Legislator Case Law & Legislation
C19831906310 DK

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om administrative retningslinier for kurser for hjemmehjælpere m.fl. gældende pr. 1. januar 1984 (Til kommuner/amtskommuner, der varetager den praktiske og økonomiske administration af hjemmehjælperuddannelsen samt til de lokale undervisningsråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1983 19063 Historic

BILAG

Ansættelseskontrakt for timelønnede lærere ved hjemmehjælperuddannelsen

............................................ansætter/genansætter (Det sociale udvalg i kommune/amtskommune) ............................. (den timelønnede lærers navn) ............................. (den timelønnede lærers adresse) 1. som timelønnet lærer fra den ............19 2. som timelønnet lærer for perioden ...........19 - ..........19

i faget ...........................................

Det samlede arbejdstimeantal inkl. forberedelsestid udgør omkring

.......... arbejdstimer i alt.

Ansættelsen sker i henhold til Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 20 af 29. december 1983 om administrative retningslinier for kurser for hjemmehjælpere og cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere. Pr. arbejdstime ydes der for tiden kr.

Aflønning ydes kun for læste timer. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af ansættelsesmyndigheden med en uges varsel eller derover. Der tages fra ansættelsesmyndigheden side forbehold om, at det er en forudsætning for kontrakten, at der oprettes hold i det pågældende fag.

For deltagelse i møder i kollegiale organer ydes ikke særskilt betaling.

Til timelønningerne ydes feriegodtgørelse og ATP.

Såfremt der ved timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derudover eller et undervisningstimeantal på 50 eller derover, yder der

a) Løn under sygdom, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund at sygdommen har været ude af stand til at varetage.

Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.

For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder, at aflyste timer i videst muligt omfang skal søges læst senere, og at der for timer, der tidligere er betalt med sygeløn, ikke ydes ny betaling.

b) Løn under barsel efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der er deltidsbeskæftigede andetsteds, ydes ikke løn under barsel i det omgang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad.

Løn under barsel kan dog længst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.

Ansættelsesforholdet kan inden for ansættelsesperioden fra lærerens side opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og fra det sociale udvalgs side med 2 måneders varsel til udgangen af en måned. Såfremt læreren anmoder herom, kan der gives frigørelsesattest.

................den.........................19 .......................... ....................................... (det sociale udvalg) (den timelønnede lærers underskrift)

Eksemplarer af ansættelseskontrakten kan rekvireres i Socialstyrelsen, Kristineberg 6, postbox 2555, 2100 København Ø.

Cirkulæreskrivelse 1983 19063 Historic

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om administrative retningslinier for kurser for hjemmehjælpere m.fl. gældende pr. 1. januar 1984

(Til kommuner/amtskommuner, der varetager den praktiske og økonomiske

administration af hjemmehjælperuddannelsen samt til de lokale

undervisningsråd)

Efter socialministeriets cirkulære af 8. oktober 1981 om uddannelse af hjemmehjælpere m.fl. fastsættes hermed følgende retningslinier, der afløser socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 4 af 29. marts 1982. Ændringer er markeret med streg i marginen. (* 1).

1.

Årlig kursusplanlægning

A.

Indsendelse af kursusplaner

Socialstyrelsen anmoder i august/september måned Social- og sundhedsforvaltningen i uddannelseskommunen/amtskommunen, der har det økonomiske ansvar over for Socialstyrelsen, om at udarbejde kursusplan for det kommende år. Kursusplanen skal forelægges det/de lokale undervisningsråd til godkendelse, idet rådene skal påse, at behovet for uddannelse i området er tilgodeset.

Kursusplanen, der skal indeholde oplysninger om antal kurser såvel introduktions-, grund- og suppleringskurser samt dato for kursernes start, indsendes til Socialstyrelsen inden 1. november.

Socialstyrelsen vil snarest efter gennemgangen af de indsendte kursusplaner udmelde rammebeløb til det enkelte uddannelsessted svarende til den godkendte kursusaktivitet.

Socialstyrelsen varetager på grundlag af bl.a. indsendte regnskabsoplysniner løbende forbrugskontrol. I forbindelse hermed vil en eventuel justering af de udmeldte rammebeløb kunne finde sted.

B.

Meldesystem/samarbejde mellem kommuner og uddannelsessted.

For at sikre, at uddannelsesstedernes planlægning er i overensstemmelse med de reelle behov for uddannelse i kommunerne, skal det enkelte uddannelsessted træffe foranstaltninger til oprettelse af et regelmæssigt meldesystem fra kommunerne til uddannelsesstedet. Uddannelsesstedet skal løbende kunne få oplysninger om, på hvilke tidspunkter kommunerne ansætter hjemmehjælpere, hvor mange der ansættes, og i hvilke perioder de kan deltage i kursus.

C.

Eventuelle ændringer i kursusplanen i årets løb.

Det enkelte uddannelsessted indsender hver den 1. i måneden en oversigt over de gennemførte og eventuelt aflyste kurser i forrige måned. Specielle skemaer hertil fremsendes fra Socialstyrelsen.

Herudover skal det enkelte uddannelsessted i begyndelsen af august måned foretage en nøje gennemgang af kursusplanen for sidste halvår og herunder undersøge, om de tilhørende kommuner kan overholde de aftalte tilmeldinger af deltagere til planlagte kurser. Resultatet meddeles Socialstyrelsen senest 15. august.

Socialstyrelsen meddeler de enkelte uddannelsessteder ændringer i rammebeløbene i takt med aflysning og godkendelse af ekstra kurser.

2.

Kursustilrettelæggelse

A

Timeplaner

Grundkursus på 280 timer afvikles over 7 uger, supplerende grundkursus på 80 timer afvikles over 2 uger, suppleringskurser på henholdsvis 24, 32 og 40 timer afvikles over henholdsvis 3, 4 og 5 dage, medens introduktionskursus på 24 timer afvikles over 3 dage. Alle kurser afholdes som dagkurser. I perioder med helligdage skal kursusdagenes antal forlænges tilsvarende. Undervisningen tilrettelægges med 8 undervisningstimer pr. dag. En kort frokostpause indlægges i skemaet.

Med hensyn til fagenes tidsmæssige placering i kursusforløbet henvises til undervisningsvejledningens bemærkninger til de enkelte fag samt for så vidt angår grundkursus til eksemplet for skemalægning og timefordeling, der er optaget som bilag i vejledningen.

Timeplanerne skal forelægges det lokale undervisningsråd til godkendelse.

B.

Pædagogisk planlægning og kursusledelse.

Pædagogisk planlægning inden kursets start omfatter samtaler og møder med undervisere, introduktion af nye undervisere, forskellige pædagogiske overvejdelser over kursusforløbet (fagenes sammenhæng, undervisernes samarbejde m.m.), udarbejdelse af timeplaner, evt. udarbejdelse og fremskaffelse af undervisningsmaterialer m.m.

Efter kursets afslutning omfatter arbejdet evaluering samt på grundlag af evalueringen overvejdelser til eventuelle ændringer på efterfølgende kurser.

Til de enkelte kursustyper kan til pædagogisk planlægning maksimalt beregnes følgende timer

Introduktionskursus: før kurset 6 timer efter kurset 6 timer Grundkursus: før kurset 60 timer efter kurset 16 timer Suppl. grundkursus: før kurset 16 timer efter kurset 8 timer 3 dages supplerings- før kurset 12 timer kursus efter kurset 8 timer 4 dages supplerings- før kurset 14 timer kursus efter kurset 8 timer 5 dages supplerings- før kurset 16 timer kursus efter kurset 8 timer

Kursusledelse på introduktionskursus, grundkursus og supplerende grundkursus kan evt. varetages af flere personer og består i at medvirke til at skabe et rimeligt pædagogisk miljø samt i at bistå undervisere og elever med vejledning, materialefremstilling, koordinering af undervisere, fag m.m. under selve kursets forløb. Til disse opgaver kan der afsættes 2 timer pr. kursusdag, hvor en kursusleder skal være på kursusstedet. På grundkursus er der endvidere til kursusledelse afsat 9 timer til henholdsvis start, midtvejsvurdering og afslutning. På 2-ugers supplerende grundkursus er der afsat 8 timer hertil.

Kursusledelse på suppleringskurserne kan evt. varetages af flere personer. Der skal være en kursusleder til stede på kursusstedet 8 timer daglig, idet kursuslederfunktionen - udover de opgaver, der er nævnt i forbindelse med de tre andre kursustyper - består i at sørge for, at belysningen og bearbejdningen af de enkelte emner altid tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer samt i at strukturere og vægte stoffet under hensyn til deltagernes behov og ønsker, således at deltagerne opfatter en rød tråd gennem hele kursusforløbet. Se endvidere forord til undervisningsvejledning for suppleringskurserne.

C.

Holdstørrelse

Antallet af deltagere pr. hold på de fire kursustyper skal normalt være 25. Såfremt særlige forhold gør sig gældende kan ansøgning om oprettelse af grund- og suppleringskursushold med 20 deltagere eller derunder og af introduktionskursushold med 9 deltagere eller derunder fremsendes til Socialstyrelsen, der vil tage stilling til eventuel dispensation.

D.

Mødepligt og kursusbevis.

Hjemmehjælpere har mødepligt i alle undervisningstimerne. Social- og sundhedsforvaltningen i uddannelsesstedskommunen/amtskommunen skal opgøre den enkelte hjemmehjælpers eventuelle forsømmelser på kurserne. For så vidt angår grundkurset skal hjemmehjælperne have tilbudt erstatningstimer på et efterfølgende hold, dersom det vurderes, at der er behov herfor. Ved fravær i mere end sammenlagt 32 undervisningstimer på grundkursus træffer det lokale undervisningsråd beslutning om, hvorvidt vedkommende kan modtage kursusbevis, eller om vedkommende skal henvises til at deltage i et nyt samlet kursusforløb.

Der tilbydes ikke erstatningstimer for forsømmelse på de tre andre kursustyper.

Såfremt hjemmehjælperne forsømmer mere end 8 timer, skal introduktionskursus gennemgås påny, mens undervisningsrådet for så vidt angår supplerende grundkursus og suppleringskursus skal tage stilling til, om kursusbevis kan udleveres.

Der afholdes ikke eksamen, men der udleveres et bevis til hver enkelt deltager, der har gennemført kurserne. På grundkursus og supplerende grundkursus udleveres af Dansk Røde Kors særskilt bevis for 12-tmers førstehjælpskursus.

Kursusbeviset, der er udarbejdet af Socialstyrelsen, skal påføres hjemmehjælperens navn, CPR-nummer og ansættelseskommune og skal underskrives af Social- og sundhedsforvaltningen i uddannelsesstedskommunen/amtskommunen.

Social- og sundhedsforvaltningen i uddannelseskommunen/amtskommunen udarbejder ajourførte lister over samtlige deltagere i de fire kursustyper af hensyn til optagelse på senere kurser, og således at bortkomne beviser kan erstattes.

E.

Undervisningslokaler

Det påhviler social- og sundhedsforvaltningen i uddannelseskommunen/amtskommunen at tilvejebringe egnede undervisningslokaler, der geografisk er placeret således, at deltagernes befordringstid i forhold til ansættelseskommunen ikke forekommer urimelig.

Lokalernes størrelse og indretning skal være hensigtsmæssig i forhold til hjemmehjælperuddannelsen. Det må være et minimumskrav, at der er adgang til toilet, garderobe og frokostrum, ligesom der må være adgang til grupperum i et omfang, der er i overensstemmelse med planen for det enkelte kursus.

Lokalerne skal opfylde kravene om et rimeligt pædagogisk kursusmiljø og skal godkendes af det lokale undervisningsråd.

F.

Undervisere (ansættelsesforhold, honorar m.v.)

I alle fag bør benyttes undervisere med fagkundskab samt kendskab til hjemmehjælperarbejdet og til voksenundervisning.

Underviseren engageres til et bestemt timeantal med forbehold for kursets gennemførelse. Ansvaret for aftaler om ansættelse og afskedigelse af undervisere er endeligt placeret hos det sociale udvalg i uddannelsesstedskommunen/amtskommunen. Såfremt der er indgået aftale med f.eks. et oplysningsforbund om afvikling af kurserne, indebærer denne aftale ikke en forrykning i ansvarsforholdet.

Det social udvalg kan benytte ansættelseskontrakt. Et eksempel på en ansættelseskontrakt er gengivet som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

Til undervisere ydes honorar, feriegodtgørelse og ATP. Endvidere er undervisere omfattet at lov om sygedagpenge og lov om arbejdsskadeforsikring. Ved sygdom ydes der enten sygeløn eller udbetales sygedagpenge svarende til reglerne om løsarbejde. Beregningen sker på følgende måde

Hovedreglen er, at der kan påvises et bestemt indtægtstab. Der udbetales 90% af det gennemsnitlige ugentlige indtægtstab dog højest svarende til dagpengemaksimum. Undtagelse: Hvis der ikke kan påvises et bestemt intægtstab udbetales der 90% af den gennemsnitlige ugentlige indtægt i den sidste sammenhængende 13- ugers arbejdsperiode, dog højest svarende til dagpengemaksimum.

Vedr. arbejdsskader bemærkes det, at forsikringspligten påhviler det sociale udvalg. Udgiften hertil dækkes af Socialstyrelsen.

Det sociale udvalg kan udstede frigørelsesattest, såfremt undervisere ønsker det.

Det lokale undervisningsråd skal tage stilling til principielle spørgsmål, der opstår i forbindelse med underviseres kvalifikationer.

3.

Økonomi og regnskab.

a) Socialstyrelsen udsender en cirkulæreskrivelse om takster pr. 1 april og 1. oktober i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

b) Af denne cirkulæreskrivelse vil det fremgå, hvilke beløb der kan udbetales for undervisning, pædagogisk planlægning og kursusledelse.

Der kan ikke ydes anciennitetstillæg, forberedelsestimer til demonstrationer o.lign. eller andre tillæg.

Til udbetaling af honorarer for undervisning på samtlige kurser samt for kursusledelse på suppleringskurserne benyttes de specielle honorarblanketter, som udsendes af Socialstyrelsen.

Godtgørelsen for pædagogisk planlægning m.v. til uddannelsesstedet anføres på regnskabsskemaet for det enkelte kursus under pkt. 12 b, pædagogisk planglægning m.v. Den dækker den pædagogiske planlægning på alle 4 kursustyper og den daglige kursusledelse på introduktionskursus, grundkursus og 2-ugers supplerende grundkursus samt timerne til kursusstart, midtvejsvurdering og afslutning.

Såfremt kursuslederen på suppleringskursus varetager noget af undervisningen, kan vedkommende ikke i det tilsvarende antal timer honoreres med kursuslederhonorar.

Eks.: Hvis et suppleringskursus afvikles med een kursusleder, og vedkommende har f.eks. 15 undervisningstimer, bliver aflønningen for vedkommende på 15 undervisningstimer og 25 kursusledertimer. Findes det formålstjenligt for kursets forløb, kan kursuslederfunktionen i de 15 timer, hvor kursuslederen underviser, eventuelt varetages af en af de andre undervisere eller en anden person med kendskab til emnet.

c) Der anvendes almindeligvis lokale undervisere, hvorfor rejseudgifterne forudsættes at være minimale. I særlige tilfælde kan der dog ydes dækning af rejseudgifter til offentlige befordringsmidler. Alle udgifter skal over for uddannelsesstedet dokumenteres med billetter eller lignende.

Benyttelse af egen bil kan dog tillades, når særlige forhold taler derfor. Tilladelse til at benytte egen bil skal altid gives af uddannelsesstedet, før befordringen finder sted. Godtgørelsesbeløbet pr. km. fremgår af Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

d) Undervisningsmaterialer samt demonstrationsudgifter til kostlære godtgøres efter de faktiske udgifter, idet der dog er tale om et maksimumbeløb pr. deltager. Dette beløb vil fremgå af Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

Beløbet må anvendes til køb af pjecer og fremstilling af duplikeret materiale, men må ikke anvendes til køb af bøger.

Eventuel anskaffelse af audiovisuelle hjælpemidler og lignende kan ikke refunderes af staten. I denne forbindelse anbefales det, at uddannelsesstedet samarbejdet med f.eks. amtsskolecentralen.

e) Lokaleleje (inkl. varme, rengøring m.v.) godtgøres, idet der dog er tale om et maksimumbeløb pr. dag. Dette vil fremgå af Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

f) Der kan ikke beregnes udgifter til dækning af frokost, drikkevarer, telefon m.v. til deltagere eller undervisere.

g) Der kan ikke beregnes opholdsudgifter for deltagere. Socialstyrelsen kan dog i særlige tilfælde godkende, at opholdsudgifter kan beregnes, eksempelvis for øboere uden mulighed for daglig befordring til og fra kursustedet. Der skal foreligge en forudgående godkendelse af disse opholdsudgifter fra Socialstyrelsen, idet der er tale om et maksimumbeløb pr. døgn. Dette vil fremgå af Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

h) Udgifter i forbindelse med den lokale administration af uddannelsen skal afholdes af hjemmehjælpernes ansættelseskommuner. Socialstyrelsen forudsætter, at de kommuner og/eller amtskommuner, med hvem der indgås aftale om varetagelse af de administrative opgaver, vil udlægge de hermed forbundne udgifter, således at disse fordeles mellem hjemmehjælpernes ansættelseskommuner efter regler, der fastsættes af vedkommende kommuneforening.

Såfremt visse af de praktiske administrative opgaver overdrages til et lokalt oplysningsforbund eller lignende, kan der dog ydes dette betaling herfor. Socialstyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for, hvorledes oplysningsforbund og andre kan honoreres. Der henvises til Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om takster i forbindelse med afholdelse af kurser for hjemmehjælpere.

i) Såfremt det viser sig nødvendigt at påligne et kursus udgifter ud over undervisningshonorarer, kørselsgodtgørelse, lokaleleje, godtgørelse for pædagogisk planlægning m.v. og undervisningsmaterialer, skal forvaltningen af hensyn til de økonomiske konsekvenser indhente Socialstyrelsens godkendelse inden kursets start.

j) Regnskabsaflæggelse foregår for hvert enkelt kursus ved anvendelse af en speciel 4-siders regnskabsblanket.

Alle kurser er forsynet med et uddannnelsesaktivitetsnummer (UA-nr.), der i kode indeholder følgende oplysninger

a. Kursustype

b. Uddannelsessted

c. Kursusnummer indenfor den enkelte kursustype ved det enkelte uddannelsessted.

Det samlede regnskab vil for hvert enkelt kursus fordeles efter følgende konti

01.12 Undervisninghonorar samt kursusledelse på suppleringskursus

.........timer a kr. ................... kr. ............ .........timer a kr. ................... kr. ............ ialt kr. ............ Feriegodtgørelse ....................... kr. ............ Sygedagpenge ........................... kr. ............ ATP .................................... kr. ............ Ialt kr. ............ 07. Rejse- og evt. opholdsudgifter: a. rejseudgifter for undervisere ........kr. b. evt. opholdsudgifter for deltagere ........kr. Ialt kr. ............ 12. Fremmede tjenesteydelser: a. leje af undervisningslokaler ........kr. b. godtgørelse for pædagogisk planlægning m.v. til uddannelsessted ......................kr. c. godtgørelse til oplysningsforbund eller lign. (efter særlig aftale) ....kr. Ialt kr. .............. 15. Undervisningsmaterialer ........Ialt kr. .............. Evt. kostdemonstration ........Ialt kr. .............. Kursusudgifter Ialt kr. ..............

Der skal i Social- og sundhedsforvaltningen i uddannelsesstedskommunen/amtskommunen foreligge dokumentation for alle udgifter.

Hvert kvartal indsendes regnskaberne for de afholdte kurser. Regnskaberne skal være Socialstyrelsen i hænde snarest muligt efter kvartalets slutning og senest 1 måned efter.

Som bilag til det enkelte regnskab skal følgende altid indsendes til Socialstyrelsen

kopi af honorargodtgørelserne

deltagerliste

fortegnelse over anvendte undervisere/kursusledere

kursusprogram

Socialstyrelsen og Rigsrevisionen har adgang til i fornødent omfang at rekvirere øvrige udgiftsbilagsmaterialer.

Efter godkendelse af regnskaberne vil refusion af de afholdte udgifter finde sted.

NB.: Udgiften til præmie for arbejdsskadeforsikring indsendes til refusion en gang om året.

4.

Årlig rapport

Der skal inden 1. marts indsendes en rapport over det foregående finansårs kursusvirksomhed.

Af rapporten skal fremgå, hvilke pædagogiske såvel som praktiske erfaringer kursusledelsen har gjort ved afviklingen af de 4 kursustyper. Endvidere, om disse erfaringer har givet anledning til justeringer eller har været årsag til nye ideer, som er forsøgt gennemført i kursusforløbet samt om resultat heraf. Jvf. iøvrigt det af Socialstyrelsen udsendte ideoplæg af januar 1983.

Socialstyrelsen vil samle disse ideer og erfaringer og med jævne mellemrum formidle dem til uddannelsesstederne.

Cirkulæreskrivelsen har virkning fra 1. januar 1984. Samtidig ophæves Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 4 af 29. marts 1982.

Socialstyrelsen, den 29. december 1983.

Ole Høeg styrelseschef

/Ruth Kristiansen konsulent

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →