ikke bestået.

stk. 6. Efter prøvens afslutning fremsendes den af censor og eksaminator underskrevne liste med de opnåede resultater til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Såfremt den sendes med post, skal dette ske anbefalet.

stk. 7. Prøven er offentlig og har en varighed af ca. en halv time pr. kandidat.

Afholdelse af ny prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 17. En kandidat, der ikke består prøven, kan indstille sig til en ny prøve.

stk. 2. Ved hver ny indstilling skal kandidaten udarbejde en ny skriftlig opgave.

stk. 3. Kandidaten kan højst indstille sig til prøven 3 gange.

stk. 4. Ønsker kandidaten selv at formulere et emne, skal forslaget sendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse til godkendelse. Samtidig med godkendelsen modtager kandidaten oplysninger om afleveringsfrist og prøvetidspunkt.

stk. 5. Ønsker kandidaten ikke selv at formulere et emne, kan han få tilsendt den af eksamenskommissionen stillede fællesopgave for pågældende eksamenstermin.

Fællesopgaven kan tidligst udleveres den dag, den udleveres til kursusdeltagerne.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 18. En kandidat, der er indstillet til prøve, og som ved dokumenteret sygdom eller af anden gyldig grund godtgør at være blevet forhindret i at deltage, kan af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse få tilladelse til at indstille sig til en ny prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 19. En eventuel klage over prøven eller prøvens forløb fremsendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Klagen fremsendes umiddelbart efter prøvens afholdelse.

Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse foretager derefter en nærmere undersøgelse af forholdet, hvorefter sagen eventuelt forelægges eksamenskommissionen. Afgørelsen meddeles de implicerede.

III. Prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Afholdelse af prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 20. Prøve i praktisk undervisningsfærdighed aflægges i forbindelse med kandidatens planlægning og gennemførelse af en undervisningslektion. Undervisningslektionen har normalt en varighed af en undervisningstime.

stk. 2. Kandidaten vælger selv lektionens indhold, som skal ligge inden for det undervisningsindhold, klassen på det pågældende tidspunkt arbejder med.

stk. 3. Kandidaten afleverer før prøvens påbegyndelse et skriftligt materiale, der redegør for, hvorledes undervisningsforløbet er planlagt.

stk. 4. Prøven afsluttes med en kort samtale mellem kandidat, censor og vejleder om lektionens forudsætninger, planlægning og gennemførelse.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 21. Prøven bedømmes af vejlederen og en censor udpeget af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse blandt de beskikkede censorer.

stk. 2. Prøven bedømmes som en helhed af vejlederen og censor ved anvendelsen af betegnelsen: Bestået/ikke bestået.

stk. 3. Censor afgør på grundlag af en begrundet indstilling fra vejlederen, om kandidaten har bestået prøven.

stk. 4. Censor meddeler kandidaten resultatet af bedømmelsen.

Resultatet anføres på en blanket, der underskrives af såvel censor som vejleder og fremsendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Afholdelse af ny prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 22. Såfremt kandidaten ikke består prøven ved den første prøveafholdelse, kan der efter kandidatens anmodning indtil to gange afholdes en ny prøve.

stk. 2. Efter aftale mellem kandidaten og skolen tilrettelægges før omprøven en ny vejledning på mindst 20 og højst 30 lektioner.

stk. 3. Kandidaten kan kræve at få en ny vejleder ved denne yderligere vejledning i praktisk undervisningsfærdighed.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 23. En kandidat, der er indstillet til prøve, og som ved dokumenteret sygdom eller af anden gyldig grund godtgør at være blevet forhindret i at deltage, kan af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse få tilladelse til at indstille sig til en ny prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 24. En eventuel klage over prøven eller prøvens forløb fremsendes til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Klagen fremsendes umiddelbart efter prøvens afholdelse. Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse foretager derefter en nærmere undersøgelse af forholdet, hvorefter sagen eventuelt forelægges eksamenskommissionen. Afgørelsen meddeles de implicerede.

IV. Vejledning uden prøve.

Retningslinier 1983 22097 Historic

§ 25. En kandidat, som efter de til enhver tid gældende regler herom ønsker at modtage bevis for bestået pædagogikum på grundlag af en pædagogisk grunduddannelse erhvervet i en anden skoleform, skal modtage 20 lektioners vejledning.

stk. 2. Ved vejledning i forbindelse med kandidatens overgang fra en anden skoleform lægges vægt på den nye skoleforms særlige forhold.

stk. 3. Efter vejledningens afslutning fremsender skolen og kandidaten til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse en erklæring om den gennemførte vejledning med en anmodning om udstedelse af bevis.

V. Ikrafttrædelse.

Retningslinier 1983 22097 Historic

Retningslinier for gennemførelse af praktisk pædagogikum og for afholdelse af prøver i teoretisk og praktisk pædagogikum for lærere ved tekniske skoler

(De tekniske skoler)

Efter forhandling med Dansk Teknisk Lærerforening fastsættes i henhold til bekendtgørelse nr. 351 af 28. juni 1982, om den pædagogiske uddannelse af lærere ved tekniske skoler (Pædagogikum) og cirkulære af 20. december 1983, om indhold og om prøver ved pædagogikum for lærere ved tekniske skoler, følgende retningsliner for teoretisk og praktisk pædagogikum for lærere ved tekniske skoler.

I. Gennemførelse af praktisk pædagogikum.

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →