Supplerende vejledning vedrørende sundhedsplejerskens opgaver i skolelægeordningen (Til samtlige kommuner, amtskommuner, skolelæger, sundhedsplejersker m.v.)

Supplerende vejledning vedrørende sundhedsplejerskens opgaver i skolelægeordningen

(Til samtlige kommuner, amtskommuner, skolelæger, sundhedsplejersker

m.v.)

I henhold til § 4, stk. 4, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 535 af 4. oktober 1982 om skolelægeordning giver sundhedsstyrelsen - som tillæg til kapitel III om ordningens indhold i styrelsens vejledende retningslinjer af 31. januar 1983 for tilrettelæggelse af skolelægeordningen - følgende supplerende vejledning vedrørende sundhedsplejerskens opgaver.

Endvidere er aftrykt Undersøgelse af skoleelevers syn (bilag 1) og Undersøgelse af skoleelevers hørelse (bilag 2).

I medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, påhviler det sundhedsplejersken ved funktionsundersøgelse og gennem regelmæssig kontakt med det enkelte barn at afdække individuelle og almene sundhedsmæssige problemer.

De rutinemæssige funktionsundersøgelser omfatter

Synsprøve - 1 gang årligt på alle klassetrin.

Høreprøve og farvesynsprøve - ved ind- og udskoling.

Højde- og vægtmåling - 2 på hinanden følgende år ved indskolingen.

Undersøgelserne gentages efter behov og kan i specielle tilfælde i samarbejde med skolelægen udvides til at omfatte urinundersøgelse, måling af blodtryk og andre systematiserede undersøgelser, f.eks. vedrørende børnenes motoriske færdigheder og pubertetsudvikling.

Vedrørende syns- og høreprøve henvises til bilag 1: Undersøgelse af skoleelevers syn og bilag 2: Undersøgelse af skoleelevers hørelse.

Sundhedsplejerskens regelmæssige kontakt med børnene efter indskolingen opretholdes iøvrigt gennem en samtale med det enkelte barn een gang årligt. Formålet hermed er i samarbejde med skolelægen, skolens personale, forældre m.v. at medvirke til forebyggelse af at sygelige tilstande opstår, at formodede eller kendte trivsels- og udviklingsproblemer kommer under behandling så tidligt som muligt samt at sikre kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats, der ydes barnet/familien.

Forud for samtalen med barnet indhenter sundhedsplejersken oplysninger om barnets sundhedstilstand. Til indsamling af oplysninger kan benyttes aldersrelaterede spørgeskemaer udarbejdet af skolelægeordningen, hvorpå barnet selv/dets forældre oplyser om forhold, der har betydning for barnets helhedssituation, og om særlige sundhedsemner ønskes drøftet. Gennem samarbejdet med klasselæreren indhenter sundhedsplejersken endvidere oplysninger om barnets trivsel i klassen, herunder om det - undervisningsmæssigt og/eller socialt - har vanskeligheder, der kan have sundhedsproblemer som tilgrundliggende årsag.

Sundhedsplejersken foretager den/de relevante funktionsundersøgelse(r) og tilrettelægger samtalen, så den danner grundlag for en systematiseret vurdering af barnets sundhedstilstand og for individuel sundhedsvejledning afpasset efter barnets særlige behov herfor. Sundhedsplejersken drøfter endvidere med barnet - eventuelt med grupper af børn - forhold, der er af betydning for børns fysiske og psykosociale udvikling på det aktuelle alderstrin.

Det bør herved tilstræbes

- at barnet får mulighed for at erkende sin egen sundhedsmæssige situation

- at barnet øger sit kendskab til forhold, der spiller en rolle for at opnå en god sundhedsmæssig udvikling

- at barnet får forståelse for, at det selv og i fællesskab med andre kan medvirke til at ændre livsvilkårene med henblik på at fremme sundheden.

Eksempler på emner

1. - 3. klassetrin: Kropsbevidsthed, spisevaner, søvn, motion, påklædning, hygiejne, drilleri, jalousi, fritidsbeskæftigelse.

4. - 6. klassetrin: Kropsbevidsthed, spisevaner, søvn, motion, fysiske og psykiske ændringer i puberteten, misbrug (alkohol, narkotika, tobak), fritidsbeskæftigelse, arbejdsstillinger, forsømmelser/skulkeri, kriminalitet, gruppedannelse/gruppepres.

7. - 9. klassetrin: Kropsbevidsthed, pubertetsudvikling, kønsrolle, kønsrollemønstre, familiemønstre, hygiejne, prævention, kønssygdomme, fritidsbeskæftigelse, arbejdsstillinger og erhvervsvalg.

Det tilrådes, at særlige sundhedsmæssige problemer i relation til den enkelte klasse eller lokalmiljøet drøftes mellem sundhedspersonalet, skolen og andre relevante personer/institutioner med henblik på en fælles sundhedspædagogisk indsats.

Giver barnet under samtalen udtryk for, og/eller skønner sundhedsplejersken på baggrund af sin observation, at barnet/familien har behov for en særlig indsats, inddrages skolelægen, klasselæreren og/eller andre relevante personer/institutioner.

I sådanne tilfælde bør sundhedsplejersken følge op, at foreslåede henvisninger eller kontakter effektueres.

I barnets helbredskort noteres fortløbende optegnelse om barnets udvikling og sundhedstilstand, herunder om eventuelle sygdomme, adfærdsproblemer m.m. Endvidere sundhedsplejerskens observationer, hvad der er lagt særlig vægt på i sundhedsvejledningen samt årsag til eventuel kontakt med anden faggruppe/institution, herunder om tidligere henvisning er fulgt og en bedømmelse af resultatet heraf.

I skoler/lokalområder, hvor forebyggelse af konkrete sundhedsproblemer tages op, kan sundhedsplejersken i det omfang, der er ressourcer dertil, medvirke ved gennemførelsen af specielle funktionsundersøgelser, tests, interviews m.v.

Søren K. Sørensen

/Elisabeth Rübner

Bilag 1.

Undersøgelse af skoleelevers syn

Vejledning til sundhedsplejersken

Fra barnets 1. skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse) indtil udskoling, foretages een gang årligt synsprøve og iøvrigt ved mistanke om synsnedsættelse.

Afstandssynet prøves på hvert øje for sig. Prøven foretages i 6 meters afstand, idet der kan benyttes spejlaflæsning, hvis pladsforholdene gør det ønskeligt. Til prøven anvendes en Snellentavle med sorte typer på hvid baggrund. Belysningen bør være tilstrækkelig. Blænding bør undgås, hvorfor eleven så vidt muligt anbringes med ryggen til vindue eller anden rumbelysning. Eventuelt anvendte spejle bør være fejlfri. Sundhedsplejersken bør, ved at anbringe sig på elevens plads, sikre sig, at tavlen kan læses.

Som symboler anvendes bogstaver eller tal, i børnehaveklasse og i 1. klasse eventuelt Østerbergs billedtavle. Anden undersøgelsestavle kan anvendes efter aftale med skolelægen.

For at godkende en linie som læst bør mindst 3/4 af symbolerne ses korrekt. Synsstyrken bør være ens på de to øjne. I børnehaveklasse og i 1. klasse kan synsstyrke 0,67 (6/9) anses for tilfredsstillende, i de øvrige klasser bør synsstyrken være 1,0 (6/6). Er der forskel på de to øjnes synsstyrke, eller er synsstyrken mindre end overfor anført, henvises eleven til skolelægen. Henvisning bør desuden ske, dersom elev, hjem eller lærer oplyser, at der er synsvanskeligheder, eller eleven er læseretarderet.

I barnets første skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse) og ved udskoling undersøges farvesynet med Ishiharas farvetavle (eller anden farvetavle efter aftale med skolelægen). Denne undersøgelse foretages med begge øjne samtidig. Eleven skal læse tallene i 1/2 - 1 meters afstand (stående ved et bord).

Undersøgelsen må ikke foretages i kunstig belysning. Eleven må ikke benytte solbriller eller farvede brilleglas. Undersøgelsen påviser arvelig rød-grøn farvesvaghed. (8 % af drenge, 1/2 % af piger er farvesvage. Påvises ingen farvesvage elever, må man være opmærksom på, om undersøgelsesomstændighederne er korrekte).

Vejledning til skolelægen

Hos de elever, der af synsmæssige grunde henvises til skolelægen, efterprøver denne afstandssynet og undersøger tillige læsesynet (med Dansk Standard Læseprøve). Skolelægen afgør, om henvisning til speciallæge er tilrådelig. Ved synsstyrke mindre end 0,67 (6/9) på noget øje, tilrådes henvisning.

Dersom synsstyrken, trods korrigerende glas binokulært, er mindre end 0,5 (6/12), underrettes klasselæreren således, at eleven om muligt kan få en bedre placering i klasseværelset.

Er synsstyrken, trods korrigerende glas binokulært, mindre end 0,33 (6/18), henvises eleven til konsulenten for specialundervisning.

Bilag 2.

Undersøgelse af skoleelevers hørelse

Vejledning til sundhedsplejersken

Samtlige skolebørn i den undervisningspligtige alder skal ved sundhedsplejersken gennemgå toneaudiometrisk screening af høreevnen ved indskoling og iøvrigt ved mistanke om hørenedsættelse.

Undersøgelsen foretages i et lokale, der er støjisoleret, hvorfor skolelægelokalerne om muligt bør støjisoleres (dobbelte vinduer o.l.). Ved bygning af nye skoler eller ved større ombygning af eksisterende skoler bør der indrettes et særligt isoleret lokale til audiometri.

Det anvendte audiometer skal være forsynet med lyddæmpende hovedtelefoner og opfylde ISO-kravene. Audiometret skal kontrolleres regelmæssigt af en tekniker og den person, som bruger audiometret, bør dagligt kontrollere på sig selv, at høretærsklen ligger på de sædvanlige værdier. Undersøgelsen foretages som en screening og ved bestemmelse af høretærsklen med optegnelse af et audiogram.

Der undersøges kun een elev ad gangen (individuel audiometri).

Screening: Høreevnen for frekvenserne 250, 500, 1.000, 2.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz undersøges ved en intensitet på 20 dB.

Hørelsen anses for normal, såfremt alle frekvenserne opfattes ved denne intensitet.

Kan alle omtalte frekvenser ikke opfattes ved intensiteten 20 dB under rolige forhold, henvises barnet til skolelægen med henblik på otoskopi og efterkontrol.

Høretærsklen bestemmes således

Efter at man har sikret sig, at telefonerne er placeret nøjagtigt på ørerne, tilbydes der eleven en tone, som varer mindst eet sekund og er af en intensitet, der tydeligt kan opfattes. Derpå sænker man intensiteten 5 dB ad gangen, til tonen ikke mere høres. Den laveste intensitet, hvor tonen lige kan opfattes, er høretærsklen for pågældende frekvens. Høretærsklen for samtlige frekvenser bestemmes og indføres i audiogrammets koordinatsystem, og man har nu et udtrykfor elevens høreevne.

Vejledning til skolelægen

Kontrol/henvisning til speciallæge

Et høretab på 25 dB på een eller flere frekvenser giver i første omgang anledning til observation. Kan høretabet efter 14 dages forløb ikke bringes ned til 20 dB, henviser skolelægen til undersøgelse hos speciallæge eller alm. praktiserende læge.

Forud har skolelægen som nævnt otoskoperet og efterkontrolleret. Specielt skal man lægge mærke til, om eleven er katarrhalsk eller lige har været det. Hvis dette er tilfældet, udskydes undersøgelse ca. 14 dage, da hørelsen i mellemtiden ofte er blevet normal.

Elever, hos hvem der konstateres katarrhalsk otitis eller kronisk mellemørebetændelse, kontrolleres regelmæssigt enten af skolelæge eller af speciallægen. Elever med lidelser i det indre øre eller i de cerebrale hørebaner undersøges i almindelighed kun een gang årligt med mindre der kommer forværring af tilstanden eller der optræder subjektive klager. I disse tilfælde henviser skolelægen til speciallæge eller alm. praktiserende læge.

Der skal her gøres opmærksom på, at disse elever ofte får forbigående forværring af deres hørelse ved katarrhalia, hvilket kan nødvendiggøre yderligere kontrol og behandling.

Falder en elevs høreevne så stærkt, at gennemsnittet af høretabene på de vigtigste frekvenser 500, 1.000 og 2.000 trods en adækvat behandling er 30 dB eller dårligere, vil eleven have vanskeligt ved at følge med i klassen og bør derfor henvises til nærmeste høreklinik/hørecentral.

Bliver der herefter tale om pædagogisk og audiologisk behandling giver skolelægen meddelelse herom til konsulenten for specialundervisning. Skolelægeordningen samarbejder herefter med denne om det videre fornødne.

I alvorligere tilfælde kan der blive tale om specialundervisning eller eventuel overflytning til en specialklasse for tunghøre.

Forældre til elever, hos hvem der påvises en svækkelse af høreevnen for høje toner, og hvor svækkelsen kan være opstået ved kortvarig påvirkning af en kraftig lyd, bør orienteres om, at en sådan svækkelse ikke har betydning for opfattelse af almindelig tale, men at det er en erfaring, at der ved fornyet kraftig støjpåvirkning kan ske en forværring af høresvækkelsen, der kan brede sig til andre toneområder. Skolelægen skal derfor tilråde forældrene, at de inden afgørelsen af spørgsmålet om deres barns fremtidige erhverv rådspørger en ørelæge. For drenges vedkommende må det endvidere tilrådes, at der, inden den pågældende møder på session, sker undersøgelse hos en ørelæge.