Cirkulære om transport af lig til og fra udlandet. (Til embedslægeinstitutionerne og stadslægen i København)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Såfremt dødsårsagen var en smitsom sygdom, der er omfattet af lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, dvs. alment farlige sygdomme eller øvrige smitsomme sygdomme, jfr. lovens § 2, finder bestemmelserne i kapitel II i indenrigsministeriets bekendtgørelse anvendelse.
Stk. 2. Såfremt afdøde led af en alment farlig sygdom, som ved døden var i akut smittefarligt stadium, eller hvor dette ikke med sikkerhed kan udelukkes, skal kisten udføres i materiale som angivet i § 3, stk. 2, litra a), i indenrigsministeriets bekendtgørelse.
Stk. 3. Såfremt dødsårsagen var en af de i stk. 1 nævnte øvrige smitsomme sygdomme, eller iøvrigt ikke var omfattet af stk. 2, og liget eller ligdele skal transporteres til Finland, Island, Norge eller Sverige, finder bestemmelserne i indenrigsministeriets bekendtgørelse § 3, stk. 1-3, ikke anvendelse, med mindre dette kræves af den ligpasudstedende embedslægeinstitution, respektive stadslægen i Købehavn.
§ 2. Ved udstedelse af ligpas skal de neden for i stk. 2-8 nævnte regler iagttages.
Stk. 2. Der skal foreligge en af en læge udstedt udskrift af dødsattest til brug for ligtransport til udlandet (formular 1237), idet den originale dødsattest skal afleveres til begravelsesmyndigheden.
Stk. 3. Der skal på udskriften af dødsattesten eller på særskilt erklæring fra den dødsattestudstedende læge foreligge oplysning om, at den afdøde ikke har lidt af smitsom sygdom af den i § 1, stk. 1, omhandlede art. Såfremt den afdøde ved døden led af en smitsom sygdom, skal oplysning om sygdommen anføres på udskriften af dødsattesten eller på erklæringen. Denne oplysning skal af den ligpasudstedende myndighed overføres på ligpasset.
Stk. 4. Der skal foreligge attestation fra begravelsesmyndigheden for dødsfaldets anmeldelse.
Stk. 5. Der skal foreligge attestation fra vedkommende bedemandsforretning for, at liget transporteres i kister (kiste), der opfylder de i indenrigsministeriets bekendtgørelse § 3, stk. 1 og 2, henholdvis stk. 1 og 3, fastsatte betingelser, jfr. dog stk. 7.
Stk. 6. Såfremt transporten sker med fly i kister, som opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, litra a), skal vedkommende bedemandsforretning endvidere attestere, at liget er balsameret med 3 liter 5-10% vandig formalinopløsning enten indsprøjtet gennem vena femoralis eller ved punktindsprøjtninger.
Stk. 7. Der skal foreligge attestation fra vedkommende bedemandsforretning for, at eventuelle krav til kistens udførelse, der i medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse § 3, stk. 5, er stillet af den, der skal udføre transporten, eller i medfør af dette cirkulæres § 1, stk. 3, er stillet af den ligpasudstedende embedslægeinstitution, respektive stadslægen i København, er opfyldt.
Stk. 8. Såfremt anmodning om udfærdigelse af ligpas angår et tidligere begravet lig, skal der foreligge dokumentation for kirkeministeriets tilladelse til opgravning og flytning af liget, med mindre liget skal transporteres til Finland, Island, Norge eller Sverige.
§ 3. Formular nr. 1240 (ligpas på dansk og engelsk) og 1241 (ligpas på dansk og fransk) kan rekvireres fra firma J. Ullstad og Sønner, Kompagnistræde 10, 1208 København K, telefon (01) 12 19 92.
§ 4. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1983.
Stk. 2. Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære af 10. marts 1977 om transport af lig til eller fra udlandet.
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 26. SEPTEMBER 1983.
P.D.V.
Michael von Magnus
/Øhlenschlæger
Bilag til cirkulæret: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 152 af 14. april 1983. (Udelades her).
Cirkulære om transport af lig til og fra udlandet.
(Til embedslægeinstitutionerne og stadslægen i København)
Ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 152 af 14. april 1983 om behandling af lig er der i kapitel I givet regler for, under hvilke betingelser embedslægeinstitutionerne, i Københavns kommune stadslægen, kan udstede ligpas.
I overensstemmelse med en nordisk overenskomst om transport af lig mellem de nordiske lande er der indført lempelser ved bekendtgørelsens § 1, stk. 4 (dansksproget ligpas), bekendtgørelsens § 2, stk. 2 (embedslægeinstitutionens/stadslægens kontrol) og bekendtgørelsens § 3, stk. 5 (kistens udførelse).
I henhold til § 6 i bekendtgørelsen fastsætter sundhedsstyrelsen følgende
Ingen