Vejledning vedr. ungdomsskolens specialundervisning

Kapitel 1 Formål og indhold

Kapitel 1

Formål og indhold

§ 1. Ungdomsskolen har til formål at give unge mellem 14 og 18 år en undervisning, som fæstner og uddyber deres kundskaber, giver dem forståelse af og dygtiggør dem til erhvervs- og samfundslivet og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold.

BEKENDTGØRELSE

Ungdomsskoler

§ 1. Ungdomsskolen har til formål at give unge mellem 14 og 18 år en undervisning, som fæstner og uddyber deres kundskaber, giver dem forståelse af og dygtiggør dem til erhvervs- og samfundslivet og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold.

Stk.2. Ungdomsskolevirksomheden omfatter jfr.§ 10,stk.2

Almene ungdomsskolekurser prøveforberedende undervisning, erhvervsmæssige grunduddannelser specialundervisning, undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelse fritidsvirksomhed.

Stk 3. I hver af de i §§ 3-6 omhandlede former for ungdomsskoleundervisning indgår faget ungdomsorientering, der skal være tilrettelagt med de unges egne problemer som udgangspunkt.

Stk 4. Ungdomsskolens elever skal deltage i ungdomsorientering tilrettelagt med mindst 24 timer årlig, medmindre de deltager i eller har deltaget i en tilsvarende undervisning i folkeskolen eller dertil svarende private skoleformer. Ved deltagelse i undervisning, der er godkendt som flerårig,skal eleverne kun deltage i ungdomsorientering det første år.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 1, stk. 2

Formålet med ungdomsskolens specialundervisning.

Ungdomsskolens specialundervisning skal sikre at unge handicappede inden for ungdomsskolens rammer kan få undervisning og specialpædagogisk bistand med henblik på en afhjælpning eller begrænsning af handicappets virkning og sikre at der gives de unge handicappede de samme muligheder for at deltage i ungdomsskolen som andre har, såfremt det ikke er muligt for dem at deltage i den almindelige undervisning.

Det vil således også være muligt at etablere prøveforberedende undervisning og knallertundervisning lagt tilrette under hensyntagen til deltagernes handicap.

Ad B § 1, stk. 3 g 4 : Ungdomsorientering.

I ungdomsskolens undervisning indgår også faget ungdomsorientering, der skal være tilrettelagt med de unges problemer som udgangspunkt.

Da de unge handicappede kan have specielle problemer, bør man være særlig opmærksom på, at der bliver tilrettelagt en ungdomsorientering som også disse unge kan deltage i.

Se endvidere side 19, integrering.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 1. Ungdomsskolen har til formål at give unge mellem 14 og 18 år en undervisning, som fæstner og uddyber deres kundskaber giver dem forståelse af og dygtiggør dem til erhvervs- og samfundslivet og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold.

Stk 2. Efter regler der fastsættes af undervisningsministeren, kan unge under 14 år eller over 18 år optages i ungdomsskolen.

BEKENDTGØRELSE

Kapitel I

Ungdomsskolen

Indhold og omfang

§ 2. Ungdomsskolenævnet kan efter indstilling fra ungdomsskolens leder tillade, at elever under 14 år eller over 18 år efter de i stk. 2, 3 og 4 givne retningslinjer optages i ungdomsskolen.

Stk 2. Unge, der ikke er fyldt 14 år har adgang til at deltage i ungdomsskolens undervisning, såfremt de har deltaget 7 år i grundskolens eller en dertil svarende undervisning.

Stk 3 . Unge over 18 år kan optages i ungdomsskolen i følgende tilfælde

1. Hvis eleven har påbegyndt en undervisning, der er godkendt som flerårig i ungdomsskolen, inden det 18 år.

2. Hvis eleven tidligere forgæves har søgt at på begynde en undervisning i en ungdomsskole.

3. Hvis eleven på grund af manglende modenhed må anses for at passe bedre i ungdomsskolen end i fritidsundervisningen for voksne.

Stk 4 . Hvor de stedlige forhold taler derfor kan enkelte voksne deltage i ungdomsskolens prøveforberedende undervisning eller specialundervisning, såfremt der ikke har været mulighed for at deltage i en tilsvarende undervisning for voksne. Sådanne elever deltager på de økonomiske vilkår der gælder for den tilsvarende undervisning for voksne.

VEJLEDNING

Folkeskolen

I folkeskolen kan der i henhold til bestemmelserne her om gives specialundervisning, indtil undervisningspligten er ophørt, d.v.s. efter at eleven har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Der kan også gives specialundervisning i det 10. skoleår.

Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at der tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte (§ 19, stk. 2 i folkeskoleloven) undervisning i 11 år.

Lov om specialundervisning for voksne

I henhold til lov nr. 301 af 8. juni 1978 om specialundervisning for voksne skal enhver amtskommune sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). Der kan endvidere i tilknytning hertil etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap.

Bekendtgørelse om fritidsundervisning for voksne

Ifølge § 3, i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 15. september 1980 om fritidsundervisning for voksne kan unge under 18 år, der af lederen skønnes at kunne deltage i almen fritidsundervisning for voksne optages, såfremt det ikke anses for muligt eller rimeligt, at henvise dem til ungdomsskolen. Hvis sådanne unge undtagelsesvis optages, skal holdet dog overvejende bestå af deltagere over 18 år.

Afgrænsning

For de 16, 17 og 18-årige kan der opstå tvivl om, hvorvidt specialundervisningen mest hensigtsmæssigt - for eleven - gives i henhold til folkeskoleloven, efter reglerne om specialundervisning i ungdomsskolen i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. eller i henhold til loven om specialundervisning for voksne. Det vil her være nødvendigt med et smidigt samarbejde mellem kommunal og amtskommunal forvaltning.

Ad bkg. § 2, stk. 3

Specialundervisningen kan tilrettelægges over et flerårigt forløb med henblik på, at den unges uddannelses- og erhvervssituation anskues ud fra en helhedssynsvinkel.

Ungdomsskolen og social- og sundhedsforvaltningen bør efter aftale med den unge samarbejde, når der foreligger handicap, der vanskeliggør social og erhvervsmæssig tilpasning.

Se side 10, om ungdomsskolenævnets mulighed for at tilkalde en medarbejder fra den sociale forvaltning til at deltage i møderne.

Unge arbejdsløse

I henhold til lov nr. 488 af november 1977 med senere ændringer og cirkulære af 1. oktober 1980 om kommunale foranstaltninger mod arbejdsløsheden (pkt. 3.1) er der mulighed for i ungdomsskolen at tilbyde ekstraordinære kurser for unge arbejdsløse op til 25 år, ligesom disse unge vil kunne deltage i ungdomsskolens normale kurser, herunder specialundervisning, såfremt disse sigter mod at forbedre deltagernes muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Der kan iøvrigt henvises til cirkulære af 5. marts 1982.

Det ovenfor nævnte cirkulære af 1. oktober 1980 forventes afløst af et nyt cirkulære i løbet af sommeren 1983.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 2. I ungdomsskolen kan gives følgende undervisning

1. Almene ungdomsskolekursus....

2. Prøveforberedende undervisning,....

3. Erhvervsmæssige grunduddannelser ....

4. Specialundervisning for handicappede.

BEKENDTGØRELSE

§ 4. Ungdomsskolen skal i øvrigt opfylde følgende krav

1. Lederen skal have de fornødne kvalifikationer.

BEKENDTGØRELSE

§ 4. Ungdomsskolen skal iøvrigt opfylde følgende krav

1. Lederen ....

2. Undervisningen ....

3. Lærerne skal have de fornødne forudsætninger for at undervise i de pågældende emner og medarbejderne ved den supplerende fritidsvirksomhed skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne i specialundervisning skal gennem særlig uddannelse have erhvervet de fornødne forudsætninger for at kunne påtage sig den pågældende form for specialundervisning.

BEKENDTGØRELSE

§ 4. Ungdomsskolen skal iøvrigt opfylde følgende krav

1. Lederen ....

2. Undervisningen....

3. Lærerne....

4 Undervisningen og fritidsvirksomheden skal gennemføres i egnede lokaler eller udendørsanlæg med fornødent udstyr.

5. Undervisningen....

6. De fornødne læremidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed. De af eleverne forarbejdede genstande skal være elevernes ejendom.

BEKENDTGØRELSE

§ 4. Ungdomsskolen skal iøvrigt opfylde følgende krav:.

1. Lederen ....

2. Undervisningen....

3. Lærerne ....

4. Undervisningen....

5. Undervisningen....

6. De fornødne læremidler....

7. Til elever....

8. Lærerne. ...

9. Befordring i anledning af deltagelse i ungdomsskolevirksomhed skal efter regler der fastsættes af undervisningsministeren, være vederlagsfri.

BEKENDTGØRELSE

§ 5. Det påhviler enhver kommunalbestyrelse, alene eller i samarbejde med andre kommunalbestyrelser at åbne mulighed for ungdomsskolevirksomhed for kommunens unge. Kommunen afholder de hermed forbundne udgifter

Stk.2. Der skal i enhver kommune foreligge en plan over ungdomsskoleordningen i kommunen.

Stk. 3 . Private ungdomsskoler optages på ungdomsskoleplanen efter regler der fastsættes af undervisningsministeren.

BEKENDTGØRELSE

§ 6. Der kan i ungdomsskolen oprettes specialundervisning for handicappede, herunder: læse-staveretarderede, bevægelseshæmmede, døve og svagthørende, blinde og svagtseende, talehæmmede samt personer med generelle indlæringsvanskeligheder eller med psykiske lidelser.

Stk 2 . Undervisningen kan tilrettelægges som

1. En undervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap.

2. En undervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 6, stk. 1

Flere handicap

Hvis det skønnes ønskeligt og pædagogisk forsvarligt, vil der kunne etableres hold omfattende personer med forskellige handicap.

Der kan i ungdomsskolen etableres specialundervisning for personer med andre handicap end de nævnte.

Visitation

Det skal understreges, at det ikke er en betingelse for deltagelse i ungdomsskolens specialundervisning, at eleven har gennemgået en skolepsykologisk undersøgelse.

Det kan i tvivlstilfælde om den mest hensigtsmæssige undervisning undertiden være nyttigt for læreren eller skolens ledelse at rette henvendelse til f.eks. skolepsykologisk rådgivning eller socialforvaltningen. (Se iøvrigt side 26, bistandsloven)

Ad bkg. § 6, stk. 2

Kompenserende

Ved kompenserende specialundervisning forstås en undervisning, hvis mål er at afhjælpe eller formindske virkningerne af det pågældende handicap.

Hensyntagende

Ved hensyntagende specialundervisning forstås en undervisning i et fag eller emne, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap.

Afgrænsning mellem de to former for specialundervisning er ikke i alle tilfælde entydig.

Funktionsundervisning

Fagundervisning

Som hovedregel gælder det, at den kompenserende specialundervisning er funktionsundervisning, mens den hensyntagende specialundervisning er fagundervisning . F.eks. vil undervisning af døve i tegnsprog eller undervisning i punktskrift for blinde være funktionsundervisning (kompenserende), mens undervisningen af de samme deltagere i madlavning principielt vil være fagundervisning (hensyntagende).

Funktionsundervisning skal således først og fremmest tjene til at udvikle og forbedre en hæmmet eller stærkt nedsat psykisk eller fysisk funktion, mens fagundervisningen ganske - hvad angår emner og stof - svarer til de undervisningstilbud, der i øvrigt gives ungdomsskolens deltagere.

Ikke behandling

Det er i denne sammenhæng nødvendigt at gøre sig klart, at der her er tale om specialundervisning, altså en pædagogisk opgave, mens egentlig patientbehandling og anden terapeutisk virksomhed ligger uden for ungdomsskolens rammer.

Støtteundervisning

Støtteundervisning eller »lektiehjælp«, der alene tager sigte på at støtte deltagernes muligheder for at gennemføre et undervisningsforløb inden for en anden skoleform (folkeskolen, gymnasiet, højere forberedelseseksamen, erhvervsfaglig grunduddannelse el. lign.) er ikke specialundervisning, men det betyder ikke, at det ikke kan være en vigtig opgave for ungdomsskolen at tage vare på, hvis unge melder sig med sådanne ønsker om hjælp og støtte.

Opmærksomheden henledes på lovens § 7, stk. 1, som siger, at kommunalbestyrelsen kan godkende oprettelsen af undervisning med et lavere deltager antal end de nævnte (12), dog mindst 2 deltagere.

Der er altså mulighed for at etablere særligt små hold, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Naturligvis skal lærerens faglige og almenpædagogiske kvalifikationer være i orden, men der stilles ikke krav om specialpædagogiske forudsætninger, som ved specialundervisning.

Specialundervisning på institutioner

Ungdomsskoletilbudet gælder for alle unge i kommunen og dermed også for de institutionsboende unge.

Det bør tilstræbes, at disse unge deltager i ungdomsskolens miljø, men det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at henlægge undervisningen til selve institutionen, hvis det skal blive et reelt tilbud.

I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på,

1) at det bør overvejes om tilbudet er det rette i forhold til specialundervisning etableret i henhold til anden lovgivning, f.eks. lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne,

2) at undervisningen ikke alene må være et led i patientbehandlingen, og

3) at undervisningen, såfremt læreren er ansat ved institutionen, finder sted uden for dennes normerede arbejdstid på institutionen.

Undervisning for indvandrere

Denne elevgruppe har naturligvis de samme muligheder for at modtage ungdomsskoletilbud på de vilkår, der iøvrigt er gældende.

Der vil senere blive udsendt særlig vejledning herom.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 6. På grundlag af ungdomsskoleplanen udarbejdes der hvert år forslag til ungdoms- skolevirksomhed inden for det pågældende område. Til alle unge mellem 14 og 18 år i kommunen fremsendes tilbud i overensstemmelse hermed.

BEKENDTGØRELSE

§ 7. Såfremt der til undervisning i et fag eller en fagkombination har meldt sig mindst følgende antal elever skal den pågældende undervisning oprettes

1. Almene ungdomsskolekursus samt undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert....................... 12 elever

2. Prøveforberedende undervisning ............10 elever

3. Specialundervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap ....................... 2 elever

4. Specialundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap ...................... 5 elever

Kommunalbestyrelsen kan godkende oprettelse af undervisning med et lavere deltager antal end de nævnte, dog mindst 2 deltagere.

BEKENDTGØRELSE

§ 10. Der skal i hver kommune foreligge en plan over ungdomsskole ordningen i kommunen - ungdomsskoleplanen.

Stk. 2 . Af ungdomsskoleplanen skal det fremgå

1. Hvorvidt kommunen selv vil oprette de i § 1 stk. 2, nævnte former for ungdomsskoleundervisning, eller om den for en enkelt eller for alle formers vedkommende vil etablere den pågældende form i samarbejde med andre kommuner og i givet fald på hvilke vilkår.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 10

Ungdomsskoleplanen

I henhold til bekendtgørelsens § 10 skal der i hver kommune foreligge en plan over ungdomsskoleordningen i kommunen - ungdomsskoleplanen.

Af denne plan skal det bl.a. fremgå, om kommunen selv vil oprette specialundervisning, eller om den vil etablere denne undervisning i samarbejde med andre kommuner. I så fald skal det fremgå, på hvilke vilkår samarbejdet skal etableres.

Kommunen skal således sikre, at der etableres specialundervisning enten ved selv at gøre det eller i samarbejde med andre kommuner.

Se iøvrigt

§ 11. På grundlag af ungdomsskoleplanen udarbejdes der hvert år forslag til ungdomsskolevirksomhed inden for det pågældende område. Til alle unge mellem 14 og 18 år i kommunen fremsendes tilbud i overensstemmelse hermed.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 11

Virksomhedsplan

Da specialundervisning kan tilrettelægges i alle fag og emner, hvor der er behov for en særlig tilrettelæggelse for handicappede, vil det være hensigtsmæssigt, at der i forslag til virksomhedsplan under afsnittet om specialundervisning henvises til at fag og emner der i øvrigt er opført på virksomhedsplanen, tilbydes som specialundervisning efter behov.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 13. Ungdomsskoleinspektøren må have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.

Stk. 2 . Ungdomsskoleinspektøren skal have gennemgået eller være villig til at gennemgå et særligt kursus vedrørende ledelsen af ungdomsskolen, godkendt af direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 13, stk. 2

Lederuddannelse

Det i henhold til § 13, stk. 2, omtalte kursus er opdelt i 3 moduler.

Det 3. modul omfatter forhold vedrørende specialundervisning og problemer i forhold til »den uddannelsesmæssige restgruppe«.

Da ungdomsskolens pædagogiske medhjælp i en række tilfælde har ledelsesfunktioner og beskæftiger sig med specialundervisning, anses det for ønskeligt og hensigtsmæssigt, at ungdomsskolens pædagogiske medhjælp har gennemgået relevant uddannelse på linie med de særlige kurser, der etableres for ungdomsskoleinspektører.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 15. Lærerne i ungdomsskolen skal gennem uddannelse eller tidligere virksomhed have erhvervet faglige kvalifikationer for undervisning i det pågældende fag og må have de pædagogiske forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen.

Stk. 2 . Ansættelse af en lærer kan i det enkelte tilfælde gøres betinget af, at vedkommende deltager i et alment pædagogisk grundkursus.

Stk. 3 . Specialundervisningens lærere må have gennemgået den på Danmarks Lærerhøjskole etablerede undervisning i den pågældende form for specialundervisning og have bestået de i tilslutning hertil etablerede prøver eller have gennemgået en uddannelse svarende hertil.

Stk. 4 . Foreligger der ikke særlige læreruddannelser for en form for specialundervisning, eller opfylder læreren ikke de i stk. 3 nævnte krav, må spørgsmålet om lærerens ansættelse i hvert enkelt tilfælde forelægges undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m v.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 15

Ungdomsskoleinspektøren skal som ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen sikre sig, at lærerne opfylder disse krav, inden de ansættes.

Lærerkvalifikationer

Specialundervisningens lærere skal have de fornødne

1) faglige forudsætninger,

2 almenpædagogiske forudsætninger,

3 specialpædagogiske forudsætninger.

Kompenserende specialundervisning

KVALIFIKATIONSKRAV VED KOMPENSERENDE SPECIALUNDERVISNING (funktionsundervisning).

Ad bkg. § 15, stk. 4

1. Læse-staveretarderede .

a) Opfylder umiddelbart kravene

Lærere med

Speciallæreruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole

- eller

Grundkursus A fra Københavns kommune - eller Speciale C fra seminariet - eller Specialpædagogisk grundkursus fra Danmarks Lærerhøjskole (har afløst grundkursus A og B)

- eller

Læsepædagogisk specialuddannelse til kompenserende specialundervisning, afholdt af undervisningsministeriet i samarbejde med f.eks. voksenpædagogiske centre.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

»Autoriserede ordblindepædagoger«, d.v.s. lærere uddannet af »Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark«.

Lærere uddannet på Ordblindeinstituttet, enten med sigte på ansættelse i instituttet eller i civilundervisningen.

2. Bevægelseshæmmede .

a) Opfylder umiddelbart kravene

Lærere med

Årskursus i specialpædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole med linien »undervisning af bevægelseshæmmede«.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, afspændingspædagoger og andre herunder pædagogisk personale fra specialskoler.

De pågældende skal som minimum have gennemgået et alment pædagogisk grundkursus suppleret med kursus i specialpædagogik eller en pædagogisk uddannelse svarende hertil.

3. Døve oq svagthørende .

a) Opfylder umiddelbart kravene

Uddannede hørepædagoger fra Danmarks Lærerhøjskole.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v

Personale fra specialskoler.

De pågældende skal som minimum have gennemgået et alment pædagogisk grundkursus suppleret med kursus i specialpædagogik eller en pædagogisk uddannelse svarende hertil.

4. Blinde og svagtseende .

a) Opfylder umiddelbart kravene:.

Lærere med blindepædagoguddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Lærere med kursus fra Dansk Blindesamfund. Pædagogisk personale fra specialskoler. De pågældende skal som minimum have gennemgået et alment pædagogisk grundkursus suppleret med kursus i specialpædagogik eller en pædagogisk uddannelse svarende hertil.

5. Talehæmmede .

a) Opfylder umiddelbart kravene

Lærere med talepædagoguddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole.

Talepædagoger med autorisation fra Den almindelige danske Lægeforening.

Lærere med audiologopædisk eksamen fra Københavns universitet

6. Unge med generelle indlæringsvanskeligheder .

a) Opfylder umiddelbart kravene

Lærere med grundkursus 8 fra Danmarks Lærerhøjskole.

Lærere med speciale C fra seminariet.

Lærere med speciallæreruddannelsen: »sammensatte indlæringsvanskeligheder«, fra Danmarks Lærerhøjskole.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v

Lærere med erfaring fra undervisning af handicappede i andet regie.

7: Unge med psykiske lidelser.

Alle ansøgninger om godkendelse skal forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Ikke alle handicapområder er nævnt ovenfor.

Der vil også for andre grupper kunne etableres kompenserende specialundervisning, f.eks. for unge med svære sociale problemer. I hvert enkelt tilfælde skal ansøgning om godkendelse forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Hvor en ansøgning om godkendelse forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., skal der foreligge en begrundet indstilling fra såvel amtsskolepsykologen som fra amtskonsulenten for fritidsundervisningen.

Hensyntagende specialundervisning

KVALIFIKATIONSKRAV VED HENSYNTAGENDE SPECIALUNDERVISNING (fagundervisning)

Faglige forudsætninger

1. at læreren gennem uddannelse eller tidligere virksomhed har erhvervet faglige kvalifikationer i det pågældende emne.

Almen pædagogiske forudsætninger

2. at læreren har erhvervet de pædagogiske forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen, f.eks. ved deltagelse i et særligt kursus.

Desuden kræves enten

Specialpædagogiske forudsætninger

3. at læreren har gennemført et kursus i hensyntagende specialundervisning.

eller

4. at læreren har erfaring fra tidligere undervisning af personer med det pågældende handicap.

eller

5. at læreren på anden måde har erhvervet de nødvendige specialpædagogiske forudsætninger.

Ad 4 og 5

I disse tilfælde forelægges spørgsmålet direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., og der skal foreligge en begrundet indstilling fra såvel amtsskolepsykologen som fra amtskonsulenten for fritidsundervisningen.

Direktoratet afholder i samarbejde med amterne, de voksenpædagogiske centre m.fl. de under punkt 3 anførte kurser.

Lærere, som er godkendt til specialundervisning for voksne, anses for kvalificerede til specialundervisning i ungdomsskolen inden for samme fag, handicap og tilrettelæggelsesform.

Svømning og ridning

Specialundervisning i fagene svømning og ridning

Her kræves, at lærerne udover de nævnte 3 kriterier (faglige, almenpædagogiske og specialpædagogiske forudsætninger) har fagdidaktiske kvalifikationer med særligt henblik på undervisning af handicappede i de 2 fag.

Et Halliwick svømmelærerkursus - eller eventuelt tilsvarende forudsætninger - vil være uddannelseskrav for specialundervisningslærere i svømning.

For specialundervisning i ridning gælder et særligt krav om gennemført kursus i handicapridning, udover de foran nævnte.

LOVBEKENDTGØRELSE

BEKENDTGØRELSE

§ 15

Stk. 6 . Hvor pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan samlæsning af flere hold finde sted.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 15, stk. 6

Integrering

Integrering af elever på almindelige undervisningshold. Som anført i indledningen kan undervisning for handicappede, hvor særlige forhold gør det ønskeligt, etableres som specialundervisning, men det almindelige må være, at det tilrådes handicappede så vidt det er muligt - og såfremt den handicappede ønsker det - at de deltager på almindelige undervisningshold.

Målet er, at så mange handicappede som muligt deltager i almindelig ungdomsskoleundervisning.

Samlæsning

Dette mål kan eksempelvis fremmes på følgende måde: Ungdomsskoleinspektøren bør - som forudsætning for vejledning af handicappede - i muligt omfang undersøge de almindelige holds muligheder for at lade handicappede integrere i undervisningen (herunder lærerkvalifikationer, fysiske rammer, deltagernes holdninger o.l.).

Deltager handicappede i specialundervisning kan integrationsbestræbelserne fremmes ved at praktisere samlæsning med almindelige hold.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 16. Ungdomsskolens undervisning skal foregå i lokaler eller udendørsanlæg, der med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr er egnet til undervisning i det pågældende fag.

§ 18. De læremidler der er nødvendige for at gennemføre undervisningen i henhold til undervisningsplanen, skal stilles vederlagsfrit til rådighed.

VEJLEDNING

Ad bkg. §§ 16 og 18

Denne generelle bestemmelse betyder, at lokalet skal være egnet både i forhold til fag og handicap.

Eksempelvis kan nævnes, at der ved undervisning af svagthørende kan være behov for teleslyngeanlæg eller andet tilsvarende teknisk udstyr.

Lokaler og tekniske hjælpemidler

Ved undervisning af blinde eller svagtseende kan der blive tale om bøger med braille (punkt)-skrift, lydbånd og punktskriftmaskiner, ligesom der naturligvis må tages hensyn til lysforhold.

Ved undervisning af bevægelseshæmmede bør der tages hensyn til adgangsveje, undervisningslokalernes beliggenhed og relevante hjælpemidler.

Ungdomsskolens specialundervisning er en kommunal foranstaltning, og det påhviler derfor kommunen at tilvejebringe lokaler.

Gennemførelse af specialundervisning på en forsvarlig måde vil i en række tilfælde medføre forøgede udgifter til nødvendige læremidler.

Råd og vejledning om lokaleindretning, om udstyr og om hjælpemidler - herunder hjælpemidler til den enkelte elev - kan fås ved amtets hjælpemiddelcentral og amtscentralen for undervisningsmidler.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 21. Befordring af elever i anledning af deres deltagelse i ungdomsskoleundervisning skal være vederlagsfri for eleverne, såfremt den samlede strækning, der må tilbagelægges, er mindst 18 km, og under forudsætning af at eleverne har søgt den nærmeste ungdomsskole inden for det pågældende fag eller faggruppe.

Stk. 2 . For elever der på grund af handicap har behov for befordring, gælder ingen minimumsafstand.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 21

Med virkning fra 1. august 1983 hæves den i § 21 nævnte kilometergrænse fra 18 km til 22 km. For elever på 8. og 9. klassetrin er kilometergrænsen uændret 18 km.

Der er ingen ændring af reglerne for befordring af handicappede.

Når handicap betinger det, skal der således etableres vederlagsfri befordring uanset afstand.

Fribefordring

Der henvises til cirkulære af 7. december 1982 om fribefordring af skoleelever m.fl.

Herefter vil der til elever i ungdomsskolen kun kunne ydes fribefordring gennem DSB til undervisning, der indrettes under kostskolelignende former, jfr. § 9, stk. 2 i bekendtgørelsen. Deltager handicappede i rejsen, kan der efter ungdomsskoleinspektørens afgørelse ydes fribefordring til yderligere ledsagere på rejsen, dog højst til en ledsager for hver handicappet elev.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 22 som nævner oprettelsesforpligtelsen.

§ 22. Såfremt der til undervisning i et fag eller en fagkombination har meldt sig mindst følgende antal elever skal den pågældende undervisning oprettes

1. Almene ungdomsskolekursus samt undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert .......................12 elever

2. Prøveforberedende undervisning ........... 10 elever

3. Specialundervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap.........................2 elever

4. Specialundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap........................5 elever

Kommunalbestyrelsen kan godkende oprettelse af undervisning med et lavere deltagerantal end de nævnte, dog mindst 2 deltagere.

VEJLEDNING

Ad bkg. § 22

Deltagerantal

Såfremt der til specialundervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap har meldt sig mindst 2 deltagere skal den pågældende undervisning oprettes. På sådanne hold må deltagerantallet ikke overstige 6 deltagere.

Ved fastsættelsen af deltagerantallet skal der tages hensyn til handicappets karakter og sværhedsgrad.

Såfremt der til specialundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap, har meldt sig mindst 5 deltagere, skal undervisningen oprettes. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende holdoprettelse med et lavere deltagerantal, dog mindst 2.

Der er ikke i den hensyntagende specialundervisning, fastsat noget maksimum deltagerantal pr. hold, men ved fastsættelsen af deltagerantallet bør der også her tages hensyn til handicappets karakter og sværhedsgrad.

Skolepsykologisk bistand

Der henvises til § 59 i skolestyrelsesloven, hvorefter der under amtsrådet med undervisningsministeriets godkendelse kan ansættes en ledende skolepsykolog til at forestå det skolepsykologiske undersøgelses- og rådgivningsarbejde samt tilrettelæggelsen af specialundervisningen ved kommunale, statslige og private skoler.

Endvidere fremgår det af samme lovs § 54, at amtsskolepsykologen bistår amtsrådet, amtskonsulenten for folkeskolen og amtskonsulenten for fritidsundervisning i pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål, der kræver særlig psykologisk indsigt.

Amtsskolepsykologen er desuden vejledende og rådgivende i skolepsykologiske spørgsmål og ved tilrettelæggelse af specialundervisning for de i amtsrådskredsen værende skoler og undervisningsinstitutioner.

Ungdomsvejledning

Ved lov nr. 289 af 9. juni 1982 om ungdomsvejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er der indført en ordning, hvorefter det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

I det tilhørende cirkulære af 30. juni 1982 er det bl. a. uddybet, hvad der i denne forbindelse forstås ved vejledning.

Der nævnes f.eks

- Hjælp til løsning af problemer i forbindelse med forsøg på at skaffe sig uddannelse eller beskæftigelse.

- Særlige behov for vejledning af unge fra indvandrerfamilier.

- Muligheden for at gennemføre vejledningskurser for unge med særlige vanskeligheder.

Til løsning af disse opgaver vil ungdomsvejledningen kunne hente bistand i den kommunale ungdomsskole. Det er derfor vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde mellem ungdomsskolen og ungdomsvejledningen med henblik på at udbrede kendskabet til behov og muligheder. Netop omkring hjælpen til specialundervisningselever er dette samarbejde af stor betydning.

UNGDOMSSKOLENS ELEVER OG MULIGHEDER FOR STØTTE I HENHOLD TIL BISTANDSLOVEN.

(Ved afdelingsleder Alf Hansen).

Nogle af ungdomsskolens elever i specialundervisning kan have behov for støtte fra socialvæsenet.

Efter lov af 19. juni 1974 om Social bistand med senere ændringer er ansvaret for, at de unge får den nødvendige støtte henlagt til kommunernes sociale udvalg.

I socialministeriets cirkulære af 26. marts 1976 med ændringer i 1979 om medvirken til gennemførelse af vejledning m.v. efter bistandsloven er det pålagt skoler, skolepsykologiske kontorer og andre under undervisningsministeriet hørende institutioner - d.v.s. bl.a. ungdomsskolen - at samarbejde med de sociale udvalg om støtte til unge, der har behov for social bistand.

I socialministeriets bekendtgørelse af 26. marts 1976 er bestemt, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv - d.v.s. bl.a. ungdomsskolens personale - skal underrette det sociale udvalg, når de i deres virksomhed bliver bekendt med forhold for børn og unge under 18 år, der tyder på, at den unge har behov for social bistand.

I følge samme bekendtgørelses § 2, stk. 2, skal de unges forældre så vidt mulig orienteres om bistandslovens hjælpemuligheder, inden det sociale udvalg underrettes.

Dette cirkulære og bekendtgørelsen er gengivet som bilag 1 og 2.

For unge med væsentlige handicap er det vigtigt, at problemerne beskrives entydigt og udtømmende, og at beskrivelsen omfatter psykologiske, sociale, erhvervsmæssige og i muligt omfang medicinske forhold. På de nævnte områder bør de fremtidige udvikling nøje overvejes, d.v.s. der bør tilvejebringes en vurdering af, hvorledes den pågældendes problem formodes at udvikle sig.

På baggrund af dette materiale skal i samarbejde med den handicappede formulere forslag til løsning af det beskrevne problem, og dernæst skal forslagene søges gennemført i praksis.

Det synes klart, at den enkelte ungdomsskole ikke selv kan påtage sig opgaven med og ansvaret for, at der udarbejdes problembeskrivelser og formuleres løsningsforslag vedrørende unge med væsentlige handicap, der vanskeliggør den sociale og erhvervsmæssige tilpasning.

Ledere og lærere inden for ungdomsskolens specialundervisning bør i disse sager søge at indgå i et samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen og andre relevante personer, f.eks. kurator, skolepsykolog, (skole) læge, erhvervsvejleder og arbejdskonsulent.

Opmærksomheden henledes på bekendtgørelsen af 20. april 1978 om tilforordnede til ungdomsskolenævn, § 11, stk. 2, i henhold til hvilken en medarbejder fra den sociale forvaltning kan deltage i ungdomsskolenævnenes møder med henblik på en koordinering af socialpædagogiske foranstaltninger.

De vigtigste bestemmelser om hjælp til unge findes i følgende paragraffer i bistandsloven

§ 23 som nævner henvisningsforpligtelsen.

§ 24 som nævner modtagelsesforpligtelsen.

§ 25 som fastslår de unges ret til undervisning.

Ungdomsskolenævnet

Ungdomsskolenævnet skal hvert år udarbejde forslag til ungdomsskolevirksomhed på grundlag af ungdomsskoleplanen og afgive indstilling herom til skolekommissionen. (Skolestyrelseslovens § 28).

Ungdomsskolenævnet, som oprettes i hver kommune og som bl.a. består af 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, har herved afgørende indflydelse på, hvordan specialundervisning etableres inden for ungdomsskolens rammer.

Ungdomsskolenævnet og socialforvaltningen

I henhold til § 11, stk. 2, i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 211 af 20. april 1978 om lederes, læreres og elevers deltagelse i kommissions- og nævnsmøder i henhold til skolestyrelsesloven kan ungdomsskolenævnene tilkalde en medarbejder fra den sociale forvaltning til at deltage i møderne med henblik på en koordinering af socialpædagogiske foranstaltninger.

LOVBEKENDTGØRELSE

§ 28 pålægger det sociale udvalg at yde vejledning og rådgivning til enhver, som må antages at trænge hertil.

§ 32 - 36 rummer særlige bestemmelser om hjælp til børn og unge. Hjælpeforanstaltningerne kan vedrøre pleje, behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde.

Hjælpeforanstaltningerne kan kun fortsætte eller iværksættes efter det fyldte 18. år, såfremt den unge giver sit samtykke hertil.

§ 37 vedrører regler om økonomisk hjælp til personer, der på grund af særlige sociale forhold har behov for hjælp.

§ 42 og 46 giver regler for hjælp i uddannelsessituationer.

§ 58 bestemmer, at personer kan få hjælpemidler som

1) er nødvendige for at udøve erhverv, deltage i uddannelse, eller

2) som kan afhjælpe lidelsen,

eller

3) kan lette den daglige tilværelse.

§ 87 siger, at der skal være mulighed for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med adfærdsvanskeligheder.

§ 91 Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til arbejdsprøvning, uddannelse og erhvervsmæssig optræning.

§ 96 der kan oprettes særlige institutioner for børn og unge, f.eks. amtsungdomscentre, der kan yde støtte og behandling til unge med særlige vanskeligheder.

Bistandsloven er suppleret med en række cirkulærer, bl.a.

1) Cirkulære om rådgivning og tilsyn - af 9. oktober 1975, specielt med henblik på børn og unge.

2) Cirkulære af 30. marts 1976 om uddannelseshjælp efter § 42.

Social- og sundhedsforvaltningen i kommunen vil altid kunne kontaktes, men herudover er der en række institutioner og personer i kommune og amt, som kan være nyttige at tage kontakt med i disse sager.

STIKORDSREGISTER SIDE Afgrænsning 4 Almen pædagogiske forudsætninger 17 Bkg. om fritidsundervisning for voksne 4 Bevægelseshæmmede 14 Bistandsloven 26 Blinde og svagtseende 15 Deltagerantal 23 Døve og svagthørende 15 Faglige forudsætninger 17 Fagundervisning 7 Flere handicap 6 Folkeskolen 3 Formål 1 Fribefordring 22 Funktionsundervisning 7 Generelle indlæringsvanskeligheder 16 Hensyntagende (def.) 7 Ikke behandling 7 Integrering 19 Kompenserende (def.) 6 Kvalifikationskrav (hens.) 17 Kvalifikationskrav (komp.) 13 Lederuddannelse 12 Lokaler og tekniske hjælpemidler 20 Lov om specialundervisning for voksne 3 Lærerkvalifikationer 13 Læse-staveretarderede 13 Psykiske lidelser 16 Samlæsning 19 Skolepsykologisk bistand 24 Specialpædagogiske forudsætninger 17 Specialundervisning på institutioner 8 Støtteundervisning 7 Svømning og ridning 18 Talehæmmede 15 Undervisning af indvandrere 8 Ungdomsskolenævnet 9 Ungdomsskolenævnet og socialforvaltningen 10 Ungdomsskoleplan 9 Ungdomsorientering 2 Ungdomsvejledning 24 Unge arbejdsløse 5 Virksomhedsplan 11 Visitation 6

Bilag 1.

Socialministeriets cirkulære af 26. marts 1976 om medvirken til gennemførelse af vejledning m.v. efter bistandsloven. Bilaget udeladt her. Der henvises til R CIR

Bilag 2.

Soc.min. bek. nr. 140 af 26. marts 1976 som ændret ved bek. nr. 278 af 19. juni 1979 om underretningspligt over for det sociale udvalg efter bistandsloven. Bilaget udeladt her. Der henvises til R BEK.

Kapitel I Ungdomsskolen

Vejledning vedr. ungdomsskolens specialundervisning

Ungdomsskolen er en del af folkeoplysningen og har fælles baggrund og lovgivning med den øvrige fritidsundervisning.

Ungdomsskolen er bl.a. karakteriseret ved ikke at være styret af overliggende målsætningskrav og centralt udarbejdede læseplaner.

Den er også karakteriseret ved princippet om "frit lærervalg". Det betyder, at lærere med utraditionel uddannelsesbaggrund i vid udetrækning arbejder sammen med traditionelt uddannede lærere med en formel uddannelsesbaggrund i denne frie skole i offentligt regie.

Såvel den almene ungdomsskoles tilbud som alternative aktiviteter, herunder heltidsundervisning, knallertundervisning, prøveforberedende undervisning og fritidsforanstaltninger, har sammen med aktiviteter for unge arbejdsledige en vældig tilslutning.

Samtlige ungdomsskolens tilbud henvender sig også til unge handicappede, der her får mulighed for - inden for ungdomsskolens rammer - dels at følge folkeskolens og andre skoleformers specialundervisning op, dels at modtage ungdomsskolens tilbud på særlige vilkår, tilpasset deres handicap.

Det kan i en række tilfælde være nødvendigt at samordne specialundervisning og andre former for særlig bistand for unge handicappede. Der kan f.eks. være tale om foranstaltninger med hjemmel i bistandsloven - normalt formidlet gennem kommunale social- og sundhedsforvaltninger.

Her må det antages, at ungdomsskolen er særlig egnet til at samordne den samlede bistand, så den udgør en helhed - måske i det håb senere at kunne integrere de handicappede i den almene ungdomsskoleundervisning.

Det er direktoratets håb, at Vejledningen om specialundervisning i ungdomsskolen kan være et bidrag til at placere specialundervisningen for unge handicappede i en større sammenhæng, at pege på specialundervisningsreglernes muligheder og begrænsninger og dermed være en hjælp både for ungdomsskolens medarbejdere og de kommunale myndigheder.

Direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., juni 1983.

K. E. Larsen /Bejamin Blomgren

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af undervisningsministeriet.

Arbejdsgruppen har til opgave at følge ungdomsskolens specialundervisning, udarbejde og løbende ajourføre vejledning om specialundervisning.

I december 1979 udsendte direktoratet den første vejledning vedrørende ungdomsskolens specialundervisning.

Nærværende vejledning er i overensstemmelse med de principper, den tidligere vejledning byggede på. Der er foretaget justeringer i overensstemmelse med den udvikling, som har fundet sted siden 1979.

Et afsnit om undervisning af unge indvandrere er udtaget af denne vejledning med henblik på senere at udsende en særlig vejledning om dette emne.

Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning

Ungdomsskoleinspektør Ernst Feld, Nysted

Ungdomsskoleinspektør Leo Pilgaard, Ålborg

Amtskonsulent Thue Bryndorf, Vejle amt

Amtskonsulent Leif Nielsen, Ribe amt

Fra undervisningsministeriet

Undervisningsinspektør Sv. Koch,

Fuldmægtig Ida Juhl Thorup,

Fuldmægtig Birgitte Simonsen og

Undervisningskonsulent Benjamin Blomgren

INDHOLD SIDE Formål 1 Ungdomsorientering 2 Folkeskolen 3 Lov om specialundervisning for voksne 3 Bkg. om fritidsundervisning for voksne 4 Afgrænsning 4 Unge arbejdsløse 5 Flere handicap 6 Visitation 6 Kompenserende (def.) 6 Hensyntagende (def.) 7 Funktionsundervisning 7 Fagundervisning 7 Ikke behandling 7 Støtteundervisning 7 Specialundervisning på institutioner 8 Undervisning af indvandrere 8 Ungdomsskoleplan 9 Ungdomsskolenævnet 9 Ungdomsskolenævnet og socialforvaltningen 10 Virksomhedsplan 11 Lederuddannelse 12 Lærerkvalifikationer 13 Kvalifikationskrav (komp.) 13 Læse-staveretarderede 13 Bevægelseshæmmede 14 Døve og svagthørende 15 Blinde og svagtseende 15 Talehæmmede 15 Generelle indlæringsvanskeligheder 16 Psykiske lidelser 16 Kvalifikationskrav (hens.) 17 Faglige forudsætninger 17 Almen pædagogiske forudsætninger 17 Specialpædagogiske forudsætninger 17 Svømning og ridning 18 Integrering 19 Samlæsning 19 Lokaler og tekniske hjælpemidler 20 Fribefordring 22 Deltagerantal 23 Skolepsykologisk bistand 24 Ungdomsvejledning 24 Bistandsloven 26

Ungdomsskolens specialundervisning efter lov om fritidsundervisning m.v., lovbekendtgørelse nr. 316 af 27. juni 1980 og

Bekendtgørelse om ungdomsskolen, herunder ungdomskostskoler, bekendtgørelse nr. 484 af 21. september 1981.

I det følgende henvises til L-bkg. 316 og bkg. 484.

LOVBEKENDTGØRELSE

Ingen