Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse vedr. udlandsdanskere

Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse vedr. udlandsdanskere

1. I ligningsrådets og statsskattedirektoratets ligningsplan for indkomståret 1982 (SD-cirkulære 1982-41, pkt. 4.8.2.) er omtalt en udbygget kontrol af anbringender om hel eller delvis ophør af skattepligt her til landet.

En arbejdsgruppe i statsskattedirektoratet med kommunal deltagelse har udvalgt 40 sager til nærmere undersøgelse. For tiden foretages i samarbejde med amtsskatteinspektoraterne og de berørte kommuner en revision af sagerne.

De foreløbige erfaringer tyder på, at der i omkring halvdelen af disse sager skal foretages forhøjelser af ansættelserne. Flere af sagerne vil endvidere give anledning til strafferetlig tiltale - typisk for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 eller straffelovens § 289.

Statsskattedirektoratet har konstateret, at visse generelle forhold især påkalder sig opmærksomhed, og der er redegjort herfor i det følgende.

Samtidig med udsendelsen af denne revisionsmeddelelse udsender statsskattedirektoratet til amtsskatteinspektoraterne nye emner for kontrol, idet der ved hjælp af de centrale registre er udsøgt yderligere ca. 1.100 personer, der i årene 1979-81 har meldt flytning fra Danmark.

2. Blanket F 54

2.1. De materielle skattepligtregler er omtalt i statsskattedirektoratets ligningsvejledning afsnit A og O samt i statsskattedirektoratets vejledning "Dobbeltbeskatning".

2.2. I praksis er ophør af den fulde skattepligt til Danmark efter 4-års bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, nr. 2, nøje knyttet til skatteyderens indlevering af blanket F 54, udfyldt af tilflytningslandets skattemyndigheder.

Blanketten er imidlertid i sig selv uden betydning for afgørelsen af, om skattepligten efter kildeskattelovens § 1, nr. 1 (bopæl) kan anses for ophørt.

De senest indvundne erfaringer har bekræftet, at det ofte er påkrævet at underkaste oplysningerne på F 54-blanketter en nøje undersøgelse.

2.2.1. Det må afklares, om blanketten er attesteret af den kompetente udenlandske myndighed, jf. ligningsvejledningen afsnit A.1.2.1.

2.2.2. Selv om der foreligger attestation fra kompetent skattemyndighed, har det i et betydeligt antal sager vist sig ved en efterfølgende undersøgelse, at der ikke er indgivet selvangivelse til det pågældende land og betalt indkomstskat efter reglerne for derboende personer.

2.2.3. Tidspunktet for, hvornår skattepligten til tilflytningslandet indtræder, må fastslås, idet den danske skattepligt efter kildeskattelovens § 1, nr. 2, vedvarer indtil da.

Det har i flere tilfælde vist sig, at de tidspuniter, der var angivet på blanketten, ikke var korrekte.

2.2.4. Attestationen af F 54 sker typisk umiddelbart i forbindelse med fraflytningen fra Danmark og tilflytningen til det andet land. Hvis kontrollen i tilflytningslandet ikke er tilstrækkelig effektiv, er det imidlertid muligt at opholde sig der i adskillige år uden at indgive selvangivelse m.v.

2.3. Den omstændighed, at en skatteyder, der har opgivet bopælen her i landet, en gang har fremsendt blanket F 54 eller anden tilsvarende dokumentation, er ikke til hinder for at afkræve den pågældende fornyet dokumentation med passende mellemrum, eventuelt 1 gang om året, indtil der er forløbet 4 år efter opgivelsen af bopæl her. Sådan afgivelse af fornyet dokumentation må navnlig anses for påkrævet, hvor den pågældende, efter at have dokumenteret indkomstbeskatning til det umiddelbare tilflytningsland, er flyttet videre til et tredie land.

2.4. Hvis det skønnes formålstjenligt, kan der gennem statsskattedirektoratet rettes henvendelse til tilflytningslandets skattemyndigheder for at få afklaret, om den pågældende person har indgivet selvangivelse og betalt skat efter tilflytningslandets regler. Der henvises herom til revisionsmeddelelse 1982-1.

2.5. Statsskattedirektoratet har iværksat en revision af blanket F 54, og der vil snarest blive udsendt en ny udgave af blanketten.

3. Dobbeltbopæl

3.1. I de fleste nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster findes en "dobbeltbopælsklausul", svarende til artikel 4, stk. 2, i OECD's modelkonvention. Den tilsigter at løse den konflikt der opstår, hvor begge lande efter deres interne lovgivning (for Danmarks vedkommende kildeskattelovens § 1) anser samme person for fuldt skattepligtig.

Reglen kan - eventuelt efter forhandling mellem Danmark og det andet land - medføre, at Danmark må anerkende, at skatteyderen i overenskomstens forstand har bopæl i det andet land. Det er herefter dette land, der har ret til at medtage den pågældendes "globalindkomst" i beskatningsgrundlaget.

I Danmark kan så kun medtages de indkomstarter, Danmark som "kildeland" har beskatningsretten til. Dette medfører ikke i sig selv, at skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører. Der kan imidlertid under sagens behandling fremkomme sådanne yderligere oplysninger, at skattepligten ikke kan fastholdes.

3.2. Hvor der består skattepligt efter kildeskattelovens § 1, men hvor Danmark alene har status som "kildeland" efter dobbeltbeskatningsoverenskomst, har skatteyderen - i modsætning til hvad der gælder for begrænset skattepligtige personer - fradrag for underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle, løbende ydelser, jf. ligningslovens § 14, stk. 2, præmier og indskud som omhandlet i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 50, og renter af studielån, almindelige forbrugslån m.v.

En undladelse af at indsende blanket F 54 bør derfor ikke uden videre medføre, at skattepligten anses for bevaret. Det er dog en betingelse for ophør af skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 2, af den skattepligtige selv påberåber sig, at betingelserne for ophør af skattepligt er til stede - jf. ligningsvejledningen afsnit A.1.2.1.

3.3. For at undgå ressourcespild bør man ved behandlingen af disse sager stræbe efter på et så tidligt tidspunkt som muligt at tage stilling til, hvorvidt - og hvor længe - Danmark efter vedkommende dobbeltbeskatningsoverenskomst kan antages at have bevaret status som "bopælsland", med deraf følgende ret til at beskatte vedkommende skatteyders "globalindkomst".

De tilfælde, hvor det ligger nogenlunde klart, at det er tilflytningslandet, der har status som "bopælsland", bør almindeligvis prioriteres lavt.

4. Slutligningskommunen

Erfaringerne viser, at den omstændighed, at slutligningen af en person, der fraflytter landet, ofte overgår fra den hidtidige kommune til en kommune, hvor personen har indkomstkilder, der betinger begrænset skattepligt, medfører kontrolmæssig usikkerhed.

Her vil en henvendelse til den tidligere slutligningskommune kunne tilføre værdifulde oplysninger til sagen, f.eks. at skatteyderens erhvervsvirksomhed vanskeligt kan videreføres uden dennes tilstedeværelse i Danmark.

For personer med komplicerede skattemæssige forhold, f.eks. deltagelse i flere kommanditselskaber, interessentskaber og aktie/anpartsselskaber beliggende i flere kommuner, vil det ofte være formålstjentligt at koordinere undersøgelserne samt eventuelt at foranledige udpeget ny slutligningskommune, jf. § 8 i slutligningsbekendtgørelsen.

5. Tilflytningskommunen

Også over for tilflyttere fra udlandet, der tidligere har haft bopæl her i landet (eller på andet grundlag har været fuldt skattepligtige her), bør der udvises speciel opmærksomhed.

6. I øvrigt

6.1. Det påvhiler ligningsmyndigheden i forbindelse med ansættelse og skatteberegning at tage stilling til, hvorledes reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal praktiseres. Dette gælder også spørgsmålet, om Danmark har status som "bopælsland" eller som "kildeland", jf. ovenfor under 3.

Såfremt en endelig afgørelse først kan træffes efter gensidig forhandling mellem Danmark og et andet land, må ansættelsen og skatteberegningen foretages på sædvanlig måde i overensstemmelse med ligningsmyndighedens vurdering af de foreliggende oplysninger.

6.2. I tilfælde, hvor en person på det foreliggende grundlag

1) er anset for ikke skattepligtig, eller

3) er anset for begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, eller

3) vel er anset for "fuldt" skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men hvor Danmark antages kun at have status som "kildeland",

vil det af kontrolmæssige grunde oftest være nødvendigt at have kendskab til den pågældendes samlede ("globale") indkomst og formue.

Sådanne oplysninger må søges fremskaffet ved henvendelse gennem statsskattedirektoratet til skattemyndigheden i udlandet, jf. punkt 2.4.

Ingen