Legislator Case Law & Legislation
C19832206010 DK

Cirkulæreskrivelse om aftale af 1. august 1983 om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks højskole for legemsøvelser, Institut for Idræt ved Odense Universitet, Dansk Sløjdlærerskole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg samt Specialkursus i husholdning ved Århus Universitet (* 1) (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1983 22060 Historic

§ 1. Kombinationsbeskæftigelse ved institutionen fastlægges efter drøftelse mellem institutionen, den myndighed, ved hvilken tjenestemanden er ansat, og tjenestemanden.

Stk. 2. For beskæftigelsen gælder de regler, der er fastsat i undervisningsministeriets cirkulære af 28. april 1978 om kombinationsbeskæftigelser for folkeskolens tjenestemænd.

Cirkulæreskrivelse 1983 22060 Historic

§ 2. Ved fastlæggelse af kombinationsbeskæftigelse efter § 1, stk. 1, fastsættes det antal årlige løntimer , i hvilket tjenestemanden skal være til rådighed for institutionen. Løntimetallet kan ikke overstige halvdelen af fuldt pligtigt timetal i folkeskolen.

Stk. 2. Det antal arbejdstimer , der herefter tillægges den pågældende ved institutionen, beregnes ved, at det i stk. 1 nævnte løntimetal multipliceres med det for tiden gældende årlige arbejdstimetal (1856) og divideres med det for tiden gældende årlige løntimetal, som er gældende for tjenestemanden i folkeskolen (1080, 1200 eller 960).

Cirkulæreskrivelse 1983 22060 Historic

§ 3. For hver årlig arbejdstime, jfr. § 2, stk. 2, der er tillagt den pågældende ved institutionen, ydes et tillæg på kr. 24. (grundbeløb i niveau pr. 1. april 1983).

Stk. 2. For ledelsesvirksomhed som medhjælp for pædagogisk inspektør/afdelingsinspektør ved Danmarks Lærerhøjskole forhøjes det i stk. 1 nævnte tillæg til 32 kr. (grundbeløb i niveau pr. 1. april 1983).

Cirkulæreskrivelse 1983 22060 Historic

Cirkulæreskrivelse om aftale af 1. august 1983 om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks højskole for legemsøvelser, Institut for Idræt ved Odense Universitet, Dansk Sløjdlærerskole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg samt Specialkursus i husholdning ved Århus Universitet (* 1)

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Det meddeles herved, at der den 1. august 1983 i henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er indgået vedlagte aftale mellem undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks højskole for legemsøvelser, Institut for Idræt ved Odense Universitet, Dansk Sløjdlærerskole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg samt Specialkursus i husholdning ved Århus Universitet.

Af hensyn til planlægningen af skoleåret bør opsigelsesvarslet for den enkelte kombinationsbeskæftigelse, jfr. undervisningsministeriets cirkulære om kombinationsbeskæftigelser for folkeskolens tjenestemænd af 28. april 1978, § 3, stk. 1 og 2, normalt fastsættes til 6 måneder, således at beskæftigelsen i givet fald ophører ved udløbet af skoleåret.

Notering om tjenestefrihed, sygdom o.lign. for tjenestemanden foretages af den myndighed, ved hvilken hans tjenestemandsstilling er normeret.

Vedrørende lønudbetaling og refusion af løn henvises til § 4 i cirkulæret af 28. april 1978, idet tilføjes, at for tjenestemænd, der er placeret i en højere lønramme end lønramme 23, ydes refusion i forhold til lønnen på skalatrin 35. Institutionen refunderer ligeledes en forholdsmæssig del af såvel den særlige feriegodtgørelse (1 1/2% af tjenestemandens løn) som af den for folkeskolens tjenestemænd fastsatte feriereduktion.

Nedenfor er opstillet et eksempel på, hvorledes det ugentlige løntimetal, der skal indregnes i tjenestemandens pligtige ugentlige løntimetal beregnes, når antallet af undervisningstimer på institutionen er fastlagt på forhånd, og der herudover er tillagt tjenestemanden andre opgaver, der ikke har direkte tilknytning til den konkrete undervisning

Antal undervisningstimer på Danmarks Lærerhøjskole, 50, som hver forudsætter f.eks. 1,5 timers forberedelse, hvilket svarer til 125 arbejdstimer andre opgaver 25 arbejdstimer 150 arbejdstimer De indregnes i det ugentlige løntimetal i folkeskolen som 150 x 27 1856 = 2,18 løntimer Tillægget i henhold til aftalens § 3, stk. 1, udgør: 150 arbejdstimer a 24,00 kr = 3.600 kr

Undervisningsministeriet, den 9. august 1983

P. m. v.

e.b.

Merete Møller

fm.

AFTALE

om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd ved

Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks højskole for legemsøvelser,

Institut for Idræt ved Odense Universitet, Dansk sløjdlærer-skole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg samt Specialkursus i husholdning ved Århus Universitet.

I henhold til tjenestemandslovens § 45, stk. 2, er der mellem undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening indgået nedenstående aftale

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →