Legislator Case Law & Legislation
C19831844309 DK

Ligestilling af aktionærer (anpartshavere) i boligaktieselskaber (boliganpartsselskaber) med andelsbolighavere i andelsboligforeninger med hensyn til fradrag for rente af gæld til boligfællesskabet og beskatning ved lav boligafgift.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1983 18443 Historic

Ligestilling af aktionærer (anpartshavere) i boligaktieselskaber (boliganpartsselskaber) med andelsbolighavere i andelsboligforeninger med hensyn til fradrag for rente af gæld til boligfællesskabet og beskatning ved lav boligafgift.

1. Ved lov nr. 239 af 8. juni 1979 og lov nr. 486 af 5. november 1980 er boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber sidestillet med andelsboligforeninger med hensyn til fællesskabets stiftelse, procedure ved overdragelse af andel (aktie eller anpart), prisfastsættelse ved overdragelse af andel (aktie eller anpart) m.v. Ligningsrådet har herefter bestemt, at SD-cirkulære 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartshavere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.

2. Har aktionæren (anpartshaveren) udstedt gældsbrev til selskabet, skal dette bedømmes efter retningslinierne i SD-cirkulære 1982-2, punkt 2.1.

2.1. Foreligger der en i forhold til »normalleje« lav boligafgift, skal den faktisk betalte leje ikke som hidtil sammenholdes med en omkostningsbestemt leje, men med en efter SD-cirkulære 1982-2 opgjort »normalleje«.

2.2. Er den faktiske betalte boligafgift herefter mindre end den opgjorte »normalleje«, indkomstbeskattes aktionæren (anpartshaveren) af forskelsbeløbet. Der foretages ikke regulering af selskabets skatteansættelse, og der gives ikke aktionæren skattegodtgørelse af forskelsbeløbet.

3. Dette cirkulære gælder fra og med indkomståret 1981. Det i SD-cirkulære 1982-2, punkt 3, anførte finder tilsvarende anvendelse for ejere af aktier eller anparter i boligaktieselskaber (boliganpartsselskaber).

Hans Westerberg

Niels Kristensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →