Legislator Case Law & Legislation
C19831707509 DK

Cirkulære om vejregler for vejkryds i åbent land

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1983 17075 Valid

Cirkulære om vejregler for vejkryds i åbent land

Ministeriet for offentlige arbejder udsender hermed vejregler for vejkryds i åbent land.

Reglerne, der er udarbejdet af vejregeludvalget er udfærdiget i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975) og omfatter ombygning og nyanlæg af vejkryds i åbent land.

Vejreglerne indeholder

- Vejledning i valg af vejkrydstyper efter bl.a. sikkerhedsmæssige og

økonomiske kriterier,

- detaljerede anvisninger om den geometriske udformning af vejkryds mellem veje i samme niveau og uden signalregulering og i øvrigt under den forudsætning, at trafikken på den sekundære vej har ubetinget vigepligt for trafikken på den primæew vej.

Vejreglerne indeholder følgende bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne

1. Afsnit 7.7.3. fastsætter de længder, målt ad henholdsvis sekundærvej og primærvej, der ved ombygning eller nyanlæg af vejkryds i åbent land skal anvendes ved fastlæggelse af oversigt fra stopposition.

2. Afsnit 7.7.5. fastsætter, at ovennævnte oversigter skal måles mellem punkter placeret 1 m over vejoverfladen.

3. Afsnit 9.2 fastsætter, at etablering af et venstresvingsspor i primærvejen skal medføre anlæg af primærhelle. Denne helle kan udformes som spærreflade, helle med eller helle uden kantstensbegrænsning.

Herudover indeholder reglerne kun retningslinier og vejledninger.

Opmærksomheden henledes på, at der kun stilles krav om oversigt fra stopposition, medens der ikke længere stilles krav om oversigt før kryds.

Denne ændring i forhold til hidtidig praksis skyldes, at det med de nugældende vigepligtsregler ikke hidtil har kunnet godtgøres, at der er trafiksikkerhedsmæssige fordele ved oversigt før kryds.

Vejreglerne vejleder om, under hvilke omstændigheder oversigt før kryds kan pålægges af andre årsager, f.eks. kapicitetsmæssige årsager. Vejreglerne medfører ikke, at eksisterende oversigter skal sløjfes eller ændres, medmindre konkrete sikkerhedsmæssige årsager kan begrunde dette.

De økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige og fysiske konssekvenser af at anvende vejreglerne afhænger i væsentlig grad af, om og hvorledes vejbestyrelsen anvender den anviste metode i valg af vejkrydstype.

Endvidere vil anvendelsen af vejreglernes mere detaljerede tekniske anvisninger have konsekvenser for anlægsøkonomien og trafiksikkerheden.

Generelt forventes anvendelsen af den anviske metode i valg af vejkrydstype bl.a. at medføre, at 2-planskryds meget sjældent kommer på tale, samt at vejkryds i åbent land i færre tilfælde end hidtil vil blive siggnalreguleret. Vejreglerne fraråder kryds med fire gennemfartsspor på i øvrigt 2- og 3-sporede veje så kraftigt, at denne type næppe fremtidigt vil blive anlagt i åbent land. Endelig peger metoden på valg af forsatte kryds i stedet for 4-benede kryds, afhængig af trafikintensiteten og af, om der er tale om nyanlæg eller ombygning af kryds.

Med hensyn til den geometriske udformning forventes anvendelsen af vejreglerne at betyde en reduktion af krydsets udstrækning. Vejreglernes omtale af de særlige færdselsarealer - højresvingsspor, to tilfarter i sekundærvejen, trekantheller m.v. - vil formentlig medføre, at sådanne varianter forekommer sjældnere end hidtil. Derimod anbefaler reglerne i højere grad end tidligere anlæg af sykelstier i krydsene.

Alt i alt forventes det, at såvel anvendelse af metoden i valg af vejkryds som anvendelse af vejreglerne ved den detaljerede udformning af krydsene vil medføre reduktion i anlægsudgifterne, dog med store variationer på grund af den hidtidige meget forskellige projekteringspraksis.

For krydstyperne indeholder reglerne en lang række kvalitative anvisninger med trafiksikkerhedsmæssigt sigte. Derudover peges der på muligheden for i valgmetoden udelukkende at tage hensyn til uhelds- og anlægsomkostningerne. Alt i alt må det forventes, at anvendelsen af valgmetoden samt de detaljerede anvisninger om udformningen af vejkryds også vil medføre en ikke uvæsentlig trafiksikkerhedsmæssig, positiv effekt. Størrelsen heraf vil dog også afhænge af den enkelte vejbestyrelses hidtidige praksis.

Yderligere eksemplarer af vejreglerne kan rekvireres i vejdirektoratet, Havnegade 27, postboks 2169, 1016 København K, tlf. (01) 11 33 38.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 19. oktober 1983

Arne Melchior

/Leif Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →