Vejledning om mulighederne for at fravige de almindelige prøveregler i forbindelse med handicappede elevers afsluttende prøver

Vejledning om mulighederne for at fravige de almindelige prøveregler i forbindelse med handicappede elevers afsluttende prøver

Forord

Gennem de seneste år har der været fremsat ønske om at få fastlagt retningslinier for, hvilke særlige hensyn der kan tages til elever med handicap i forbindelse med aflæggelse af statskontrollerede prøver og eksaminer.

På denne baggrund nedsatte undervisningsministeriet i september 1980 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde cirkulære og vejledning om handicappedes deltagelse i statskontrollerede prøver og eksaminer.

Arbejdsgruppens rapport har dannet grundlag for denne vejledning om mulighederne for at fravige de almindelige prøveregler i forbindelse med handicappede elevers deltagelse i folkeskolens afgangsprøver.

Direktoratet håber, at vejledningen kan skabe klarhed over, hvilke former for fravigelser der kan komme på tale, og at den kan bidrage til at bringe de fravigelser i anvendelse, som tjener den enkelte handicappede bedst, således at man undgår, at elevens handicap på unødig og uvedkommende måde enten vanskeliggør den pågældendes mulighed for at opnå en reel bedømmelse, eller måske helt udelukker eleven fra at deltage i prøverne.

Direktoratet for folkeskolen

og seminarier m.v., den 10. oktober 1983

Holger Knudsen

/Kim Henning Jensen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 5 : 1. Indledning

Side 6 : 2. Individuelle fravigelser

Side 7 : 3. Fravigelser ved udformningen af opgaverne

Side 7 : 3.1. De almindelige skriftlige opgaver.

Side 7 : 3.2. Særligt udformede skriftlige prøver.

Side 8 : 3.3. Særligt udformede mundtlige prøver på grundlag af skriftligt givne oplæg.

Side 9 : 4. Fravigelser i forbindelse med prøvens afvikling

Side 9 : 4.1. Forlængelse af tid ved skriftlige prøver.

Side 10: 4.2. Forlængelse af tid ved mundtlige prøver.

Side 10: 4.3. Bisidder.

Side 12: 4.4. Kompenserende hjælpemidler.

Side 13: 4.5. Særlige hensyn ved valg af prøvelokale.

Side 14: 4.6. Udformning af besvarelsen ved skriftlige prøver.

Side 15: 4.7. Besvarelse ved mundtlige prøver.

Side 15: 4.8. Udeladelse af dele af prøvestoffet.

Side 16: 4.9. Forhold der ikke betragtes som fravigelser.

Side 16: 5. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fravigelser

Side 16: 5.1. Skolens opgaver.

Side 17: 5.2. Ansøgning om fravigelser.

Side 17: 5.3. Ansøgningens indhold.

Side 17: 5.4. Tidsfrister.

Side 18: 5.5. Behandlingen af ansøgningen i direktoratet.

Side 18: 5.6. Påtegning af prøvebevis/afgangsbevis.

Side 19: 6. Prøvesituationen

Side 19: 6.1. Prøvelokale.

Side 19: 6.2. Censurering.

Side 19: 6.3. Rekvisition af særlige opgaveforlæg i forbindelse med skriftlige prøver.

Side 19: 6.4. Fremskaffelse af særlige hjælpemidler.

Side 20: 7. Ordliste

Side 21: 8. Bilag

Side 21: 8.1. Cirkulære af 10.oktober 1983 om tilladelse til individuel fravigelse af reglerne om gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver.

1. Indledning.

Når en elev med handicap skal deltage i en af folkeskolens afsluttende prøver, kan der kompenseres for handicappet ved, at de almindelige betingelser omkring prøvens tilrettelæggelse og indhold i et vist omfang fraviges. Derimod kan der ikke kompenseres ved, at prøvens faglige sværhedsgrad ændres.

Bedømmelsen af handicappede elevers prøvepræstationer skal således ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for alle øvrige elever.

I denne vejledning gennemgås en række forhold og metoder, der kan give den handicappede samme mulighed for at opnå en reel vurdering som de ikke handicappede elever.

Vejledningen indeholder stort set de typer af fravigelser, der hidtil er blevet godkendt, men det vil være muligt at udvikle nye kompensationsformer, når det overordnede princip om fastholdelse af en prøves faglige sværhedsgrad respekteres.

Tilladelse til at fravige de almindelige prøvebestemmelser gives altid individuelt efter en konkret vurdering af pågældende elevs handicap set i forhold til den givne prøvesituation. Der kan derfor ikke angives absolutte kriterier for, hvornår en funktionsnedsættelse er af en sådan art eller har et sådant omfang, at fravigelse må anses for berettiget.

Når der i det konkrete tilfælde skal tages stilling, er det centrale udgangspunkt, at prøvesituationen bør indeholde samme kompensationer, som den forudgående undervisningssituation, herunder den hidtidige vurdering, har indeholdt.

2. Individuelle fravigelser.

I reglerne om folkeskolens afgangsprøver er der hjemmel til at fravige de almindelige regler om afholdelse af prøverne for at tilgodese de særlige behov, elever med handicap har i prøvesituationer, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 10. oktober 1983 om tilladelse til individuel fravigelse fra reglerne om gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver. Cirkulæret er optaget som bilag til vejledningen side 21.

Hvis en prøves indhold og form ønskes ændret i overensstemmelse med anvisningen i denne vejledning, er det vigtigt, at eleven i løbet af skoleåret har løst opgaven under de ændrede prøvevilkår og herigennem er blevet fortrolig med prøveformen. Den opnåede erfaring vil være retningsgivende for arten og omfanget af de fravigelser, som søges godkendt.

Kun på denne måde vil prøven kunne afspejle den daglige undervisning.

Fravigelser fra de almindelige prøvebetingelser vil dog kun kunne finde sted i et sådant omfang og i en sådan form, at formålet med prøven opretholdes. Det er vigtigt at bemærke, at en prøve både er det afsluttende led i et undervisningsforløb og en forudsigelse om pågældende elevs muligheder og egnethed i fortsatte uddannelser eller i fremtidige arbejdssituationer.

3. Fravigelser ved udformningen af opgaverne.

3.1.

De almindelige skriftlige opgaver.

I så stor udstrækning som muligt bør de centralt udarbejdede (skriftlige) opgaver anvendes i den form, hvori de udsendes.

Ved udarbejdelse af opgaverne tages der ved valg af typografi, papirfarve, farvetryk m.v. hensyn til, at blandt andet svagsynede og læsehandicappede elever ikke udsættes for unødvendige vanskeligheder ved læsning af opgaven.

Ud over de almindelige trykte opgaver kan de skriftlige opgaver ved undervisningsministeriets foranstaltning i fornødent omfang fremstilles i punktskrift eller forstørret tryk, ligesom det er muligt at rekvirere opgaveteksterne indtalt på bånd,se neden for afsnit 6.3.

3.2 .

Særligt udformede skriftlige prøver.

Der kan efter nærmere vurdering være tale om følgende anvendelse af særligt udformede skriftlige prøver

A. Til blinde elever overføres opgaverne til punktskrift. Til multihandicappede blinde og til sen-blinde kan opgaverne indtales på lydbånd.

I denne forbindelse vurderes det, om der i et opgavesæt findes opgaver, som det vil være praktisk umuligt for den blinde at løse. Hvis dette er tilfældet, kan det være nødvendigt at udelade eller omskrive visse opgaver.

B. Svagtseende elever kan få opgaverne i forstørret udgave (stortryk).

C. Blinde og svagtseende kan desuden, hvor det drejer sig om meget lange tekster, få udleveret lydbånd med opgavetekster indtalt som supplement til opgaven i punktskrift eller på stortryk.

D. For nogle farveblinde kan det være en fordel og i enkelte tilfælde en nødvendighed at få farvetrykte opgaver i sort/hvid udgave.

E. Stærkt læseretarderede elever kan ligeledes få udleveret lydbånd med opgaveteksten indtalt.

F. Hos svært bevægelseshæmmede elever kan der forekomme læsevanskeligheder, idet nogle tilfælde af cerebral parese (se ordliste side 20) medfører så voldsomme ufrivillige hovedbevægelser, at eleverne vanskeligt kan sætte teksten i fokus. Dette kan yderligere forstærkes af visuelle perceptionsvanskeligheder (svigtende øje- håndkoordinering). I disse og lignende tilfælde kan der udleveres lydbånd med opgaveteksten indtalt.

I alle ovennævnte tilfælde skal eleven foruden den særligt udformede opgave have originaludgaven udleveret. Se i øvrigt neden for afsnit 6.3.

3.3 Særligt udformede mundtlige prøver på grundlag af skriftlige givne oplæg

For svært hørehæmmede elever kan prøver i forståelse af det talte sprog støttes af mundhåndsystemet ved den mundtlige gennemgang. Det kan være nødvendigt at erstatte oplægget med, at læreren i 1-3 minutter gengiver et kort hændelsesforløb, en ordveksling eller lignende.

Videobånd vil eventuelt kunne benyttes.

B. Såfremt en skole ønsker det, kan også de mundtlige opgaver omsættes til punktskrift, lydbånd eller stortryk.

Af hensyn til fremstillingstiden er det nødvendigt, at eleven ca. 3 uger (det aftales i hvert enkelt tilfælde med direktoratet, hvornår spørgsmålene skal være indsendt) før prøvens afholdelse ved lodtrækning får tildelt eksamensspørgsmålet. Udtrækningen skal ske i overværelse af skolens leder, men uden at eleven bliver gjort bekendt med spørgsmålet.

B. Hvor det anses for helt nødvendigt som udgangspunkt for eksamination, at der er læst tekst af en kompleksitet og længde, som svært læseretarderede elever ike magter, vil båndindtaling af tekstoplæg være at anbefale, såfremt selve læseproceduren ikke indgår i målet med prøven. I praksis foregår dette ved, at eleven udtrækker sit spørgsmål i rimelig tid, før vedkommendes forberedelsestid begynder, så der bliver tid til indtalingen. Også her udleveres originaludgaven sammen med båndindtalingen.

4. Fravigelser i forbindelse med prøvens afvikling.

4.1 . Forlængelse af tid ved skriftlige prøver.

Til mange handicappede elever kan det være nødvendigt at give forlænget tid til løsning af skriftlige opgaver.

I praksis har en forlængelse på 30-40% i de fleste tilfælde vist sig at være tilstrækkelig.

For elever med meget svære handicap kan det være nødvendigt med en endnu større tidsforøgelse. Dette vil kunne konstateres ved, at eleven forsøger sig frem til den mest hensigtsmæssige prøveform.

Når det drejer sig om elever, der hurtigt bliver trætte, samt om store tidsforøgelser i prøveforløbet, kan der indlægges hvile- og spisepauser.

Tidsforøgelsen gives ikke i alle tilfælde til løsning af selve opgaven. Af hensyn til censor vil den eksempelvis kunne gives til blinde elever til skrivning af opgavebesvarelsen på almindelig skrivemaskine.

4.2 Forlængelse af tid ved mundtlige prøver

Ved mundtlige prøver, hvortil der er knyttet forberedelse, kan forberedelsestiden forlænges af hensyn til den praktiske gennemførelse.

4.3 Bisidder

Ved visse handicap kan der i hele eller en del af prøvetiden ved såvel skriftlige som mundtlige prøver være en bisidder til stede.

Bisidderen bør være i besiddelse af de fornødne faglige kvalifikationer.

Bisidderen udpeges af skolens leder efter samråd med skolepsykologisk rådgivning eller amtets konsulent på det pågældende område.

Bisidderen må aldrig tage selvstændigt initiativ, men kun handle efter eksaminandens direkte anvisninger.

A. For motorisk handicappede gælder, at det som regel vil være en praktisk hjælper, der måtte være behov for. Hjælperen skal være fortrolig med de hjælpemidler, som eleven skal bruge ved prøven, f.eks. instrumenter eller tegneredskaber.

I specielt vanskelige tilfælde, hvor f.eks. pandepind (se ordliste side 20) eller skrivemaskine ikke kan erstatte den normale skrivefunktion, kan hjælperen skrive for eleven efter dennes direkte anvisning.

B. Ved mundtlige prøve for hørehæmmede er bisidderens funktion at formidle kommunikationen mellem eleven på den ene side og eksaminator/censor på den anden.

Bisidderen skal sikre, at der ikke sker sproglige misforståelser, og at eleven får fornøden tid og ro til sin besvarelse.

Bisidderen må beherske de hjælpemidler, som eleven er fortrolig med og benytter sig af. Det er oftest »total kommunikation«, som indbefatter tegnsprog, håndalfabet og mund-hånd-systemet.

C. Ved mundtlige prøver kan stammere have behov for talelærerens hjælp til at overvinde talevanskeligheder.

D. Til blinde og svagtseende elever benyttes bisidderen som »seende assistance«. Vedkommende skal være lærer i faget og har følgende opgaver

1. Bisidderen skal ved de prøver, hvor brug af ordbøger, matematiske tabeller og lignende er tilladt, oplæse, hvad eleven ønsker slået efter.

2. Bisidderen skal ved renskrivning på skrivemaskine oplæse de sidst skrevne ord, når eleven ønsker at få at vide, hvor langt han er kommet.

3. Bisidderen skal i alle fag, når renskrivningen er færdig, læse den samlede besvarelse højt for eleven, for at denne kan konstatere og rette eventuelle fejl.

Når en punktopgave er udleveret, har eleven ret til at læse den op for bisidderen, der sammenholder ordlyden med originalen.

Ved forberedelsen til mundtlige prøver og eksaminer, hvori der indgår brug af ordbog, formelsamling o.l., kan en bisidder oplæse ønskede afsnit efter elevens anvisning.

E. En elev med generelle indlæringsvanskeligheder, der også har læsevanskeligheder , kan få tilladelse til at udføre den praktiske prøve, f.eks. i hjemkundskab med en hjælper, som læser de opskrifter, eleven ønsker at bruge.

4.4 Kompenserende hjælpemidler

A. Handicapkompenserende hjælpemidler, der f.eks. kan komme på tale for blinde elever, er

punktskrivemaskine, pren og prentavle, almindelig skrivemaskine til indskrivning, båndoptager til af- og indspilning, taktil koordinattavle til affotografering, speciel gummitavle (»Hollandsk«) til konstruktions- og tegnebrug, taktil lommeregner, hvor lommeregnere er tilladt, (»Abacus«) speciel regneramme til manuelle udregninger, taktile matematikredskaber som lineal, tegnetrekant, vinkelmåler og passer.

B. Hjælpemidler til svagtseende kan være

svagsynsborde, luppe, lamper, C.C.T.V., båndoptager til af- og indspilning, svagsynspapir, forstørret millimeterpapir eller papir med plakatskrift, lommeregner med store tal, tilladte ordbøger og matematiske tabeller (der findes i forstørret udgave), filtpen.

C. Der vil til hørehæmmede ikke være behov for særlige hjælpemidler til gennemførelse af eksamen, men det bemærkes, at høreapparat og sendermodtageranlæg, der anvendes til daglig, også må benyttes i prøvesituationer.

D. Bevægelseshæmede elever benytter sig - afhængigt af det motoriske handicaps art og grad - bl.a. af elektrisk skrivemaskine, pandepind, lommeregner, mikrodatamat eller så enkle ting som en tung lineal og skridsikkert plastikskriveunderlag. Endvidere anvendes forskellige elektroniske kommunikationsmidler.

E. Til elever med læse- og stavevanskeligheder kan der være behov for brug af båndafspiller.

Der henvises til ordlisten side 20 vedrørende de enkelte fagudtryk.

4.5 Særlige hensyn ved valg af prøvelokale.

Handicappede elever vil undertiden have behov for at sidde i særskilt lokale til en prøve.

A. Når der er bisidder til den handicappede elev, eller der benyttes støjende hjælpemidler som f.eks. punktmaskine, skrivemaskine eller båndafspiller, skal prøven af hensyn til de øvrige elever altid foregå i et særskilt lokale med sædvanligt tilsyn.

B. Eksamination af hørehæmmede bør altid foregå i akustisk velegnede lokaler.

Undervisningsministeriet kan efter ansøgning give tilladelse til, at en prøve foregår på et sygehus, en institution eller i elevens hjem.

4.6 Udformning af besvarelsen ved mundlige prøver.

A. Svært Motorisk handicappede elever vil i helt specielle tilfælde kunne få tilladelse til at indtale besvarelsen på bånd.

Man skal gøre opmærksom på, at nogle motorisk handicappede, blinde og stærkt svagsynede elever er i stand til at indskrive besvarelser på almindelig skrivemaskine, hvilket der ligeledes gives tilladelse til.

B. Blinde punktlæsende elever kan få tilladelse til at aflevere folkeskolens afgangsprøve i retstavning på punktskrift. Eleven skal være instrueret i brugen af det særlige tegn for store bogstaver, da der almindeligvis ikke benyttes store bogstaver i punktskrift.

For så vidt angår folkeskolens afgangsprøve regning/matematik og problemregning,kan der ligeledes gives tilladelse til, at besvarelsen afleveres på punktskrift eller indtalt på bånd. I færdighedsregning afleveres opgaven maskinskrevet kombineret med gummitavle, »Hollandsk plast« og koordinattavle, der affotograferes.

C. En elev, som på grund af eksempelvis spasticitet arbejder så langsomt, at vedkommende selv med forlænget prøvetid ikke kan nå at renskrive sin besvarelse i skriftlig fremstilling i dansk eller i regning/matematik, kan få tilladelse til, at bedømmelsen helt eller delvis sker på grundlag af kladden (jf. undervisningsministeriets cirkulære af 15. februar 1978 om den praktiske gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver m.v.). Der kan ligeledes gives tilladelse til, at besvarelsen skrives direkte ind med et hensigtsmæssigt skriveredskab eller ved brug af skrivemaskine.

D. Se generelt for dette afsnit neden for afsnit 5.6.

4.7 Besvarelse ved mundtlige prøver

A. Stammere , som går i stå under en mundtlig eksamination, skal have tid til at nedskrive dele af deres fremstilling.

B. Svært hørehæmmede elever kan ved mundtlige prøver benytte sig af tegnsprog.

C. Hvis en elev med motoriske skrivevanskeligheder tillige har uforståelig tale, kan kommunikationen eventuelt gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler. Denne form er iøvrigt anvendelig både ved mundtlige prøver og i situationen med bisidder ved skriftlig prøve.

4.8 Udeladelse af dele af prøvestoffet

For visse handicap gælder det, at det reelt vil være umuligt at gennemføre en prøve såfremt det kræves, at eleven skal kunne se, høre eller læse opgaven samt yde en besvarelse efter de i øvrigt gældende regler.

Det drejer sig her om situationer, hvor det ikke ved anvendelse af særlige handicapkompenserende forstanstaltninger, ændring af eksamensformen eller brug af et andet fremstillings- eller kommunikationsmedium er muligt at eksaminere eleven i det pågældende prøvestof.

For blinde elever er det således ikke muligt at eksaminere i billedanalyse, og hvor det drejer sig om elever med svær hørenedsættelse, vil det ikke være muligt at stille krav om mundtlig udtryksfærdighed.

I disse tilfælde kan der opnås tilladelse til, at dele af prøvestoffet udelades, dog således, at eleven i videst muligt omfang på anden måde får mulighed for at demonstrere sin viden eller kunnen om pågældende emne.

4.9 Forhold, der ikke betragtes som fravigelser

En række af de hensyn, der bør tages, når en handicappet elev prøves, kan ikke betegnes som fravigelser fra de almindelige prøvebetingelser. F.eks. kan brugen af særlige skriveredskaber eller andre handicapkompenserende hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, ikke betegnes som en fravigelse fra reglerne om prøver. Disse hensyntagende foranstaltninger kan iværksættes uden ansøgning, jfr.dog afsnit 5.6.

5. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fravigelser .

5.1 Skolens opgaver

Skolens indsats i forbindelse med handicappedes deltagelse i prøver sker i et nært samarbejde mellem eleven, forældrene og skolen. »Skolen« opfattes her i videste betydning: skolelederen, der har ansvaret for hele forløbet, lærere og skolepsykologisk rådgivning, herunder psykologer, konsulenter og eventuelt anden ekspertise som læge, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver samt skole- eller studievejleder.

Det er skolens opgave at oplyse elever og forældre om de almindelige prøveregler og om mulighederne for at fravige disse, samt hvilke konsekvenser en eventuel godkendt fravigelse vil få, jfr. nedenfor punkt 5.6. »Påtegning af prøvebevis/afgangsbevis og 6.2. »Censurering«. Skolen skal give denne orientering så tidligt som muligt, således at elever og forældre kan få lejlighed til i undervisningsforløbet at vurdere eventuelle fordele eller ulemper ved en fravigelse fra reglerne.

Da prøven skal afspejle den daglige undervisning med de hensyn, som elevens handicap kræver, anbefales det at iagttage elevens særlige behov og eventuelt arrangere en prøvelignende situation, hvor det erfares, om der er behov for forlænget tid til skriftlige opgaver, længere forberedelsestid ved mundtlige opgaver, særlige hjælpemidler, bisidder o.s.v.

En sådan afprøvning af prøvesituationen og drøftelse med alle implicerede parter er som regel tilstrækkeligt grundlag for en beskrivelse af behovet for fravigelse.

5.2 Ansøgning om fravigelser.

Fravigelser fra reglerne om prøver skal godkendes i direktoratet for folkeskolen og seminarier, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Skolen eller eventuelt læreren i det pågældende fag ansøger om fravigelse fra prøvebestemmelser i et eller flere fag.

5.3 Ansøgningens indhold

Ansøgningen skal indeholde oplysning om

1) begrundelse for ansøgningen og eventuelt tidligere givne godkendelser

2) fag og prøve

3) fravigelsens form

4) fravigelsens omfang

Ud over en vurdering af behovet for at fravige de almindelige prøveregler skal ansøgningen dokumenteres af skolepsykologisk rådgivningeventuelt med bistand af andre sagkyndige. Udtalelsen må bygge på en vurdering af elevens aktuelle funktionshæmning i forhold til prøvens krav. Hvis en skole sender ansøgning fra flere elever i samme prøvetermin, skrives der særskilt ansøgning for hver elev.

5.4 Tidsfrister

Ansøgningen fremsendes under iagttagelse af de tidsfrister, der er fastsat i cirkulære af 10. oktober 1983 (se bilag I, side 21), idet for sent indkomne ansøgninger i almindelighed ikke vil kunne behandles.

For at opnå en rimelig tid til behandling af ansøgningerne er det vigtigt, at de indsendes så tidligt som muligt, gerne i løbet af efteråret i det skoleår, hvor prøven skal afholdes. Ministeriet får derved mulighed for at vejlede i forhold vedrørende prøven.

5.5 . Behandlingen af ansøgningen i direktoratet.

Direktoratet indhenter i forbindelse med behandlingen af de enkelte ansøgninger supplerende oplysninger i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Direktoratets afgørelse meddeles skolen, der herefter må sikre sig, at eleven og forældrene bliver gjort bekendt med afgørelsen.

Godkendelsen gælder kun den aktuelle prøvetermin. Såfremt en godkendt fravigelse alligevel ikke ønskes benyttet, må beslutning herom være truffet og meddelt direktoratet senest 14 dage før prøvens afholdelse.

5.6 . Påtegning af prøvebevis/afgangsbevis

I forbindelse med, at direktoratet godkender fravigelser som nævnt i vejledningen, vil det samtidig blive meddelt, hvorledes påtegning om fravigelse skal ske på prøvebeviset/afgangsbeviset, Ordlyden heraf vil typisk være følgende

»Direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v. har givet tilladelse til, at ..... (elevens navn) ..... i forbindelse med prøven i ..... på grund af et ..... handicap, har fået ..... (eks. forlænget prøvetid, bisidder etc.)»

I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977 om folkeskolens afsluttende prøver m.v. skal der i forbindelse med afgangsprøven i dansk/skriftlig fremstilling og problemregning, samt den udvidede afgangsprøve i skriftlig dansk og skriftlig regning/matematik gives karakter for orden.

Denne karaktergivning er imidlertid ikke mulig, såfremt udformningen af besvarelsen ved de skriftlige prøver sker som nævnt ovenfor i afsnit 4.6. - eksempelvis ved indskrivning på maskine. Der må derfor i sådanne tilfælde søges om tilladelse til, at karakteren for orden bortfalder. Prøvebeviset/afgangsbeviset skal påtegnes om den opnåede dispensation.

6. Prøvesituationen .

6.1 Prøvelokale

Det påhviler skolen i givet fald at sørge for særskilt prøvelokale med sædvanligt tilsyn. Hvis eleven har fået tilladelse til at benytte bisidder, skal der foruden bisidderen kun være een tilsynsførende .

6.2 Censurering

Censurering sker på samme grundlag og med samme censorer som for de øvrige eksaminander.

Kopi af direktoratets godkendelsesskrivelse for elever, der er omfattet af eksamination, tilsendes censor sammen med prøvespørgsmålene, ligesom censor ved skriftlige prøver skal have tilsendt kopi af godkendelsen sammen med opgavebesvarelsen.

6.3 Rekvisition af særlige opgaveforlæg i forbindelse med skriftlige prøver

Direktoratet foranlediger samtidig med godkendelsen af de ovenfor beskrevne fravigelser, der indebærer anvendelse af særlige opgaveforlæg punktskrift, stortryk eller bånd, at de nødvendige opgaver fremstilles, og at de fremsendes til skolen sammen med de almindelige skriftlige opgaver.

6.4 Fremskaffelse af særlige hjælpemidler

Særlige hjælpemidler bør fremskaffes i god tid inden prøvens afholdelse, ligesom skolen bør forvisse sig om, at specielt apparatur er af god kvalitet og fungerer tilfredsstillende.

7. Ordliste

C.C.T.V: lukket T.V.-system, der kan forstørre skreven tekst op til 40 gange.

Celebral parese : lammelser eller koordinationsforstyrrelser, ofte ledsaget af kommunikationsvanskeligheder og perceptionsforstyrrelser forårsaget af en hjernelæsion.

Gummitavle : tavle med en gummioverflade, hvorpå der lægges et stykke plast. På plasten kan tegnes og konstrueres geometriske figurer. Disse vil fremtræde ophøjede.

Eksamensopgaver vil blive fremstillet på plast, der anvendes på en gummitavle af typen: »Hollandsk Gummitavle«.

Mikro-datamat : databehandlingsudstyr, der anvendes som undervisnings- eller kommunikationshjælpemiddel.

Pandepind : en let metalpind, der er fæstnet til hovedet med et pandebånd og som f.eks. bruges til betjening af en skrivemaskines taster.

Pren: pencil med metalstift til prentning af blindskrift.

Prentavle: lille tavle, på hvilken der ved hjælp af en pren kan skrives blindeskrift på et indlagt stykke papir.

Taktilt : følbart.

Taktil koordinattavle : koordinattavle, fremstillet af taktilt millimeterpapir. Herpå angives punkter med knappenåle. Rette linier og kurver angives ved hjælp af elastikker udspændt mellem knappenåle.

Taktil lommeregner : lommeregner, der er ombygget, således at displayet er i punktskrift.

Taktil vinkelmåler : vinkelmåler med følbar gradinddeling. Taktil lineal: lineal med følbar centimeterinddeling.

Bilag.

Bilaget udelades her.

Ingen