Legislator Case Law & Legislation
C19832203154 DK

Skrivelse om tillidsmandsregler for lærerpersonalet (Tekniske skoler)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 1

Stk. 1. På enhver teknisk skole med mindst 5 ansatte lærere i normerede stillinger har disse ret til at vælge en tillidsmand, der repræsentereer lærerne i forhold til skolens ledelse.

Stk. 2. Tillidsmanden vælges af og blandt samtlige ansatte lærere i normerede stillinger på den pågældende skole. Valgbare er lærere, der har været ansat i mindst 1 år. Valget godkendes af DTL og skal anmeldes skriftligt over for skolens ledelse. Ledelsen er berettiget til over for DTL at gøre begrundet indsigelse mod valget, når dette sker inden 3 uger efter, at ledelsen har modtaget meddelelse om valget af tillidsmad.

Stk. 3. For tillidsmanden vælges normalt samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jfr. stk. 2. Under tillidsmandens fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden. Stedfortræderen er i valgperioden i øvrigt omfattet af bestemmelserne i § 7 og 8.

Stk. 4. Valgene gælder for 2 år ad gangen. Ved genvalg skal fornyet anmeldelse ikke finde sted.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 2

Stk. 1. På en større skole med flere geografisk adskilte afdelinger kan undervisningsministeriet, hvor det findes hensigtsmæssigt, godkende, at der vælges flere tillidsmænd. Der træffes samtidig aftale om afgrænsning af den enkelte tillidsmands arbejdsområde.

Stk. 2. På en skole med flere tillidsmænd vælges en af disse som fællestillidsmand. Denne fungerer som tillidsmandsgruppens repræsentant over for skolens ledelse.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 3

Stk. 1. Det er tillidsmandens pligt, såvel over for DTL som over for skolen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsvarende pligt påhviler skolens ledelse.

Stk. 2. Tillidsmanden fungerer i øvrigt som talsmand for de lærere, denne er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forlægge forslag, henstillinger og klager fra lærerne samt optage forhandling om lokale spørgsmål.

Stk. 3. Tillidsmanden skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser eller andre skridt fra ledelsens side vedrørende tjenesteforhold.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 4

Stk. 1. Tillidsmanden må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsmandsarbejdets forsvarlige udførelse. Dog skal tillidsmanden udføre de denne påhvilende hverv, således at det medfører mindst mulig forstyrrelse af hans arbejde.

Stk. 2. Dersom det er nødvendigt, at tillidsmanden, for at opfylde sin forpligtelser, må forlade sin undervisning, skal der forud træffes aftale herom med skolens ledelse eller dennes stedlige repræsentant.

Stk. 3. Såfremt tillidsmanden i en akut situation ikke forud har kunnet træffe aftale herom, jfr. stk. 2, skal denne omgående underrette skolen ledelse om fraværet.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 5

Under tillidsmandsarbejdet på skolen oppebærer tillidsmanden den sædvanlige løn.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 6

I det omfang, der er mulighed derfor, bør der anvises tillidsmændene et passende fælles lokale med telefon, der anvendes til bestridelse af særlige tillidsmandsopgaver. Ved ændring af lokaleforholdene bør der tages hensyn hertil.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 7

Efter aftale med skolens ledelse gives der tillidsmanden frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser m.v., jfr. herved lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 8

Stk. 1. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager.

Stk. 2. Forinden en tillidsmand afskediges eller flyttes med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit hverv som tillidsmand, skal sagen forhandles mellem undervisningsministeriet og DTL. Varsel om opsigelse kan ikke afgives, førend denne forhandling har fundet sted.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 9

Tvivlsspørgsmål og uenighed om forståelsen af disse regler afgøres af undervisningsministeriet efter forhandling med DTL.

Skrivelse 1983 22031 Historic

§ 10

Reglerne har virkning fra 1. juni 1983.

P.m.v.

Hans Kjems

A. Jahnsen

eks.sekr.

Skrivelse 1983 22031 Historic

Skrivelse om tillidsmandsregler for lærerpersonalet

(Tekniske skoler)

Vedlagt fremsendes Regler for tillidsmænd for lærerpersonalet ved tekniske skoler og maskinmesterskoler af 8. april 1983.

Reglerne, som finansministeriet har godkendt kan følges indtil videre, har virkning fra 1. juni 1983.

P.m.v.

e.b.

A. Jahnsen

eksp.sekr.

Bilag.

Regler for tillidsmænd for lærerpersonalet ved tekniske skoler og maskinmesterskoler.

Efter forhandling med DTL fastsætter undervisningsministeriet herved følgende regler for tillidsmænd for lærerpersonalet ved tekniske skoler og maskinmesterskoler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →