Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vejledende retningslinier for vurderingsrådene om fritagelse for kommunal grundskyld, jf. § 7 i Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vejledende retningslinier for vurderingsrådene om fritagelse for kommunal grundskyld, jf. § 7 i Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
Ved Lov om beskatning til kommunerne af fast ejendom er i § 7, stk. 1, litra b, bl.a. fastsat, at statens og kommunernes ejendomme er fritaget for kommunal grundskyld, hvis de ikke anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje eller henligger ubenyttet.
Kommunalt ejede usolgte byggegrunde.
Til brug for vurderingsrådenes indstilling til kommunalbestyrelserne om fritagelse for betaling af grundskyld kan følgende retningslinier gives
1. Er byggegrunden ikke erhvervsmæssig udnyttet og forsøger kommunen efter byggemodningens afslutning at udfolde sædvanlige salgsbestræbelser for eksempel annoncering i dagsprissen, ejendomsmæglerkontakt m.m., anses byggegrunden ikke for at henligge ubenyttet i ejendomsskattelovens forstand, og der kan dermed ske fritagelse for betaling af ejendomsskatter.
2. Ophører kommunens salgsbestræbelser eller udbydes byggegrunden ikke til salg, henligger den ubenyttet og kan herefter ikke fritages for kommunal grundskyld.
Posthuse beliggende som bygninger på lejet grund med DSB som ejer af
arealerne og udlejet i henhold til den landsomfattende overenskomst
mellem DSB og P og T.
Såfremt et areal er udlejet i henhold til ovenfor nævnte overenskomst, hvor DSB opkræver en gradueret lejeafgift på højst kr. 3,50 pr. kvadratmeter, og hvor P og T ellers udreder de på ejendommen hvilende fællesudgifter til f.eks. kloak- go rensningsanlæg, kan grunden med rette anses for erhvervsmæssig udlejet og kan dermed ikke fritages for grundskyld i medfør af § 7, stk. 1, litra b.
Bilag (skrivelser af 2. juli 1982 samt 13. august 1982 og 21. april 1983 fra indenrigsministeriet).
e.b.
Erik Eriksen
A. P. Møller
Bilag 1.
Indenrigsministeriets skrivelse af 2. juli 1982.
Udeladt her.
Bilag 2.
Indenrigsministeriets skrivelse af 13. august 1982.
Udeladt her.
Bilag 3.
Indenrigsministeriets skrivelse af 21. august 1983.
Udeladt her.
Ingen