Legislator Case Law & Legislation
C19832201009 DK

Cirkulære om enkeltkursusordningen ved håndarbejdsseminarierne (Til forstanderne ved håndarbejdsseminarierne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1983 22010 Historic

Cirkulære om enkeltkursusordningen ved håndarbejdsseminarierne

(Til forstanderne ved håndarbejdsseminarierne)

Efter § 10 i lov nr. 91 af 14. marts 1979 om uddannelse håndarbejdslærere m.fl. kan håndarbejdsseminarierne efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, give andre end de studerende adgang til at deltage i undervisning og prøver, der indgår i håndarbejdslæreruddannelsen.

I henhold hertil fastsættes følgende

1. Ordningens omfang

a. Enkeltkursusordningen omfatter alle fag og emner, der indgår i håndarbejdslæreruddannelsen.

b. Der kan kun optages enkeltkursusstuderende i det omfang, hvori der er ledige pladser på det pågældende hold. Enkeltkursusordningen kan således ikke begrunde oprettelsen af nye eller flere hold.

c. Det påhviler det enkelte håndarbejdsseminarium selv at formidle information om den undervisning, der tilbydes som led i enkeltkursusordningen. Seminariet beskriver for det enkelte fag eller emne de forudsætninger, der er lagt til grund ved undervisningens tilrettelæggelse.

2. Adgangen til at deltage i undervisningen

a. Adgang til at blive optaget som enkeltkursusstuderende har enhver, der er fyldt 18 år, og som ikke er ordinær studerende ved et håndarbejdsseminarium.

b. Hvis et håndarbejdsseminarium ikke kan optage alle ansøgere til et fag eller emne, optages ansøgerne i tilmeldingsrækkefølge.

C. En enkeltkursusstuderende kan i det enkelte semester ikke deltage i merer end tre fag eller emner, og heraf kan kun det ene fag være et hovedfag eller tilvalgsfag. Hvis en enkeltkursusstuderende vælger at deltage i undervisningen i et hovedfag eller et tilvalsfag, skal den studerende også deltage i undervisningen i faget farvelære samt i undervisningen i materialelære vedrørende hovedfaget eller tilvalgsfaget.

3. Eksamen eller anden form for faglig vurdering

a. De enkeltkursusstuderende har ret - men ikke pligt - til at deltage i prøver eller anden faglig vurdering, der hører til det fag, de deltager i. Prøven eller den faglige vurdering kan kun finde sted på de tidspunkter og under de forudsætninger, der er fastsat for de øvrige deltagere i faget.

b. Der gælder de samme begrænsninger for enkeltkursusstuderende som for ordinære studerende men hensyn til det antal gange, en studerende kan deltage i et undervisningsforløb og indstille sig til prøve.

4. Bevis for deltagelse Den enkeltkursusstuderende har krav på bevis for bestået prøve eller anden faglig vurdering, ligesom den enkeltkursusstuderende har krav på bevis for tilstrækkelig tilstedeværelse.

5. Andre bestemmelser

a. Deltagelse i undervisningen er gratis.

b. Enkeltkursusstuderende er ikke stemmeberettigede eller valgbare ved valg til de faste råd og udvalg ved håndarbejdsseminariet.

c. Efter hvert undervisningsårs begyndelse indsendes indberetning til direktoratet om antallet af ansøgere til og optagne på de tilbudte fag og emner. Endvidere afgives efter undervisningsårets afslutning en samlet indberetning om forløbet af enkeltkursusordningen i det pågældende undervisningsår.

6. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra den 1. februar 1983.

Undervisningsministeriet

Direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v.

den 28. januar 1983

P.d.v.

Henrik Helsted

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →