Faglig vejledning for HF-studerende, der ønsker at skrive den større skriftlige opgave i spansk

Faglig vejledning for HF-studerende, der ønsker at skrive den større skriftlige opgave i spansk

Formålet med den større skriftlige opgave i spansk er, at de studerende selvstændigt skaffer sig viden og indsigt i et område med tilknytning til faget, og at de i besvarelsen dokumenterer indholdsmæssig og sproglig forståelse af spansksproget materiale af passende omfang og sværhedsgrad.

Opgaven skrives normalt på dansk, dog således at citater fra det spansksprogede materiale skrives på spansk.

Opgavens omfang vil normalt være 12-16 maskinskrevne sider.

Valg af område.

De studerende kan selv, sammen med faglæreren, finde frem til et passende område. Det bedste er som regel at tage udgangspunkt i et emne eller tekst som har været behandlet i undervisningen. Der er flere grunde til at anbefale et sådant valg. For det første kommer den skriftlige opgave derved til at indgå som et mere naturligt led i det daglige arbejde, således at det ikke bliver et ekstra fag i tiden op til opgaveugen. For det andet vil det betyde, at de studerende kommer til at arbejde indenfor et kendt område, hvor de får mulighed for at udnytte den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i forbindelse med undervisningen. Endelig vil de bedre kunne trække på læreren som rådgiver, hvis de holder sig til et emne i tilknytning til undervisningen. En studerende kan dog ikke afvises med den begrundelse, at læreren har svært ved at vejlede i det foreslåede område.

Der kan vælges område indenfor alle de emner, det kan være naturligt at berøre i spanskundervisningen. Deri ligger at området på en rimelig måde må kunne sættes i forbindelse med Spanien eller andre latinamerikansksprogede kulturer.

Opgaven må dernæst hovedsagelig hvile på spansksproget materiale.

Det vil sige, at en passage i et værk, en kortere bog eller nogle dokumenter (minimum 20 normalsider) læst på originalsproget, danner udgangspunkt for opgaven og for citaterne på spansk.

Det forberedende arbejde.

Det forberedende arbejde foregår i perioden mellem valg af emneområde og modtagelsen af opgavetitel.

I denne periode skal den studerende dels afgrænse området, dels finde stof til belysning af det. I praksis kan man ikke adskille de to aktiviteter, da den studerende under sin litteratursøgning på skolens og måske byens biblioteker hele tiden vil blive præsenteret for nye synsvinkler og ideer.

Følgende punkter skal overvejes under forarbejdet

- den studerende skal i gang så hurtigt som muligt. Det tager tid at indsamle og gennemgå stof om emnet, at snakke med læreren og i sidste ende gøre sig klart, hvad det mere bestemt er, man ønsker at skrive om.

- Den studerende skal orientere sig bredt indenfor området, således at han/hun kan finde frem til de emner og problemer, som særligt interesserer og som ønskes behandlet i opgaven.

- Den studerende skal bruge sin lærer. Der skal hele tiden gives feed-back på den studerendes ideer, og arbejdet former sig bedst som en fortsat dialog mellem denne og læreren. Jo bedre den studerende informerer ham/hende des bedre kan han/hun vejlede.

Det vil i den forbindelse være en fordel at lave små skriftlige oplæg. Herved tvinger den studerende sig selv til at gøre sig klart, hvad det er, han/hun vil, og læreren kan hurtigt give sin vurdering, ligesom det kan være en god øvelse med henblik på den endelige opgaveformulering. Der kan for eksempel være tale om foreløbige udkast til områdeafgrænsning, litteraturoversigter, problemformuleringer, forslag til disposition m.v.

I den sidste tid inden opgaveugen skal den studerende i samarbejde med læreren finde og klargøre det materiale, som den studerende får brug for i selve ugen, og er hermed klar til at modtage den titel, som skal danne grundlag for selve opgaveskrivningen.

Opgavens titel.

Den endelige formulering af opgavetitlen foretages af læreren. Den studerende må ikke have kendskab til titlen på forhånd: men den skal falde inden for væsentlige dele af det område, som den studerende har valgt, og den må ikke inddrage stof udenfor området.

Opgaveformuleringen må ikke være så bred, at den studerende er helt uden anvisninger på, hvad der kræves. Titlen skal være udformet således, at den klart angiver, hvordan opgaven kan disponeres . Titlen skal altså kunne tjene som en vejledning under udarbejdelsen.

Den skal rumme en arbejdsopgave, der i afgrænset form giver mulighed for at gå fra det elementære til det mere komplicerede. Den kan indeholde krav om en redegørelse , en analyse , en diskussion samt en vurdering .

Eksempler på titler

Område: Levevilkår i Peru i dag.

Titel: Med udgangspunkt i Los Indios (Systime) s. 17-56 ønskes en redegørelse for vandringen fra land til by og en analyse af årsagerne hertil.

Endvidere ønskes en nærmere redegørelse for levevilkårene i slumbyerne og en diskussion af forholdet mellem rig og fattig.

Område: F. Garcia Lorcas trilogi »Bodas de sangre«, »Yerma« og »La casa de Bernada Alba«.

Titel: Der ønskes en beskrivelse af hovedpersonen i »Yerma« en

analyse af dennes forhold til stykkets øvrige kvindeskikkelser og en diskussion af årsagerne til hendes forhold til Juan.

Opgavens udformning.

Det er vigtigt, at den studerende tager forholdsvis fyldige notater allerede ved begyndelsen af arbejdet med opgaven. Som regel vil det være en god ide at begynde med at lave en disposition for at få overblik over stoffet. Inden opgaveskrivningen begynder kan notaterne ordnes ved hjælp af markeringer, understregninger, osv., så de passer til punkterne i dispositionen.

Opgaven bør altid have et indledende og et konkluderende afsnit.

I indledningen præsenteres emnet, og man gør rede for formålet med opgaven. Med andre ord skal der gøres rede for, hvad der skrives om, hvorfor emnet er valgt og hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret. Indledningen kan antyde et svar på disse spørgsmål eller problemer.

Efter indledningen skal den studerende i den egentlige besvarelse benytte materialet til at besvare titlens problemstillinger.

Konklusionen tjener til at give et overblik over problemstillingerne og skal være en kort sammenfatning af de resultater, som den studerende er nået frem til.

Foruden indramningen af opgaven ved hjælp af indledning og konklusion, skal der være en indholdsfortegnelse (med sidetal), en litteraturliste og eventuelle noter.

Litteraturlisten skal indeholde alle de kilder, der er anvendt til besvarelse af opgaven. Kilden anføres med forfatter, nøjagtig titel, udgivelsesår samt forlag.

I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bruge en bestemt kilde direkte ved fx at citere vigtige passager eller referere bestemte sider af en bog. I disse tilfælde skal der i en note gøres rede for, hvorfra citatet eller referatet stammer. Noten kan anbringes umiddelbart efter citatet eller referatet, men mange foretrækker at nummerere noterne og samle dem på et særligt ark i forbindelse med litteraturlisten. Noten kan også indeholde forklaringer eller uddybende kommentarer til det, den studerende selv eller andre har skrevet.

Når der citeres, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om et citat, fx ved indrykning på ny linje med citationstegn og afstand. Citatet skal være en nøjagtig gengivelse af kildens ordlyd, og hvis den studerende udelader mindre centrale passager, skal det markeres, fx således (....). Citater bruges som regel til at fremhæve eller dokumentere en iagttagelse, og for klarhedens skyld er det vigtigt, at citater ikke bliver for lange.

Bedømmelse af opgaven.

Ved bedømmelsen af opgaven tages der hensyn til følgende forhold

1) Om titlen er besvaret, det vil sige om det væsentligste i de spørgsmål eller problemstillinger, der nævnes i opgavens titel er fremdraget på en rimeligt udtømmende måde.

2) Om opgaven er hensigtsmæssigt disponeret, det vi sige, om der er nogenlunde ligevægt i behandlingen af de forskellige dele af opgaven.

3) Om der er sammenhæng mellem indledning og konklusion, det vil sige, om de problemstillinger, der ønskes besvaret i opgavetitlen, faktisk er besvaret.

4) Om de anvendte citater på spansk er centrale for det, der ønskes belyst.

5) Om der er foretaget en selvstændig vurdering og stillingtagen til opgavens problemstillinger.

6) Om den litteratur, der er anvendt, bidrager til en rimelig belysning af opgaven.

7) Om den formelle side af opgaven, noteapparat og litteraturliste er i orden, så det klart fremgår, på hvilket materiale opgaven bygger.

Selvom bedømmelsen kan deles op i mindre punkter, skal det understreges, at den altid beror på en helhedsvurdering af opgaven.

p.d.v.

Steffen Jensen

undervisningsinspektør