Pensionsvejledning om anvendelse af undervisningsministeriets pensionsregister

Pensionsvejledning om anvendelse af undervisningsministeriets pensionsregister

INDHOLD

Indledning 1

I. Formålet med lærerregisterets pensionsdel 2

II. Personkreds for pensionsdelen af lærerregisteret 3

III. Pensionsalder 4

IV. Optjening af pensionsalder 7

V. Pensionsalderens beregning 13

VI. Opsat pension 15

VII. Pensionskasserne 19 Pensionsbidrag 21 Pligtigt løntimetal 22 Personaleoversigt 24

Indledning

Ved undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 293 af 20. maj 1976 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 370 af 21. juli 1978) er der fastsat regler om et pensions- og statistikregister for folkeskolen og gymnasieskolerne m.v. (kaldet lærerregisteret).

Ifølge bekendtgørelsens § 1 etableres registeret som et edb-register, hvortil oplysningerne i videst muligt omfang uddrages af andre edb- systemer, navnlig lønsystemer.

Registeret er delt i 2 dele. Pensionsdelen indeholder de oplysninger om de enkelte lærere, som kræves til beregning af aktuel og eventuel pension til tjenestemænd. Statistikdelen af registeret indeholder oplysninger, som anvendes til lønforhandlinger og til planlægningen inden for uddannelsesområdet.

Ansvaret for indberetningen om pensionsalderen for tjenestemænd i folkeskolen og ved kommunale og amtskommunale gymnasieskoler m.v. påhviler amtskommunerne henholdsvis Frederiksberg kommune. I Københavns kommune er lærerne tjenestemænd i kommunen og er derfor ikke medtaget i pensionsdelen af lærerregisteret.

I. Formålet med lærerregisterets pensionsdel

Reglerne om opsat pension og medregning af tidligere optjent pensionsalder ved genansættelse samt den udbredte deltidsbeskæftigelse gør det nødvendigt løbende at registrere oplysninger som kræves til beregning af aktuel og eventuel pension til tjenestemænd i folkeskolen m.v.

Ifølge ministeriets statistik for folkeskolen havde ca. 29% af samtlige lærere i skoleåret 1981-82 deltidsbeskæftigelse. Hertil kommer, at den kreds af personer, der har et lavere timetal end det pligtige, stadig ændres, og at løntimetallet for de lærere, der gennem flere skoleår har nedsat timetal, oftest ændres fra år til år. Det er derfor af afgørende betydning for hvert år at registrere de rette oplysninger om de enkelte læreres optjening af pensionsalder og for hele den forløbne tid at have fastlagt tilsvarende oplysninger.

Det er derfor pensionsregisterets formål

1. at få fastlagt den allerede optjente pensionsalder,

2. løbende at registrere optjeningen af pensionsalderen, og

3. een gang årlig på løntimeskemaet at oplyse hver enkelt tjenestemand om

a. hvilken pensionsalder læreren har optjent i det sidst forløbne skoleår, og

b. hvilken pensionsalder læreren derefter i alt har optjent ved det nævnte skoleårs slutning.

II. Personkreds for pensionsdelen af lærerregisteret

1. Denne del af lærerregistret omfatter kun tjenestemænd og personer ansat med lignende pensionsordninger.

Tjenestemænd falder i 3 grupper

1. tjenestemænd på prøve.

2. tjenestemænd med varig ansættelse.

3. tjenestemænd med åremålsansættelse.

2. Pensionsdelen er dernæst begrænset til at omfatte tjenestemandsansatte lærere, der er ansat i eller ved

1. folkeskolen

2. den amtskommunale specialundervisning for voksne

3. statslige gymnasieskoler, studenterkurser og HF-kurser

4. amtskommunale og kommunale gymnasieskoler og HF-kurser

5. fritidsundervisningen med pensionsret efter folkeskolens regler, d.v.s.

1. ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp for disse, når de er ansat i en stilling, der er normeret på kommunens skoleplan for folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 11/7 1983, § 10

2. amtskonsulenter for fritidsundervisningen, jf. skolestyrelseslovens § 52

3. medhjælp for amtskonsulenten for fritidsundervisningen, jf. skolestyrelseslovens § 55

6. amtskommunale kurser efter lovbekendtgørelse nr. 320 af 4/7 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne

7. friskoler, private grundskoler, private gymnasieskoler og HF kurser.

3. Pensionsdelen omfatter også tjenestemænd, som

1. har tjenestefrihed med løn,

2. har tjenestefrihed uden løn,

3. er afskediget med ventepenge,

4. er afskediget med rådighedsløn,

5. er afskediget med ret til opsat pension, eller

6. er afskediget og ikke ved fratrædelsen har opnået pensionsret, men har optjent pensionsalder, der skal medregnes ved genansættelse.

III. Pensionsalder

En tjenestemands samlede pensionsalder - således som den vil - fremgå af pensionsstamkortet - er summen af

1. Den ved optagelsen i lærerregisteret etablerede pensionsalder.

2. Den derefter inden for registerets område løbende optjente pensionsalder.

Denne pensionsaldertilvækst opdateres maskinelt årsvis, jf. IV.

3. Tilført pensionsalder

1. optjent som medlem af statsunderstøttet pensionskasse. Der overføres ikke penge.

2. optjent som tjenestemand inden for registerets område, men før tjenestemandens optagelse i registeret,

1. vedrørende ansættelse uden pensionsret indtil 30. juni 1969, § 36. Betinget af indbetaling. Tjenestemænd, der endnu ikke er blevet udtrykkeligt orienteret om denne adgang til pensionsalderforhøjelse, bør snarest afkræves en erklæring om, hvorvidt de ønsker at benytte sig af den i § 36, stk. 1, hjemlede mulighed for forhøjelse af pensionsalderen.

2. vedrørende ansættelsesperioder som tjenestemand, der er bragt til ophør før optagelse i registeret. De skal tilføres. Medfører at tidligere tilbagebetalte pensionsbidrag på ny skal indbetales, § 37, stk. 2., incl. statsafgift og med tillæg af 4% rente årlig (uden rentes rente) for tiden mellem den tidligere ansættelsesperiode ophør og genansættelsen.

3. optjent som tjenestemand uden for registerets område men indenfor et område omfattende: tjenestemandsloven, Grønland (lovbekendtgørelse 108 af 4/3 1976), Grønlands Landsråd, folkeskolen på Færøerne (lov 65 af 8/3 1972), Færøernes Landsstyre, Københavns kommunale skolevæsen, folketinget. Der overføres ikke penge.

4. bevilget for perioder med tjenestefrihed uden løn, hvori der er udført virksomhed som lærer ved skolevæsenet i en anden kommune end ansættelseskommunen eller ved en skole, der omfattes af statsunderstøttet pensionskasse. Der må være udført tjeneste med mindst halvt pligtigt løntimetal i hele tjenestefrihedsperioden og med en varighed af mindst 6 måneder. (LR 66/83, jf. IV 3)

5. bevilget for en periode med ingen eller nedsat optjening af pensionsalder som følge af helbredsbetinget tjenestetidsnedsættelse, jf. undervisningsministeriets cirkulære af 19/4 1974.

6. bevilget for perioder med tjenestefrihed uden løn for at deltage i bistandsarbejde i udviklingslandene.

7. bevilget efter de ældre regler som supplement, § 35a.

8. bevilget efter de ældre regler for tjeneste efter det fyldte 30. år, § 35, stk. 3.

9. bevilget for ansættelse på tjenestemandsvilkår med pensionsordning svarende til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 2. Finansministeriets cirkulære og cirkulæreskrivelse af 15/2 1977.

10. bevilget tjenestemænd med særlige kvalifikationer (professorreglen) § 4, stk. 6.

11. overført fra overenskomstansættelser på offentlige områder, § 4 a, stk. 1.

Betinget af pengeoverførsel.

12. overført for tjenestemænd under EF, § 4 b. Betinget af pengeoverførsel.

13. bevilget personer, der har haft ansættelse ved de danske afdelinger af Europaskolerne. Tillægsbevillingsloven 1980, § 26, tekstanmærkning. Betinget af pengeoverførsel.

14. optjent som tidligere offentlige tjenestemænd fra Finland, Norge og Sverige (men ikke Island), § 4, stk. 3.

15. overført fra ansættelse ved det nordiske ministerråds sekretariat i København for nordisk kulturelt samarbejde, jf. bek. af aftale af 12/4 1973 (ratificeret 21/6 1973).

16. optjent i medfør af §§ 19 og 19 a af nordiske statsborgere og andre, når de efter opnåelse af dansk statsborgerskab ansættes som tjenestemænd.

17. I øvrigt bevilget.

Ved afdragsordninger for indbetalinger af pensionsbidrag fra tjenestemænd erhverves pensionsalder først, efterhånden som beløbet betales. Af praktiske grunde optages pensionsaldertilvæksten først i registeret, når indbetalingen er færdig.

4. Fraført pensionsalder.

1. Når en tjenestemand med registreret pensionsalder overgår til eller afskediges for at overtage

en pensionsberettigende stilling, der ikke dækkes af registeret, overføres pensionsansvaret til en ny ansættelsesmyndighed eller den pågældende pensionskasse. Overgangen kan være betinget af pengeoverførsler, jf. ovenfor pkt. 3.2.1., 3.2.2, 3.7, 3.8, 3.9, 3.11 (§ 24,4), 3.12., 3.13.

5. Pensionsalder overført til afdelingen for opsat pension. Overførsel sker både for tjenestemænd, der har optjent 3 års pensionsalder, og for tjenestemænd, der har optjent mindre end 3 års pensionsalder.

6. Tilbageført pensionsalder forekommer ved genansættelse af

1. tjenestemænd afskediget med pensionsalder som anført under pkt. 5

2. pensionerede tjenestemænd.

7. Andre ændringer i pensionsalderen.

IV. Optjening af pensionsalder

1. Pensionsalder optjenes fra og med dagen for tjenstemandens fyldte 25. år. Ved ansættelse efter denne dato dog fra ansættelsestidspunktet som tjenestemand, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1.

Ansættelsestid efter § 2, stk. 1, optjenes også før det fyldte 25. år. Det sker efter de samme regler som optjeningen af pensionsalder.

Personer, som indtil 1/7 1969 var antaget som aspirant, og som senere er overgået til ansættelse som tjenestemand, uden at deres helbredstilstand har været til hinder herfor, optjener pensionsalder fra 1/7 1969, idet de betragtes som værende ansat som tjenestemand på prøve fra denne dato, jf. lønnings- og pensionsministeriets cirkulære nr. 204 af 18/9 1969, § 2.

2. I pensionsalderen indgår den fulde kalendertid, i hvilken tjenestemanden udfører mindst fuld tjeneste.

Såfremt der i forbindelse med undervisningen i tilvalgsfag ved højere forberedelseseksamen fremkommer perioder med forskelligt løntimetal inden for et skoleår, kan perioden medregnes fuldt ud, når læreren gennemsnitligt for skoleåret har fuldt pligtigt timetal.

3. Undervisningsvirksomhed i folkeskolen efter 1/8 1981 som timelærer, fast vikar med læreruddannelse og vakancevikar medregnes ved senere ansættelse som tjenestemand i pensionsalderen for tjeneste efter det fyldte 25. år, såfremt virksomheden

1) har omfattet mindst 1/2 af det for vedkommende stilling fastsatte pligtige timetal og

2) har haft en sammenlagt varighed af mindst 6 måneder ved samme skolevæsen eller institution. Ved vekslende timetal medregnes enkelte måneder, såfremt løntimetallet i hver måned har udgjort mindst 1 2 fuldt timetal.

(Finanslovforslaget 1984)

Tjenestefrihed uden løn og begrænsning i tjenestetiden i nedennævnte tilfælde medfører ikke nedsat optjening af pensionsalder

Nedsat tjenestetid og tjenestefrihed (tjenestefritagelse)

1. Nedsat tjenestetid som følge af fritagelse for kristendomsundervisning, jf. folkeskolelovens § 31. (Bekendtgørelse nr. 385 af 20/8 1980).

2. Udførelse af mindre end fuldt timetal af skematekniske grunde (tekniske undertimer).

3. Nedsat tjenestetid af helbredsgrunde efter udtalelse fra helbredsnævnet eller finansministeriet, jf. undervisningsministeriets cirkulære af 19/4 1974, § 6.

4. Tjenestefrihed til varetagelse af ombud samt hverv som medlem af folketinget og Europa-Parlamentet m.v., jf. finansministeriets bekendtgørelse af 636 af 7/12 1982, § 8.

5. Tjenestefrihed til organisationsarbejde, når der betales bidrag fra organisationen, jf. finansministeriets cirkulære af 24/8 1981.

6. Ekstraordinær tjenestefrihed i enkelte dage mod lønafkortning.

7. Tjenestefrihed til videre uddannelse, jf. undervisningsministeriets cirkulære af 22. juni 1976, § 4, stk. 2 (ikke børnehaveklasseledere).

8. Tjenestefrihed uden løn for at virke som kandidatstipendiat ved Danmarks Lærerhøjskole.

9. Tjenestefrihed uden løn i indtil 5 år til varetagelse af undervisningsopgaver inden for det grønlandske skolevæsen, finansministeriets skrivelse af 5/10 1976.

10. Fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel i indtil 14 uger og ved adoption, jf. finansministeriets cirkulære af 4/7 1977.

11. Aftjening af værnepligt, jf. finansministeriets cirkulære af 21/6 1977, § 1 og § 2, stk.1.

12. Indkommandering som befalingsmand af reserven, jf. finansministeriets cirkulære af 21/6 1977, § 2, stk. 2.

13. Tjenestefrihed i henhold til tjenestemandslovens § 58, såfremt pensionsalder tillægges efter bestemmelse i det enkelte tilfælde, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5.

14. Virksomhed i personaleorganisation, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 22/6 1976.

15. Funktionstid som minister, jf. lov nr. 577 af 19/12 1969 om vederlag og pension for ministre, § 6, stk. 1.

16. Suspension, jf. tjenestemandslovens § 19.

Udlån til anden tjeneste m.v.

17. Nedsat tjenestetid på grund af tjeneste ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

18. Nedsat tjeneste på grund af arbejde som erhvervsvejleder, jf. arbejdsdirektoratets cirkulære nr. 277 af 6/8 1976.

19. Virksomhed ved andre skoleformer eller institutioner i henhold til aftaler, godkendt af undervisningsministeriet, herunder virksomhed i amtskommuner eller i undervisningsministeriet, jf. undervisningsministeriets cirkulærer af 28/4 1978 og 25/7 1978 samt cirkulæreskrivelser af 1/5, 20/7 og 21/7 1978 og endvidere undervisningsministeriets cirkulære af 14/5 1971, § 4.

Efter afsked

20. Ventepenge, jf. tjenestemandslovens § 59.

21. Rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens § 32 og tjenestemandspensionslovens § 4, stk.1.

I den tid hvori tjenestemanden modtager ventepenge eller rådighedsløn beregnes disse på grundlag af den løn, der udbetaltes (eventuelt nedsat som følge af nedsat løntimetal) i sidste måned før afskeden. Pensionsalder optjenes tilsvarende nedsat.

3. I alle andre tilfælde, hvor tjenestemanden har fået bevilget nedsat tjenestetid mod tilsvarende lønnedsættelse, jf. tjenestemandslovens § 58, stk. 3, sker der tilsvarende nedsættelse af optjeningen af pensionsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 4.

4. For tjenestemænd, der før den 1. juli 1969 var fyldt 35 år og havde erhvervet pensionsalder, er der efter § 35 i tjenestemandspensionsloven mulighed for at få tillagt en højere pensionsalder.

Denne alternative pensionsalder regnes efter § 54, stk. 2, i lønnings- og pensionsloven af 1958 fra det tidspunkt, da tjenestemanden i 5 år efter det fyldte 30. år har været ansat som tjenestemand.

De 5 års karenstid optjenes efter samme regler som pensionsalderen. Omregning af den således beregnede pensionsalder sker efter tabellen i tjenestemandpensionslovens § 35.

Hvis tjenestemandsansættelse (og/eller medlemskab af statsgaranteret pensionskasse) har været afbrudt ved afsked, og genansættelse er sket efter den 30. juni 1969, finder § 35 i tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse.

Medlemskab af organisationspensionskasse kan ikke berettige til anvendelse af § 35.

5. Under åremålsansættelse, jf. lov nr. 173 af 28/4 1971, §§ 9-10, optjenes pensionsalder efter specielle regler. Efter § 8 gives der varigt ansatte tjenestemænd et tillæg til pensionen.

6. Ved tjeneste som vinterlærer efter det fyldte 25. år er optjent højst et halvt års pensionsalder for hver fulde vinter.

7. Optjening af pensionsalder ophører

1. Når tjenestemanden afskediges: fra afskedstidspunktet (altså eventuelt fra udgangen af den måned, hvori tjenestemanden er fyldt 70 år).

2. Når tjenestemanden dør: fra udløbet af det døgn, hvilket dødsfaldet er indtruffet.

8. Pensionsalder, hvis erhvervelse eller generhvervelse er betinget af indbetaling af pensionsbidrag, erhverves efterhånden som betalingen afvikles, men registreres først, når indbetalingen af det fulde beløb er sket.

V. Pensionsalderens beregning

1. Pensionsalderen beregnes og registreres i år, måneder og dage, således at 30 dage regnes for en måned, og således at brøkdele af dage bortkastes.

Den maskinelle beregning sker under optjeningen for hvert skoleår for sig.

2. I skoleår, hvor der uafbrudt er gjort tjeneste i fuld tid eller mere, optjenes 1 års pensionsalder.

Ved overgang fra april-skoleår til august-skoleår skal de yderligere 4 måneder medregnes.

3. Fuld tid svarer for en lærer til et ugentligt løntimetal, der er lig med eller højere end det pligtige timetal.

En oversigt over pligtige løntimetal findes på side 22-23.

4. Løntimetallet er summen af skematimer, rettetimer, omregningstimer og reduktionstimer for administration, på grund af alder m.v. forudsat at arten af de pågældende timer enten er hjemlet i en af ministeriet udfærdiget regel eller er særskilt godkendt af ministeriet.

Det løntimetal, der er relevant for beregning af pensionsalder, er således det samme, som før den 1/4 1975 dannede grundlag for beregning af statstilskud til lærerlønninger.

I det pensionsrelevante løntimetal indgår således ikke timer, som den enkelte kommune har tildelt lærere for gårdinspektion, tilsyn og lignende.

Det pensionsrelevante løntimetal kan aflæses direkte af løntimeskemaet i blanketsættet for folkeskolen og G 2 skemaet i blanketsættet for gymnasieskolerne m.v.

Den 1. hele fraværsdag i en sygeperiode medregnes i pensionsalderen, uanset at der ikke udbetales løn for denne dag.

5. Ved beregning af pensionsaldertilvækst for et skoleår, hvori læreren ikke uafbrudt har gjort fuld tjeneste, d.v.s. at han har haft et løntimetal, der er lavere end det pligtige løntimetal, beregnes først en decimalbrøk (med mindst 3 decimaler), der derefter omsættes til måneder og dage.

Pensionsbrøken kan beregnes således

A. Pensionsbrøken for et skoleår

Summen af de enkelte måneders pensionsbrøker.

B. Pensionsbrøken for en måned

Løntimetallet (max. det pligtige)

Det pligtige løntimetal x 12

C. Pensionsbrøken for en måned, hvori optjening begynder

(Månedens antal dage -(datoen - 1)) x

løntimetallet (max det pligtige)

30 x det pligtige løntimetal x 12

D. Pensionsbrøken for en måned, hvori optjening slutter:.

Datoen x løntimetallet (max. det pligtige)

30 x det pligtige løntimetal x 12

Decimalbrøken omsættes til måneder og dage ved først at multiplicere med 12. Det hele tal er antallet af måneder. Den resterende brøk multipliceres med 30. Det hele tal er antallet af dage. Det foretages ikke forhøjelse, men der ses bort fra beregningsresten.

Afsnit »VI. Opsat pension«

bliver først gældende efter

nærmere bekendtgørelse.

VI. Opsat pension

1. I pensionsdelen af lærerregisteret vil det for tjenestemænd, der er afskediget med ret til opsat pension, blive markeret, at den pågældende til sin tid har ret til opsat pension. Der vil ikke i selve registeret blive noteret data om størrelsen af den opsatte pension.

2. Beregningen af opsat pension skal ske i forbindelse med afskedigelsen.

»Opsat pensionsbevis«. udfærdiges af pensionsmyndigheden. Det sker på den af finansministeriet fremstillede formular. Kopi tilstilles

Statens Regnskabsdirektorat

Landgreven 4

1301 København K

»Opsat pensionsbevis« udfærdiges for samtlige tjenestemænd, der siden 1/7 1969 er afskediget med ret til opsat pension, og hvis status i denne henseende ikke siden er ændret.

Udveksling af oplysninger mellem pensionsmyndigheden og Statens

Regnskabsdirektorat sker efter reglerne i finansministeriets

cirkulære nr. af om opsat pension til tjenestemænd og

personer med tjenestemandslignende pensionsordning.

Til lærerregistrets pensionsdel indberettes oplysninger om samtlige lærere afskediget med ret til opsat pension. Lærere, der tidligere er afskediget efter at have optjent mindre end 3 års pensionsalder, og som ikke senere er ansat i pensionsgivende stilling, foranlediges optaget i lærerregistret.

3. Pensionen beregnes på grundlag af den fulde pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin og med pensionsgivende tillæg, som var gældende for den sidste ansættelsesmåned.

Påbegyndes udbetalingen af opsat pension fra en dato, hvor pensionen reguleres, medregnes den ændring i satserne, der sker denne dato.

4. Grundpensionen er den ved afskeden fastsatte. De i tiden fra udbetalingens påbegyndelse tilkommende reallønstigninger tillægges grundpensionen.

5. Dyrtidstillægget beregnes med den sats, der var gældende den sidste måned før afskedstidspunktet + de stigninger, der sker efter udbetalingens påbegyndelse, jf. punkt 3.

Såfremt en tjenestemand i tiden umiddelbart før afskeden har haft tjenestefrihed uden løn, anvendes den sats for dyrtidstillæg, der var gældende i den sidste måned, hvori han havde tjenestefrihed.

Efter udbetalingens påbegyndelse regnes dyrtidstillæg af den ved afskeden fastsatte grundpension + de efter punkt 4 indregnede reallønsforhøjelser af grundpensionen.

Hvis der i »opsættelsestiden« er foretaget »o-stilling«, indregnes det på afskedstidspunktet beregnede dyrtidstillæg i grundpensionen.

Dyrtidstillæg bliver i så fald den stigning i dyrtidstillæggets satser, der sker fra udbetalingens påbegyndelse, som anført under punkt 3, stk. 2.

6. Ureguleret tillæg = almindeligt pensionstillæg (betegnelse ændret 1. oktober 1976). Der ydes: Det tillæg, der fandtes ved afskeden + stigninger i tillægget fra udbetalingstidspunktet.

7. Taktreguleringstillæg - indført 1/4 1976 og afskaffet fra 1/4 1983, da det indregnedes i grundbeløbet med 26,80 % - beregnes for sidste ansættelsesmåned og reguleres på samme måde som dyrtidstillægget.

8. Særligt pensionstillæg - indført 1/4 1977 - beregnes for sidste ansættelsesmåned og reguleres på samme måde som taktreguleringstillægget.

9. Samordningsfradrag foretages i opsatte pensioner afhængig af pensionsalderen med samme absolutte beløb som i andre pensioner.

Er samordningsfradraget større end den opsatte pension, udbetales den ikke, jf. dog tjenestemandspensionslovens § 30 a.

For beregningen af opsat pension gælder alene reglerne i tjenestemandspensionslovens kapitel 7 (§§ 24-26). Således beregnes ægtefællepension (§ 25) og børnepension (§ 26) efter specielle regler.

Der ydes ikke børnepensionstillæg til opsat egenpension.

Der ydes ikke efterindtægt af aktualiseret opsat pension.

Ægteskab indgået efter en tjenestemands afsked med opsat pension har ægtefællepensionsberettigende virkning, jf. § 25.

10. Når udbetaling af en opsat pension skal påbegyndes, fordi den pågældende fylder 67 år eller har fået tilkendt invalidepension fra et tidspunkt senere end afskeden, indhenter pensionsmyndigheden en erklæring på tro og love fra den pensionsberettigede, om at retten til opsat pension ikke er bortfaldet som følge af senere ansættelse i pensionsberettigende stilling af den i tjenestemandspensionsloven § 4 omhandlede karakter.

Tjenestemænd, der afskediges uden ret til opsat pension, fordi de endnu ikke har optjent 3 års pensionsalder, forbliver opført i registret med den optjente pensionsalder. Såfremt den pågældende senere ansættes som tjenestemand, medregnes den ved tidligere ansættelser optjente pensionsalder.

VII.

Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler og Efterlønskasen for lærere i friskolen og efterskolen

Pensionskasserne har som medlemmer lærere og ledere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Der kræves ikke dansk statsborgerskab for at være medlem af pensionskasserne.

Pensionsalder optjenes ikke ganske som for tjenestemænd, idet

1. kun tjeneste med mindst halvt normalt timetal berettiger til optjening af pensionsalder, jf. vedtægternes § 2, stk. 6.

Bestyrelsen kan dog tillade, at perioder med kortere tjenestetid medregnes forholdsmæssigt i pensionsalderen,

2. begrebet »Tekniske undertimer« ikke kendes, undtagen for seminarielærere,

3. der indtil 30/6 1969 anvendtes nedrunding til nærmeste 1/10 af tjenestetid ved beregning af pensionsalder. Fra 1/7 1969 anvendtes de samme afrundingsregler som for tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen,

4. der ved overgang til tjenestemandsansættelse inden 1/4 1959 fra Pensionskassen af 1925 og Pensionsfonden af 1951 (og kun disse) tages hensyn til fradrag for 2 års fiktiv aspiranttid. (Datoen betinget af ændring af tjenestemandsloven),

5. den dato, på hvilken et medlem skal have erhvervet pensionsalder efter de hidtil gældende regler for at opnå ret til, at pensionsalderen beregnes efter overgangsregler svarende til tjenestemandpensionslovens § 35, er godkendelsesdatoen for den ændring af pensionskassens vedtægt, der tilpassede vedtægten til tjenestemandspensionsloven af 1969 (vedtægternes § 54).

Disse datoer er

Pensionskassen af 1925 : 16/5 1972

Efterlønskassen : 8/6 1973

Såfremt et medlem af pensionskassen går over til ansættelse som tjenestemand, ændres skæringsdatoen til 30/6 1969.

Endvidere kan der efter vedtægternes § 57 ske nedsættelse af pensionen for medlemmer, hvis indtrædelsesalder i pensionskasserne før 1/7 1969 har ligget efter det fyldte 32. år.

Tidens tjenestemandslov Pensionsbidragenes størrelse

fra 1/10 1919 2 1/2% af grundløn og alderstillæg § 50

fra 1/7 1927 3% af grundløn og alderstillæg (+ naturalier) § 50

fra 1/4 1931 5% af grundløn og alderstillæg §§ 50-51

fra 1/4 1946 5% af grundløn, alderstillæg og almindeligt pensionsgivende tillæg §§ 50-51,99

fra 1/4 1958 4% af grundløn og alderstillæg §§ 50-51,84,

fra 1/4 1967 3 1/2% 97-88

fra 1/7 1969 0

Der er desuden altid beregnet pensionsbidrag af personlige, pensionsgivende tillæg.

Pligtige løntimetal

Folkeskolens lærere

indtil 31/3 1961 36 ugentlig

1/4 1961 - 31/7 1970 32 -

1/8 1970 - 31/7 1973 1080 timer årlig (27 timer i 40 uger)

1/8 1973 - 31/7 1975 1120 - - (28 timer i 40 uger)

1/8 1975 - 1080 - (27 timer i 40 uger)

Børnehaveklasseledere

1/7 1969 (tidligst

mulige ansættelsesdato) 1200 timer årlig (30 timer i 40 uger)

Lærere ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen og ved

den amtskommunale specialundervisning for voksne

(ikke børnehavelærere, fritidspædagoger og omsorgsassistenter)

indtil 31/3 1961 30 ugentlig

1/4 1961 - 31/7 1970 26 -

1/8 1970 - 31/7 1973 960 timer årlig (24 timer i 40 uger)

1/8 1973 - 31/7 1975 1000 timer årlig (25 timer i 40 uger)

1/8 1975 - 960 timer årlig (24 timer i 40 uger)

Lærere ved Statsøvelsesskoler og praktiklærere ved de faste kommuna

le

øvelsesskoler m.fl.

indtil - 31/3 1961 30 ugentlig

1/4 1961 - 31/7 1971 26 -

1/8 1971 - 960 timer årlig (24 timer i 40 uger)

(Statsøvelsesskolerne samt lærere med 6 ugentlige praktiktimer dog

fra 1/8 1970)

Lærere ved amtskommunale enkeltfagskurser

1/8 1978 FA-undervisningen 1080 timer årlig

(tidligst mulige

ansættelsesdato) HF-undervisnigen 880 timer årlig

Lærere ved ungdomsskolen 1080 timer årlig

Lærere ved gymnasieskolerne m.v.

a. lektorer og adjunkter

indtil 31/3 1961 27 ugentlig

1/4 1961 - 31/7 1970 24 -

1/8 1970 - 22 -

b. andre gymnasielærere

indtil 31/3 1961 30 ugentlig

1/4 1961 - 27 -

Seminarielektorer og -adjunkter

indtil 31/3 1961 24 ugentlig

1/4 1961 - 31/7 1970 21 -

1/8 1970 - 684 timer årlig (19 timer i 36 uger)

Lærere ved statens seminarium for småbørnslærerinder

1/4 1961 - 31/7 1972 26 ugentlig

Lærere ved børnehave- og fritidspædagogseminarier

fra undervisningsåret

1961-62 - 31/7 1970 26 ugentlig

1/8 1970 - 880 timer årlig (22 timer i 40 uger)

Lærer ved husholdningsseminarierne

1/8 1979 - 760 timer årlig (19 timer i 40 uger)

Private skolers lærere er omfattet af regler med samme indhold.

Folkeskolens personale omfatter

1. Tjenestemænd efter

1. Lov nr. 13 af 18/6 1969 (lovtid B) om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken § 26,20, undtagen personale ved de amtskommunale gymnasieskoler.

2. Lovbekendtgørelse nr. 24 af 20/1 1978 (skolestyrelsesloven) § 50.

3. Undervisningsministeriets cirkulærer af 24/10 1978, 22/6 1978, 20/4 1978, 3/12 1975 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

4. Lovbekendtgørelse nr. 319 af 4/7 1983 om specialundervisning for voksne, § 6.

5. Lov nr. 239 af 12/6 1975 om amtscentraler for undervisningsmidler.

1. Ledere

2. Skolekonsulenter

3. Teknisk og administrativ medhjælp

6. Lovbekendtgørelse nr. 329 af 11/7 1983 om fritidsundervisning m.v. § 10,3.

2. Undervisere, der ikke er tjenestemænd

1. Personer, optaget på skoleskema gældende for 1 år 1. Nordiske statsborgere med vilkår som tjenestemænd, lov nr. 292 af 18/6 1969 om tjenestemandspension, § 19 2. Timelærere ) 3. Faglærere ) 4. Årsvikarer ) jf. undervisningsministeriets 5. Vakancevikarer ) cirkulære af 15/6 1981

2. Faste vikarer )

3. Andre vikarer )

3. Personer, der forud for lov nr. 377 af 19/6 1974 var omhandlet i folkeskolelovens § 62,2 12) (overenskomstansatte)

4. Personale, der antages efter undervisningsministeriets cirkulære af 27/2 1976 til varetagelse af visse pædagogiske opgaver.

5. Andre grupper af personale, der arbejder i folkeskolen har primær eller amtskommunal ansættelse, f.eks. skolebetjente, skoleassistenter, kliniske psykologer.

6. Ungdomsskoleinspektører, efter lovbekendtgørelse nr. 329 af 11/7 1983, § 10,3, som er ansat efter skoleplan for kommunen, jf. lovens § 22,3.

Normeret pædagogisk medhjælp for disse, lovens § 10,4, jf. bekendtgørelse nr. 341 af 13/7 1983 om ungdomsskolen, herunder ungdomskostskoler § 41.

Registret omfatter ikke

1.5.3. (teknisk og administrativ medhjælp)

2.3. (andre vikarer)

3., 4. og 5.

Folkeskolens personale er ansat af

1. Amtsrådene

2. Primærkommunernes styrelser

3. Skoleforbundsstyrelser

4. Primærkommunale fællesstyrelser

Folkeskolens tjenestemænd

Lønnen betales af kommunerne (mod bloktilskud)

Pensionen betales af staten (folkeskoleloven, § 41)

Ud over folkeskolens personale, men i tilknytning til det, bør registret omfatte

7. Amtskonsulenter for fritidsundervisning, pædagogiske medhjælpere for amtskonsulenterne for fritidsundervisningen - lovbekendtgørelse nr. 24 af 20/1 1978, Skolestyrelsesloven, §§ 50 og 55. Klassificeringsaftale af 29/1 1982.

8. Ungdomskostskoleforstandere og -lærere, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 11/7 1983 (Lov om fritidsundervisning), § 22.

9. Lederstillinger, der opretholdes efter lovbekendtgørelse nr. 329 af 11/7 1983, § 113,3 (aftenskoleinspektører), jf. lovbekendtgørelse nr. 257 af 14/6 1960, § 20,6, 2. punktum.

10. Lærere ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, lovbekendtgørelse nr. 320 af 4/7 1983, § 7, jf. undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 20/7 1978, § 51.

11. Lærere, der fremdeles er statstjenestemænd ved tidligere statsøvelsesskoler overtaget af kommunerne (ved statsseminarierne i Ranum, Jelling, Haderslev og Skårup). Finanslov 1976-77 § 20.7.01, statsseminarierne.

12. Lærere ved statsøvelsesskolen ved Tønder statsseminarium.

13. Lærerpersonalet ved Statens pædagogiske forsøgscenter i Rødovre, lønningsloven (nr. 13 af 18/6 1969 (lovtid.B)) § 26, stk. 17.

Gymnasieskoler m.v .

Registret omfatter - selv for de statslige gymnasieskoler kun lærerpersonalet, ikke det øvrige personale, således heller ikke det øvrige personale med ansættelse som statstjenestemænd

Statens gymnasieskoler, studenterkursus og Statens kursus til HF

Lærere m.v. ansat som statstjenestemænd

Optaget i lov nr. 13 af 18- 6 1969 (lovtid.B) om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken (lønningsloven) § 26, stk, 15.

Denne lærergruppe udgør ca. 400 personer. Herudover findes ca. 60 andre statstjenestemænd ved statens gymnasieskoler.

Lærere ansat efter overenskomst at 22/6 1973 mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg kommune.

Denne lærergruppe omfatter ca. 2800 personer.

Timelærer ansat efter cirkulære af 6/9 1973

Løn til statsskolernes personale anvises af Statsskolernes lønanvisning, oprettet 1/1 1971. Man udbetaler gennem SCL.

Pension til afskedigede tjenestemænd anvises af undervisningsministeriet over finansministeriets pensionskontor og SCL.

Amtskommunale gymnasieskoler, Frederiksberg gymnasium, Københavns kommunes gymnasieskoler

Lærere ansat som tjenestemænd

Optaget i lønningsloven, § 26, stk. 20, slutningen Pensioner til dette personale afholdes helt af staten, jf. lov om gymnasieskoler og studenterkursus, nr. 370 af 28/6 1977, § 16 a, stk. 1.

Lærere ansat efter overenskomst

Timelærere

Pension til afskedigede tjenestemænd ved amtskommunale gymnasieskoler udbetales af amtskommunerne og afregnes med undervisningsministeriet

Pension til afskedigede tjenestemænd ved Frederiksberg Gymnasium udbetales af SCL

Pension til afskedigede tjenestemænd ved Københavns kommunes gymnasieskoler udbetales af Københavns kommune og optages i afregning til undervisningsministeriet, jf. lov 370 - 28/6 1977, § 16 a, stk. 2.

Privatejede gymnasieskoler

Lærere med tjenestemandslignende ansættelse.

Lærere ansat efter overenskomst

Andre lærere

Pension til lærere med tjenestemandslignende ansættelse fastsættes af Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler og udbetales gennem SCL. Pensionskassen er statsgaranteret.

Finanslovens § 26

Ingen