Almindelig vejledning om social- og sundhedsplanlægning

Kapitel 1

REGLER OM SOCIAL- OG SUNDHEDSPLANEN

Kapitel 1. Regler om social- og sundhedsplanen

1. Sammenfatnings- og basisdele

2. Tidshorisont

3. Revision og ajourføring

4. Planlægningsområdet

5. Indsendelse

6. Amtsrådets redegørelse

7. Sammendrag af reglerne

Kapitel 1

REGLER OM SOCIAL- OG SUNDHEDSPLANEN

De centralt fastsatte regler handler om udformningen af social- og sundhedsplanen, som hvert år vedtages af amtsråd og kommunalbestyrelser.

Reglerne er søgt udformet, så de lægger færrest mulige bindinger på planlægningen og samtidig støtter lokale, politiske overvejelser om opgaveløsning, ressourcehensyn og mulige omstillinger.

1. Sammenfatnings- og basisdele

Social- og sundhedsplanen består af en politisk sammenfatningsdel og en basisdel.

Den politiske sammenfatningsdel består af et obligatorisk tekstafsnit, der eventuelt kan understøttes af et eller nogle få oversigtsskemaer. Sammenfatningsdelen er en kort gengivelse af planens hovedindhold med vægt på de problemer, der især har givet anledning til politiske overvejelser. Sammenfatningsdelen kan således tjene som information f.eks. til politikere, der ikke sidder i socialudvalget, og eventuelt til borgere.

Basisdelen består af et uddybende tekstafsnit og et skemaafsnit, der begge er obligatoriske. Basisdelen udgør underlaget for den politiske sammenfatningsdel og indeholder de mere detaljerede forudsætninger for og konsekvenser af de trufne beslutninger for de forskellige foranstaltninger m.v. Basisdelens tekstafsnit skal indeholde de nødvendige forklaringer og supplement til skemaafsnittet, men kan samtidig anvendes til uddybning af de problemer, der er behandlet i den politiske sammenfatningsdel, f.eks. på områder, der har været gjort til genstand for temaplanlægningen eller forsøgsvirksomhed.

Basisdelen tjener først og fremmest som administrationsgrundlag for forvaltningen, men er herudover det nødvendige informationsgrundlag for andre forvaltninger og myndigheder.

2. Tidshorisont

Social- og sundhedsplanen skal omfatte en periode dækkende mindst året, hvor planen vedtages, og det nærmest foregående år, for hvilke der afgives statusoplysninger, og den kommende 4-årige programperiode, for hvilke der afgives oplysninger om planlagte aktiviteter. Programperioden svarer på vedtagelsestidspunktet til den periode, for hvilken der samtidig vedtages budget og budgetoverslag.

Herudover bør der ved revision af planen indgå en perspektivperiode.

For perspektivperioden angives hovedtræk af de politiske ønsker og udviklingstendenser 12 år frem i tiden. Den lange tidshorisont giver de lokale politiske organer mulighed for at træffe aktuelle beslutninger i lyset af deres virkninger på langt sigt. Dette kan bl.a. understøtte mulighederne for dyberegående omstillinger og tilpasninger, der ofte kræver langsigtet tilrettelæggelse.

3. Revision og ajourføring

Social- og sundhedsplanerne skal ajourføres en gang om året og tages op til almindelig revision hvert fjerde år. I årene mellem de almindelige revisioner lægges hovedvægten på temaplanlægning.

Den almindelige revision omfatter alle plandækkede områder, der tages op til en samlet vurdering og prioritering for program- og perspektivperioden.

De mere detaljerede oplysninger om forudsætninger og konsekvenser for enkeltforanstaltninger m.v. samles i basisdelens tekst- og skemaafsnit.

Den årlige ajourføring omfatter især en opdatering af skemamaterialet og gennemførelse af temaplanlægningen.

Den politiske sammenfatningsdel vil derfor i ajourføringsår hovedsagelig bestå af en redegørelse for eventuelle ændringer i forudsætningerne, hovedtræk i temaplanlægningens forløb og de eventuelle beslutninger, den har givet anledning til. Desuden redegøres for hovedtræk i afsluttet, igangværende eller planlagt forsøgsvirksomhed.

Som hovedregel vil der ikke være behov for at arbejde med eller ændre basisdelens tekstafsnit i et ajourføringsår.

Temaplanlægning: I årene mellem de almindelige revisioner udvælges et tema - problemområde - som gøres til genstand for en dyberegående politisk og administrativ behandling. Det enkelte temaområde kan udmeldes centralt eller vælges ud fra lokale forhold.

4. Planlægningsområdet

Den sociale og sundhedsmæssige planlægning omfatter i princippet samme område som budget- og regnskabssystemets konto 05 og forvaltningen heraf (dele af konto 06). Der er således tale om følgende områder

- Bistand og pleje

- Dagpleje og daginstitutioner for børn

- Døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge

- Institutioner for ældre og handicappede

- Revalideringsinstitutioner

- Forsorgshjem mv.

- Hjælpemiddelcentraler

- Rådgivningsinstitutioner

- Offentlige pensioner

- Børnetilskud og andre familieydelser

- Offentlige sygesikring

- Dagpenge

- Sundhedsudgifter

- Boligstøtte mv.

- Administration mv.

- Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv.

Planlægningen vil herefter som noget nyt omfatte kontanthjælp, ofentlige pensioner, børnetilskud og andre familieydelser, offentlige sygesikring, dagpenge, boligstøtte m.v. og arbejdsmarkedsforanstaltninger m.v. Disse områder inddrages i først omgang blot med få nøgletal. Med hensyn til arbejdsmarkedsforanstlatninger m.v. er området indtil videre ikke obligatorisk.

5. Indsendelse

Social- og sundhedsplanen indsendes efter vedtagelse i kommunalbestyrelse/amtsråd til socialstyrelsen snarest efter 1. oktober. Samtidig med indsendelsen til socialstyrelsen sender kommunalbetyrelsen sin plan til amtsrådet.

6. Amtsrådets redegørelse

Amtsrådet udarbejder en årlig redegørelse for den panlagte sociale og sundhedsmæssige virksomhed i komunerne og den pågældende amtskommune. Redegørelsens omfang og indhold kan variere fra år til år, og den er ikke bundet til en bestemt form. Redegørelsen sendes til kommunalbestyrelserne i amtskommunen og til socialstyrelsen inden 1. februar. Amtskommunens redegørelse er nærmere omtalt i kapitel 3.

7. Sammendrag af reglerne

Meget kort kan de krav, som reglerne for planlægningen stiller til kommunalbestyrelser og amtsråd, sammenfattes i følgende

Kommunalbestyrelser og amtsråd

- udarbejder en social- og sundhedsplan, der består af en politisk sammenfatningsdel (tekstafsnit) og en basisdel (tekst- og skemaafsnit),

- i princippet dækkende hele budget- og regnskabssystemets konto 05 og forvaltningen heraf (dele af konto 06),

- for en periode, der omfatter statusoplysninger vedrørende det år, hvori planen vedtages, og det nærmest foregående år samt en programperiode omfattende de følgende 4 år efter planens vedtagelse.

- planen revideres hvert fjerde år og ajorføres i de mellemliggende år. Den således reviderede eller ajourførte plan vedtages i september måned og indsendes til socialstyrelsen snarest efter 1. oktober, for kommunalbestyrelsers vedkommende tillige til pågældende amtsråd.

- ved de almindelige revisioner udstrækkes tidshorisonten til 12 år med inddragelse af en perspektivperiode på 8 år ud over programperioden.

- overvejelserne vedrørende perspektivperioden indgår i den politiske sammenfatningsdel samt i fornødent omfang i basisdelens tekstafsnit.

Amtsrådet

- udarbejder herudover hvert år en redegørelse som bidrag til den videre planlægning. Redegørelsen sendes til kommunerne og til socialstyrelsen senest den 1. februar.

Kapitel 2

PLANENS OPBYGNING, TIDSHORISONT OG REVISIONSRYTME

Kapitel 2. Planens opbygning, tidshorisont og revisionsrytme

1. Overblik over nogle begreber

2. 1983 er et overgangsår

3. Planen i et revisionsår

4. Særligt om sammenfatningsdelen i et revisionsår

5. Særligt om basisdelen i et revisionsår

6. Planen i et ajourføringsår

7. Særligt om temaplanlægning

8. Principperne i skemamaterialets opbygning og omfang

Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af social- og sundhedsplanen, de enkelte plandeles form, omfang og sammenhæng med tidshorisont og revisionsrytmer. Endvidere gennemgås temaplanlægningen og principper for skemamaterialets opbygning.

I kapitel 3 beskrives hovedtræk i den typiske planlægningsproces, og der gives ideer og eksempler på mulige fremgangsmåder. Det skal allerede her understreges, at tilrettelæggelsen af planlægningsprocessen i vid udstrækning er bestemt af lokale forhold og muligheder.

Kapitel 2

PLANENS OPBYGNING, TIDSHORISONT OG REVISIONSRYTME

1. Overblik over nogle begreber

I dette kapitel beskrives lidt mere udførligt en række af de begreber (sammenfatningsdel og basisdel, perspektivperiode, revision og ajourføring, temaplanlægning osv.), som kort blev nævnt i reglerne i kapitel 1. Indledningsvis er sammenhængen mellem nogle af begreberne illustreret ved to figurer.

Figur 1 sammenfatter social- og sundhedsplanens indhold ved henholdsvis revision og ajourføring af planen.

Figur 2 (side 12) viser typisk revisionsforløb for planen. Indholdet af den politiske sammenfatningsdel og af basisdelen varierer efter, om der er tale om et revisionsår eller et ajourføringsår. Det vil normalt være hensigtsmæssigt at revidere planen i andet år af en valgperiode for at sikre sammenhængen med kommuneplanlægningen og grundlaget for samordning mellem kommunale og amtskommunale aktiviteter.

Social- og Almindelig revision Ajourføring sundheds- planen Hele området Tema og vedligeholdelse Politiske Tekstafsnit: Tekstafsnit: sammenfatnings- del - Kort om status og - Kort om evt. ændrede forudsætninger forudsætnininger eller - Sammenfatning af tema af det tidligere plan- overvejelser, forsøgs- lagte. virksomhed mv. - Overvejelser om pro- - Sammenfatning af for- blemer og løsninger i søgsvirksomhed, sær- perspektivperioden. lige analyser mv.(* 1) - Beskrivelse af problem- - Overvejelser vedr. det løsninger for det plan- valgte tema. dækkede område i pro- - Konsekvenser af tema- gramperioden. overvejelser. Basisdel Tekstafsnit: Tekstafsnit: - Uddybning af sammen- - Evt. uddybning af op- fatningsdelens oplys- lysninger i sammenfat- ninger. ningsdel - Kommentarer og sup- plementer til skema- afsnit, hele området. Skemaafsnit: Skemaafsnit: - Revision af alle - Indarbejdelse af nyt skemabelagte op- 4. år. lysninger. - Evt. skemarettelser som følge af temaplan- lægning og andre væ- sentlige ændringer.

Figur l. Planens indhold ved almindelige revisioner og ved ajourføringer.

2. 1983 er et overgangsår.

Selv om 1983 er det andet år i indeværende valgperiode, så er 1983 i høj grad også et overgangsår, og kun de færreste (amts)kommuner har i praksis haft mulighed for en planlægning for perspektivperioden.

Figur 2 illustrerer derfor såvel principforløbet, når grundlaget for en planlægning er tilvejebragt for både program- og perspektivperioderne, som en gradvis opbygning af dette grundlag over de nærmeste år.

For de kommuner, herunder de fleste amtskommuner, der - uafhængigt af denne vejledning - allerede har gennemført en planlægning for både program- og perspektivperioden i 1983, er periodesammenhængen illustreret i 1. pind i figur 2. Her er 1982 og 1983 statusår, 1984-87 (incl.) er programperiode og 1988-95 (incl.) er perspektivperiode. Videre er i figur 2 vist forløbet de næste 3 år, hvor ajourføringerne år for år skubber statusår og programperiode ind over perspektivperioden, indtil næste almindelige revision i 1986/87 føjer 4 nye år til perspektivperioden.

For andre kommuner kan det i nogle tilfælde være praktisk, at planlægningen for perspektivperioden udvikles gradvist over de næste år i sammenhæng med temaplanlægningen og ajourføringerne. Derved kan man opnå at have et godt og samlet startgrundlag for den almindelige revision i 1986/87.

I disse tilfælde er det dog vigtigt, at man fremskynder sine planovervejelser også for perspektivperioden, hvis man står over for væsntlige beslutninger, som kan binde (amts)kommunens handlemuligheder længere frem, f.eks. anlæg eller større personaleudvidelser.

3. Planen i et revisionsår

Ved den almindelige revision tages alle plandækkede områder op til samlet overvejelse, og der gennemføres en samlet vurdering og prioritering af indsatsen i den kommende 12-års periode.

Det lange sigt: Det har vist sig, at det kan være nødvendigt at arbejde med et langt tidsperspektiv, når man i planlægningen skal belyse konsekvenserne af de valg, kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal foretage. Dyberegående omstillinger og tilpasninger - f.eks. ændringer i den første omsorgs- og plejehjemspolitik - kræver ofte en langsigtet tilrettelæggelse for at kunne gennemføres.

Formålet med det længere tidsperspektiv er ikke at træffe beslutninger unødvendigt tidligt og derved begrænse sin senere handlefrihed unødigt. Tvætimod er det formålet at sikre sig et grundlag for at træffe bedre beslutninger på det rette tidspunkt, så man kan bevare og udvide sine handlemuligheder, bl.a. ved at kunne vurdere sine aktuelle beslutninger i lyset af deres mere langsigtede virkninger. Derfor bør planlægningen for perspektivperioden ikke være mere detaljeret eller bindende, end man har brug for.

Med det længere tidspersperktiv kan man imidlertid ofte bedre overskue, om og hvordan man kan påvirke forhold uden for social- og sundhedsområdet, som man forebygger eller mindsker fremtidige sociale opgaver - eller man kan i tide lægge an til, at lokale muligheder for andre løsninger end de traditionelle får en chance.

Samspillet med kommuneplanen kan være et eksempel herpå. Beslutninger i forbindelse med kommuneplanen - eks. boligudbygningen og/eller byfornyelsen, dens omfang, placering og tidsrytme - er ofte væsentlige forudsætninger for, hvilke handlemuligheder man om 10- 15 år vil have med hensyn til omfanget af de sociale opgaver og den sociale service. Med et tidspersktiv på 12 år, med angivelse af hovedlinier for de socialpolitiske mål kan socialplanen på sin side bidrage med planforudsætninger til kommuneplanen. Ligeledes bliver det muligt at sammenholde de mere langsigtede konsekvenser af trufne beslutninger og foreliggende beslutningsmuligheder med andre områder.

4. Særligt om sammenfatningsdelen i et revisionsår.

For perspektivperioden behandler den politiske sammenfatningsdel i første række de opgaver og muligheder på de sociale og sundhedsmæssige områder, som følger af den udvikling, som man på det længere sigt tilstræber i (amts)kommunen.

Indholdet af sammenfatningsdelen vil naturligvis variere fra sted til sted og fra revision til revision, men vil typisk indeholde overvejelser om følgende 3 punkter

a) En redegørelse for udviklingen, som lægger op til de problemer/problemområder, som er/vil blive relevante i (amts)kommunen.

Som hjælpemiddel til at indkredse hovedproblemstillinger i kommunen kan det være nyttigt med fremskrivning af nogle centrale planlægningsforudsætninger, f.eks. aldersfordelingen og andre forhold i kommunen, som må antages at påvirke omfanget af det sociale opgaver væsentligt. På denne baggrund kan man så belyse spørgsmål af typen

- hivlke hovedtendenser tegner sig i efterspørgslen efter sociale ydelser?

- hvad vil det koste at imødekomme de befolkningsmæssige og evt. andre ændringer i efterspørgslen, såfremt man beslutter at gøre det på uændrede måder og med uændret serviceniveau gennem hele perspektivperioden?

- hilket serviceniveau vil man opnå, såfremt man beslutter at fastholde en uændret økonomisk ramme (og uændrede måder at løse opgaverne på)?

- er de nuværende foranstaltninger og øvrige måder at løse opgaverne på tilfredsstillende socialt, økonomisk, politisk? - og vil de være det i fremtiden?

b) Overvejelser over mulige alternative løsninger.

»Hårde data« (befolkningsprognoser, pladstal, enhedsomkostninger osv. kan være en hjælp når man - som under punkt a - vil pejle sig ind på problemområder og deres omfang. De kan også være nyttige, når man skal overveje eller vælge mellem løsninger. Er f.eks. en stigning i anltal ældre forbigående eller varig? - det kan spille en rolle for, hvordan man vil imødekomme de ældres behov for service.

Som grundlag for politiske overvejelser om traditionelle eller alternative løsninger er de »hårde data« imidlertid sjældent tilstrækkelige - i hvert fald når de handler om et tidsperspektiv, hvor valgmulighederne er større, fordi bindingerne fra de beslutninger, der var nødvendige i fjor, bliver mindre hæmmende.

For det politiske beslutningsgrundlag kan det være en fordel, at problemer og muligheder belyses fra forskellige synsvinkler. Selv om man givetvis ikke kan imødekomme alle ønsker og synspunkter, kan det være en fordel at få dem på bordet, så kommunalbestyrelse og andre kan vurdere dem i sammenhæng - også med de økonomiske muligheder.

Samspillet med brugeres og lokalsamfundets aktiviteter og løsninger kan bidrage til en nyttig »produktkontrol« med, om de gængse foranstaltninger er de bedst egnede over for behovene nu og i fremtiden - og om de svarer til de økonomiske muligheder.

Også ideer, viden og erfaringer fra medarbejdere - ikke kun i forvaltningen - fra egne og andres forsøg og analyser mv. kan inspirere til omstillinger og dermed gøre de politiske handlemuligheder bredere.

Opsamlingen af de forudgående års temaplanlægning er en vigtig del af den almindelige planrevision. Resultaterne af temaplanlægningen det enkelte år vil ofte række ind i perspektivperioden. En sammenfatning og tværgående vurdering af mellemårenes temaresultater vil derfor ofte være nødvendig. Den vil desuden kunne give værdifulde impulser til det politiske beslutningsgrundlag.

c) Planen bør herefter beskrive de løsninger, man har valgt at sigte på, og begrundelserne herfor.

Social- og sundhedsplanens perspektivperiode omfatter overvejelser om udviklingstendenser, der rækker ud over flerårsbudgettets periode. Perspektivperioden skal ikke opfattes som et handlingsprogram som flerårsbudgettet eller planens programdel. De langsigtede overvejelser bør derfor ikke angive hvordan udviklingen detaljeret og skridt for skridt skal forløbe i perspektivperioden.

Overvejelserne kan i stedet f.eks. vise et øjebliksbillede af den fremtidige tilstand, som politikerne sigter imod. Den bør være retningsgivende og indeholde de langsigtede mål for udviklingen. Men det kan naturligvis være nyttigt at inddrage forskellige realiseringsmuligheder i overvejelserne, f.eks. som en vifte af løsninger - dels i socialsektoren, dels i andre sektorer - man sigter på, evt. også i hvilken rækkefølge eller sammenhæng man ønsker nye løsninger og dyberegående omstillinger gennemført. Det sidste kan der især være brug for, hvor det drejer sig om væsentlige strukturændringer, som kan tage lang tid.

For programperioden, dvs. de første 4 år, udmøntes de langsigtede mål for perspektivperioden i mere konkrete planløsninger, og deres økonomiske konsekvenser angives. Heri indgår beslutninger om tilrettelæggelse og anvendelse af foranstaltninger og aktiviteter i de nærmest kommende år. Den vedtagne plan angiver dermed retningslinier for forvaltningen af disse foranstaltninger og aktiviteter.

Redigering: Den politiske sammenfatningsdel opbygges, som (amts)kommunen finder det hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. ske efter hovedområder såsom børn og unge, erhvervsaktive og ældre eller på anden måde alt efter, hvad der skønnes relevant i det pågældende tilfælde. Den bør imidlertid være kort og koncentrere sig om problemstillinger med politisk aktualitet.

Derudover skal forhold i den tidligere plan, der har givet speciel anledning til henstillinger eller pålæg fra socialministeriet/socialstyrelsen, altid behandles i den politiske sammenfatningsdel, så den politiske stillingtagen hertil kan fremgå af planen.

I almindelighed vil det være hensigtsmæssigt, at de hovedpunkter, der er nævnt i det forudgående, fremgår af sammenfatningsdelens tekstafsnit. Dette kan eventuelt støttes af nogle sammenfatningsskemaer, der også med fordel kan anvendes undervejs i processen, jfr. kapitel 3.

5. Særligt om basisdelen i et revisionsår.

Basisdelen består af et skemaafsnit og et tekstafsnit og dækker i princippet kun de 2 statusår og de 4 programår.

Basisdelen indeholder de mere detaljerede forudsætninger og konkrete konsekvenser for de enkelte aktiviteter. Den er derved - ud over at være det konkrete udtryk for kommunens aktuelle politik - i første række grundlag for forvaltningen af området, herunder for anvendelsen og indholdet af de forskellige aktiviteter og for udarbejdelse af forslag til eet års- og flerårsbudgettet.

Samtlige skemabelagte oplysninger revideres i et

Eksempel: REVISIONSÅR Perspektivperiode: Redegørelse for de politisk valgte mål for den langsigtede udvikling i kommunen. Opsamling fra tema- planlægning og evt. forsøgsvirksomhed mv. Politisk Social- og Programperiode: sammenfat- sundhedsplan Hovedtrækkene i de aktivi- ningsdel teter der planlægges gen- nemført i den 4-årige programsperiode Basisskemaer: Revision af skemaerne Basisdel Tekst: Kommentarer og forudsæt- ninger til skemaerne AJOURFØRINGSÅR Tema: Redegørelse for over- vejelser om og resultater Politisk Social- og af temaplanlægning og evt. sammenfat- sundhedsplan forsøgsvirksomhed. ningsdel Programperiode: Kommentarer til evt. ændringer i planens forud- sætninger og planens programperiode. Basisskemaer: Ajourføring af basisskemaer. Basisdel

Figur 3. Strukturen i social- og sundhedsplanen i et år med almindelig revision og i et år med ajourføring.

almindeligt revisionsår. Omfanget af de obligatoriske oplysninger fremgår af de skemasæt, der udsendes årligt forud for hver planlægningsrunde.

Skemaafsnittet er struktureret således, at der tilstræbes en tæt sammenhæng med flerårsbudgettet.

Om skemaerne henvises i øvrigt til kapitel 3, afsnit 10.

Basisdelens tekstafsnit skal i et almindeligt revisionsår omfatte hele det plandækkede område. I tekstafsnittet kan der dels ske en uddybning af sammenfatningsdelens oplysninger f.eks. om forudsætninger, de langsigtede mål og delmålene undervejs. Dels kan skemaafsnittet kommenteres og suppleres.

De konkrete planløsninger vil bla. fremgå af skemaafsnittet og i hovedtræk af sammenfatningsdelen. I basisdelens tekstafsnit uddybes disse oplysninger om fornødent, og der gøres rede for eventuelle aktiviteter, som ikke fremgår af skemaerne, og særligt bør alternative aktiviteter uddybes nærmere.

Sammenhænge mellem og alternativer til foranstaltninger på de enkelte områder fremgår ikke altid af skemaafsnittet. Disse sammenhænge i den planlagte indsats kan der redegøres for i tekstafsnittet. Dette er der især grund til, når foranstaltninger inden for og uden for social- og sundhedssektoren supplerer og/eller erstatter hinanden.

Hvor andre (amts)kommuners foranstaltninger indgår i planlægningsovervejelserne, f.eks. i form af udnyttelse af et vist antal pladser, og dette ikke fremgår af skemaafsnittet, kan der redegøres herfor i tekstafsnittet.

Mere omfattende undersøgelser, budgetanalyser og forsøgs-, omstillings- og udviklingsprojekter og resultaternes eventuelle indflydelse på social- og sundhedsplanen bør beskrives kort i basisdelens tekstafsnit, medmindre dette er sket i sammenfatningsdelen. Sådanne undersøgelser mv. kan eventuelt være gennemført som led i de foregående års temaplanlægning. Foreligger der særlige rapporter fra sådanne undersøgelser, forsøg, temaplanlægning el.lign., vil det ofte være praktisk at anvende disse som bilag til planen. I forbindelse med indsendelse til socialstyrelsen og evt. amtskommunen kan de samtidigt være værdifulde for formidlingen af ideer og erfaringer til gavn for andre.

Endelig kan der være særlig grund til at redegøre for tilfælde, hvor en (amts)kommune afviger væsentligt fra andre (amts)kommuner med hensyn til opgaveløsning, foranstaltningsdækning eller ressourceforbrug.

Dette gælder i særlig grad, hvor socialministeriet/socialstyrelsen har givet henstilling eller pålæg til (amts)kommunen om nærmere angivne forhold. Behandlingen heraf i den politiske sammenfatningsdel kan evt. uddybes i basisdelens tekstafsnit.

6. Planen i et ajourføringsår.

Ved ajourføringen behandles det tema, der er valgt for det pågældende år, og eventuelle konsekvenser indarbejdes i programperioden sammen med et nyt 4. år. Der er således kun tale om en mere dybtgående behandling af det (de) enkelte temaområde(r), mens resten af planen behandles mere summarisk. Sammenfatningsdelen i ajourføringsåret udgøres af

- overvejelser og resultater af temaplanlægningen og evt. forsøgsvirksomhed mv.

- hovedtræk af temaplanlægningens konsekvenser for den 4-årige programperiode.

- hovedtræk af eventuelle andre ændringer med væsentlig betydning for programperioden.

Sammenfatningsdelen skal således primært indeholde en redegørelse for valget af tema, resultaterne af arbejdet med dette og de politiske beslutninger, der træffes på grundlag heraf. Hovedtrækkene af den 4-årige programdel konsekvensrettes eller ajourføres under hensyntagen til den gennemførte temaplanlægning. Eventuelle konsekvenser for perspektivperioden kan behandles.

Basisdelen indeholder i ajourføringsår primært en opdatering af skemaafsnittet og sekundært eventuelle konsekvensrettelser i tekstafsnittet. Det er imidlertid ikke forudsat, at dette revideres hvert år.

7. Særligt om temaplanlægning.

En del kommuner har i de senere år lagt deres planlægning sådan til rette, at de i den enkelte planrunde samlede indsatsen om et eller to emner, som aktuelt trængte sig særligt på i kommunen. Til gengæld har man i disse kommuner som regel gjort sin gennemgang af de andre områder i planen mere summarisk.

Fordelene ved denne fremgangsmåde har i disse kommuner været at

- man har kunnet focusere på problemstillinger, som var relevante for den politiske debat i kommunen, og som derfor kunne påkalde bred interesse.

- man har kunnet behandle disse udvalgte problemstillinger mere dybtgående uden at overbelaste forvaltningerne og det politiske niveau.

- man har ved den grundigere behandling fået en samlet politisk stillingtagen til serviceniveau og ressourceforbrug på områder, der på længere sigt kræver omstillingsovervejelser.

- man har kunnet etablere samarbejde på tværs af udvalg og forvaltninger om de udvalgte problemstillinger.

- ved at vælge forskellige emner for hvert år eller ved at tilrettelægge sit »temavalg« over 3-4 år har man kunnet nå alle større dele af social- og sundhedsområdet grundigt igennem inden for få år.

Regeringen besluttede i 1982, at temaplanlægningen skulle anvendes som fornyelse af det statslige/kommunale plansystemer med henblik på at gøre planlægningen mere egnet til omstilling og nytænkning og samtidig dæmpe det mere rutineprægede planlægningsarbejde.

Temaplanlægningen kan antage forskellig karakter fra planrunde til planrunde, jfr. følgende 4 typiske eksempler

a. Som led i plan- og budgetsamarbejdet mellem stat og (amts)kommuner kan de centrale myndigheder fastlægge eet eller flere temaer som obligatorisk for alle kommuner, henholdsvis amtskommuner i en planrunde, og der fastsættes bestemte krav til denne temaplanlægnings form og indhold (eller til indberetningerne herom).

b. Som led i plan- og budgetsamarbejdet mellem stat og (amts)kommuner fastlægger centrale myndigheder eet eller flere temaer som fælles for alle kommuner, henholdsvis amtskommuner i en planrunde. Denne temaplanlægning afviger fra den under punkt a nævnte ved, at der ikke fastsættes bestemte til dens form og indhold, men at centrale myndigheder bidrager ved at udsende et særligt støttemateriale for den lokale temaplanlægning.

c. Kommunalbestyrelse/amtsråd beslutter selv eet eller flere temaer for sin planlægning i den enkelte planrunde, evt. ud over eller i stedet for centralt udmeldte temaer, jfr. punkterne a og b. Et sådant selvstændigt temavalg kan umiddelbart modsvare lokale problemstillinger og tilrettelæggelse herudfra. Det kan f.eks. være emner, som er aktualiseret af debatten i kommunen, af udviklingen i alternative muligheder eller i den foregående plan- og budgetrunde er anset for utilstrækkeligt belyst. Det kan også dreje sig om emner, som befolknings-, bolig- eller erhvervsudviklingen eller de begrænsede ressourcemuligheder gør påtrængende i (amts)kommunen osv.

Denne type temaplanlægning er som nævnt foran anvendt af en del kommuner i de senere år.

d. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan beslutte, at der ikke til den pågældende planrunde forekommer problemer på social- og sundhedsområdet i (amts)kommunen - i hvert fald ikke sådanne problemer, der er egnede for behandling i form af temaplanlægning. Det må forudsættes, at en sådan beslutning, der indebærer en generel vurdering af de sociale og sundhedsmæssige forhold i (amts)kommunen, kun kan træffes af kommunalbestyrelse/amtsråd.

Rammerne for temaplanlægningen vil påvirkes af, om der til den enkelte planrunde udmeldes centralt fastsatte temaer og af retningslinierne i forbindelse hermed. De centrale udmeldinger må forudsættes at ske i god tid før en planrundes begyndelse.

Der kan ikke generelt anvises bestemte måder at lægge temaplanlægningen til rette på. Af hensyn til den praktiske beslutningsproces og sammenhængen med social- og sundhedsplanlægningen i øvrigt vil det dog være nyttigt, at temaarbejdet omfatter

- Overvejelser og beslutning om valg at tema.

- Redegørelse for de mulige udviklingstendenser på området såvel inden for det korte som det lange tidsperspektiv. Redegørelsen bør fremhæve eventuelle ændringer i planlægningens forudsætninger.

- Beskrivelse af alternative løsninger, herunder beskrivelse af de eksisterende foranstaltninger og hvorledes de kan indgå i de forskellige løsningsmodeller.

- Redegørelse for den valgte løsnings mulige konsekvenser for planlægningen i øvrigt inden for såvel den sociale og sundhedsmæssige sektor som øvrige sektorer.

På det korte sigt skal resultaterne af arbejdet med det givne tema kunne indgå i den årlige ajourføring af social- og sundhedsplanen, mens de mere langsigtede konsekvenser eventuelt »lagres« til den næste almindelige revision, hvor perspektivperioden inddrages.

I nogle tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt at afgrænse arbejdet med et tema til een planrunde (eller arbejdet med et tema kan afdække behov for at arbejde videre med nogle sider heraf i den næste planrunde). I disse tilfælde kan redegørelsen ved ajourføringen af social- og sundhedsplanen have karakter af en statusrapport, der dels indeholder foreløbige resultater af det igangværende temaarbejde, dels tjener som grundlag for politisk stillingtagen til videreførelsen og eventuelle retningslinier herfor

8. Principerne i skemamaterialets opbygning og omfang.

Hovedformålet med skemamaterialet er, at det skal støtte planlægningsprocessen. Dets opbygning skal kunne tilpasses strukturen i social- og sundhedsplanen og være anvendeligt i de forskellige faser af det årlige planlægningsarbejde. Det skal være egnet til undervejs at beskrive problemstillinger, give overblik og fremme tværgående overvejelser, og det skal i den vedtagne plan kunne formidle de politiske retningslinier til forvaltning mv.

De hovedprincipper, der har ligget til grund for skemaernes opbygning i det fornyede plansystem, er

1. Omfang og indhold reduceres og forenkles i forhold til skemaerne i det hidtidige system. Opbygningen skal være overskuelig og anvendelig i alle planlægningsprocessens faser.

2. Indholdsmæssigt skal skemaerne dække hele det sociale område og forvaltningen heraf. Det vil sige budgettes konto 05 og dele af 06.

3. Der skal tilstræbes videst mulig sammenhæng og sammenlignelighed med budgettets opbygning, under hensyntagen til planlægningens formål.

4. Skemaerne skal være et informationsredskab mellem kommuner, amtskommuner og centrale myndigheder. Skemaerne skal blandt andet kunne bidrage til social- og indenrigsministerens indseende med udviklingen på områderne, således som lovgivningen pålægger dem.

Skemamaterialet er opdelt i frivillige sammenfatningsskemaer (knyttet til den politiske sammenfatningsdel) og et sæt basiskemaer (knyttet til basisdelen).

Basiskemaerne er opbygget således, at de angiver status og den planlagte udvikling i programperioden for foranstaltninger og andre aktiviteter samt udgifterne hertil. Basisskemaerne er obligatoriske for alle kommuner og amtskommuner.

Sammenfatningsskemaerne er opbygget således, at de oversigtligt angiver ressourceforbrug og serviceniveau for henholdsvis børn og unge, voksne og ældre samt udviklingen i nogle basale forudsætninger, som f.eks. befolkningsudviklingen. Skemaet angiver status og oplysninger om nogle enkelte år i programperioden.

I perspektivperioden sammenfatter skemaerne nogle nøgletal i det 12. år om forudsætningerne, som f.eks. udviklingen i de enkelte befolkningsgrupper, de økonomiske ressourcer etc. - samt konsekvenser af alternative muligheder.

Sammmenfatningsskemaerne kan »genbruges« i de forskellige faser af planlægningsprocessen. De kan anvendes som et led i oplæg til den politiske sammenfatningsdel, f.eks. ved at afdække nogle hovedproblemer ved ændringer i kommunens befolkningssammensætning, og belyse nogle konsekvenser ved en given økonomisk ramme.

Kapitel

3

PLANLÆGNINGSPROCESSEN

1. Principielle udgangspunkter

I dette kapitel beskrives hovedtrækkene i en typisk planlægningsproces. Som »typisk« planlægningsproces bygger den på nogle af de centrale politiske og administrative rutiner og procedurer, som trods mange lokale variationer er fælles for alle kommuner og amtskommuner.

Beskrivelsen autoriserer ikke een bestemt måde at tilrettelægge sit planlægningsarbejde på. Lokale variationer med hensyn til samspillet mellem politikere og administration, af personalemæssige og økonomiske ressourcer, administrationens organisatoriske opbygning, herskende vaner og uvaner etc. medfører, at der findes mere end een »rigtig« måde at tilrettelægge planlægningen på.

Planlægningen er »rullende«, dvs. at planlægningsarbejdet løber hele året igennem. Ændringer i forudsætningerne for tidligere trufne beslutninger kan løbende indsamles, analyseres og indarbejdes i planlægningen.

Planen som handlingsprogram er ikke en slutsten i planlægningen, men et informationsredskab og en tilbagevendende status i et forløb. Det er en lejlighed, hvor man stopper op og resumerer: hvilke dispositioner man ønsker at foretage i fremtiden, hvilken hensigt man har dermed, på hvilket grundlag og hvor langt kom vi i forhold til sidst, vi holdt status.

I det fornyede planlægningssystem vil planlægningsarbejdet ikke blot være »rullende« over året, men det vil også være »rullende« over en 4-års rytme. Som nævnt i kapitel 2 vil der således være forskel på arbejdets omfang og karakter de år - hvert 4. år - hvor social- og sundhedsplanen skal almideligt revideres og de mellemliggende år, hvor socialplanen ajourføres.

Indholdet i kapitel 3: I afsnit 2 behandles samspillet mellem politikere og administration. I afsnit 3 og 4 gennemgås planlægningsprocessen i henholdsvis et ajourføringsår og et almindeligt revisionsår. Afsnit 5 behandler ressourcer i planlægningsarbejdet, hvorved forstås både tilrettelæggelsen og organisationen af planlægningsarbejdet. Afsnit 6 indeholder en oversigt over »produkterne« i samspillet mellem stat, amtskommune og kommune. Afsnit 7 gennemgår specielt de statslige myndigheders bidrag til planlægningen, mens samspillet mellem amtskommuner og kommuner er behandlet i afsnit 8. Samspillet med andre planlægningsopgaver gennemgås i afsnit 9, og i afsnit 10 er vist en række eksempler på, hvorledes skema-materialet i social- og sundhedsplanen kan bruges i planlægningsprocessen. Endvidere beskrives mulighederne for at tilpasse skemaer til lokale behov.

2. Samspilet mellem politikerne og administrationen.

Planlægningsarbejdet forudsætter en løbende kontakt mellem det politiske og det administrative niveau.

Politikerne kan noget forenklet have behov for i planlægningsprocessen at få besvaret fire spørgsmål af forvaltningerne.

a) Hvad veed vi om vore aktiviteter lige nu?

b) Hvilke økonomiske rammer har vi ved valg af fremtidige aktiviteter?

c) Kan det samme problem løses på flere måder og med samme effekt?

d) Hvis vi vælger een bestemt løsning, hvilke konsekvenser får det

så?

Det første og andet spørgsmål eller spørgsmål af denne type hører til i starten af en planrunde. Besvarelsen kan f.eks. omfatte oplysninger om, hvordan man udfører aktiviteten i dag, dvs. en status over aktiviteten. Formålet er især at tilvejebringe information, og indholdet kan naturligt koncentreres om de forhold, som man senere i planlægningsarbejdet tager op til særlig overvejelse.

Det tredje spørgsmål vedrører alternative opgaveløsninger, hvilket i særlig grad vil være aktuelt i forbindelse med temaplanlægningen og eventuelt i forbindelse budgetanalyser. Fremgangsmåden kan være forskellig. Et udgangspunkt kan være at se på, om man inden for den givne budgetramme kan nå et bedre resultat ved at løse en opgave på andre måder end de gængse. Har den faglige eller teknologiske udvikling åbnet nye muligheder? er der positive tendenser at bygge på i selvaktivitet og lokalmiljø? Ideer og erfaringer fra brugere og medarbejdergrupper, fra forsøgsvirksomhed, fra andre (amts)kommuner osv. kan her være nyttige bidrag.

Det fjerde spørgsmåls besvarelse bør omfatte en udførlig beskrivelse af både ressourceforbrug og serviceniveau for en given løsning. Sådanne beskrivelser er vigtige redskaber i den politiske beslutningsproces.

Figur 4 illustrerer, hvorledes samspillet mellem politikere og administration kan forløbe i den årlige planlægningsproces. I skitsen angiver den inderste cirkel det politiske niveau angiver den inderste cirkel det politiske niveau og den yderste det administrative.

3. Planlægningsarbejdet i et ajorføringsår

I det følgende er der angivet et eksempel på, hvorledes planlægningsarbejdet kan tilrettelægges i en kommune/amtskommune et år, hvor social- og sundhedsplanen skal ajourføres. Eksemplet er skematisk gengivet i figur 5.

Den inderste cirkel i figuren angiver budgetarbejdets forløb over året. Den miderste cirkel arbejdet med social- og sundhedsplanen og den yderste arbejdet med temaplanlægningen.

De i figuren skitserede tidspunkter for udvekslingen af oplysninger, afholdelse af principdiskussion, prioriteringen af flerårsbudgettet m.v. er kun eksempler. Den konkrete tidsmæssige sammenbinding af plan og budget vil i vidt omfang være bestemt af lokale forhold i den enkelte kommune/amtskommune.

Planlægningsprocessen i eksemplet starter med vedtagelsen af budgettet og social- og sundhedsplanen.

Det sociale udvalg bestiller inden årsskiftet et oplæg fra administrationen til en kommunale social- og sundhedsplans politiske sammenfatningsdel og om det tema, man ønsker særligt undersøgt i denne planrunde. Udgangspunktet for den politiske bestilling kan være et administrative udarbejdet problemkatalog og evt. centralt udmeldte temaer.

I problemkataloget kan der peges på emner, som ikke var tilstrækkeligt belyst ved vedtagelsen af det seneste budget, og der kan peges på særligt påtrængende problemstillinger, som kan begrunde et lokalt valg af emne til temaplanlægningen, til forsøgsvirksomhed, særlig undersøgelse eller analyse mv.

Eksempel

1. Opsamling af »oplagrede« problemstillinger, som har været diskuteret på udvalgsmøderne i årets løb.

2. Statslige emner, lovændringer mv.

3. Uafklarede spørgsmål i den seneste budgetlægning.

4. Ideer og kritik fra borger-, bruger-, medarbejdergrupper osv.

5. Forvaltningens forslag til procesforløb: Hvad skal undersøges? Hvem skal gøre det? Hvilke tidsfrister?

Figur 6. Eksempel på punkter, der kan indgå i et problemkatalog.

Den politiske bestilling bør fremkomme på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen. Herved kan der opnås en bedre kontinuitet i planlægningsarbejdet, og de politiske synspunkter, ønsker, retningslinier mv., der kommer til udtryk i bestillingen, kan også på dette tidlige tidspunkt klarere og med større effekt påvirke planlægningsarbejdet i kommunen.

Oplægget til den politiske sammenfatningsdel færdiggøres i forvaltningen i løbet af årets første kvartal. Oplægget forelægges herefter de respektive udvalg i kommunerne og amtskommunerne med henblik på en første principiel diskussion af ressourcefordelingen på delområder og aktiviteter inden for social- og sundhedsplanens område.

Eksempel

1. Væsentlige ændringer i forudsætninger siden sidste plan, eksempelvis ændringer i beskæftigelses- og erhvervsforhold, i fødselstal, i andre sektorers tilbud, i lokale aktiviteter, i lovgivning osv., der kan bevirke skift i efterspørgslen, f.eks. efter daginstitutionspladser.

2. Oversigt over de temaer og evt. forsøg eller undersøgelser, man har arbejdet med siden sidste revision.

3. Begrundelse for valg/ikke valg af dette års tema.

4. Status i arbejdet med dette års tema og evt. tidligere års.

5. Vurdering af resultaterne

a) Giver de anledning til forslag om ændret aktivitetsniveau/andre aktiviteter?

b) Hvilke konsekvenser vil gennemførelsen af forslagene have for socialsektoren/for andre sektorer?

c) Hvilke konsekvenser vil det have, hvis man vælger ikke at gennemføre forslagene, for socialsektoren/for andre sektorer?

d) Kan der tænkes andre løsninger og med hvilke konsekvenser?

6. Indstilling om eventuelle yderligere undersøgelser, forsøg eller f.eks. budgetanalyser.

7. Udkast til ajourført programdel: Det vil sige sammenfatning af aktiviteterne i den næste 4-årige programperiode set i lyset af den stedfundne udvikling, temaplanlægning, forsøgsvirksomhed mv.

Figur 7. Eksempel på emner i forvaltningens oplæg til politisk sammenfatningsdel i et ajourføringsår.

Gennem denne principdiskussion af oplægget til politisk sammenfatningsdel kan der udstikkes politiske hovedlinier for den overordnede ressourcefordeling inden for sektoren og for rammerne til det budgetforslag, der arbejdes med i foråret.

Figur 7 viser et eksempel på, hvad der kan indgå i forvaltningens oplæg til politisk sammenfatningsdel.

Ajourføringen af basisdelen indskrænker sig i de fleste tilfælde til at være et cehck på, om de forudsætninger, der lå til grund for den sidst vedtagne plan, fortsat er gældende. Endvidere, da der er tale om et rullende plansystem, udarbejdes forslag til ressourcefordelingen og aktivitetsomfanget for det nye år, der skal inddrages i programperiodens firårige tidshorisont. Redegørelse om afsluttet eller igangværende forsøgsvirksomhed mv. kan ligeledes indgå her.

Forslag til ajourført social- og sundhedsplan udarbejdes af forvaltningen i løbet af den resterende del af foråret og sommeren. Forslaget forelægges til godkendelse i kommunens/amtskommunens social- og sundhedsudvalg og fremsendes herefter til kommunalbestyrelsen/amtsrådet således, at den kan vedtages sammen med det kommende års budget samt flerårsbudgettet.

Eksempel

1. Forudsætninger

generelle forudsætninger for kommunen som helhed - herunder også hovedtræk af kommuneplanen.

- forudsætninger i lokalområder: befolkningsfordeling samt bl.a. forudsætninger fra kommuneplanen (bl.a. boligudbygning, bolig- og byforbedring).

- efterspørgselsanalyser bl.a. ud fra erhvervsfrekvenser, bolig- og serviceforhold samt evt. undersøgelser af de senere års udvikling i efterspørgselsmønstret.

2. Problemfelter

- ældreområdet: problemer omkring de ældres bolig- og serviceforsyning.

-manglende udbud af boliger til unge.

- visse områder af kommunen får overskud af institutionspladser til børn.

3. Hvilke alternativer har vi?

- er der omstillingsmuligheder i bestående institutioner for ældre?

- kan de ældre inddrages mere aktivt i styringen af ældreomsorgen?

- kan vi løse en del af de ældres problemer ved forbedring af deres egne boliger og forbedring af serviceforhold?

- kan en del af den eksisterende boligmasse omdannes til hensigtsmæssige ældreboliger f.eks. i forbindelse med kommunens byfornyelsesplanlægning?

kan en del af ungdomsboligproblemet løses via benyttelse af forældede pensionistboliger? Kan andre boliger omdannes til ungdomsboliger?

- hvilke alternativ udnyttelse af børneinstitutioner kan man tænke sig?

4. Hvilke løsninger vælger vi?

5. Hvilke handlinger skal vil beslutte at sætte i værk i kommende programperiode?

Figur 8. Eksempel på overskrifter i oplæg om perspektivperioden i et revisionsår.

4. Planlægningsarbejdet i et revisionsår

Planlægningsarbejdet i et almindeligt revisionsår adskiller sig fra arbejdet i de mellemliggende år på flere væsentlige punkter

Eksempel

År i valg- peri- ode Januar April kvartal Juli Oktober kvartal kvartal kvartal År 4 Bestilling af ajour- oplæg til sam- førings- menfatnings- år del og temavalg År 1 Priori- Bestilling Vedtagel- Supplerende bestil- ajour- terings- af oplæg se af a- ling af oplæg til førings- debat til per- jourført perspektivoverve- år spektiv- jelser overvej- elser År 2 Prioriteringsdebat Vedtagelse revisions- omkring forslag til af revideret år revideret plan for plan program- og perspek- tivperiode

Figur 9. Eksempel på tidsforløbet i arbejdet med revison af planen.

- Social- og sundhedsplanen suppleres med en perspektivperiode. Planens samlede tidshorisont bliver herved 12 år. Dette tilsigter bl.a. at åbne for mere langsigtede omstillingsovervejelser.

- Alle virksomhedsområderne tages op til en samlet vurdering og prioritering.

- Hertil kommer, at revisionen typisk vil finde sted i forbindelse med en kommuneplanrevision. Der vil derfor være lejlighed til at overveje koordinations- og samordningsspørgsmål i forhold til kommunens øvrige planlægningsopgaver.

Udgangspunkter for planlægningsarbejdet i et almindeligt revisionsår udgøres blandt andet af

- den sidst vedtagne, reviderede social- og sundhedsplan.

- de foregående tre års ajourførte social- og sundhedsplaner med resultaterne af temaplanlægningen og evt. forsøgsvirksomhed mv.

- det sidst vedtagne års- og flerårsbudget.

Hertil kommer forskelligt materiale fra centrale myndigheder, f.eks.

- ændringer i lovgivning mv.

- socialstyrelsens tilbagemeldinger på den foregående almindelige revisionsrunde.

- socialstyrelsens redegørelse for de årlige planrunder med erfaringer og resultater af kommunernes temaplanlægning samt redegørelser og vejledninger om tendenser i socialsektoren i øvrigt.

- evt. særlige udmeldinger om generelle tendenser i den langsigtede økonomiske og øvrige samfundsmæssige udvikling.

- amtskommunale redegørelser.

- udredeningarbejder i øvrigt.

Planlægningsprocessen ved en almindelig revision starter med udarbejdelse af et oplæg til social- og sundhedsplanen. Oplægget kan udtrykke de politiske overvejelser om hvilke forudsætninger i perspektivperioden, der skal lægges til grund for forvaltningens videre arbejde. Eksempelvis kan oplægget angive hvilke hovedlinier og målsætninger fra den sidst reviderede plan, der ønskes undersøgt med henblik på deres evt. videreførelse samt hvilke »nye« målsætninger og udviklingstendenser, der ønskes inddraget i perspektivovervejelserne.

For at sikre at forvaltningen får den fornødne tid til at arbejde med revision af planen, bør de indledende overvejelser ske på et tidligt tidspunkt, måske allerede i forbindelse med prioriteringsdebatten i det sociale udvalg i foråret før et almindeligt revisionsår. En illustration af, hvordan udarbejdelsen af oplægget kan indpasses i den løbende planlægningsproces, er gengivet i figur 9.

Planlægningsarbejdet bør starte året før hovedrevisionsåret. Derved opnås der mulighed for, at væsentlige forudsætninger kan være velbelyste på et tidligt tidspunkt for planprocessen. Politikerne vil derved få bedre tid til at overveje større omstillinger og bestille nye analyser af alternative forslag til ressourcefordeling. Især koordinationen til kommuneplanlægningen med undersøgelser af mulige supplerende eller alternative foranstaltninger kræver god tid.

Forvaltningens oplæg til perspektivperioden og dette oplægs konsekvenser for planens programperiode forelægges de respektive politiske organer i begyndelsen af april kvartal i revisionsåret.

Den politiske principdiskussion af oplægget til social- og sundhedsplan danner udgangspunkt for forvaltningens arbejde den resterende del af april kvartal og begyndelsen af juli kvartal. Arbejdet sammenfattes i den endelige forslag til den reviderede plan.

Den reviderede plan behandles og vedtages i socialudvalget i juli kvartal. Hvorefter den oversendes og vedtages i kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med budgettet.

5.Ressourcer i planlægningsarbejdet.

Organiseringen af planlægningsarbejdet på det administrative niveau er kun sparsomt berørt i det foregående. Den mere problemorienterede planlægning, som introduceres med temaplanlægningen, vil stille store krav til organisationen af arbejdet.

Behovet for at indsamle oplysninger, som kan belyse spørgsmål, der går på tværs af forvaltningerne, vil i sig selv skærpe kravene til planlægningsorganisationen.

Viden og erfaringer, som det kan være nytigt at inddrage i planlægningen, er ofte spredt på flere medarbejdere i den kommunale forvaltning og udenfor. Sagsbehandlere, »markarbejdere« og andre med direkte klienkontakt (evt. klienterne selv) kan have erfaringer fra deres dagligdag, der kunne pege på bedre og mere effektive måder at løse de sociale problemer. Ligeledes kunne en systematisering af deres dagligdags-erfaringer give væsentlige bidrag til vurderingen af behovsudviklingen i (amts)kommunen.

Hertil kommer, at de løsninger, herunder omstillinger, som udspringer af planlægningsarbejdet, også kan iværksættes i et samarbejde med de medarbejdere, der har bidraget med belysningen af den givne problemstilling. Omstillingernes succes vil ofte være uløseligt knyttet til, at et sådant gensidigt samarbejde etableres.

Tilrettelæggelse af temaplanarbejdet er tidligere beskrevet (kapitel 2). Det blev her fremhævet, at der kan være brug for at tilrettlægge temaplanarbejdet ud over een planrunde. Dette er medvirkende til, at temaplanarbejdet i et revisionsår ikke helt kan udelukkes. Det skal imidlertid anbefales, at temaplanarbejdet (og evt. forsøgsvirksomhed) tilrettelægges sådan over ajourføringsårene, at resultaterne heraf er til rådighed forud for de almindelige revisioner. Herved kan der også tages videst muligt hensyn til, at en almindelig revision af social- og sundhedsplanen i sig selv er en betydelig belastning af såvel forvaltningen som den politiske beslutningspproces.

6. Samspillet mellem stat, amt og kommune.

De væsentligste »produkter« fra den løbende planlægningsproces, som indgår i samspillet mellem de tre myndighedsniveauer, fremgår af den følgende oversigt

Revisionsår Ajourføringsår Kommune Hovedrevideret social- Ajourført social- og og sundhedsplan omfat- sundhedsplan omfattende tende perspektiv- og programperiode programperiode. og temaredegørelse. Amtskommune Sammenfattende rede- Redegørelse for, hvorledes gørelse samt for egne det koordinerende arbejde over områder en hovedrevi- for kommuner iværksættes. deret plan omfattende Ajourført social- og sundhedsplan. perspektiv- og program- periode. Stat Redegørelse for ten- Vejledning og udmelding om plan- denser i social- og sund- forudsætninger for temaplanlægning. hedssektoren og i sam- Formidling af ideer og erfaringer, fundsudviklingen i øv- analyser mv. rigt, der kan have ind- flydelse på kommunernes perspektivovervejelser. Tilbagemelding på tid- ligere revision.

Produkterne i et revisionsår indgår i samspillet i en 4-årig kadence afstemt med afleveringsterminen for den kommunale social- og sundhedsplan. Bidragene og produkterne i ajourføringsåret indgår i en årsturnus.

Amtskommunernes og statens bidrag vil således foreligge på et tidspunkt i den kommunale planlægningsproces, hvor de kan bidrage til grundlaget for en følgende revision eller ajourføring og temaplanlægning.

7. Samspillet mellem stat og (amts)kommune

Planlægningssystemet bygger på samarbejde og dialog mellem de centrale myndigheder og (amts)kommunerne. Igennem dialogen kan viden om ændrede planlægningsforudsætninger, om omstillingsmuligheder, om resultater af forsøg og analyser mv. udveksles, så grundlaget for de politiske beslutninger om ressourceanvendelse på såvel lokalt som centralt niveau til stadighed kan vedligeholdes.

De (amts)kommunale bidrag til beslutningsgrundlaget for de centrale myndigheder er de årlige, politisk behandlede og indsendte social- og sundhedsplaner.

De centrale myndigheders bidrag til dialogen er dels generelle tilbagemeldinger på de indkomne planer, dels mere specielle redegørelser og vejledninger om muligheder for bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse, om faglig udvikling, om planlægningsmetoder, om (amts)kommunens erfaringer med forsøg og omstillinger osv.

Den generelle tilbagemelding på de indkomne planer udsendes årligt, således at den kan indgå i (amts)kommunernes grundlag for overvejelserne omkring de følgende planrunder. Tilbagemeldingen sigter på at give en redegørelse for

- Tendenser og problemer i udviklingen inden for social- og sundhedssektoren, således som disse afspejler sig i de (amts)kommunale planer.

- Analyseresultater på grundlag af de indkomne planer.

- Ideer og erfaringer om (amtskommunale forsøgs- og omstillingsinitiativer.

- Udviklingstendenser og erfaringer med metoder i planlægningsarbejdet.

- Tendenser i den faglige udvikling samt konsekvenser af ændringer i regeludviklingen.

Udover den årlige generelle tilbagemelding kan sektormyndighederne udsende særlige tilbagemeldinger til enkelte (amts)kommuner, som måtte have særlige problemer i deres planlægningsarbejde eller i den planlagte ressourceanvendelse.

De specielle redegørelser og vejledninger fra de centrale myndigheder er bidrag til (amts)kommuners planlægnings- og beslutningsgrundlag på områder, hvor planlægningen eller dialogen mellem statslige og (amts)kommunale myndigheder har vist, at der er brug herfor. Eller de kan f.eks. være støtte til den enkelte (amts)kommunes temavalg og temaplanlægning. Redegørelserne og vejledningerne vil typisk være mere uddybende i beskrivelserne af afgrænsede problemfelter, indholde vejledning om løsning af de specielle faglige og metodiske problemer osv. end de almene tilbagemeldinger. Ud fra hidtidige erfaringer vil de hyppigt bygge på formidling af ideer og erfaringer fra nogle (amts)kommuner til gavn for andre.

Ud over disse statslige sektorudmeldinger og redegørelser vil der i amtskommunernes og kommunernes planlægningsarbejde være et behov for at få udmeldinger eller analyser fra centralt statsligt hold, f.eks. om de mere langsigtede økonomiske udviklingstendenser. Specielt i forbindelse med arbejdet med perspektivplanen vil det være nyttigt for amtskommunerne og kommunerne at vide noget om de ressourcemæssige rammer, som den overordnede økonomiske politik kan forventes at udstikke.

8. Samspillet mellem amtskommune og kommune

Ud over et planlægningsansvar for de foranstaltninger, de hver for sig står for, har kommunalbestyrelser og amtsråd et fælles ansvar for samordningen af deres respektive aktiviteter. Baggrunden herfor er, at udviklingen i de kommunale foranstaltninger i vidt omfang er medbestemmende for efterspørgslen efter amtskommunale foranstaltninger - og omvendt. Eks.: Sygehus - hjemmehjælp - plejehjem. Uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold - behov for uddannet personale til kommunale aktiviteter.

Udgangspunktet for denne samordning er, at det drejer sig om selvstændige og ligeværdige politiske og administrative niveauer, og at samordningen i videst muligt omfang skal nås gennem samarbejde og tilvejebringelse af et fælles informations-, analyse- og planlægningsgrundlag.

Amtsrådet har derudover en særlig forpligtelse over for tilvejebringelsen af det fælles informations-, analyse- og planlægningsgrundlag. Dette udtrykkes i, at amtsrådet efter hver planrunde udarbejder en redegørelse for den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommuner og amtskommune.

Denne redegørelse tilsigter at være koordinerende ved at bidrage til grundlaget for såvel kommunernes som amtskommunens egen videre planlægning. Den er ikke bundet til een bestemt form.

I udformningen af redegørelsen kan f.eks. følgende forhold indgå

a) Redegørelsen kan sammenfatte nogle resultater og tendenser fra den netop afsluttede planrunde med sigte på grundlaget for den næste (eller næstfølgende) planrunde og med hovedvægten på områder, hvor kommunale og amtskommunale aktiviteter påvirker forudsætningerne for hinanden.

b) Social- og sundhedssektorens sammenhæng med forhold i andre sektorer betyder, at informationer om og analyser af disse forhold og sammenhænge er relevante for social- og sundhedsplanlægningen. Nogle af disse informationer formidles allerede ad andre kanaler (f.eks. den fysiske planlægning, jfr. kapitel 3, afsnit 9) eller foreligger fra andre kilder (f.eks. i betænkninger, undersøgelsesrapporter, faglige bidrag, forsøgs- og forskningsresultater, nye muligheder i opgaveløsning, materiale fra Danmarks Statistik osv.).

Redegørelsen kan bringe nyttige henvisninger til, hvor sådanne oplysninger kan findes, og hvordan de kan anvendes osv. Den kan desuden uddrage, omsætte eller supplere dem ud fra de lokale forhold og med sigte på deres brugbarhed netop for social- og sundhedsplanlægningen.

c) Ofte kan der være driftsmæssige fordele ved, at amtskommunen (eller amtskommune og kommuner i fællesskab) forestår analyser, som er relevante for flere kommuners social- og sundhedsplanlægning. Redegørelsen kan bruges til at informere om status for eller resultater af sådanne analyser.

d) Redegørelsen kan informere om resultater fra amtsrådets øvrige planlægning, der er relevante for kommunalbestyrelsernes social- og sundhedsplanlægning, eksempelvis amtskommunens sygehusplanlægning.

e) Redegørelsens omfang og indhold vil naturligt påvirkes af, om den tager sigte på en planrunde med almindelig revision eller ajourføring.

Forud for en almindelig revision kan det være værdifuldt, at redegørelsen bringer mere langsigtede analyser og oplæg til drøftelser mellem amtskommunen og kommuner om nogle hovedtræk i de fælles forudsætninger og problemfelter for social- og sundhedsforvaltningen i regionen.

9. Samspillet med anden planlægning

Kommuneplanlægningen og socialplanlægningen har nogle planlægningsområder, som er fælles »ejendom«. Det gælder f.eks. planlægningen og lokalisering af visse boligtyper, sammenhæng mellem lokalisering af institutioner, boliger og skoler. Den geografiske balance mellem udbud og efterspørgsel efter institutionspladser er et typisk område, hvor socialplanlægning ud fra sin målformulering må levere bidrag til kommuneplanlægningen.

Det er derfor vidtigt, at det er et løbende samarbejde i planlægningsarbejdet mellem disse to forvaltningsområder, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis revisionerne af de to plantyper foregår parallelt i forhold til hinanden.

I det følgende skitseres, hvorledes man i forbindelse med den almindelige revision kan styrke samspillet med kommuneplanlægningen og de langsigtede overvejelser omkring perspektivperioderne.

Det kan være en idee at tage udgangspunkt i lokalområder/distrikter i stedet for i kommunen som helhed, når forudsætningerne for planlægningen skal blotlægges. I kommunaplanlægningen opereres i reglen med lokalområder, på hvilke der foreligger de fleste af de statistiske oplysninger, der er brug for som basis for situationsbeskrivelser af de enkelte aldersklasser: befolkningsprognoser, boligstruktur og -kvalitet, butiksstruktur og trafikforhold, offentlig service mv.

Ved at sammenstille sådanne oplysninger på de enkelte lokalområder vil man i forbindelse med anden viden om levevilkår, holdninger, traditioner etc. i langt højere grad kunne gennemskue hvilke problemer, der findes eller kan dukke op i perspektivperioden og hvad, der har affødt disse.

En lokalområdeanalyse vil i højere grad gøre det muligt at se hvilke løsninger - i hvilke sektorer, det kan være hensigtsmæssigt at lægge sig fast på. Hertil kommer, at lokalsamfundsanalyser, der også inddrager befolkningens egne erfaringer og ønsker, dens holdninger og livsstil, ofte vil vise, at de løsninger, der er behov for, kan variere betydeligt mellem lokalområder, selv om problemerne umiddelbart fremstår ens.

En del af de generelle planforudsætninger, der er brug for i perspektivovervejelserne, og som vedrører de regionale forhold, formidles via den fysiske planlægnings informationskanaler - eksempelvis regionplanerne og § 16-redegørelserne (hvert andet års redegørelserne). Sådanne generelle forudsætninger er f.eks.

- kommenterede befolknings- og boligprognoser.

- arbejdsmarkedsforhold, arbejdsplads- og arbejdsløshedsforhold, kvinders erhvervsfrekvenser.

- udviklingen i det regionale bymønster, specielt om de midler man vil anvende i regionplanlægningen.

I temaplanlægningen vil mange af de problemkredse, der vil blive taget op, være sådanne, at deres løsning går på tværs af flere sektorer. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at danne tværsektorielle arbejdsgrupper i temaplanarbejdet. Det kan være væsentligt for karakteren af de forslag, som senere i planlægningen lægges frem, at de tværsektorielle arbejdsogrupper har været med i arbejdet allerede fra problemformuleringsfasen.

For mange emner vil det hyppigt dreje sig om inddragelse af medarbejere fra både teknisk forvaltning, skole og kulturforvaltningen og for amtskommunernes vedkommende ligeledes sygehusforvaltningen.

10. Skemaerne og deres anvendelse

Der er til planlægningssystemet knyttet to hovedtyper af skemaer: sammenfatningsskemaer og basisskemaer. Af disse to skematyper er kun basisskemaerne obligatoriske. De øvrige skemaer er frivillige både med hensyn til brugen af dem og med hensyn til deres konkrete udformning.

Sammenfatningsskemaerne er et redskab til brug for de politiske beslutninger i det løbende planlægningsarbejde. Skemaerne er først og fremmest tænkt anvendt i social- og sundhedsplanens politiske sammenfatningsdel. Det betyder for det første, at skemaerne kan indeholde forskellige talmæssige oplysninger alt efter hvilket trin i det løbende planlægningsarbejde, den politiske sammenfatningsdel befinder sig på. For det andet kan skemaerne afvige fra »normal«-skemaet, fordi de er tilpasset lige netop de problemstillinger, som er i focus for planlægningsarbejdet i den aktuelle kommune.

Skemaerne kan anvendes i forbindelse med

a) Forvaltningens problemkatalog ved valget af emne for årets temaplanlægning.

De talmæssige oplysninger i skemaerne kan her anvendes til at illustrere forudsætningerne for den kommende planlægningsrunde, f.eks. befolkningssammensætningen og udviklingen i denne, de økonomiske rammer udtrykt ved det sidst vedtagne flerårsbudget mv.

b) Forvaltningens oplæg til den politiske prioriteringsdiskussion og første behandling af den politiske sammenfatningsdel.

Skemaerne kan her benyttes til at belyse konsekvenserne af alternative udviklingstendenser samt forvaltningens indstilling om de mulige løsninger i forhold til disse tendenser.

c) Forvaltningens oplæg til vedtagelsen af den samlede social- og sundhedsplan.

I beslutningsfasen kan skemaernes taloplysninger anvendes til at sammenfatte de prioriteringer og løsninger, som det sociale udvalg og kommunalbestyrelse/amtsråd beslutter at sigte imod inden for planens tidshorisont.

Denne forskellige anvendelse af sammenfatningsskemaerne er illustreret i fig. 10, 11 og 12. I figurerne er brugt et udsnit af sammenfatningsskemaet vedrørende foranstaltninger for børn og unge.

Sammenfatningsskemaerne kan imidlertid også tilpasses de problemstillinger, de skal sammenfatte, og de trin i planlægningsprocessen de indgår i. Skemaerne kan f.eks. tilpasses ved

- at sammenfatningsskemaets forspalte udvides med hele eller dele af basisskemaerne for bestemte områder.

- at antallet af år, der indgår i skemaets »hoved«, ændres.

- at skemaet suppleres med statistiske oplysninger om udviklingen inden for bestemte områder i form af udvalgte nøgletal, eksempelvis erhvervsfrekvenser, ventelister, enhedsomkostninger mv.

Basisskemaernes grundlæggende principper er tidligere omtalt i kapitel 2. Den konkrete udformning af skemaerne ligger fast for alle (amts)kommuner. Udformningen fremgår af det skemamateriale og den tilhørende skemavejledning, der årligt udsendes af socialministeriet/socialstyrelsen i forbindelse med den forestående planrevision eller ajourføring. Eventuelle videreudviklinger af skemaerne vil fremgå af disse årlige udsendelser.

Basisskemaerne kan i lighed med sammenfatningsskemaerne genbruges på forskellige trin i planlægningprocessen. Undervejs kan basisskemaerne anvendes til støtte for belysning af de konkrete konsekvenser af forskellige alternative aktiviteter. Dette kan eventuelt ske ved, at dele af basisskemaerne for bestemte områder inddrages i sammenfatningsskemaerne eller indgå som sel

Figur 10. Konsekvenser af sidst vedtagne programperiode.

Figur 11. Oplæg til prioriteringsdebat.

Figur 12. Oplæg til vedtagelse.

I beslutningsfasen tjener basisskemaerne det formål at være det sted, hvor de konkrete konsekvenser for aktiviteter, foranstaltninger mv. af retningslinierne fra den politiske sammenfatningsdel udmøntes.

Skemaerne - sammenfatningsskemaer og basisskemaer - er hjælpemidler for planlægningsarbejdet og et redskab til notering af arbejdets talmæssige resultater. De kan anvendes til at formidle nogle talmæssige informationer på en nogenlunde entydig og overskuelig form. Men de kan ikke træde i stedet for de processer, der bør ligge bag, at man sætter det ene eller andet tal for en aktivitet i et skemarubrik.

Kapitel 3. Planlægningsprocessen

1. Principielle udgangspunkter

2. Samspillet mellem politikerne og administrationen

3. Planlægningsarbejdet i et ajourføringsår

4. Planlægningsarbejdet i et revisionsår

5. Ressourcer i planlægningsarbejdet

6. Samspillet mellem stat, amt og kommune

7. Samspillet mellem stat og (amtskommune)

8. Samspillet mellem amtskommune og kommune

9. Samspillet med anden planlægning

10.Skemaerne og deres anvendelse

Kapitel 4

HVOR KAN DER HENTES HJÆLP?

Kapitel 4. Hvor kan der hentes hjælp?

1. Publikationer fra socialministeriet/-styrelsen

2. Anden relevant litteratur

Socialministeriet, 6. kontor, j.nr. 612-01

Socialstyrelsen, Plan 1, j.nr. 3112-1

INDLEDNING

Efter den sociale styrelseslov udarbejder kommunalbestyrelsen og amtsrådet en plan for den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Socialministeren fastsætter nærmere regler for udarbejdelsen af planerne.

De almindelige regler, der gælder i hver planlægningsrunde, er samlet i denne vejledning. Den afløser den almindelige vejledning om udbygningsplaner på sociale og sundhedsmæssige områder fra september 1977.

I forbindelse med de årlige planlægningsrunder vil der endvidere ske en udmelding fra socialministeriet og socialstyrelsen til amtsråd og kommunalbestyrelser med bidrag til den pågældende planlægningsrunde.

Sigte og midler i fornyelsen

Formålet med fornyelsen af plansystemet er at gøre det mere anvendeligt for den politiske beslutningsproces i kommuner og amtskommuner. Derfor tilsigter ændringerne af planlægningen

- at aktuelle og konkrete beslutninger kan træffes på et fornødent langsigtet grundlag,

- at styrke sammenhængen mellem lokalsamfundets muligheder og de sociale og sundhedsmæssigt tilbud, bl.a. ved at planlægningen bliver et bedre redskab for information og dialog mellem politikere, borgere, brugere, forvaltninger og medarbejdere,

- at gøre planlægningen mere smidig og åben over for nye ideer, forsøg og omstillinger, bl.a. under hensyn til de begrænsede samfundsøkonomiske muligheder,

- at mindske det administrative rutinearbjde til fordel for overblik, politisk prioritering og samordningen af indsatsen fra forskelige instanser.

Midlerne hertil er

- en opdeling af planerne i en politisk sammenfatningsdel og en basisdel,

- en forenkling af det hidtidige skemamateriale,

- en årlig temaplanlægning,

- indførelse af en almindelig revision hvert 4. år og en ajourføring i mellemårene,

- indførelse af en 12-årig tidshorisont (perspektivperiode) ved den almindelige revision og en afkortning af programperioden til 4 år,

- udvidelse af det planlægningsdækkede område

- en nærmere tilknytning mellem social- og sundhedsplanen og flerårsbudgettet.

For planlægningen er 1983 et overgangsår. Ikke alle ændringer kan nå at få praktiske virkninger, og nogle af dem (f.eks. den længere tidshorisont og det udvidede planområde) vil også derudover forudsætte en gradvis indkøring.

Fornyelserne imødekommer bl.a. den kritik, der i de seneste år generelt er rejst mod den sociale såvel som anden planlægning, herunder at den er blevet for plan- og skemafikseret, og at de årlige revisoner er for omfattende til skade for planlægningens hoveformål: opbygning og vedligeholdelse af det fornødne langsigtede og samlede grundlag for aktuelle politiske beslutninger.

Ændringerne er ligeledes i overensstemmelse med de retningslinier for videreudvikling af planlægningssystemerne, som er fastlagt af regeringens planinformationsudvalg.

Om de følgende kapitler

I kapitel 1 gennemgås kort centralt fastsatte regler om social- og sundhedsplanen. Kapitlet giver et overblik over regler og krav til planens udformning, tidshorisont, revisionsrytmer, planlægningsområde og temaplanlægning. Sidst i kapitlet resumeres de krav, som reglerne stiller til kommunalbestyrelser og amtsråd.

Kapitel 4 er en oversigt over vejledninger og publikationer, der kan være til hjælp i planlægningsarbejdet.

Kapitel 4

HVOR KAN DER HENTES HJÆLP?

I det følgende er angivet en række vejledninger og publikationer udsendt af socialministeriet/-styrelsen, som kan være til hjælp i planlægningsarbejdet. Desuden er givet en liste over anden relevant litteratur, som også omfatter publikationer fra andre institutioner. Listen er ikke udtømmende, men en del af de anførte publikationer indeholder fyldige litteraturhenvisninger.

1. Publikationer fra socialministeriet/-styrelsen

Den årlige Redegørelse om udbygningsplaner fra socialstyrelsen - der skal specielt peges på redegørelsernes kapitel 2 (tidligere kapitel 3), hvor der tages aktuelle planlægningsproblemer op.

F.eks. i Redegørelsen »79

Samspil - fysisk og socialplanlægning.

Ældrepolitik og planlægning.

i Redegørelse »81

Overvejelser om formål og forudsætninger for en perspektivdel.

Tværgående forberedelse til planlægningsarbejdet - et eksempel.

Kontanthjælp og planlægning.

Den tidligere Almindelige vejledning om Udbygningsplaner på det sociale og sundhedsmæssige område. Socialministeriet 1977 - er stadig aktuel i forbindelse med en række generelle problemer i tilrettelæggelsen af planlægningsarbejdet.

Vejledning om fornyelse af indsatsen for småbørn og småbørnsfamilier. Socialstyrelsen 1982, som er udsendt til støtte for kommunernes temaplanlægning 1982-83.

Planlægning af daginstitutioner og dagpleje. Socialstyrelsen marts 1977.

Vejledning om bedre ressourceanvendelse i ældresektoren. Socialstyrelsen 1980.

Personaleuddannelser til ældreområdet. Prognose

Socialstyrelsen 1980.

Visitation på ældreområdet - Ideer og erfaringer.

Socialstyrelsen 1981.

Om amtskommunernes sammenfattende redegørelser 1978-80. Socialstyrelsen 1980 - som på flere områder stadig er aktuel.

Forsøg- Eksperimenter - Fornyelse - Nytænkning.

Rapport forsøgskonference afholdt af socialministeriet juni 1981.

Forsøg - Eksperimenter - Fornyelse - Nytænkning. Ideer til lokaldebat.

Socialstyrelsen. Maj 1982.

Henvisninger til ideer og erfaringer i u-planer 1982-87.

Socialstyrelsen 1982.

2. Anden relevant litteratur

Der skal generelt henvises til Danmarks Statistiks publikationer og Statistikservice. Her skal specielt fremhæves Bistandslovsstatistik og Sociale ressourcer.

Der skal endvidere henvises til socialforskningsinstituttets publikationer. Instituttets undersøgelser er almindeligvis landsdækkende og repræsentative »billeder« af generelle udviklingstendenser. De kan dog tjene som udgangspunkt og sammenligningsgrundlag for egne lokalt bestemte undersøgelser og analyser.

Børn og unge

Småbørn i Danmark. Debat- og studieoplæg. Børnekommissionen, 1977.

Børnekommissionens betænkning, samt udvalgsrapporter 1-4.

Indsatsen for børn og unge. Et debatoplæg. Sammenslutningen af sociale udvalg, København 1978.

Daginstitutioner. Grundlag for planlægning og udformning. Statens byggeforskningsinstitut, rapport 112, 1979.

Ældre

Aldersforandringer - ældrepolitikens forudsætning.

Ældrekommissionens 1. delrapport, maj 1980.

De ældres vilkår. Ældrekommissionens 2. delrapport, april 1981.

Sammenhæng i ældrepolitiken. Ældrekommissionens 3. og afsluttede delrapport, maj 1982.

Mål og midler i den sociale og sundhedsmæssige indsats for ældre. Et debatoplæg. Sammenslutningen af sociale udvalg. Kommunernes Landsforening, København 1977.

De ældre og boligen. Kreditforeningen Danmark, København 1980.

Samfundet og de ældre. Jens Gunst, Niels Lauritzen:- Nogle nye metoder til ældrevisitation, AKF juni 1982.

Plejehjem - beboere - personale. Grete Korremann m.fl. i AKF nyt 3/81 august.

Bedre plejehjem - Hvordan? Grete Korremann m.fl. AKF 1982.

Aften- og nattebesøg i en døgnhjemmeplejes første to måneder. Rud Werborg og E. Hansen i AKF nyt 3/82 august.

Ældreomsorgsprogrammet. Rapportserie om ældreomsorg fra den svenske socialstyrelse. 1980-82.

Planlægning og tværgående spørgsmål

Lavindkomstkommissionens hovedbetænkning og arbejdsrapporter.

Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1980. Danmarks Statistik og socialforskningsinstituttet 1980.

Planlægning af offentlig service og byfornyelse udsendt af Planstyrelsen i samarbejde med socialstyrelsen 1983.

Sektorplaner. Den kommunale Højskole i Danmark. 1979.

Social omstillingsplanlægning. Den kommunale Højskole i Danmark 1982.

Kommunernes sociale forvaltning. Et debatoplæg og en arbejdsrapport. Sammenslutningen af sociale udvalg og socialforskningsinstituttet, 1981.

Socialpolitik i lokalsamfund - samspil eller konflikt. Et debatoplæg. Sammenslutningen af sociale udvalg. Marts 1983.

Miljø, samfundsplanlægning, borgernes hverdag. Miljøministeriets planlægningsrapport nr. 6, 1-3. 1981.

Hvad gør vi ved Danmark? Et debatoplæg om landsplanlægning med tilhørende delrapporter. Miljøministeriet og planstyrelsen, 1983.

Sociala utgångspunkter i samhællsplaneringen - erfarenheter och førsøk. Den svenske socialstyrelse, 1980.

Almindelig vejledning om social- og sundhedsplanlægning

SFORTEGNELSE

Indledning

Sigte og midler i fornyelsen

Om de følgende kapitler

(* 1) Det vil ofte være praktisk at lade rapporter mv. om forsøgsvirksomhed, særlige analyser eller initiativer være bilag til planen.