Legislator Case Law & Legislation
C19831601018 DK

Forretningsorden for bestyrelsen for Statens Filmcentral

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 1

Bestyrelsen er nedsat i henhold til § 11 i lov om film (lov nr. 306 af 9. juni 1982). Den har den almindelige ledelse af filmcentralens virksomhed, fordeler de til rådighed værende midler på produktion, indkøb og distribution af kortfilm og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes anvendelse.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 2

Formanden indkalder til ordinære møder. Ekstraordinært møde indkaldes, når formanden anser det for påkrævet, eller når to medlemmer fremsætter ønske herom.

Stk. 2. Medlemmerne indkaldes skriftligt med mindst een uges varsel. Indkaldelsen skal være ledsaget af dagsorden.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 3

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed gør formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslaget.

Stk. 2. Når forholdene gør det påkrævet, kan sager af særlig hastende karakter afgøres uden for bestyrelsesmøderne. Der gives i så fald medlemmerne lejlighed til forinden at tilkendegive deres standpunkt skriftligt eller telefonisk.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 4

Bestyrelsen fastlægger mindst een gang om året filmcentralens produktions- og anskaffelsespolitik på grundlag af en indstilling fra programredaktionen.

Stk. 2. Sager om produktion og anskaffelse af kortfilm afgøres på grundlag af indstillinger fra programredaktionen. Dennes vurdering af et projekts kunstneriske kvalitet kan ikke anfægtes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal påse, at projekter ikke strider mod gældende lovgivning.

Stk. 3. Programredaktionens indstillinger skal være skriftlige, jfr. instruksen for dennes virksomhed. I enkeltsager sendes kopi af indstillingen med afgørelsen til den pågældende part i sagen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til børnefilmrådets indstillinger angående børnefilm.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 5

Filmcentralens direktør deltager i møderne uden stemmeret. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at andre kan deltage i møderne.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 6

Der tages referat af møderne. Referatet udsendes til bestyrelsens medlemmer og suppleanter samt til repræsentantskabets medlemmer. Bestyrelsen træffer afgørelse om referatets udsendelse til andre.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 7

Bestyrelsen har tavshedspligt i konkrete sager.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

§ 8

Ændringer i denne forretningsorden skal godkendes af ministeriet for kulturelle anliggender.

Forretningsorden 1983 16010 Valid

Forretningsorden for bestyrelsen for Statens Filmcentral

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →