Statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet. Til Fiskerikontrollen, Veterinærdirektoratet, Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg, Samtlige levnedsmiddelkontrolenheder.

BILAG 1

RETNINGSLINIER FOR KONTROLLENS GENNEMFØRELSE

A. VIRKSOMHEDER, ENGROSLAGRE, DETAILUDSALG M.V.

De virksomheder, der foretager tilvirkning, engrossalg eller detailforhandling m.v. af levnedsmidler i henhold til levnedsmiddelloven eller særlovgivningen, skal godkendes eller autoriseres hertil af den kompetente myndighed. Dette vil normalt ikke involvere mere end en myndighed, men der forekommer en del tilfælde, hvor en virksomheds produktion eller en engroslagring falder ind under både levnedsmiddelloven og en eller flere af særlovgivningens bestemmelser. Disse virksomheder skal derfor autoriseres eller godkendes efter flere regelsæt og står principielt under flere myndigheders tilsyn. For at undgå kompetenceproblemer og unødig kontrol, må de involverede kontrollerende myndigheder derfor holde hinanden underrettet om påvisning af væsentlige mangler og i påkommende tilfælde tilstræbe at koordinere tilsynsbesøgene.

B. EGNETHED TIL MENNESKEFØDE

1. Kontrollens udførelse

I levnedsmiddellovens § 12 er det bestemt, at levnedsmidler ikke må sælges, hvis de ved sædvanlig anvendelse kan fremkalde sygdom eller lignende, eller hvis levnedsmidlet af anden årsag må anses for at være utjenlig til menneskeføde. Reglen konrolleres af levnedsmiddelkontrolenhederne.

Der er i visse særlove bestemmelser, der svarer til levnedsmiddellovens § 12, og som kontrolleres af særlovsmyndighederne.

En tilsvarende bestemmelse findes imidlertid ikke i den lovgivning, der gælder for fjerkræ m.v., slagtning m.m. af kaniner, æg og ægprodukter, margarine og konsumis. Kommunalbestyrelsen eller levnedsmiddelkontrolenheden (* 1), som kontrollerer lovens § 12, kommer normalt ikke på tilvirkningsvirksomheder eller engroslagre af den nævnte art, da disse autoriseres eller godkendes af veterinærdirektoratets afdeling for kødkontrol eller af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., og det vil ikke være hensigsmæssigt at etablere et selvstændigt tilsyn ved levnedsmiddellovens myndigheder til brug for kontrol med levnedsmiddellovens § 12. Det er derfor aftalt, at de myndigheder, der i forvejen fører tilsyn med virksomhederne, som led i dette tilsyn også kontrollerer overholdelsen af levnedsmiddellovens § 12. Bliver disse særlovsmyndigheder opmærksomme på forhold, som bør medføre indgriben, må vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed underrettes med henblik på at træffe aftale om, hvad der videre skal foretages.

For så vidt angår de varer, der findes i detailhandelen eller i andre virksomheder, der er underlagt tilsyn efter levnedsmiddelloven, gælder levnedsmiddellovens § 12, uanset om produktion m.v. reguleres i henhold til særlovgivningen, og uanset, om der i særlige love findes bestemmelser, svarende til § 12, jfr. nedenfor under bilag 2, D, 1. Såfremt de forhold, der er årsag til en vares uegnethed til menneskeføde m.v. udelukkende kan tilskrives forhold i detailforhandlingsleddet, f.eks. uhensigtsmæssig opbevaring, er det således udelukkende levnedsmiddelkontrolenheden, der afgør, hvilke foranstaltninger, der skal træffes, uden at andre myndigheder behøver at blive involveret.

Hvis derimod en levnedsmiddelkontrolenhed har påvist overtrædelse af levnedsmiddellovens § 12,for så vidt angår varer fremstillet på en særlovsvirksomhed, og levnedsmiddelkontrolenheden finder det nødvendigt at føre sagen tilbage i produktions- og eller engrosleddet, træffes aftale med vedkommende særlovsmyndighed om de foranstaltninger, der skal foretages. Hvis sagen umiddelbart kræver reaktion fra levnedsmiddelkontrolenhedens side, som følge af fare for akut risiko for sygdom eller forgiftning, skal særlovsmyndigheden snarest muligt orienteres om,hvilke foranstaltninger, der er iværksat.

2. Klage

Klage over afgørelse truffet i henhold til levnedsmiddellovens § 12 skal indgives via levnedsmiddelkontrolenheden til veterinærdirektoratets afdeling for levnedsmiddelkontrol.

For så vidt angår afgørelser truffet i henhold til særlovsregler, der svarer til levnedsmiddellovens § 12, skal påklage ske til den myndighed, der i henhold til særlovgivningen er den rette.

For fisk og fiskevarer sker påklage til Fiskeriministeriets Ankenævn, afgørelser vedrørende fersk fisk og varer med tilsvarende holdbarhed er dog endelige.

C. ANVENDELSE AF TILSÆTNINGSSTOFFER

1. Positivlistens tilsætningsstoffer

Anvendelse af tilsætningsstoffer er reguleret i tilsætningsstofbekendtgørelsen, herunder i positivlisten, og gælder tværgående for alle levnedsmidler. Tilsyn, påtale og klage over afgørelser sker derfor i henhold til levnedsmiddelloven. Vedrørende mærkning se nedenfor, pkt. E, 3.

Kontrollen med tilsætningsstofreglerne foretages imidlertid mest hensigtsmæssigt for hjemligt producerede varer i forbindelse med tilvirkningen, bl.a. fordi positivlisten normalt sætter grænser for den mængde, der må tilsættes ved tilvirkningen.

Af praktiske grunde er det aftalt, at de særlovsmyndigheder, der almindeligvis fører tilsyn på særlovsvirksomhederne, skal varetage kontrollen med, hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes, og om de anvendes i de rette mængder.

Såfremt myndighederne finder, at disse regler ikke overholdes, skal der rettes henvendelse til levnedsmiddelkontrolenheden med henblik på at aftale, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Levnedsmiddelkontrolenheden kan fremsætte motiveret ønske om udtagning af prøver fra en særlovsvirksomhed med henblik på en kemisk-analytisk kontrol med anvendelsen af tilsætningsstoffer. Ved planlægning af prøveudtagning træffes, for at sikre ensartet kontrol, aftale med særlovsmyndigheden om hyppighed, varesortiment og antal prøver. Særlovsmyndigheden udtager herefter prøver på den aftalte måde, og prøverne sendes til levnedsmiddelkontrolenheden, der udfører analyserne.

Såfremt levnedsmiddelkontrolenheden konstaterer, at varer i detailleddet lider af fejl eller mangler, der hidrører fra tilvirkning på en under særlovgivningen autoriseret eller i medfør af kødloven godkendt virksomhed med heltidsansat kontrolpersonale, skal levnedsmiddelkontrolenheden rette henvendelse om sagen til kontrolpersonalet på virksomheden. I forbindelse hermed træffes i givet fald aftale om særlovsmyndighedens udtagning af de prøver, som den konstaterede fejl eller mangel giver anledning til.

Hvis virksomheden ikke har heltidsansat kontrolpersonale, underretter levnedsmiddelkontrolenheden den pågældende særlovsmyndighed om eventuelle fejl. Der træffes herefter aftale om de foranstaltninger, der bør foretages med henblik på sagens videre behandling.

2. Andre tilsætningsstoffer

For så vidt angår tilsatte næringsstoffer, foregår prøveudtagning med henblik på laboratoriemæssige undersøgelser ofte i detailhandelen. I de tilfælde, hvor det f.eks. som resultat af disse undersøgelser måtte skønnes nødvendigt at foretage en undersøgelse af den konkrete sag på virksomheder underlagt særlovgivningen, kontakter levnedsmiddelkontrolenheden forinden vedkommende særlovsmyndighed, (jfr. pkt. 1 ovenfor).

For enzymer og bakterie- og skimmelkulturer, der anvendes på virksomheder omfattet af særlovgivningen, er det aftalt, at særlovsmyndighederne varetager kontrollen med, at stofferne anvendes i overensstemmelse med vilkår for anvendelse m.m., ligesom myndighederne for så vidt angår aromastoffer kontrollerer, at der ikke anvendes stoffer i stid med bekendtgørelsen om forbud mod visse aromastoffer m.m.

I de tilfælde, hvor anvendelsen af tilsætningsstoffer giver anledning til reaktion hos særlovsmyndigheden, kontaktes levnedsmiddelkontrolenheden med henblik på at aftale, hvilke foranstaltnigner der skal træffes.

3. Klage

Uanset om prøverne måtte være udtaget af en særlovsmyndighed, er det levnedsmiddelkontrolenheden, der træffer afgørelse i sager vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer. Klager over disse afgørelser skal indgives via levnedsmiddelkontrolenheden til statens levnedsmiddelinstitut.

Tiltalerejsning som følge af overtrædelse af regler skal ske i henhold til levnedsmiddelloven eller regler udstedt i medfør heraf.

D. EMBALLAGE M.V.

Bekendtgørelsen om plastvarer af polyvinylchlorid, der er udstedt i medfør af levnedsmiddelloven, gælder tværgående for alle levnedsmidler, og kontrollen føres af levnedsmiddelkontrolenhederne.

For levnedsmidler, der færdigpakkes i Danmark, føres kontrollen med PVC-emballagen som udgangspunkt hos producenter eller importører af plastvarer.

For importerede,færdigpakkede levnedsmidler udføres kontrollen ved prøveudtagning hos importører af levnedsmidler. Særlovsmyndighederne bør ved kontrol hos importører være opmærksom på, om der importeres færdigpakkede varer i PVC-emballage, og i givet fald orientere den stedlige levnedsmiddelkontrolenhed herom. Prøveudtagning sker efter aftale mellem levnedsmiddelkontrolenheden og den stedlige særlovsmyndighed.

E. MÆRKNING

1. Vildledning

Levnedsmiddellovens § 23 om vildledning gælder også for produkter, der iøvrigt er omfattet særlovgivningen om fjerkræ og fjerkræprodukter, slagtning m.v. af kaniner, kartofler, margarine og konsumis, bortset fra specielle tilfælde af vildledning, som er reguleret i denne lovgivning, jfr. nærmere nedenfor under bilag 2, F, 2.

For at undgå at etablere ekstra tilsyn på de pågældende fremstillingsvirksomheder og engroslagre m.v. er det aftalt, at særlovgivningens myndigheder for de nævnte produkter varetager kontrollen med, at denne bestemmelse overholdes, og underretter den lokale myndighed i henhold til levnedsmiddelloven, såfremt forholdene måtte give anledning til reaktion.

For ovennævnte produkter påser levnedsmiddelkontrolenheden, at bestemmelsen overholdes i detailleddet. Overvejes det at rejse sag om vildledning for forhold, der er opstået forud for detailforhandlingen, skal den stedlige repræsentant for særlovsmyndigheden kontaktes, inden der træffes beslutning herom.

I andre særlove og -bekendtgørelser findes der bestemmelser, svarende til bestemmelsen i levnedsmiddellovens § 23, jfr. nedenfor under bilag 2, F, 2. Disse bestemmelser gælder for forhold opstået forud for detailforhandlingen, medens § 23 gælder for vildledende forhold, der kan tilskrives detailforhandlingen. Levnedsmiddelkontrolenheden tager således for disse produkter stilling til spørgsmål om vildledning, der er opstået i forbindelse med detailforhandlingen. Bliver levnedsmiddelkontrolenheden opmærksom på vildledende forhold i detailhandelen, skal den pågældende myndighed i henhold til særlovgivningen underrettes, medmindre vildledningen alene kan tilskrives forhold i detailhandelen.

2. Nye regler om mærkning

Som følge af et EF-direktiv er der udfærdiget nye regler om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger.

Der er udfærdiget særlovsregler for mærkning af fisk og fiskevarer, kød, ermol, konsumis, smør, margarine, ost og modermælkserstatninger. Alle andre levnedsmidler mærkes i henhold til bekendtgørelsen om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger, der er udstedt af miljøministeriet. Der er dog undtagelser for visse levnedsmidler, hvilket fremgår af bekendtgørelsen.

Miljøministeriet og særlovsmyndighedernes mærkningsregler er på en række punkter identiske.

Den kontrol af mærkning af levnedsmidler, der finder sted i detailhandelen, udføres af levnedsmiddelkontrolenhederne og omfatter såvel de mærkningsregler, der er udstedt af miljøministeriet som af særlovsmyndighederne.

På tilvirkningsvirksomheder og engroslagre omfattet af særlovgivningen, fører særlovsmyndighederne tilsyn med bestemmelsens overholdelse.

For så vidt angår kød, skal mærkningen for dansk producerede varer altid være påført pakningen, før levnedsmidlet forlader den virksomhed, hvor det er pakket, og kontrol med mærkning vil derfor meste hensigtsmæssigt ske, der hvor pakningen sker.

Konstaterer levnedsmiddelkontrolenheden ved kontrollen i detailhandelen, at særlovsmyndighedernes mærkningsregler er overtrådt, skal den pågældende myndighed i henhold til særlovgivningen underrettes, med mindre overtrædelsen alene kan tilskrives forhold i detailhandelen.

3. Mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer

Der er udfærdiget en ny bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler, der trådte i kraft den 1. marts 1981.

Grundprincippet i den tidligere tilsætningsstofbekendtgørelse er opretholdt (bl.a. positivlistesystemet), og bekendtgørelsen gælder som hidtil tværgående for alle levnedsmidler.

Ifølge § 11 i tilsætningsstofbekendtgørelsen skal levnedsmidlers detailemballage mærkes med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Denne bestemmelse gælder for samtlige levnedsmidler. Af praktiske grunde tilrettelægges kontrollen således, at levnedsmiddelkontrolenheden i detailhandelen påser, at tilsætningsstofbekendtgørelsens § 11 overholdes, også for varer der i øvrigt er omfattet af særlovgivningen.

På tilvirkningsvirksomheder og engroslagre omfattet af særlovgivningen, fører særlovsmyndighederne tilsyn med bestemmelsens overholdelse. Den stedlige levnedsmiddelkontrolenhed underrettes, såfremt forholdene giver anledning til reaktion.

Det er aftalt, at levnedsmiddelkontrolenhederne som led i kontrollen med tilsætningsstofbekendtgørelsen tillige påser, at mærkning med anvendte næringsstoffer i de specielle regler om anvendelse af næringsstoffer i visse levnedsmidler bliver overholdt. Dette gælder for reglerne om vitaminvirkning i margarine og reglerne om mærkning med indeholdte næringsstoffer i bekendtgørelsen om modermælkserstatninger. I tilfælde, hvor sådanne regler ikke findes opfyldt, skal den stedlige repræsentant for særlovsmyndigheden (Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.) underrettes. Statskontrollen vil herefter foretage det videre fornødne i sagen.

BILAG 2

AFGRÆNSNINGERNE OG DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER

A. LOVGIVNINGEN

1. Miljøministeriets lovgivning

Levnedsmiddelloven (lov nr. 310 af 6. juni 1973, som ændret ved lov nr. 108 af 29. maj 1978) indeholder i kapitel 2, 4 og 5 i en række bestemmelser om materielle emner, der gælder tværgående for alle levnedsmidler eller for grupper af levnedsmidler. Disse bestemmelser vedrørende levnedsmidlers sammensætning og kvalitet, levnedsmidlers betegnelse og mærkning, samt regler om tilvirkning, salg og indførsel af levnedsmidler. Loven gælder alene for varer, der afsættes i Danmark.

Visse af levnedsmiddellovens regler kan anvendes umiddelbart. Dette gælder bl.a. § 12 (levnedsmidlers sundhedsskadelige virkninger), § 14 (forhåndsgodkendelse af tilsætningsstoffer), § 23 (vildledning) og § 26 (holdbarhedsmærkning).

Lovens regler er i øvrigt i vidt omfang rammebestemmelser (bemyndigelsesbestemmelser), hvis indhold nærmere skal præciseres gennem udstedelse af bekendtgørelser m.v. Sådanne bekendtgørelser kan enten vedrøre tværgående emner, f.eks. om emballage eller grænseværdier for forureninger m.v., eller vedrørende særlige varearter udenfor særlovgivningen, de såkaldte varestandarder.

Efter lovens ikrafttræden er der udstedt en række bekendtgørelser, der i overensstemmelse med reglerne i loven gælder tværgående for alle levnedsmidler eller for grupper af levnedsmidler. Endvidere er visse bestemmelser af tilsvarende karakter, der er udstedt i medfør af den tidligere levnedsmiddellov, opretholdt, også efter den nye lovs ikrafttræden.

2. Fiskeriministeriets lovgivning

Handel, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer reguleres i henhold til den under fiskeriministeriet hørende lovgivning. Grundlaget herfor er lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, som ændret ved lov nr. 139 af 24. april 1975.

I medfør af denne lov er udfærdiget en række bekendtgørelser m.v.

3. Landbrugsministeriets lovgivning

I henhold til den under landbrugsministeriet hørende lovgivning reguleres produktion, forhandling, sammensætning m.v. af kød, fjerkræ, kaniner, konsummælkprodukter, mejeriprodukter, æg og ægprodukter, margarine og kartofter m.m.

Af disse love skal her fremhæves

Lov nr. 220 af 26. april 1973 om kød m.m (kødloven),

Lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. med senere ændringer,

Lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udføresel og indførsel af kaniner, som ændret ved lov nr. 536 af 13. december 1972,

Lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter,

Lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m., af mejeriprodukter,

Lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m. med senere ændringer (lovbekendtgørelse af 16. februar 1966),

Lov nr. 95 af 1. april 1925 om tilvirkning og forhandling af margarine m.m. med senere ændringer (lovbekendtgørelse nr. 229 af 28. juni 1937) samt lov nr. 53 af 24. februar 1982,

Lov nr. 256 af 8. juni 1977 om ændring af lov om udførsel af kartofler.

I medfør af de nævnte love er udstedt en række bekendtgørelser m.v.

En oversigt over de under 1, 2 og 3 nævnte love og de væsentligste bekendtgørelser m.v. optaget sidst i dette bilag, hvor der endvidere er givet en oversigt over de forskellige myndigheder i henhold til levnedsmiddelloven og særlovgivningen.

B. AFGRÆNSNINGSREGLERNE I LEVNEDSMIDDELLOVENS § 7

Afgrænsningen mellem på den ene side den generelle levnedsmiddellov samt regler udstedt i medfør heraf, og på den anden side de ovenfor nævnte særlige love om bestemte grupper af levnedsmidler samt de regler, der er udstedt i medfør af disse love, er foretaget i levnedsmiddellovens § 7. Ved ændringer af de særlige love eller gennemførelse af ny lovgivning på særlovgivningens område, er der siden levnedsmiddellovens ikrafttræden fastsat bestemmelser i overensstemmelse med levnedsmiddellovens § 7. Dette gælder således § 24 i lov om mælk og konsummælkprodukter, § 31 i kødloven og § 6 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer (som fastsat ved lov nr. 139 af 24. april 1975) samt i § 1 i lov om ændring af lov om udførsel af kartofler.

Med hensyn til levnedsmiddellovens bestemmelser fremgår det af § 7, stk. 1, at lovens kapitel 2 og 4 finder anvendelse, medmindre der stilles mindst lige så strenge krav i de særlige love eller i regler, udstedt i medfør heraf.

I § 7, stk. 4, er specielt for så vidt angår tilsætningsstoffer anført, at der ikke efter levnedsmiddellovens ikrafttræden i medfør af særlovgivningen kan fastsættes regler om brug af tilsætningsstoffer, der afviger fra de regler, der fastsættes i medfør af levnedsmiddelloven.

Af § 7, stk. 2, fremgår, at bestemmelserne i levnedsmiddellovens kapitel 5 om autorisation, godkendelse eller anmeldelse vedrørende tilvirkning og salg af levnedsmidler, ikke finder anvendelse på virksomheder, der autoriseres eller godkendes efter de særlige love.

Forholdet mellem regler, udstedt i medfør af levnedsmiddelloven og regler, udstedt i medfør af de særlige love, er reguleret af § 7, stk. 3, 4 og 5. Af stk. 3, sammenholdt med stk. 5 fremgår, at regler udstedt i medfør af kapitel 2, 4 og 5 i levnedsmiddelloven om levnedsmidlers betegnelse, emballering, mærkning, sammensætning, næringsindhold, indhold af forureninger samt regler om personalehygiejne m.v. finder anvendelse, medmindre der stilles mindst lige så strenge krav i medfør af de særlige love.

De afgrænsninger, der er foretaget i levnedsmiddellovens § 7 mellem de forskellige regelsæt, vil være afgørende for, hvilken myndighed, der har kompetence til at administrere forholdet, og dermed, hvilke klagemuligheder m.v. der er i de enkelte situationer.

I bilag 1 er der redegjort for kompetencen ved regelsammenfald eller tilgrænende bestemmelser i levnedsmiddelloven og de i bilag 2 nævnte særlige love og bekendtgørelser.

I tilfælde, hvor der i medfør af levnedsmiddelloven er udstedt regelr om særlige varearter (varestandarder), er der som udgangspunkt ikke tvivl om kompetencen. Sådanne regelr påses ifølge den almindelige regel i levnedsmiddellovens § 44 af vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed. Specielt for honning gælder imidlertid, at der både er udstedt en varestandard i henhold til levnedsmiddelloven, jfr. bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978, og i henhold til lov om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos bier m.m. tillige regler om indførsel af honning m.v., jfr. bekendtgørelse nr. 319 af 8. juni 1978. Dette betyder, at både levnedsmiddellovens myndigheder og Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. varetager kontrolopgaver på dette område.

Endelig er der i visse tilfælde udstedt varestandarder med hjemmel både i særlovgivningen og levnedsmiddelloven, f.eks. bekendtgørelsen om konsumis.

C. VIRKSOMHEDERNE

1. Tilvirkning, engrossalg, detailforhandling m.v.

I samtlige de ovenfor nævnte særlige love er der fastsat regler om, at tilvirkning, import og engrossalg m.v. af levnedsmidler kræver autorisation, godkendelse, anmeldelse, kontrol m.v. fra landbrugsministeriet, fiskeriministeriet eller institutioner herunder. De af miljøministeriet udstedte regler om import, engrossalg m.v. og autorisation af virksomheder undtager i overensstemmelse hermed de levnedsmidler, der fremstilles på virksomheder, der autoriseres m.v. efter de særlige love.

De virksomheder, der tivirker levnedsmidler, der ikke er omfattet af de særlige love, og virksomheder, der tilvirker tilsætningsstoffer, skal autoriseres i henhold til miljøministeriets regler om autorisation af virksomheder, der tilvirker levnedsmidler eller tilsætningsstoffer (bekendtgørelse nr. 368 af 27. juni 1977). Virksomheder, der foretager engrossalg m.v. af levnedsmidler, der ikke er omfattet af de særlige love, skal godkendes i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse om engrossalg m.v. af levnedsmidler (bekendtgørelse nr. 367 af 27. juni 1974). Vilkår m.v. for disse virksomheder påses derfor af levnedsmiddelkontrolenhederne.

Der har i praksis vist sig en række afgrænsningstilfælde, hvor en virksomhed har skullet autoriseres eller godkendes m.v. både i henhold til særlovgivningen og levnedsmiddelloven. Dette gælder f.eks. et engroslager, hvor der både forhandles levnedsmidler omfattet af levnedsmiddelloven, og levnedsmidler omfattet af særlovgivningen f.eks. margarine og mejeriprodukter. I disse tilfælde henhører tilvirkning eller forhandling af de forskellige varegrupper under hver sin lovgivning, og vilkår for autorisation eller godkendelse m.v. skal påses af hver sin myndighed. Specielt for så vidt angår bekendtgørelserne om honning gælder, at import og engroshandel af samme vare skal anmeldes til eller godkendes af både Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. og levnedsmiddellovens myndigheder i henhold til hver sin lovgivning.

I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på kødlovens § 12, ifølge hvilken landbrugsministeren kan give de virksomheder, der er autoriserede til tilvirkning af kødvarer, tilladelse til som led i en produktion af færdige retter m.v. at fremstille andre varer end kødvarer, herunder fiske- og grøntsagsretter, uanset regler i anden lovgivning om autorisation, godkendelse m.v. Fremstilling af færdige middagsretter efter en sådan tilladelse sker således i medfør af kødloven, og skal påses af myndighederne i henhold hertil.

Man har fortolket § 12 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer således, at engroshandel med fiskevarer, der ikke er frosne eller ferske, er omfattet af levnedsmiddelloven og derfor står under tilsyn af levnedsmiddelkontrolenhederne i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse om salg engros m.v. af levnedsmidler. Levnedsmiddelkontrolenhederne er orienteret herom ved veterinærdirektoratets skrivelse af 1. september 1978. Lov om slagtning m.v. af fjerkræ samt lov om slagtning m.v. af kaniner indeholder ikke regler om engrosforhandling til hjemmemarkedet. Sådan forhandling sker derfor også i medfør af levnedsmiddelloven og står under tilsynet af levnedsmiddelkontrolenheden.

Detailforhandling m.v. sker principielt for alle levnedsmidler i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler. Tilsynet med detailforretninger m.v. påhviler levnedsmiddelkontrolenheden. I overensstemmelse hermed gælder ingen af de særlige love for detailforhandling m.v. af levnedsmidler.

2. Helbredskontrol og personalehygiejne m.v.

For de fleste virksomheder, der autoriseres m.v. til tilvirkning, engroshandel m.v. af levnedsmidler, gælder regler om personalets sundhedstilstand og personalehygiejne m.v.

I pkt. 8 i veterinærdirektoratets cirkulære af 25.oktober 1974 er omhandlet helbredskontrol på virksomheder, der tilvirker eller foretager engrossalg af levnedsmidler. Dette cirkulære vedrører kun virksomheder godkendt i henhold til kødloven til afsætning på hjemmemarkedet af kød, slagteaffald og kødvarer. Tilsynet påhviler ifølge såvel levnedsmiddelloven som kødloven levnedsmiddelkontrolenhederne.

For virksomheder, der er omfattet af særlovgivningen iøvrigt, gælder de regler, der er udsendt med hjemmel heri, idet de anses for at være mindst lige så strenge som regler udstedt i medfør af levnedsmiddelloven. Kontrollen med disse regler påhviler de myndigheder, der påser overholdelsen af særlovgivningen i øvrigt.

Specielt for så vidt angår virksomheder, der tilvirker eller foretager engroshandel m.v. i henhold til lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer gælder, at bestemmelsen i lovens §9, der giver fiskeriministeren hjemmel til at udfærdige regler om personalehygiejne m.v. ikke er udnyttet. Formelt skal levnedsmiddelkontrolenhederne derfor føre tilsyn med personalehygiejne m.v., men af praktiske grunde påses forholdene af myndigheden i henhold til fiskekvalitetsloven.

For samtlige detailvirksomheder er der i kapitel 8 i miljøministeriets bekendtgørelse om detailforhandling af levnedsmidler fastsat regler om personalets hygiejne og sundhedstilstand. Disse regler påses af levnedsmiddelkontrolenhederne.

D. LEVNEDSMIDLERS SAMMENSÆTNING OG BESKAFFENHED

1. Egnethed til menneskeføde m.v.

Ifølge levnedsmiddellovens §12 må levnedsmidler ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis levnedsmidlerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være utjenlige til at fortæres af mennesker. Tilsvarende bestemmelser findes i § 24 i kødloven, i § 19 i lov om mælk og konsumælkprodukter, i § 3 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, samt i de regler, der i henhold til lov om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter, der er udstedt om smør, ost og smelteost samt mælkekonserves.

Da disse bestemmelser er enslydende og dermed lige så strenge som § 12 i levnedsmiddelloven, er de gældende for de af de særlige love omfattede produkter, og skal påses af de myndigheder, der påser særlovgivningen i øvrigt. Forholdet mellem § 12 og de nævnte tilsvarende bestemmelser er således, at bestemmelserne i særlovgivningen gælder for produktion, engrossalg m.v., for de pågældende produkter, indtil detailleddet, meden § 12 i levnedsmiddelloven gælder i detailleddet.

I lovgivningen om æg og ægprodukter, margarinelovgivningen, lovgivningen om fjerkræ m.m., lovgivningen om slagtning m.v. af kaniner og bekendtgørelsen om tilvirkning m.v. af konsumis findes ikke almindelige bestemmelser, svarende til § 12 (* 2). Det er derfor § 12 i levnedsmiddelloven, der gælder for de produkter, der i øvrigt er omfattet af reglerne i disse love og bekendtgørelser. Det er levnedsmiddelkontrolenheden, der i henhold til levnedsmiddelloven påser, at denne bestemmelse overholdes.

Specielt for så vidt angår lovgivningen om kartofler, findes der i denne ikke en almindelig regel svarende til levnedsmiddellovens § 12. Der stilles imidlertid i bekendtgørelse nr. 490 af 25. august 1977 om kvalitetskontrol m.m af kartofler sådanne krav til produkternes sundhed og kvalitet m.v., at disse må antages at være lige så strenge som levnedsmiddellovens bestemmelser. Reglernes overholdelse påses derfor udenfor detailhandelen af Statens Plantetilsyn, jfr. ovenfor. I detailleddet gælder levnedsmiddellovens § 12. 2. Positivlistens tilsætningsstoffer

I henhold til § 14 i levnedsmiddelloven er udstedt bekendtgørelse nr. 65 af 20. februar 1981 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler, samt »Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler, samt »Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler« (Positivlisten). Ifølge bekendtgørelsen må kun anvendes de tilsætningsstoffer, der er opført i positivlisten, og i de deri angivne mængder, medmindre statens levnedsmiddelinstitut meddeler tilladelse til andet.

Regulering af og kontrol med anvendte tilsætningsstoffer skal som hovedregel ske i henhold til levnedsmiddelloven (tilsætningsstofbekendtgørelsen).

Undtaget fra ovennævnte hovedregel er ifølge levnedsmiddellovens § 7, stk. 1, særlovsregler der er udstedt inden levnedsmiddelloven trådte i kraft 1. juli 1973.

I henhold til levnedsmiddellovens § 7, stk. 4, kan der ikke efter lovens ikrafttræden fastsættes særlovsregler om tilsætningsstofanvendelse, såfremt disse afviger fra levnedsmiddellovens bestemmelser (tilsætningsstofbekendtgørelsen). Overholdelse af tilsætningsstofreglerne påses, og overtrædelsen påtales af vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

I kødlovens § 31 og konsummælklovens § 24 henvises til levnedsmiddelloven for så vidt angår levnedsmidlers sammensætning m.v., når disse afsættes på hjemmemarkedet.

Positivlistens regler om anvendelsen af tilsætningsstoffer er anført i § 11 i bekendtgørelse om smør m.v. og i § 11 i bekendtgørelse om mælkekonserves.

For så vidt angår lovgivningen om fisk og fiskevarer, er der i § 6 i lov om kvalitetskontrol af fisk og fiskevarer kun hjemmel for fiskeriministeriet til at træffe bestemmelse om anvendelse af tilsætningsstoffer til eksportvarer. Tilsætningsstoffer til de fiskevarer, der afsættes i Danmark, reguleres via levnedsmiddelloven.

I visse bekendtgørelser, udfærdiget før gennemførelsen af levnedsmiddelloven, er fastsat bestemmelser om anvendelse af tilsætningsstoffer.

I lovgivningen om æg og ægprodukter er det således i § 5, jfr. § 2 a, stk. 5, i bekendtgørelse om tilvirkning og udførsel af danske ægprodukter med senere ændringer bestemt, at kun nærmere angivne tilsætningsstoffer må anvendes, og at anvendelsen af andre stoffer kræver tilladelse fra Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

Ifølge § 4, stk. 1, jfr. stk. 11, i bekendtgørelse om tilvirkning m.v. af ost og smelteost m.m. med senere ændringer samt ifølge § 6 og § 8 i bekendtgørelse om modermælkserstatninger gælder endvidere, at kun bestemte tilsætningsstoffer må anvendes, og at der ved brug af andre tilsætninger kræves tilladelse fra henholdsvis Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. og landbrugsministeriet. Ifølge § 5 i bekendtgørelsen om konsumis m.m. må endvidere kun anvendes tilsætningsstoffer, der nærmere er angivet i bestemmelsen.

For disse produkter gælder, at der i positivlisten er fastsat en række begrænsninger og ændringer i anvendelsen af de tilsætningsstoffer, der er omhandlet i de nævnte regler. Endvidere er der i positivlisten i visse tilfælde tilladt anvendt andre tilsætningsstoffer end de, der er nævnt i særlovgivningen. Der er med positivlisten gennemført sådanne ændringer i anvendelse af tilsætningsstoffer i de nævnte produkter, at positivlistens regler har erstattet de tidligere regler på området. Reglerne påses af levnedsmiddelkontrolenhederne.

For modermælkserstatninger gælder dog, at kun de stoffer, der er nævnt i § 6 i bekendtgørelsen herom, må anvendes. Dette er ikke ændret ved positivlisten. Reglerne i bekendtgørelsen om modermælkserstatninger påses af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

Med hensyn til lovgivningen om fjerkræ m.v. er det i § 4 i bekendtgørelsen om indsamling m.v. af fjerkræ m.v. med senere ændringer bestemt, at der til fjerkræ og fjerkræprodukter kun må anvendes salt, salpeter og sukker som konserveringsmidler. En tilsvarende bestemmelse findes i § 4 i bekendtgørelse om indsamling m.v. af kaniner m.v.

Anvendelse af salpeter til disse produkter er mængdemæssigt begrænset via positivlisten. Positivlistens regler har dermed ændret særlovgivningens regler, og anvendelsen af salpeter reguleres derfor i medfør af levnedsmiddelloven.

Med hensyn til lovgivningen om margarine, er det i § 2 i bekendtgørelse om diætmargarine m.m., samt i § 3 i bekendtgørelse om minarine bestemt, at kun sorbinsyre må anvendes som konserveringsstof i en given mængde, og at tilladelse fra Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. kræves til anvendelse af andre konserveringsstoffer.

Anvendelse af sorbinsyre i de nævnte produkter er begrænset via positivlisten. Positivlisten har dermed ændret særlovgivningens regler, og anvendelse af sorbinsyre i diætmargarine og minarine reguleres derfor i medfør af levnedsmiddelloven.

I § 9 i lovbekendtgørelse om tilvirkning og forhandling af margarine m.m. og i bekendtgørelse om tilvirkning og forhandling af ermol m.m. er det endvidere bestemt, at der ikke må anvendes egentlige konserveringsstoffer. Denne bestemmelse påses i produktionsleddet af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

For så vidt angår anvendelse af andre tilsætningsstoffer end de nævnte til fjerkræ m.v., kaniner, margarine, diætmargarine og minarine gælder levnedsmiddellovens regler, idet der ikke findes bestemmelser herom i særlovgivningen; levnedsmiddellovens regler påses af levnedsmiddelkontrollen.

3. Næringsstoffer, enzymer, bakterie- og skimmelkulturer

I henhold til §§ 5 og 6 i tilsætningsstofbekendtgørelsen skal næringsstoffer, bakterie- og skimmelkulturer og enzymer anmeldes til statens levnedsmiddelinstitut senest 6 måneder, inden de tages i anvendelse.

Margarine skal ifølge bekendtgørelse om vitaminvirkning i margarine med senere ændringer udvise en bestemt vitaminvirkning. Dette skal opnås ved anvendelse af bestemte næringsstofpræparater, der er godkendt af landbrugsministeriet. Disse regler anses for at være mindst lige så strenge som levnedsmiddellovens og skal påses af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

For anvendelse af næringsstoffer i andre levnedsmidler gælder levnedsmiddellovens regler, der påses af levnedsmiddelkontrolenheden. For modermælkserstatning gælder dog, at disse produkter ifølge bekendtgørelsens § 5 skal indeholde en række næringsstoffer i bestemte mængder. Dette påses af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. Anvendelse af andre næringsstoffer end de påbudte skal derimod ske i henhold til levnedsmiddelloven og påses af levnedsmiddelkontrolenhederne, jfr. vejledning om anvendelse af næringsstoffer, statens levnedsmiddelinstitut, april 1974. For bakterie- og skimmelkulturer og enzymer gælder levnedsmiddellovens regler, da der ikke findes tilsvarende regler i særlovgivningen.

I henhold til § 1, stk. 17, i bekendtgørelse om tilvirkning m.v. af ost og smelteost, skal osteløbe dog godkendes af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. Ifølge vejledningen om anvendelse og registrering af enzymprodukter, statens levnedsmiddelinstitut, august 1974, skal osteløbe tillige anmeldes til statens levnedsmiddelinstitut.

Anvendelse af disse stoffer sker således i henhold til levnedsmiddelloven, og det er levnedsmiddelkontrolenhedens opgave at påse, at reglerne overholdes, herunder at kun anmeldte stoffer anvendes, og at vilkår for anvendelse, herunder særlige krav om mærkning m.v. opfyldes.

4. Aromastoffer

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 16. marts 1978 indeholder forbud mod anvendelse af visse aromastoffer i levnedsmidler. Denne bekendtgørelse gælder tværgående for alle levnedsmidler, og skal påses af levnedsmiddelkontrolenheden i henhold til levnedsmiddelloven.

For konsummælkprodukter gælder dog, at der i bekendtgørelsens § 23 er fastsat regler om, at aromastoffer til anvendelse heri skal godkendes af veterinærdirektoratet.

E. EMBALLAGE M.V.

I de særlige love om kød, mælk og konsummælkprodukter samt om fisk m.v. er der fastsat regler om den emballage, der anvendes til de forskellige produkter. I nogle tilfælde er der fastsat en egentlig forhåndsgodkendelsesordning, i andre tilfælde er der fastsat mere almindelige bestemmelser om emballagens holdbarhed m.v. Disse regler påses af de myndigheder, der påser særlovgivningens regler i øvrigt.

I medfør af §§ 22 og 38 i levnedsmiddelloven kan der udstedes regler om emballages beskaffenhed m.v., herunder om toleranceværdier for afgivelse af stoffer til levnedsmidler. Af sådanne regler er udstedt bekendtgørelse om plastvarer af polyvinylchlorid til anvendelse i forbindelse med levnedsmidler (PVC-bekendtgørelsen). I bekendtgørelsen findes regler for afgivelse af vinylchloridmonomer til levnedsmidler. Disse regler gælder tværgående for samtlige levnedsmidler, da der ikke findes tilsvarende regler i de særlige love. Reglerne påses derfor af levnedsmiddelkontrolenhederne.

F. MÆRKNING

1. Holdbarhed, ommærkning m.v.

I henhold til levnedsmiddellovens § 26 må færdigpakkede levnedsmidler, der er mærket med angivelse af en sidste salgsdag eller holdbarhedstidens udløb, ikke ommærkes med forlænget frist, ompakkes eller efter fristens udløb sælges i pakningen.

Der findes herudover enkelte specielle bestemmelser i særlovgivningen af lignende karakter. Ifølge § 5 i bekendtgørelsen om diætmargarine m.v. må diætmargarine således ikke sælges efter udløbet af den på pakningen anførte seneste salgsdato, og varen må ikke efter denne dato findes hos forhandlere. Endvidere gælder ifølge § 12 i bekendtgørelse nr. 305 af 13. august 1968 om færdigpakkede, ferske fisk og fiskevarer i detailpakning, at de af bekendtgørelsen omfattede produkter skal være solgt inden for visse tidsfrister. I modsat fald skal varerne kasseres. Under hensyn til, at kontrollen med disse bestemmelser skal foretages i detailleddet, varetages den af levnedsmiddelkontrolenhederne.

I henhold til veterinærdirektoratets cirkulære vedrørende ommærkning af færdigpakkede levnedsmidler kan der i visse tilfælde af veterinærdirektoratet meddeles dispensation fra levnedsmiddellovens § 26 således, at det under visse betingelser tillades at holdbarhedsmærkede levnedsmidler ommærkes.

Der er endvidere i veterinærdirektoratets cirkulære om dispensation for færdigpakkede langtidsholdbare levnedsmidler fra forbudet i levnedsmiddellovens § 26 om salg efter holdbarhedens udløb åbnet mulighed for at langtidsholdbare levnedsmidler under visse nærmere betingelser kan sælges i pakningen efter holdbarhedstidens udløb.

Som følge af et EF-direktiv er der udfærdiget regler om datomærkning m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. Der henvises i den anledning til vejledningen om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler.

2. Vildledning

Ifølge levnedsmiddellovens § 23 må levnedsmidler ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber og virkninger.

Tilsvarende bestemmelse er fastsat i § 5 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, § 25 i kødloven og § 18 i konsummælkloven. Endvidere er der almindelige bestemmelser om vildledning i § 11 i bekendtgørelse om ost og smelteost, § 13 i bekendtgørelse om smør, § 18 i bekendtgørelse om mælkekonserves, samt i § 6 i bekendtgørelse om tilvirkning og ind- og udførsel af ægprodukter.

Der findes ikke bestemmelser om vildledning i reglerne om fjerkræ og fjerkræprodukter, reglerne om slagtning og forhandling af kaniner m.v., reglerne om kartofler, margarinelovgivningen eller i bekendtgørelsen om konsumis (* 3). Dog vil det være en overtrædelse af margarineloven at sælge margarine uden at angive, at det drejer sig om margarine, og en overtrædelse af bekendtgørelsen om diætmargarine, såfremt disse produkter mærkes med et indhold af flerumættede fedtsyrer, der ikke svarer til indholdet. Disse specielle tilfælde af vildledning skal påse af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., der påser denne lovgivning i øvrigt. Derudover vil det være § 23 i levnedsmiddelloven, der gælder. Denne bestemmelse påses af levnedsmiddelkontrolenhederne.

4. Gennemførelse af EF's mærkningsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's mærkningsdirektiv er der gennemført nye mærkningsregler i Danmark, hvorefter det bl.a. er obligatorisk at mærke færdigpakkede levnedsmidler med oplysning om varebetegnelse, ingredienser, nettoindhold og dato for mindste holdbarhed. Der er således tale om betydelig udvidelse af omfanget af obligatoriske mærkningskrav i forhold til tidligere regler. Reglerne er gennemført ved foretagelse af de fornødne ændringer på særlovsområdet og udstedelsen af en generel mærkningsbekendtgørelse, der med disse undtagelser er gældende for alle øvrige færdigpakkede levnedsmidler. For så vidt angår mærkning med tilsætningsstoffer er direktivets bestemmelser herom gennemført ved udstedelse af en ny tilsætningsstofbekendtgørelse.

De nye mærkningsregler bliver i detailhandelen påset af levnedsmiddelkontrolenhederne. Kontrollen på virksomhederne varetages ligeledes af levnedsmiddelkontrolenhederne, undtagen hvor der er tale om virksomheder og engroslagre underlagt særlovgivningen. Kontrollen foretages her af særlovsmyndighederne, og såfremt forholdene giver anledning til reaktion, skal der ske underretning til den stedlige levnedsmiddelkontrolenhed.

5. Mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer

I henhold til § 11 i tilsætningsstofbekendtgørelsen skal levnedsmidlers detailemballage mærkes med oplysning om indhold af anvendte tilsætningsstoffer. Dette gælder både stoffer, der er opført på positivlisten, og stoffer omfattet af tilsætningsstofbekendtgørelsens § 5 (bakterie- og skimmelkulturer, aromastoffer, enzymer, næringsstoffer).

Ifølge § 4, jfr. § 2 a i bekendtgørelse om tilvirkning og ind- og udførsel af ægprodukter, skal anvendte tilsætningsstoffers art og mængde deklareres.

Ifølge § 5 i bekendtgørelsen om minarine og § 4 i bekendtgørelse om diætmargarine m.m. gælder endvidere, at såfremt produkterne er tilsat sorbinsyre eller andet godkendt konserveringsmiddel, skal dette deklareres. Endvidere gælder ifølge § 11 i bekendtgørelse om modermælkerstatninger, at art og mængde af de i bekendtgørelsen tilladte tilsætningsstoffer skal fremgå af varens deklaration.

Angivelse af tilsatte næringsstoffer skal for margarine ifølge § 5 i bekendtgørelsen om vitaminvirkning i margarine ske på en i bestemmelsen nærmere foreskreven måde. Endvidere skal modermælkserstatninger ifølge bekendtgørelsen herom mærkes med indhold af de krævede næringsstoffer.

Disse regler må anses for mindst lige så strenge som tilsætningsstofbekendtgørelsens § 11, og gælder derfor for de produkter, der er omfattet af de nævnte bekendtgørelser, og skal påses af de myndigheder, der påser reglerne i øvrigt.

Uden for de nævnte regler gælder tilsætningsstofbekendtgørelsens § 11 for mærkning med anvendte tilsætningsstoffer, herunder næringsstoffer, enzymer m.v. Specielt for bekendtgørelsen om modermælkserstatninger vil § 11 gælde for de næringsstoffer, der tilsættes i henhold til tilsætningsstofbekendtgørelsens § 6 ud over de i specialbekendtgørelsen angivne. § 11 i tilsætningsstofbekendtgørelsen påses i henhold til levnedsmiddelloven af vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

6. Mærkning af dybfrostvarer

I henhold til levnedsmiddellovens § 68 opretholdes bekendtgørelse nr. 414 af 21. august 1969 om dybfrosne levnedsmidler. Bekendtgørelsen er senere ændret, og kun enkelte bestemmelser er gældende. Væsentligst er § 8 om mærkning af dybfrosne levnedsmidler, som indtil videre anvendes for dybfrosne frugter og grøntsager. Bestemmelsen påses i henhold til levnedsmiddelloven af vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

I § 26 i bekendtgørelsen om konsummælkprodukter fastsættes også krav til mærkningen af de dybfrosne produkter, der er omfattet heraf. Disse bestemmelser påses af de myndigheder, der påser reglerne i øvrigt.

G. KLAGE

I det foregående er beskrevet, hvilken myndighed, der i en række tilfælde skal påse, at en bestemmelse overholdes. Dette er afgørende for, hvilke klagemuligheder der foreligger.

I de tilfælde, hvor det er myndigheder under landbrugs- og fiskeriministeriet, der i henhold til særlovgivningen er kontrollerende myndigheder, sker påklage i overensstemmelse med reglerne herom i særlovgivningen.

Hvor det i de beskrevne tilfælde er levnedsmiddelkontrolenheden, der ifølge bestemmelsen er rette myndighed, kan afgørelser, truffet af denne myndighed, påklages til statens levnedsmiddelinstitut eller veterinærdirektoratet i overensstemmelse med levnedsmiddellovens kapitel 10 og bekendtgørelse nr. 365 af 18. juni 1974 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til direktøren for statens levnedsmiddelinstitut og veterinærdirektoratet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 22. september 1978.

OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE LOVE OG BEKENDTGØRELSER m.v. I RELATION TIL AFGRÆNSNINGEN MELLEM LEVNEDSMIDDELLOVEN OG SÆRLOVGIVNINGEN

I. MILJØMINISTERIET

Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 108 af 29. marts 1978,

Bekendtgørelse nr. 65 af 20. juni 1981 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler,

Bekendtgørelse nr. 366 af 18. juni 1974 om import af levnedsmidler og tilsætningsstoffer,

Bekendtgørelse nr. 367 af 27. juni 1974 om salg m.v. en gros af levnedsmidler,

Bekendtgørelse nr. 368 af 27. juni 1974 om autorisation af virksomheder, der tilvirker levnedsmidler eller tilsætningsstoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 533 af 17. oktober 1977,

Bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler,

Bekendtgørelse nr. 452 af 8. november 1979 om plastvarer af polyvinylchlorid til anvendelse i forbindelse med levnedsmidler,

Bekendtgørelse nr. 126 af 16. marts 1978 om forbud mod visse aromastoffer m.m. med rettelser,

Bekendtgørelse nr. 414 af 21. august 1969 om dybfrosne levnedsmidler med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 1982 om maksimalgrænseværdier for indhold af bekæmpelsesmidler i levnedsmidler,

Bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981 om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger,

Veterinærsdirektoratets cirkulære af 25. oktober 1974 om virksomheder, der tilvirker levnedsmidler og foretager salg m.v. en gros af levnedsmidler.

II. LANDBRUGSMINISTERIET

Lov om tilvirkning og forhandling af margarine m.m. med senere ændringer (lovbekendtgørelse nr. 229 af 28. juni 1937),

Bekendtgørelse nr. 173 af 30. maj 1925 om tilvirkning og forhandling af margarine m.m. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 169 af 2. juni 1931 om tilvirkning og forhandling af ermol m.m. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 344 af 5. december 1961 om vitaminvirkning i margarine med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 499 af 9. oktober 1972 om minarine,

Lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 281 af 3. juli 1963 om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af fjerkræ m.v. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 87 af 10. marts 1978 om indførsel af levende fjerkræ, fjerkrækød, æg og andre fjerkræprodukter,

Bekendtgørelse nr. 641 af 7. december 1978 og køling af fersk fjerkrækød,

Bekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 1981 om sundhedsmærkning af fjerkrækød i store emballager,

Regulativ nr. 33 af 9. februar 1940 vedrørende renlighed i autoriserede fjerkræslagterier, fjerkrækonservesfabrikker, fjerkræeksportlagre og kontrolstationer for slagtet fjerkræ med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 397 af 29. juni 1973 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved fjerkræslagterier og -konservesfabrikker.

Cirkulære af 21. august 1973 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved fjerkræslagterier og -konservesfabrikker,

Lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m. med senere ændringer (lovbekendtgørelse af 16. februar 1966),

Bekendtgørelse nr. 341 af 1. august 1967 om tilvirkning og udførsel af danske ægprodukter som ændret ved bekendtgørelse nr. 502 af 12. september 1973,

Bekendtgørelse nr. 201 af 4. april 1973 om handel med æg,

Bekendtgørelse nr. 442 af 27. juli 1973 om fjerkrævirksomheder m.v.,

Bekendtgørelse nr. 72 af 19. februar 1960 af regulativ for indretning og renholdelse m.m. af virksomheder, hvori foregår tilvirkning af ægprodukter,

Lov nr. 220 af 26. april 1973 om kød m.m.

Bekendtgørelse nr. 69 af 20. februar om mærkning af færdigpakket kød m.v.

Bekendtgørelse nr. 482 af 27. september 1974 om kød m.m. til hjemmemarkedet med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 190 af 22. maj 1975 om udførsel af kød m.m. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 301 af 20. juni 1975 om udenlandsk kød m.m. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 491 af 15. september 1975 af regulativ for indretning og drift af de af veterinærdirektoratet godkendte private slagtehuse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 402 af 9. august 1976,

Regulativ af 30. marts 1971 for indretning og drift af de af landbrugsministeriet til eksport af kød, slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder,

Bekendtgørelse nr. 420 af 3. september 1971 om undersøgelser for rester af kemiske og biologiske stoffer i slagtedyr,

Bekendtgørelse nr. 510 af 27. september 1978 om anvendelse og forhandling af nitrat- og nitritforbindelser til kød, slagteaffald og kødvarer,

Bekendtgørelse nr. 307 af 29. juni 1979 om udførsel af kødprodukter,

Bekendtgørelse nr. 27. af 30. januar 1962 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved eksportslagterierne og andre virksomheder autoriseret til eksport af kød og kødprodukter,

Cirkulære nr. 229 af 15. november 1966 og helbredskontrol med personer beskæftiget ved autoriserede kødeksportvirksomheder,

Lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, som ændret ved lov nr. 536 af 13. december 1972,

Bekendtgørelse nr. 383 af 15. oktober 1965 om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af kaniner m.v.,

Lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter,

Bekendtgørelse nr. 269 af 2. juli 1968 om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis,

Bekendtgørelse nr. 295 af 23. juni 1967 om pakning og transport af smør med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 119 af 19. marts 1971 om modermælkserstatning med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 70 af 12. marts 1975 om smør m.v. med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 433 af 25. august 1976 om mejerier m.m.,

Bekendtgørelse nr. 617 af 15. december 1977 om mælkekonserves,

Rådets forordning nr. 1411/71 af 29. juni 1971 om fastsættelse af supplerende regler for den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter vedrørende de produkter, der henhører under position 04.01 i den fælles toldtarif,

Lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter,

Bekendtgørelse nr. 435 af 25. august 1976 om konsummælkprodukter med senere ændringer,

Bekendtgørelse nr. 433 af 25. august 1976 om mejerier m.m.,

Lov nr. 256 af 8. juni 1977 om ændring af lov om udførsel af kartofler,

Bekendtgørelse nr. 490 af 25. august 1977 om kvalitetskontrol og afgift ved salg af kartofler,

III. FISKERIMINISTERIET

Lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, som ændret ved lov nr. 139 af 24. april 1975,

Bekendtgørelse nr. 67 af 20. februar 1981 om mærkning af fisk og fiskevarer,

Bekendtgørelse nr. 210 af 1. juli 1953 angående frysning af fisk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 20. februar 1981,

Bekendtgørelse nr. 259 af 17. september 1953 om fremstilling af røgede fisk og fiskevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 20. februar 1981,

Bekendtgørelse nr. 283 af 1. november 1956 om fremstilling af fiskefilet m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 20. februar 1981,

Bekendtgørelse nr. 6 af 10. januar 1962 om fremstilling af hel- og halvkonserves af fisk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 310 af 1. september 1966, nr. 144 af 2. maj 1967, nr. 359 af 30. juli 1970, nr. 41 af 23. februar 1972 og nr. 67 af 20. februar 1981,

Bekendtgørelse nr. 305 af 13. august 1968 om færdigpakkede ferske fisk og fiskevarer i detailpakning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 16 af 22. januar 1970 og nr. 67 af 20. februar 1981,

Bekendtgørelse nr. 438 af 7. september 1971 om indførsel af levende østers, som ændret ved bekendtgørelse nr. 198 af 29. april 1981,

Bekendtgørelse nr. 41 af 23. februar 1972 om indførselskontrol med fisk og fiskevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 22. september 1972, og nr. 328 af 10. juli 1979,

Bekendtgørelse nr. 342 af 17. juni 1976 om letkonserverede fisk og fiskevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 20. februar 1981,

Fiskeriministeriets Industritilsyns cirkulære af 17. september 1974 om tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer.

FISKERIKONTROLLEN

Fiskeriministeriets Industritilsyn (01)929090 Dronningens Tværgade 21 Postboks 2111 1014 København K Fiskeriinspektøren i København (01)110519 Kalvebod Pladsvej 26 1561 København V

København og Frederiksberg samt Københavns amt, Roskilde amt, Frederiksborg amt, Vestsjællands amt, Storstrøms amt samt Bornholms amt

Fiskerikontrolstationer: Gilleleje: Havnen, 3250 Gilleleje (02)301620 Holbæk: Tværvej 4, 4300 Holbæk (03)438096 Hundested: Havnen, 3390 Hundested (02)337178 Korsør: Brogade 2 A, 4220 Korsør (03)571150 København: Kalvebod Pladsvej 26, 1561 København V (01)119163 Neksø: Søndre Hammer 14, 3730 Neksø (03)992457 Rødby: Syltholmsgade 37, 4970 Rødby Havn (03)905082 Vordingborg: Kirketorvet 10, 4760 Vordingborg (03)771381 Fiskeriinspektøren i Esbjerg (05)122910

Ny Havn

Postboks 1053, 6701 Esbjerg

Sønderjyllands amt, Ribe amt, Ringkøbing amt, Fyns amt samt Vejle amt med undtagelse af Nørre Snede, Brædstrup, Gedved, Horsens og Juelsminde kommuner

Fiskerikontrolstationer: Esbjerg: Læssevejen 1, Postboks 753, 6700 Esbjerg (05)126648 Fredericia: Vendersgade 75, 7000 Fredericia (05)921396 Hvide Sande: Auktionsgade, 6960 Hvide Sande (07)311152 Kerteminde: Langegade 11, 5300 Kerteminde (09)321597 Lemvig: Toldbodgade 4, 7620 Lemvig (07)820646 Svendborg: Frederiksgade 7, 5700 Svendborg (09)214855 Thyborøn: Havnen, 7680 Thyborøn (07)831090 Åbenrå: Skibbroen, 6200 Åbenrå (04)623179 Padborg: Hermesvej 6, 6330 Padborg (04)673170 Fiskeriinspektøren i Frederikshavn (08)421200

Skippergade 32

Postboks 63

9900 Frederikshavn

Nordjyllands amt, Viborg amt, Århus amt samt Nørre Snede, Brædstrup, Gedved, Horsens og Juelsminde kommuner i Vejle amt

Fiskerikontrolstationer: Frederikshavn: Skippergade 32, 9900 Frederikshavn (08)421200 Glyngøre: Bredgade 21 a, 7870 Roslev (07)731073 Grenå: Strandgade 4, 8500 Grenå (06)320418 Hadsund: Skovvej 55, 9560 Hadsund (08)571242 Hanstholm: Havnen, 7730 Hanstholm (07)961113 Hirtshals: Havnen, 9850 Hirtshals (08)941096 Randers: Platanvej 52, 8900 Randers (06)421980 Skagen: Havnen, 9990 Skagen (08)441381 Ålborg: Willemoesgade 3, 9000 Ålborg (08)124685 Århus: Fiskerihavnen, 8000 Århus C (06)135291 STATSKONTROLLEN Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m (01)132931 Skt. Annæ Plads 3 1250 København K 1. Kontroldistrikt: Mårkærvej 13, 2630 Tåstrup (02)991200 2. Kontroldistrikt: Kongensgade 27, 5000 Odense (09)122810 3. Kontroldistrikt: Havnegade 4, 8000 Århus (06)121355 4. Kontroldistrikt: Orla Lehmannsgade 10, 7100 Vejle (05)829711 Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., Kruså: (04)671571 Lejrvej 8 A 6330 Padborg Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., Esbjerg: (05)121769 Willemoesgade 40 6700 Esbjerg VETERINÆRDIREKTORATET 1. Kødkontrollen Afdelingen for kødkontrol (01)114888 Frederiksgade 21 1265 København K (Bornholms amtskommune) 2. Kødkontroldistrikt: (03)721805 (København og Frederiksberg kommuner, København, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland og Storstrøms amtskommuner) Svingelen 5 4700 Næstved 3. Kødkontroldistrikt: (09)961848 (Fyns og Sønderjyllands amtskommuner) Begoniavænget 5 Bellinge, 5250 Odense SV 4. Kødkontroldistrikt: (06)122911 (Ribe, Vejle og Ringkøbing amtskommuner, Århus amtskommune, undtagen det tidligere Randers amt) Pontoppidansgade 2 8000 Århus C 5. Kødkontroldistrikt: (08)123800 (Viborg og Nordjyllands amtskommuner samt det tidligere Randers amt) Boulevarden 14 9000 Ålborg Veterinærdirektoratets laboratorium (03)618061 Kongensgade 16 Postboks 93 4100 Ringsted 2. Levnedsmiddelkontrollen, herunder mælkekontrollen Veterinærdirektoratet (01)114888 Afd. for levnedsmiddelkontrollen Frederiksgade 21 1265 København K Distrikt Øerne: Frederiksgade 21 (01)114888 1265 København K Distrikt Jylland: Pontoppidansgade 2 (06)122911 8000 Århus C OVERSIGT OVER LEVNEDSMIDDELKONTROLENHEDER Esbjerg Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (05)140522 Høgevej 25 6700 Esbjerg Fredericia Levnedsmiddelkontrollen (05)933333 Rådhuset Gothersgade 20 7000 Fredericia Frederiksberg Levnedsmiddelkontrollen (01)192121 Rådhuset 2000 København F Frederikshavn N.Ø. Vendsyssels levneds- (08)428200 middel og miljøkontrol Rådhuset Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Frederikssund Levnedsmiddelkontrollen (02)310322 A.C. Hansensvej 7 3600 Frederikssund Haderslev Levnedsmiddelkontrollen (04)526540 Miljøhygiejnisk laboratorium Ole Rømersvej 30 6100 Haderslev Helsingør Levnedsmiddelkontrollen (02)211331 Fiolgade 13 A 3000 Helsingør Herning Levnedsmiddelkontrollen (07)268694 Herning kommunes laboratorium (07)268122 Wedellsborgvej 8 7400 Herning Hillerød Levnedsmiddelkontrollen (02)261781 Hansensvej 16 3400 Hillerød Hjørring Hjørring kommunale levnedsmiddelkontrol (08)923142 Åstrupvej 53 9800 Hjørring Holbæk Levnedsmiddelkontrollen (03)438111 Ved Faurgården 7 4300 Holbæk Holstebro Levnedsmiddelkontrollen (07)429111 Gartnerivej 5 7500 Holstebro Horsens Horsens levnedsmiddellaboratorium (05)614344 Robert Holms Vej 10 8700 Horsens Høje-Tåstrup Fælleskommunal levnedsmiddelkontrol (02)993433 Københavns Amt Vest Køgevej 131 2630 Tåstrup København Levnedsmiddelkontrollen (01)224011 i København Flæsketorvet 75 1711 København V Køge Levnedsmiddelkontrollen (03)650889 Køge Bugt I/S Fuglsangsstien 10 4600 Køge Nykøbing F Miljø- og levneds- (03)855333 middelkontrollen Højbrogade 16 4800 Nykøbing F Næstved Levnedsmiddelkontrollen (03)725050 Ved Åsen 1 4700 Næstved Odense Miljø- og levneds- (09)131372 middelkontrolenheden Lille Tornbjerg Vej 24 5220 Odense SØ Randers Levnedsmiddelkontrollen (06)431233 Lucernevej 58 8900 Randers Ribe Levnedsmiddelkontrollen (05)421155 Miljøhygiejnisk laboratorium Dagmarsgade 21 6760 Ribe Ringsted Levnedsmiddelkontrollen (03)612050 Sct. Knudsgade 3 4100 Ringsted Roskilde Levnedsmiddelkontrollen (02)350755 i Roskilde I/S Maglegårdsvej 7 4000 Roskilde Rønne Bornholms Fælleskommunale (03)952630 levnedsmiddelkontrol Thorkildsvej 2 3700 Rønne Sakskøbing Levnedsmiddellaboratoriet (03)895089 Fabriksvej 5 4990 Sakskøbing Silkeborg Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (06)828777 Levnedsmiddelkontrolenheden Bohrsvej 1 8600 Silkeborg Skovlunde Levnedsmiddelkontrollen I/S (02)661566 Dyregårdsvej 1 2740 Skovlunde Slagelse Levnedsmiddelkontrollen (03)529900 Rugvænget 28 4200 Slagelse Struer Levnedsmiddelkontrollen (07)850204 Danmarksgade 2 7600 Struer Svendborg Levnedsmiddelkontrollen (09)211018 i Svendborg Sørupvej 29 5700 Svendborg Sønderborg Levnedsmiddelkontrollen (04)429300 Det kommunale laboratorium Engelshøjgade 1-3 6400 Sønderborg Thisted Thisted kommunale (07)920566 levnedsmiddellaboratorium Ringvejen 34 7700 Thisted Tønder Levnedsmiddelkontrolenheden (04)724700 Hygiejnelaboratoriet Plantagevej 6270 Tønder Varde Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (05)220122 Postboks 78 Laboratorievej 16 6800 Varde Vejle Vejle kommunale (05)822199 levnedsmiddelkontrol Dianavej 3 7100 Vejle Viborg Levnedsmiddelkontrollen (06)626477 Klostermarken 10 8800 Viborg Aabenraa Levnedsmiddelkontrollen (04)623468 Det kommunale laboratorium (04)626073 Vestermarksvej 11 6200 Aabenraa Aalborg Aalborg kommunes laboratorium (08)159433 for miljø og levnedsmidler Ollerupvej 8 9220 Aalborg Ø Århus Levnedsmiddel- og (06)163033 miljøtilsynet Gøteborg Alle 1 8200 Århus N

Statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet. Til Fiskerikontrollen, Veterinærdirektoratet, Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg, Samtlige levnedsmiddelkontrolenheder.

Det har i praksis vist sig, at der kan opstå vanskeligheder ved afgrænsning mellem bestemmelser i levnedsmiddelloven og bestemmelser i de særlige love om kød, fjerkræ, fisk, konsummælkprodukter, mejeriprodukter m.v. (jfr. levnedsmiddellovens § 7).

Dette har været medvirkende til at skabe usikkerhed om, hvilken myndighed der er den rette til at tage sig af forholdene i konkrete situationer, ligeledes har der undertiden været tvivl om de foreliggende klagemuligheder.

På denne baggrund nedsatte miljøministeriet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra landbrugsministeriet, fiskeriministeriet, Kommunernes Landsforening samt København og Frederiksberg kommuner.

Arbejdsgruppen skulle kortlægge de tilfælde, hvor der kan være afgrænsningsproblemer mellem de forskellige myndigheders kompetence og tilvejebringe klarhed over, hvorledes disse problemer bør løses. Gruppen skulle desuden med respekt af myndighedernes kompetence fastsætte procedure for et praktisk samarbejde mellem myndighederne på lokalt plan dels for at undgå dobbeltadministration, dels for at skabe størst mulig effektivitet i kontrolarbejdet. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er indeholdet i bilag 1-2 i denne skrivelse.

Bilag 1 fastlægger på grundlag af aftalen mellem de berørte centrale myndigheder, som er tiltrådt af repræsentanter for de kommunale myndigheder, retningslinier for kontrollens gennemførelse på områder, hvor der hidtil er konstateret afgrænsningsproblemer. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de regler, der ligger til grund for kontrol på hele levnedsmiddelområdet og en beskrivelse af de hidtidige kompetenceproblemer. I bilaget findes endelig en oversigt over de væsentligste love m.m. samt over de kontrollerende myndigheder.

Fiskerikontrollen, veterinærdirektoratet, Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. samt levnedsmiddelkontrolenhederne anmodes om at administrere i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier og at bidrage til, at det fornødne samarbejde mellem myndighederne på levnedsmiddelområdet kan gennemføres på en hesigtsmæssig måde.

Fiskeriministeriet Fiskeriministeriets Industritilsyn

Poul Fr. Jensen

Landbrugsministeriet P. M. V. E.B.

J. Madelung

Miljøministeriet Statens Levnedsmiddelinstitut

Niels Borre

(* 1) Af overskuelighedshensyn nævnes herefter kun levnedsmiddelkontrolenhederne, selv om den enkelte kommunalbestyrelse kan have bibeholdt en del af sin kompetance.

(* 2) I forbindelse med udfærdigelse af nye bekendtgørelser om ægprodukter og konsumis, vil der blive indført bestemmelser som levnedsmiddellovens § 12.

(* 3) En ny konsumisbekendtgørelse, der er under udarbejdelse, vil indeholde en vildledningsbestemmelse.