DK
Cirkulære om adgangseksamen til teknika (ingeniørhøjskolerne) og om kursus til adgangseksamen
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Kapitel 1. Eksamensordning, karaktergivning m.v.
§ 1. Ordinær eksamen afholdes normalt i eksamensterminen maj-juni og ved adgangskursus med studiestart i januar tillige i eksamensterminen december-januar.
Stk. 2. Sygeeksamen afholdes normalt i sygeeksamensterminen juli- august og ved adgangskursus med studiestart i januar tillige i sygeeksamensterminen januar-februar.
Stk. 3. Direktoratet fastsætter eksamensdatoer for de skriftlige prøver.
Kapitel 2. Undervisning og eksamen i de enkelte fag.
§ 2. Eksaminander, der på grund af sygdom eller andre tvingende omstændigheder har været forhindret i at deltage i eller at fuldføre en prøve i en ordinær eksamenstermin, kan søge om tilladelse til at deltage i prøven i førstkommende sygeeksamenstermin.
Stk. 2. Tilladelse meddeles af den pågældende uddannelsesinstitution, der fastsætter nærmere regler om krav til dokumentation m.v.
§ 3. Eksaminander, der ikke har bestået adgangseksamen i en ordinær eksamenstermin, kan melde sig til omprøve i fag, hvor den opnåede karakter er 5 eller derunder.
Stk. 2. Deltagelse i en omprøve skal ske i førstkommende sygeeksamenstermin eller den derpå følgende ordinære eksamenstermin.
Stk. 3. Direktoratet fastsætter nærmere regler om afholdelse af omprøve.
§ 4. Personer, der ønsker at deltage i adgangseksamen, skal tilmelde sig ved den uddannelsesinstitution, hvor eksamen ønskes aflagt, senest 2 måneder før afholdelse af ordinær eksamen. Tilmelding til eksamen betragtes som tilbagekaldt, hvis den studerende senest dagen før den første prøve giver institutionen skriftlig meddelelse herom.
Stk. 2. Den enkelte institution fastsætter nærmere regler om afholdelse af eksamen.
Kapitel 5. Ikrafttræden.
§ 5. Direktoratet nedsætter en eksamenskommission, som har til opgave at overvåge adgangseksamens niveau. Kommissionen er ansvarlig for udarbejdelse af opgaver til de skriftlige prøver og udpeger for hvert fag 2 opgavestillere for 3 år ad gangen. Kommissionen afgiver indstilling til direktoratet om fastsættelse af pensa til adgangseksamen og om beskikkelse af censorer.
Stk. 2. Eksamenskommissionen består af 5 medlemmer, der beskikkes af direktoratet for 3 år ad gangen. Formanden udpeges af direktoratet. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af Rektorforsamlingen ved de danske teknika, 1 medlem efter indstilling af det faglige landsudvalg for ingeniøruddannelserne og 1 medlem efter indstilling af Rektorkollegiet.
§ 6. Opgavestillerne er i deres virksomhed uafhængige af institutionerne og alene ansvarlige over for eksamenskommissionen, der kan give retningslinier for deres arbejde.
§ 7. Censorerne beskikkes for 3 år ad gangen af direktoratet. Censorerne er fælles for de eksamensberettigede institutioner.
Stk. 2. Censorerne afgiver rapport til eksamenskommissionen om forhold, som de finder af betydning for eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen kan indhente udtalelser hos censorerne om forhold vedrørende adgangseksamen.
§ 8. Direktoratet sørger for, at de skriftlige opgavetekster mangfoldiggøres og fordeles.
Stk. 2. Rektor ved den enkelte institution har ansvaret for opbevaring af opgaveteksterne indtil afholdelsen af prøven og for, at opgavebesvarelserne i lukket kuvert sendes til faglærere og censorer.
§ 9. For hver prøve gives en karakter efter 13-skalaen.
Stk. 2. Bedømmelsen foretages af læreren i det pågældende fag ved den institution, hvor prøven er aflagt, i forening med en censor, der udpeges af vedkommende institution inden for det af direktoratet beskikkede censorkorps. Censor må normalt ikke være ansat ved den pågældende institution.
Stk. 3. Censor og lærer skal hver for sig notere den karakter, de ved en vurdering af opgavebesvarelsen som helhed finder rigtig. Hvis karaktererne er forskellige, skal lærer og censor søge at opnå enighed om en karakter. Opnås dette ikke, anvendes gennemsnittet af de noterede karakterer som endelig karakter. Hvis dette gennemsnit ikke er et tal i karakterskalaen, bliver karakteren det nærmeste højere tal i skalaen. Dog kan karakteren 13 kun gives, hvis der er enighed herom.
Stk. 4. Bedømmelsen opføres på karakterlister, der underskrives af censor og lærer, og registreres derefter i en form godkendt af direktoratet.
§ 10. Dansk og ideehistorie.
Formål.
Formålet med undervisningen er, at de studerende
- udvikler deres evne til at læse engageret, reflekteret og kritisk,
- udvikler deres bevidsthed om sprogbrug og deres evne til at udtrykke sig i konkrete situationer,
- oplever ældre og nyere litterære tekster umiddelbart og samtidig ser dem som led i en historisk situation,
- opnår et vist kendskab til andre perioders normer, ideer og udtryksformer,
- opnår en forøget indsigt i andre sociale og kulturelle miljøer end deres egne,
- uddyber deres kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i deres samtid og den umiddelbart forudgående tid, alt med særligt henblik på deres senere virke.
Indhold og omfang.
I arbejdet med de behandlede stofområder indgår følgende elementer, der tilsammen må fremtræde som en helhed såvel fagligt som pædagogisk
- Sprog og tekst (f.eks. grammatik, tegnsætning, syntaks, ordforråd, stilistik og semantik),
- kommunikation (f.eks. foredrag, diskussion, beskrivelse, referat, rapport, møde- og forhandlingsteknik, fiktion, massemedier),
- logik og argumentation,
- ideehistoriske emner, herunder a) erkendelsesteori, b) politiske ideer og deres relevans for samfundsudviklingen og c) den ideehistoriske baggrund for den teknisk-naturvidenskabelige udvikling.
Midler til opnåelse af formålet er
læsning af såvel fiktive som ikke-fiktive tekster, ikke nødvendigvis kun dansksprogede, samt eventuelt indslag med film, TV, lydbånd m.v. og øvelser (f.eks. mundtlige og skriftlige fremstillinger, idet der skal afleveres et antal stile og andre skriftlige opgaver, og hver studerende skal holde mindst eet foredrag). hf-læseplanen kan anvendes som model.
Prøver
Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Der gives 5 timer til prøven. Eksaminanden vælger mellem 5 opgaver, der kan være forsynet med bilagsmateriale. Det er tilladt at bruge ordbøger.
Den mundtlige prøve
Den enkelte institution, der afholder eksamen, kan vælge mellem følgende prøveformer
A. Prøven består i, at eksaminanden, støttet af en disposition, giver en mundtlig redegørelse for et selvvalgt emne godkendt af læreren, hvorefter der med udgangspunkt heri foretages en eksamination i forbindelse med det læste stof. Emnet kan tidligst fastlægges 2 måneder før prøvens afholdelse. Redegørelsens længde må ligge inden for 6-10 minutter.
B. Eksaminanden prøves på grundlag af ulæst tekst. Teksterne vælges af læreren og skal svare til de områder, der er arbejdet med i løbet af kursus. Der gives en forberedelsestid på 1/2 time. Der prøves i tekstforståelse og i evnen til selvstændigt at fremstille et stof på grundlag af et synspunkt, eksaminanden selv anlægger. Ved vanskeligere tekster kan der stilles enkelte vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal på grundlag af sine notater give et oplæg til en samtale. Desuden skal eksaminanden i rimeligt omfang sætte teksten i forbindelse med det læste stof.
Eksaminandens præstation bedømmes under begge prøveformer på grundlag af indhold og form (sprog, kommunikationsevne og argumentation).
§ 11. Engelsk og tysk.
Formål.
Formålet med undervisningen er at udbygge de studerendes færdighed i at forstå og at tale sproget i såvel almen som teknisk/naturvidenskabelig sammenhæng.
De studerende skal opnå en så høj grad af praktisk sprogbeherskelse, at de kan føre en almindelig samtale, udtrykke sig nogenlunde frit og læse middelsvære tekster.
Der tilstræbes et sprogligt kundskabsniveau, der mindst svarer til kravene i faget i gymnasiets matematiske linje.
Indhold og omfang.
Der læses engelsk/amerikanske henholdsvis tyske tekster, dels med fiktivt indhold, dels med teknisk/naturvidenskabeligt eller andre former for ikke-fiktivt indhold.
Der kan i undervisningen indgå såvel intensiv som ekstensivlæsning.
I undervisningen kan foruden trykte tekster benyttes audiovisuelle hjælpemidler (film, videobånd, lydbånd o.l). I forbindelse med undervisningen, der i videst muligt omfang skal foregå på det fremmede sprog, meddeles grammatiske kundskaber understøttet af skriftlige øvelser i det omfang, det er nødvendigt for det angivne formål, dog således at korrekthedskrav så vidt muligt ikke stiller sig hindrende i vejen for en praktisk brug af sproget.
Prøve.
Prøven i det enkelte sprog er mundtlig og kan være 2- eller 3-delt.
Der opgives i engelsk 100 n.s. og i tysk 75 n.s., der skal udgøre et repræsentativt udvalg af ca. 225 n.s. gennemgået stof.
Der prøves i
1) Oversættelse eller referat af en teknisk/naturvidenskabelig eller fiktiv ekstemporaltekst, som den studerende kort forinden har haft lejlighed til at gennemlæse. Ordbøger kan anvendes.
2) Oplæsning og oversættelse af eller referat/samtale over en teknisk/naturvidenskabelig tekst af det opgivne pensum og/eller samtale på det fremmede sprog over en fiktiv tekst af det opgivne pensum.
Oplæsning, oversættelse, referat og samtale skal indgå i prøven ligesom teknisk/naturvidenskabeligt stof indgår i denne.
§ 12. Fysik.
Formål.
Formålet med undervisningen er at give de studerende den fysiske basisviden og den forståelse for grundlæggende fysiske begreber, som er nødvendig for at begynde ingeniørstudiet. Der lægges vægt på den matematiske formulering af fysiske problemer. De studerende skal endvidere gennem undervisningen gøres fortrolig med problemformulering og problemløsningsmetodik, ligesom de gennem praktisk laboratoriearbejde skal tilegne sig erfaring med eksperimentelt arbejde.
Indhold og omfang.
Undervisningen omfatter følgende emner
Måleteknik.
1. Elementære regler for måleusikkerhed ved direkte og sammensatte målinger.
Varmelære.
2. Faste stoffers og væskers varmeudvidelse.
3. Temperaturbegrebet. Tilstandsligningen for ideale gasser.
4. Calorimetri.
5. Faser og faseovergange.
6. Termodynamikkens 1. hovedsætning.
Mekanik.
7. Kinematisk beskrivelse af en partikels retlinede bevægelse med konstant acceleration. Massebegrebet. Kraftbegrebet. Newton's love. Bevægelse i homogent kraftfelt, jævn cirkelbevægelse, sammensat bevægelse.
8. Arbejde, energi, effekt. Bevægelsesmængde og kraftimpuls. Impulssætningen, arbejdssætningen og energisætningen. Bevarelsesprincipper.
9. Legemers ligevægt. Hydrostatik.
Bølgelære.
10. Harmonisk svingning.
11. Plane, harmoniske bølger og superpositionsprincippet.
12. Huygens' princip anvendt på reflexion og refraktion.
Elektricitetslære.
13. Elektrisk ladning, feltstyrke, potential, spænding, kapacitans. Ioners bevægelse i homogent elektrostatisk felt.
14. Coulombs lov og Gauss' sætning for homogent medium.
15. Stationær elektrisk strøm, elektromotorisk kraft, effekt, Joules lov, Ohms lov.
16. Magnetfelt, strømførende leder i magnetfelt. Magnetfelt omkring strømførende leder.
Elementær (klassisk) atomfysik.
17. Atommodel, spektre, kvantetal, løsrivelsesarbejde.
Der skal udføres laboratorieøvelser og udarbejdes øvelsesrapporter i et omfang svarende til ca. 1/3 modul. Disse rapporter skal foreligge i godkendt stand inden prøven.
Undervisningen støttes gennem hjemmeopgaver.
Prøve.
Prøven er skriftlig. Der gives 4 timer til prøven. Prøven skal omfatte både kvantitative og kvalitative problemer, hvor eksaminanden skal vise indsigt og kombinationsevne.
§ 13. Kemi.
Formål.
Formålet med undervisningen er at give de studerende en basisviden i kemi. Alment skal den opnåede viden kunne danne grundlag for den videre undervisning i fag som materiallære, økologi, forurenings- og miljølære samt emner som polymerkemi, elektrokemi, termodynamik og anden videregående almen kemi. Endvidere skal den studerende opøves i grundlæggende laboratoriearbejde.
Indhold og omfang.
Undervisningen omfatter følgende emner
1. Atomer, molekyler, ioner og stoffers opbygning, kemisk binding.
2. Det periodiske system.
3. Syrer, baser og salte.
4. Koncentrationsangivelser, støchiometriske beregninger, herunder pH-beregninger for stærke syrer og baser.
5. Tilstandsformer.
6. Redox-processer, elektrokemiske processer, ligevægtsprocesser.
7. Stofkemi (de vigtigste hovedgruppe- og enkelte sidegruppestoffer).
8. Elementær organisk kemi.
9. Nomenklatur.
Der skal udføres laboratorieøvelser og udarbejdes rapporter over disse i et omfang svarende til ca. 1/3 modul.
Disse rapporter skal foreligge i godkendt stand inden prøven.
Undervisningen støttes gennem hjemmeopgaver.
Prøve.
Prøven er skriftlig. Der gives 4 timer til prøven. Der gives et opgavesæt med et større antal opgaver fordelt på de angivne emner.
§ 14 Matematik.
Formål.
Formålet med undervisningen er at give de studerende kendskab til fundamentale matematiske begreber, metoder og tankegange, således at de kan anvende disse til formulering, analyse og løsning af problemer inden for de forskellige fagområder i ingeniøruddannelsen.
Undervisningen skal opøve klarhed og logisk sammenhæng i bevisførelse og udtryksform samt udvikle fantasi og opfindsomhed. Undervisningen skal give de studerende forståelse for og evne til kritisk analyse af den måde, matematikken anvendes på inden for de forskellige fagområder i ingeniøruddannelsen.
Indhold og omfang.
Undervisningen omfatter følgende emner
1. Mængdelære.
Definition og indøvelse af elementære begreber og symboler.
2. Funktionsbegrebet.
Definition og afbildning incl. inverse og sammensatte funktioner.
3. Ligninger, uligheder og numerisk værdi.
Simple ligninger og uligheder i en variabel med eller uden numerisk tegn.
Ligninger med den ubekendte under kvadratrodstegn.
4. Polynomier.
Polynomier i en variabel af første eller højere grad, dets nulpunkter og fortegn. Brudne rationale funktioner.
5. Potens, logaritme- og eksponentialfunktion. Potens med hel og bruden eksponent. Titalslogaritmer og deres anvendelser. Simple eksponentielle ligninger.
6. Vektorer.
Vektoralgebra i planen.
7. Analytisk geometri.
Linje, cirkel og parabel. Polygonområder.
8. Ligningssystemer.
Ligningssystemer med flere ubekendte i 1. og 2. grad.
9. Trigonometri.
Vinklers måling. Definition af trigonometriske funktioner samt disse funktioners indbyrdes relationer. Trigonometriske grundligninger. Additionsformler og logaritmiske formler. Den retvinklede og den almindelige trekants beregning ved hjælp af trigonometri.
10. Infinitesimalregning.
Beskrivelse af grænseværdi og kontinuitet af en reel funktion i een reel variabel.
Definition af differentialkvotient samt regneregler for differentiation. Funktionsundersøgelse og grafisk afbildning. Simple ubestemte og bestemte integraler. Bestemmelse af areal og rumfang ved integration.
Undervisningen støttes gennem hjemmeopgaver.
Prøver.
Der afholdes to skriftlige prøver. Der gives 4 timer til hver prøve.
§ 15. Cirkulæret har virkning fra den 1. august 1983.
Stk. 2. Den ordinære adgangseksamen i december-januar 1983-84 afholdes efter de hidtil gældende regler.
Det samme gælder sygeeksamen i august 1983 og januar-februar 1984.
Undervisningsministeriet, den 1. august 1983.
P.d.v.
Carl Erik Lautrup
Cirkulære om adgangseksamen til teknika (ingeniørhøjskolerne) og om kursus til adgangseksamen
I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 116 af 23. marts 1983 om adgangseksamen til teknika (ingeniørhøjskolerne) og om kursus til adgangseksamen fastsattes følgende.
Ingen